Informationssikkerhedspolitik for <organisation>

Relaterede dokumenter
Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård

SOPHIAGÅRD ELMEHØJEN

Databeskyttelsespolitik for Netværket Smedegade, en social institution, der primært hoster data og programmer hos databehandlere

Overordnet organisering af personoplysninger

Databeskyttelsespolitik

Hovmosegaard - Skovmosen

Overordnet organisering af personoplysninger

DATABESKYTTELSESPOLITIK

INFORMATIONSSIKKERHEDS -POLITIK

POLITIK FOR INFORMATIONSSIKKERHED

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Fredericia Kommunes Informationssikkerhedspolitik 1 FREDERICIA KOMMUNE AFDELING TITEL PÅ POWERPOINT

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

POLITIK FOR INFORMATIONSSIKKERHED

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9

Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed

MedComs informationssikkerhedspolitik. Version 2.2

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

Informationssikkerhedspolitik

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

Forfatter: Carsten Stenstrøm Mail: Telefon: IT Amerika Plads København Ø

INFORMATIONS- SIKKERHEDSPOLITIK

Politik <dato> <J.nr.>

Informationssikkerhedspolitik. for Aalborg Kommune

Hjørring Kommune. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune

Informationssikkerhedspolitik For Aalborg Kommune

IT-sikkerhedspolitik for

Indholdsfortegnelse Indledning Formål Omfang Holdninger og principper... 4

Overordnet Informationssikkerhedspolitik

Overordnet informationssikkerhedsstrategi

Aabenraa Kommune. Informationspolitik. Udkast. Udkast:

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland

Overordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune

Ikast-Brande Kommune. Informationssikkerhedspolitik (efterfølgende benævnt I-Sikkerhedspolitik) Maj 2016 Sag nr. 2015/06550

IT- og informationssikkerheds- politik (GDPR) For. Kontrapunkt Group

Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse

Organisering og styring af informationssikkerhed. I Odder Kommune

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

PSYKIATRIFONDENS Informationssikkerhedspolitik

DS 484:2005. Standard for informationssikkerhed -Korte uddrag fra DS484

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen.

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Halsnæs kommune. Informationssikkerhedspolitik Oktober Informationssikkerhedspolitik Halsnæs kommune.

IT-sikkerhedspolitik. for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Informationssikkerhedspolitik Frederiksberg Kommune

Version: 1.0 Maj Informationssikkerhedspolitik for Struer Statsgymnasium

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

IT-sikkerhedspolitik for Lyngby Tandplejecenter

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune

Ver. 1.0 GENTOFTE KOMMUNES INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Bilag 8. Kontrol og adgang til systemer, data og netværk

1 Informationssikkerhedspolitik

Skanderborg Kommune. ISMS-regler. Informationssikkerhedsregler for hvert krav i ISO. Udkast 27001:2017

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

IT sikkerhedspolitik for Business Institute A/S

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Bilag 10. Beredskabsplanlægning

KOMBIT sikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik for Vejen Kommune

Indholdsfortegnelse. Generelt 3. Formål 3. Omfang 4. Sammenhæng med IT- og forretningsstrategier 4

1. Introduktion til SoA Indhold og krav til SoA 4

Procedure for tilsyn af databehandleraftale

Denne publika ion er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon digst@digst dk

It-sikkerhedspolitik for Farsø Varmeværk

OPTION TIL RM OG RN BILAG 14 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS IT-SIKKERHED OG DATABEHANDLERAFTALE

Hillerød Kommune. IT-sikkerhedspolitik Bilag 2. Opfølgning på lovbestemte krav

Informationssikkerhedspolitik for Odder Gymnasium

Informationssikkerhedspolitik for Sønderborg Kommune

Politik for Datasikkerhed

Informationssikkerhedspolitik for Kjærgård Landbrugsskole

Jyske Bank Politik for It sikkerhed

NOTAT. Køge Kommune It-sikkerhed Overordnede retningslinjer ITafdelingen. Fællesforvaltningen. Dato Sagsnummer Dokumentnummer

It-beredskabsstrategi for Horsens Kommune

Vejledning for tilsyn med databehandlere

Informationssikkerhedspolitik for. Nordjyllands Landbrugsskole. Informationssikkerhedspolitik for Nordjyllands Landbrugsskole

Den registrerede er den fysiske person, som personoplysningerne vedrører, fx medarbejdere, elever, leverandører, samarbejdspartnere og andre.

IT-sikkerhedspolitik. for. Gladsaxe Kommune

Vejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018

Persondatapolitik. for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Assens Kommune Politik for databeskyttelse og informationssikkerhed

Persondatapolitikken er godkendt på Horsens Statsskoles bestyrelsesmøde den XX.

Sikkerhedspolitik. Informationssikkerhedspolitik for DIFO og DK Hostmaster. DK Hostmaster. Godkendt Version / ID 11.1.

fortrolighed: omfatter en sikring af, at information kun er tilgængelig for personer, som er berettigede

BEK nr 529 af 02/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juni Senere ændringer til forskriften Ingen

EU-udbud af Beskæftigelsessystem og ESDHsystem

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Bilag 9. Udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse

Transkript:

1 Informationssikkerhedspolitik for <organisation> 1. Formål <Organisationens> informationssikkerhedspolitik beskriver vigtigheden af arbejdet med informationssikkerhed i <organisationen> og fastlægger vores ambitionsniveau herfor. Informationssikkerhedspolitikken indeholder derfor de overordnede sikkerhedsmålsætninger og danner grundlag for udformning af <organisationens> informationssikkerhedshåndbog, der forstås som fællesbetegnelsen af informationssikkerhedspolitikken med de underliggende retningslinjer og forretningsgange. Begreber og definitioner findes i bilag 1. Informationssikkerhedspolitikken er en vigtig del af <organisationens> sikkerhedshåndbog og beskriver det ledelsesgodkendte niveau for sikkerhed. Dermed skal politikken ligeledes understøtte bevidstheden om informationssikkerhed i <organisationens> organisation og virke. De retningslinjer, der udformes for at understøtte informationssikkerhedspolitikkens hovedmålssætninger, skal sikre, at alle medarbejdere arbejder med og forholder sig til informationssikkerhed i det daglige arbejde. <Organisationen> ser ikke kun et højt sikkerhedsniveau som et krav for at kunne overholde lov- og myndighedskrav, men også som et kvalitetselement for at kunne tilbyde en sikker service for borgerne og behandlerne. Informationssikkerhed er derfor en nøgleværdi hos <organisationen>, og den vil være en naturlig del af vores it-aktiviteter. 2. Omfang Informationssikkerhedspolitikken er gældende for alle medarbejdere i <organisationen>. Alle leverandører og samarbejdspartnere, som har fysisk eller logisk adgang til <organisationens> systemer, data og informationer skal gøres bekendt med politikken og følge den.

2 Informationssikkerhedspolitikken dækker alle tekniske og administrative forhold, der har direkte eller indirekte indflydelse på drift og brug af <organisationens> it-systemer. 3. Hovedmålsætninger og sikkerhedsniveau Sikkerhedsmålsætning: "Vi vil have et tilstrækkeligt informationssikkerhedsniveau for alle ansatte, samarbejdspartnere og for anvendelsen af it-ressourcer, såsom it-systemer, hardware samt elektroniske datamedier i <organisationen>." Der henvises til informationssikkerhedsstrategien, for en nærmere beskrivelse at det niveau af sikkerhed, som er tilstrækkeligt for <organisationen> i overensstemmelse med den funktion, vi har. Et tilstrækkeligt informationssikkerhedsniveau opnås igennem sikringsforanstaltninger, der sikrer: 1. Fortrolighed, integritet, autenticitet (uafviselighed) og tilgængelighed af <organisationens> systemer og data i forhold til den it-risikovurdering, der er fastsat for det enkelte system/data. 2. Beskyttelse af <organisationens> it-aktiver, medarbejdernes kompetencer, organisationens image og informationer/data i <organisationens> varetægt. For at fastholde det tilstrækkelige sikkerhedsniveau i <organisationen> skal følgende overholdes: Der skal forefindes retningslinjer og forretningsgange, som sikrer, at informationssikkerhed er en integreret del af <organisationens> drift og daglige arbejde. <Organisationen> skal igennem kontrakt- og leverandørstyring sikre, at brugen af eksterne konsulenter, samarbejdspartnere og leverandører ikke udhuler <organisationens> informationssikkerhedsniveau. <Organisationen> skal følge op på informationssikkerheden ved fortsat at optimere <organisationens> ledelsessystem igennem løbende vedligehold og optimering af informationssikkerhedsstrategien, informationssikkerhedspolitikken og de dertilhørende retningslinjer og forretningsgange. Målet er, at sikre en struktureret og kontinuerlig forbedringsproces. 4. Organisation og ansvar Sikkerhedsmålsætning: "Alle medarbejdere har ansvar for informationssikkerheden. De er bekendte med og efterlever vores informationssikkerhedspolitik, informationssikkerhedshåndbog, retningslinjer og forretningsgange i <organisationen>."

3 Planlægning, implementering og kontrol af informationssikkerhed er defineret af <organisationens> ledelse. Informationssikkerhedskoordinatoren er ansvarlig for implementering og vedligeholdelse af informationssikkerhedssystemet i <organisationen> og er ansvarlig for opfølgning på sikkerhedshændelser. Informationssikkerhedspolitikken revurderes og godkendes mindst én gang årligt, eller i forbindelse med eventuelle situationer, der tilsiger det. Direktøren er ansvarlig for at arbejde med informationssikkerhed på et strategisk niveau, således at informationssikkerhedsmæssige overvejelser inddrages i alle væsentlige beslutninger. Ledere og medarbejdere er ansvarlige for at efterleve retningslinjer og procedurer for sikkerhed i det daglige arbejde. Den nødvendige viden og kompetence omkring informationssikkerhed kommunikeres til alle medarbejdere, og der bliver løbende arbejdet med holdninger og viden omkring informationssikkerhed. Ledelsen er ansvarlig for, at informationssikkerheden overholdes. 5. Informationssikkerhedshåndbogen Informationssikkerhedspolitikken uddybes i retningslinjer og forretningsgange. Tilsammen udgør politikken, retningslinjer, beredskabspolitik og forretningsgange informationssikkerhedshåndbogen, der inddeles i følgende hovedområder: 1. Retningslinje for medarbejdersikkerhed. 2. Retningslinje for styring af leverandører. 3. Retningslinje for styring af sikkerhedshændelser. 4. Retningslinje for adgangsstyring. 6. Risikovurdering og klassifikation Risikovurdering Informationssikkerheden i <organisationen> er på et niveau, der tilgodeser lov- og myndighedskrav, kontraktlige forpligtelser samt forpligtelser overfor de aktører, der er forpligtigede til at anvende <organisationen>. <Organisationen> ønsker ikke at sikre sig for enhver pris, men ønsker at være bevidst om enhver risiko, og forholde sig tilfredsstillende til disse, hvormed et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau etableres. Ledelsen deltager aktivt i risikovurderingen og er ansvarlige for at vurdere trusler, konsekvenser og risici af it-systemer og andre relevante områder. Risikovurderingen opdateres mindst én gang årligt, samt ved eventuelle større ændringer i opgaver, leverandører, it-systemer eller anvendelsen deraf.

4 Klassifikation For at sikre, at vores systemer og data har det rigtige sikkerhedsniveau, skal disse klassificeres. Data og systemer skal klassificeres efter både tilgængelighed, pålidelighed og fortrolighed. I tilgængelighedskriteriet ligger, at det skal være muligt at tilgå systemer og data for autoriserede personer, når dette er nødvendigt. Tilgængelighed af data og systemer prioriteres indbyrdes i følgende kategorier: Høj tilgængelighed er forretningskritisk og kan ikke erstattes af manuelle procedurer. Medium tilgængelighed er vigtigt, men funktionerne kan udføres manuelt i en begrænset tidsperiode f.eks. adgang til journaliseringssystem. Lav tilgængelighed er ikke kritisk og funktionerne kan afbrydes i en længere tidsperiode f.eks. adgang til fysiske arkiver. Med pålidelighed menes, at data er pålidelige, når de er komplette, korrekte og opdaterede. Pålidelighed af data klassificeres efter følgende kategorier: Høj Forretningskritiske beslutninger bliver taget på grundlag af data. Medium data danner grundlag for beslutninger, men de er ikke kritiske - f.eks. data med økonomisk overblik i journaliseringssystem. Lav data danner aldrig eller kun sjældent grundlag for beslutninger - f.eks. data på intranet omkring kantineforhold m.v. Med fortrolighed menes der, at kun autoriserede personer har ret til at tilgå informationerne, og informationerne skal kun være tilgængelige for autoriserede personer. <Organisationen> opdeler oplysningerne i kategorierne fortrolige, interne og uklassificerede. Fortrolighed af data inddeles i følgende kategorier: Uklassificeret Der er ingen fortrolighed og ingen begrænsninger for hvem, der må få adgang til data. Internt brug Materiale, der er tilgængeligt for alle internt i organisationen. Fortroligt Data der kun må være tilgængeligt for en begrænset gruppe af personer, f.eks. lukkede punkter fra bestyrelsesmøder. Baseret på klassifikationen samt risikovurderingen etableres relevante sikkerhedsforanstaltninger.

5 7. Overtrædelse af informationssikkerhedspolitikken Alle medarbejdere i <organisationen> er forpligtet til at efterleve den til enhver tid gældende informationssikkerhedspolitik med tilhørende retningslinjer, forretningsgange og relaterede bilag. En overtrædelse kan, efter omstændighederne, medføre sanktioner. Hvis en medarbejder er vidende om, at <organisationens> informationssikkerhed overtrædes, skal det meddeles til informationssikkerhedskoordinatoren eller direktøren hurtigst muligt. 8. Afvigelser Hvis der opstår situationer, hvor kravene i informationssikkerhedspolitikken ikke kan efterleves, skal der skriftligt anmodes om dispensation af <organisationens> direktør. Eventuelle afvigelser fra kravene skal dokumenteres, og der skal indføres alternative sikringsforanstaltninger. 9. Udarbejdelse og ikrafttrædelse Håndtering af ændringer i sikkerhedsdokumentationen foretages på følgende måde: Informationssikkerhedspolitikken: Godkendes af ledelsen. Informationssikkerhedshåndbogen samt bilag og retningslinjer: Godkendes af informationssikkerhedsforummet. Operationelle procedurer: Kan foretages af de ansvarlige medarbejdere. Informationssikkerhedspolitikken er godkendt den XX., og træder i kraft den XX.

6 Dokumentinformation Dokumenthistorik/version: Revision Ændringsbeskrivelse Dato/Forfatter 01.01 01.02 01.03

7 Bilag 1: Begreber og definitioner Definition Kun autoriserede personer har ret til at tilgå informationerne, og informationerne skal kun være tilgængelige for autoriserede personer. <Organisationen> opdeler oplysninger i kategorierne fortrolige, interne og uklassificerede. Data er pålidelige, når de er komplette, korrekte og opdaterede. I tilgængelighedskriteriet ligger, at det skal være muligt at tilgå systemer og data for autoriserede personer, når dette er nødvendigt. Sikkerhedspolitikken indgår i en dokumentstruktur, hvor politikken er det overordnede dokument, som underskrives af ledelsen, og som udstikker de overordnede krav og målsætninger, som skal opfyldes igennem specifikke retningslinjer, forretningsgange og instrukser. I retningslinjerne udfyldes de målsætninger, der er fastlagt i politikken i konkrete beskrivelser af, hvordan sikkerhedspolitikken implementeres. Retningslinjerne fungerer på et overordnet niveau og indeholder ikke tekniske og systemrelaterede beskrivelser. Forretningsgange og instrukser udgør specifikke vejledninger til, hvordan retningslinjerne på detaljeret niveau overholdes og implementeres i den enkelte afdeling. De kontroller som indføres i form af administrative procedurer eller tekniske opsætninger for at undgå, at der indtræffer sikkerhedshændelser. Med sikkerhedsforhold menes alle de forhold, som kan påvirke informationers sikkerhed i forhold til fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed. Begrebet forstås bredt som alle de hændelser, der påvirker informationssikkerheden. Begreb Fortrolighed Pålidelighed Tilgængelighed Informationssikkerhedspolitik Retningslinjer Forretningsgange og instrukser Sikringsforanstaltninger Sikkerhedsforhold Sikkerhedshændelser