Rejs med hjerte, hjerne & holdning. Albatros' Madagaskar. Dato Varighed 13 dage Pris , Afrejse København Rejseleder Dansk

Relaterede dokumenter
Rejs med hjerte, hjerne & holdning. Krakow med AIACE. Dato Varighed 5 dage Pris 6.298, Afrejse København Rejseleder Dansk

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

SOLFORMØRKELSEREJSE TIL MADAGASKAR 26. august til 4. september 2016 (10 dage)

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Safari og badeferie i Kenya

Madagaskars Klassiske Højdepunkter

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Here we come California. 22 dages rundrejse

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

Madagaskar venter bare på at blive udforsket! Oplev det bedste af Madagaskar på denne fascinerende og...

Langtidsferie ved Kenyakysten

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Tanzanias sydlige højdepunkter

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Toscana - Flyv på busrejse

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

BADEFERIE PÅ TRAVELLERS BEACH HOTEL

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Aktiv i østlige Canada

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Flodkrydstogt på Douro i Portugal

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Rejs med hjerte, hjerne & holdning. Kims Amalfi med Klub Nordjyske. Dato Varighed 8 dage Pris 9.998, Afrejse Aalborg Rejseleder Dansk

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Rocky Mountains til fods

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Samsø - Endelave - Århus

Toscana - Flyv på busrejse

Nyd livet uden stress og jag på eksotiske Zanzibars enestående strande beskyttet af de farverige koralrev, men...

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

På linkene herunder kan du læse mere om henholdsvis mandags- og torsdagsafgangene.

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

På opdagelse i Dansk Vestindien

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Island. 9. til 13. september

Sydholland - Valkenburg

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Tanzanias hemmeligheder

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Uganda Fly-In Gorilla Trekking

Toscana - Chiantivinens land

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Botswana camping adventure

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

hvor vi skal overvære Bundesliga kampen Hamburger SV SpVgg Greuther Fürth.

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Bornholm - Østersøens perle

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Safari i Tsavo & Amboseli og badeferie v. Kenya-kysten

Det bedste af Fransk Polynesien

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Andalusien - Sydspanske klassikere

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Rocky Mountains på hesteryg

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Bornholm - Østersøens perle

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Luksusferie på Zanzibar

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Berlin. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Gilleleje Golfklub 2006

Det bedste af Kenya og Tanzania

Stockholm - Storby og skærgård

Fransk Polynesien - Helt enkelt

Amsterdam september 2018

Uganda Perler På Stribe

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Kirchberg - Tyrol. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Krakow - Polens førende kulturby

Julemarkedstogt på Rhinen

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Østlige Canada i autocamper

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Transkript:

Rejs med hjerte, hjerne & holdning Albatros' Madagaskar Dato 12-03-2017 Varighed 13 dage Pris 25.998, Afrejse København Rejseleder Dansk

Den hyggelige fiskerlandsby Ifaty Albatros' Madagaskar Hvide sandstrande, baobabtræer og regnskove med lemurer på Afrikas store ø i Det Indiske Ocean Et naturparadis i særklasse venter på uspolerede Madagaskar. På vandreture i tre af den store øs naturskønne og varierede nationalparker oplever vi de legesyge lemurer, som kun lever her, svinge sig mellem træerne. Langs vejene står de særegne baobabtræer, og vi kommer tæt på de lokale traditioner, når vi bydes indenfor i en landsby, på en vingård og på et værksted, som fremstiller håndlavet papir. I hovedstaden Antananarivo ser vi dronningens palads og byens store markedshal. Og ved kystbyen Ifaty er der både uovertruffen snorkling og alt, hvad du behøver for at dase ved stranden eller hotellets pool. Husk at pakke det store hukommelseskort med til kameraet, for på denne tur står motiverne i kø! 2 Albatros' Madagaskar

Dagsprogram Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Fly København Madagaskar Fly Antananarivo Tulear. Videre til fiskerlandsbyen Ifaty Ifaty. Strandliv. Mulighed for udflugt til snorklerev eller til baobab-skov Ifaty Isalo Isalo Nationalpark. Spektakulær natur og lemurer Isalo Ranomafana. Besøg i lemurpark, lokal landsby, papirværksted og vingård Ranomafana Nationalpark. Vandretur på udkig efter lemurer Ranomafana Antsirabe. Træskærerhåndværk og byrundtur med smykke- og bolsjeværksted Antsirabe Andasibe Andasibe Nationalpark og Mantadia Nationalpark. Lemuroplevelser Andasibe Antananarivo. Byrundtur Fly Antananarivo København 3 Albatros' Madagaskar

Madagaskar har et rigt dyreliv Prisinformation Afrejse 12. marts 2017 Pris 25.998, Tillæg for enkeltværelse 4.498, Prisen inkluderer Dansk rejseleder Fly København Antananarivo med mellemlanding tur/retur Fly Tulear Antananarivo 9 nætter på hotel i delt dobbeltværelse Halvpension Al transport med fly og bus med aircondition jf. program Alle skatter og afgifter Prisen inkluderer ikke Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris Gouda Årsforsikring eller Seniorrejseforsikring Eventuelle ekstra arrangementer Visum til Madagaskar Tillæg for enkeltværelse Drikkevarer Drikkepenge (til kuffertbærere, tjenere samt chaufføren - beregn ca. 100 USD pr. person) Personlige fornødenheder Ekspeditionsgebyr pr. ordre kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer" 4 Albatros' Madagaskar

Antananarivo, øens farverige hovedstad Dagsprogram Dag 1. Fly København Madagaskar Afrejse fra København til hovedstaden Antananarivo på Madagaskar med en mellemlanding undervejs. Der serveres mad om bord på flyet på den oversøiske strækning. Vi ankommer til Antananarivo, og efter pas- og visumkontrol tager vi til vores hotel. Dag 2. Fly Antananarivo Tulear. Videre til fiskerlandsbyen Ifaty Efter morgenmaden kører vi igen til lufthavnen og flyver sydpå til Tulear. Herfra kører vi til den lille hyggelige fiskerlandsby Ifaty. Her er vi tæt på Madagaskars hvide sandstrande og får god mulighed for at slappe af fx er der rigtig god snorkling i det klare vand langs kysten. En del af køreturen fra Tulear til Ifaty er på ujævn grus/sandvej, og indimellem kører vi helt ude på stranden forbi bittesmå fiskerlandsbyer. Dag 3. Ifaty. Strandliv. Mulighed for udflugt til snorklerev eller til baobab-skov Du kan i dag slappe af på stranden eller ved poolen. Du kan slentre en tur langs de lange, hvide og øde sandstrande og nyde stilheden eller betragte fiskerne, når de bringer deres fangst ind om morgenen. Eller du kan tage med på udflugt fra hotellet fx på en sejltur i en lille lokal fiskerbåd, en såkaldt piroque, ud til det nærliggende rev, hvor det er muligt at snorkle. Du kan også komme med ind i baobabskoven i Mangily. Rejselederen vil være behjælpelig med at arrangere turene. Dag 4. Ifaty Isalo Dagen begynder tidligt, da vi har en lang køretur foran os. Vi kører mod øst, og passerer undervejs flere safir-minebyer, som mest af alt minder om det vilde vesten, og ser også de smukke og specielle baobabtræer. Vi ankommer til Isalo og tjekker ind på vores hotel. Dag 5. Isalo Nationalpark. Spektakulær natur og lemurer Den godt 80.000 hektar store Isalo Nationalpark er en af de mest populære i Madagaskar. Det er helt forståeligt, når man ser nationalparkens natur med bjerge, dale, vandfald og kløfter. Parken er særligt berømt for sine specielle 5 Albatros' Madagaskar

Rickshaws i Antsirabe geologiske formationer af sandsten eroderet af regn og vind, som har skabt et helt spektakulært landskab. Flere forskellige lemur-arter lever her, og der er gode muligheder for at se Madagaskars berømte halvabe. På dagens udflugt til nationalparken vandrer vi blandt andet til landsbyen Ranohira og ser solnedgangen gennem et naturligt klippevindue. Senere på dagen er der tid på egen hånd i Isalo. Dag 6. Isalo Ranomafana. Besøg i lemurpark, lokal landsby, papirværksted og vingård Vi forlader Isalo og kører nordpå til Ambalavao langs Andringitrabjergkæden. Landskabet ændrer sig, som turen går op i det grønne højland. Anja Park er hjemsted for mange katta-lemur-familier og drives i fællesskab af den lokale landsby. Vi besøger de livlige lemurer, og det gør ikke noget, at det koster lidt at komme ind i parken; alle indtægter går nemlig til at betale for en lærer i landsbyskolen. Undervejs besøger vi også Iharintsena-landsbyen, hvor nogle af indbyggerne har åbnet deres huse for turister og bliver indført i kunsten at få papir ud af bark på værkstedet Papier Anteimoro. Endelig smager vi på lokal vin på en vingård ved Soaviata, før vi fortsætter til Ranomafana. Dag 7. Ranomafana Nationalpark. Vandretur på udkig efter lemurer Naturelskere kan godt glæde sig til at besøge nationalparken Ranomafana. I den kuperede regnskov er der ideelle betingelser for mange orkidétyper, og her findes flere end 100 fuglearter samt 12 forskellige lemur-arter inkl. de mest sjældne. Nationalparken er meget velorganiseret, og her er et netværk af gode vandrestier. Stierne kommer man dog ofte til at forlade for at følge efter de legesyge lemurer, som springer mellem træerne uden hensyntagen til deres knap så adrætte tilskuere. Eftermiddagen er fri til egne eventyr. Fx kan du besøge Ranomafanalandsbyen eller slappe af ved et 6 Albatros' Madagaskar

Det klare vand indbyder til snorkleture termisk bad. Dag 8. Ranomafana Antsirabe. Træskærerhåndværk og byrundtur med smykke- og bolsjeværksted Rejsen fortsætter nordpå. Små landsbyer af lerklinede huse dukker hele tiden op på bjergtoppene omgivet af ris-, ananas- kartoffel- og vinmarker, og overalt bliver vi mødt af vinkende børn langs vejen. Undervejs gør vi stop i byen Ambositra, spiser frokost på en lokal restaurant og besøger en butik med træskærerhåndværk. Vi ankommer til Antsirabe sidst på eftermiddagen. Byen ligger ca. 170 km syd for Tana og er opført i et vulkansk område, hvorfor den særligt er kendt for sine varme kilder med mineralsk vand kaldet visy gasy. På byrundturen i Antsirabe besøger vi blandt andet et familiedrevet værksted, hvor de fremstiller smykker af zebu-horn samt en slikfabrik, hvor de laver bolsjer på traditionel vis. Her ser vi hele processen, fra sukkeret bliver smeltet over åben ild i store jerngryder til det færdige produkt kommes i små poser til salg i den lille tilhørende butik. Der er også mulighed for at smage på de nylavede og helt varme bolsjer dem med ingefær er gode mod forkølelse. Antsirabe er den by i Madagaskar, hvor der er flest rickshaws, eller pousse pousse som de hedder her, så der er rig mulighed for at få sig en lidt alternativ rundtur i byen men husk at aftale prisen på forhånd! Dag 9. Antsirabe Andasibe Vi har en relativ lang dag med en del kørsel foran os, og straks efter morgenmaden sætter vi kurs mod Andasibe. Undervejs passerer vi hovedstaden Antananarivo. Landskabet åbner sig med tusindvis af rismarker, som kravler op ad bjergsiderne i terrasser og små landsbyer med lerklinede, stråtækte hytter. Her er dyrkes også kartofler og ananas på markerne. Undervejs stopper vi ved Pyereras reptil-park og ser blandt andet kamæleoner. Vi ankommer til Andasibe og tjekker ind på vores hotel. Dag 10. Andasibe Nationalpark og Mantadia Nationalpark. Lemuroplevelser Den største af Madagaskars lemurer, Indri Indrien, har hjemsted i de 12.810 hektar regnskov som udgør Parc Nationalle d Andasibe. 7 Albatros' Madagaskar

Souvenirmarked Ifølge legenden reddede Indrien engang en lille dreng fra at falde ned fra et træ i skoven, og derfor er det fady tabu for de lokale at slå en lemur ihjel og spise den. Indrien har ingen naturlige fjender i skoven, og derfor kan man være heldig at komme ganske tæt på de flotte lemurer. En stor naturoplevelse venter, når vi går rundt i regnskovens dis tidligt om morgenen og hører deres høje, sirenelignende kalden, som kan høres i helt op til tre kilometers afstand. I dag besøger vi også Mantadia Nationalpark, som er noget mere kuperet end Andasibe. Man skal arbejde lidt mere for at se dyrene, men de lokale guider er dygtige til at finde dem oppe i træerne, så med lidt held får vi også blandt endemiske fugle og forskellige orkideer set de to særlige lemurarter, som lever her. Dag 11. Andasibe Antananarivo. Byrundtur Efter afsked med Andasibe kører vi til hovedstaden Antananarivo, også kendt som Tana den franske og korte betegnelse for byen. Her møder os travle gader med et virvar af trafik, boder med frugt og grønt, små slagterbutikker og farvestrålende huse og mennesker. På vores byrundtur kommer vi til centrum af Antananarivo, som består af Haute Ville den øvre del, og Basse Ville den nedre del. I Basse Ville omkring Place de L Indépendance findes det kommercielle centrum samt den store markedsplads Analakely, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Vi har tid til at gå på marked og kører ad Avenue de L Indépendance; vejen bliver gradvist smallere, som den snor sig opad mod Haute Ville. Her gør vi holdt ved Rova dronningens palads samt det gamle præsidentpalads, hvorfra der er en storslået udsigt ud over byen. Om aftenen spiser vi afskedsmiddag sammen på en lokal restaurant. Dag 12. Fly Antananarivo København 8 Albatros' Madagaskar

Praktiske oplysninger Oplysninger om rejsen Hotelstandard i Madagaskar Hotelstandarden i Madagaskar lever ikke nødvendigvis op til de internationale standarder. På et mellemklassehotel kan badeforhænget sagtens mangle, en flise være knækket på badeværelset, eller malingen skalle på bygningens facade. Hotellerne fungerer, men der er ikke så stor fokus på de forskønnende sider af hoteldriften. Det hører med til at rejse i Afrika og er i særdeleshed en del af Madagaskars charme. Bagage Det er en god ide at medbringe en lommelygte og en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Deltagerantal Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris. Generelle forhold Rejsens krav til fysisk formåen Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang. Rejseforsikring Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport. Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage. Gouda Rejseforsikring Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse. Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning. Albatros Travels rejseledere De fleste af Albatros Travels rejser er ledet af en dansk rejseleder, som enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder. Alle vores rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel. Enkelte af vores rejser er uden rejseleder; det vil altid tydeligt fremgå af programmet, hvorvidt rejsen er ledet af en rejseleder eller ej. Drikkepenge På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige. Tillæg for enkeltværelse og -kahyt 9 Albatros' Madagaskar

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme. Tillægget vil altid fremgå af vores materiale. Pas Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse. Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen. Specialkost På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi. Rejser med mindreårige Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne. Placering i flyet Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet. Forplejning om bord på flyet På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer. Forbehold/ændringer Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager fra rejseledere og kunder efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes. 10 Albatros' Madagaskar

Tøndergade 16 1752 København V Tlf. 36 98 98 98 albatros-travel.dk info@albatros-travel.dk Åbningstider: Mandag fredag kl. 8.30 17.00 Lørdag søndag kl. 10.00 15.00 (Weekendåbent januar marts og september november)