tranbjerg TIDENDE 5 2007 Alternativ parkering Vær klar lørdag d. 18 august. Læs mere om kræmmermarkedet på vores hjemmeside. BØRNENES EGET Nyt KRÆMMERMARKED Look Vores hjemmeside har fået nyt udseende, der giver overblik og gør det hele mere overskueligt. Menuerne er nu i toppen af siden - og mail-funktionen fungerer igen uden at sende trælse beskeder retur! Desuden er der kommet lokale links til venstre på siden. Mangler du et link, kan du kontakte os via hjemmesiden, så vil det selvfølgelig også komme på ved næste opdatering. AIA Tranbjerg Stort 8 siders efterårsprogram til gymnastikafdeligens medlemmer inde midt i bladet, lige til at tage ud. Foto: Søren Juhl V i har her i bladet tidligere omtalt de trafikale problemer, der opstod i forbindelse med placeringen af Rema 1000 ved Center Syd, men det her er måske i overkanten. At komme tæt på forretningen, når der skal bæres tunge indkøbsposer ud, kan alle forstå. Vi må nok herfra konstatere at det ser ud til at trafikken glider fint omkring Centeret. I dette tilfælde er det næppe ejeren selv, der har parkeret bilen nok nærmere nogle af dem, der ikke kender forskel på dit og mit. Et trist syn. Redaktionen føler med den forurettede bilist!
redaktion Ivan Pedersen (ansvarshavende) Kirkevænget 323 8310 Tranbjerg Telefon 8629 1931 Else Andersen (kasserer) Nørrevænget 38 8310 Tranbjerg Telefon 8629 2491 Ole Fryland Kirkevænget 8 8310 Tranbjerg Telefon 8629 0585 Niels Peter Christoffersen Ingerslev Boulevard 26, 2.tv. 8000 Århus C Telefon 8629 1368 Erik Günthersen Parkvænget 7 8310 Tranbjerg Telefon 8629 0405 Torben Jastram (journalistik) Horsevænget 16 8310 Tranbjerg Telefon 8629 2709 Søren Juhl (produktion) Grønløkke Allé 96 8310 Tranbjerg Telefon 8672 0030 redaktørens røst Ukrudtsgrønne områder mangler vedligeholdelse Jeg har her i bladet tidligere behandlet emnet: Den dårlige vedligeholdelse af grønne områder, veje og stier i Tranbjerg! Og med risiko for at blive opfattet som en mavesur redaktør, vover jeg alligevel pelsen endnu engang. Uden at vide om problemet skal løses af Århus Kommune - eller om det er Center Syd eller andre, der har ansvaret - vil jeg bruge et par linier på vejforholdene på vestsiden, mellem centret og sognegården. Vejen her er en forlængelse af stisystemet, som går parallelt med Kirkevænget. Den bruges af mange, som skal med bussen, handle i centret eller som smutvej for at undgå turen gennem centret. Smutvejen fremstår i dag som ikke særlig tilgængelig. Om vinteren fordi den er sneet til - og ingen føler trang til at fjerne sneen - og i tøvej med vand og sjap, så det er umuligt at komme tørskoet igennem. Det værste og farligste er i frostvejr, hvor vejen nærmest er en konkurrent til skøjtebanen ved Rådhuset. I det brede bælte med grus ved siden af stien står ukrudtet tæt og meterhøjt. Og sådan har det stået i årevis, uden at der er gjort tiltag til at få ændret forholdene. næste nummer Venlig hilsen Ivan Pedersen, ansvarshavede redaktør I bladet optages gratis læserbreve og redaktionellignende stof, som ikke har karakter af at være annonce. Redaktionen forbeholder sig ret til at afgøre, hvad der betragtes som annoncelignende indlæg. Er der tvivlsspørgsmål, kontakt da venligst redaktionen. Indlæg, artikler, billeder, annoncer mm. til næste nummer skal afleveres til: stof@tranbjergtidende.dk senest den 13. september. Tryk: Trykkerstedet Oplag: 4.000 2
Tranbjerg Bibliotek opslag Ny biblioteksstruktur Som tidligere nævnt har Kulturudvalget under Århus Byråd haft fremlagt nogle modeller til ny biblioteksstruktur. De har nu været ude til offentlig høring, og principindstillingen forventes behandlet 1.gang på et byrådsmøde sidst i august, Efterårets arrangementer Få programmet på biblioteket sidst i august eller se det på: www.aakb.dk/tranbjerg Nyt for børn På bibliotekets hjemmeside vil frem-over blive lagt nye sider ind med litte-raturlister for børn og forældre og links om børn og bøger. Derudover vil Månedens godbid, optræde, som er anmeldelser af gode og spændende børnebøger til forældre og børn anbefalet af Tranbjerg Biblioteks børnebibliotekar. Anmeldelserne vil endvidere blive hængt op på biblioteket hver måned. For de voksne kommer bl.a. 2 bogcaféer og et foredrag med chefredaktør på Se & Hør Henrik Qvortrup: Fra spindoktor til sladderkonge. For børnene bliver der teater med Eventyrværkstedet: Rejsen til Soria Moria Slot, og en eftermiddag hvor store piger kan lære at lægge make-up. Udstillinger I august måned udstiller Sidsel Olsen bl.a. portrætter i akryl. I september måned udstiller Eva Juhl abstrakte malerier i akryl. Adresse Tranbjerg Bibliotek Kirketorvet 6 8310 Tranbjerg J Tlf: 8629 0478 E-mail: trabib@aakb.bib.dk Internetadresse: www.aakb.dk/tranbjerg Man, tirs og fre 12-18, ons 10-16, tors 13-18, lør 10-13 3
Lokalcenter Tranbjerg, Torvevænget 3A tlf. 8938 8938 Aktivitetskalender for august 2007 Onsdag 22. Kl. 11.00-13.00 Kl. 13.00-15.00 Åbent Hus på lokalcentret med rundvisning i det nye haveanlæg. Tilmelding til de åbne aktivitetstilbud. Onsdag 29. Kl. 14.00-16.00 Gudstjeneste i pyramidesalen. Efter gudstjenesten er der fælles kaffebord og fællessang. Sundhedsklinikken Daglig telefontid kl. 8.00-9.00 på tlf. 8938 8938 4
Aktivitetskalender for september 2007 Tirsdag 4. Kl. 12.00 Festuge buffet i caféen Tirsdag 4. Kl. 14.00-16.00 Festugeunderholdning med Klesmer Duo. Torsdag 6. Kl. 10.00-12.00 Sports-legedag Søndag 16. Kl. 14.00-16.00 Søndagscafé med Visens Venner Onsdag 26. kl.10.00 Modeopvisning. Kaffe og lagkage kan købes. Onsdag 26. Kl. 14.00-16.00 Gudstjeneste i pyramidesalen. Efter gudstjenesten er der fælles kaffebord og fællessang Åbningstid: Mandag onsdag fredag kl. 9.00-12.00 5
Kirketorvet 8-8310 Tranbjerg Center Syd 86 29 16 88 Mandag - lørdag 10-21 Søn- og helligdage 12-21 MURERMESTER OLE SIMONSEN Jegstrupvej 51A - 8361Hasselager Tlf. 86 28 18 22 - Bil: 20 12 08 22 v/jens-ole Jensen Damvænget 30 8310 Tranbjerg J. Tlf. 86 29 16 98 Mob. 20 33 06 84 www.din-gronne-skobtuik.dk 6
PRESSEMEDDELELSE Danskernes svømmeduelighed D orientering ansk Svømmeunion har i samarbejde med Trygfonden lavet en undersøgelse om danskernes svømmeduelighed anno 2007. Denne undersøgelse er ikke tidligere lavet i Danmark, hvorfor konklusionerne har været ventet med spænding. Undersøgelsen viser, at det står skidt til med danskernes svømme-og livredningsmæssige færdighedsniveau, ligesom der er en foruroligende mangel på viden om dette område. Undersøgelsen viser, at 95% af de adspurgte finder det vigtigt at kunne svømme, ligesom man finder det væsentligt at være i stand til at kunne redde en person i land. Man er således meget bevidste om svømning og livredning både for dem selv og deres børn. Hvis man derefter ser på danskernes faktiske færdigheder, skrider sammenhængen betydeligt. Svømmeduelighed defineres til at kunne svømme 200m, og her viser undersøgelsen, at mere end 1/3 af den voksne befolkning og mere end 1/5 af børnene ikke lever op til denne definition. Med andre ord er der en stor del af den voksne befolkning, der forstår alvoren og vigtigheden af at kunne svømme, men ikke selv mestrer disse færdigheder. Skismaet bliver ikke mindre af, at undersøgelsen viser, at størstedelen af den danske befolkning betragter sig selv som gode svømmere og fortrolige med vand. Danskerne tror tilsyneladende, at man er langt dygtigere ud i svømmeduelighed end tilfældet rent faktisk er, og dette kan føre til, at man agerer dumdristigt i situationer, hvor man burde være på vagt. Med hensyn til livredningsfærdigheder afslører undersøgelsen, at hver tredje dansker ikke mestrer nogen livredningsfærdighed. Hver anden dansker kan ikke bjærge et andet menneske eller foretage en dykning på 2-3 meter. Også blandt børnene er livredningsfærdighederne meget mangelfulde. Med hensyn til førstehjælp er resultatet af undersøgelsen ikke mere opløftende. ¼ af befolkningen har aldrig lært førstehjælp, og for den resterende del af befolkningen er behovet for genopfriskning meget stort. Vedrørende baderåd er undersøgelsen også meget afslørende. Hver femte dansker føler ikke, at ens viden om badrådene er god nok. Hvert andet barn føler sig ikke lige så tryg ved at færdes ved åbent vand som i en svømmehal. Begrundelserne herfor er bl.a., at børnene er bange for bølger, bange for understrømme og ikke kan se bunden. Det er oplagt, at denne undersøgelse giver anledning til overvejelser i alle landets svømmeklubber. Vi skal være bedre til at kunne informere den danske befolkning, at det er vigtigt at kunne svømme og vi skal forsøge at skabe nogle rammer til gavn for alle i vores område. AIA-TRANBJERG svømmeafdeling vil gerne yde et bidrag til at skabe tryghed blandt både voksne og børn, når det gælder svømmeduelighed, og håber mange vil tage imod vores tilbud om svømning i Tranbjerg. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: AIA-TRANBJERG Svømmeafdeling Benny Larsen 86 27 25 32 Email: bennylarsen@onable.dk 7
INDTÆGTER INDTÆ OMKOSTNINGER Kontor Kontor Kontor Telefon juli kvartal (firma 50%) Kontorinventar Kontor Kontor Kontor Frimærker Kontor B-One Webhotel (.com) B-One Webhotel (.dk) Kontor 2 Kontor 112 Frimærker 49,5 Kontor 604,00 Kontorinventar 1998,00 Telefon okt. kvartal (firma 50%) 326,85 Marketing akt. (Kin-net) 250,00 Kontor 489,95 Kontor 836,00 Marketing akt. (Heltinderne netv.) 450,00 0,00 0,00 UDGIFTER I ALT 9962,27 7984, MOMS 2H 2005-9962,27-7984,62 RESULTAT Overskud 1H 2005-1871,03 2H 2005-7984,62 RESULTAT I ALT 2005-9855,65 4 3 5 2 Jydsk Pony Væddeløbsforening www.jpvf.dk Mød op og se glæden ved børn og ponyer der muntrer sig sammen. Vi har også travskole hver mandag kl. 19.00 på Vilhelmsborg. Kontakt Carsten, tlf. 20 16 75 03. Jydsk Pony Væddeløbsbane for de små hestekræfter. GRATIS ADGANG. PONY BANEN - VILHELMSBORG Bedervej 101-8320 Mårslet Woman Tøj til alle voksne piger Tlf. 8629 4077 COOL KIDS Børnetøj 0-16 år Tlf. 8629 8623 Center Syd Kirketorvet 6-8 8310 Tranbjerg 1 9 4 8 3 2 1 1 6 9 3 7 9 8
klummen Tranbjerg Handelsstandsforening T ranbjerg Handelsstandsforening blev stiftet i februar 2001. Den egentlige årsag til foreningens stiftelse var kommunen og amtets overvejelser om lukning af Tranbjerg Hovedgade, som i korte træk betød en lukning af Hovedgaden ved Djurslands Bank. Foreningens medlemmer havde frygt for lukningen, da det som erhvervsdrivende i en forstad til Århus ville kunne få fatale følger at drive sin virksomhed fra en blind vej. Men tiden er gået, og lukningen af hovedgaden er heldigvis ikke sket. Foreningens formål er derudover naturligvis erhvervsvenlige aktiviteter og aktiviteter som stimulerer medlemmernes interesser. Allerede fra foreningens start har der været stor opbakning fra såvel foreningens medlemmer som Tranbjerggenserne bag etablering og gennemførelse af Torvefest i Tranbjerg. Torvefesten har gennem årene vist sin berettigels, idet festpladsen gæstes af ca. 1.000 mennesker. Derudover skabes der et netværk til områdets øvrige foreninger, og det bliver synligt for de mange gæster at erhvervsdrivende kan andet end at drive deres virksomhed. Som erhvervsdrivende er det også dejligt at møde kunder og venner under uformelle rammer. Årets Torvefest finder sted den 18. august ved stationen. Foreningens medlemstal har gennem årene været forholdsvis konstant, og udgør i dag 33 medlemmer. Torben Munkholt Formand 9
CENTER SALONEN CENTER SALONEN CENTER SALONEN CENTER SYD HERRE- og DAMEFRISØR TRANBJERG - 86 29 49 49 Mail@toemrermester-hj.dk - www.toemrermester-hj.dk Bliv medlem af Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Tlf. 87 33 44 40 Giro: 807 8300 www.ddaa.dk E-mail: ddaa@ddaa.dk Kun kr. 100,- årligt Afslibning & behandling af trægulve Skal gulvet holde, så ring til Polle. 86 29 46 85 60 800 807 10
Legepladsen i syd I det sydlige Tranbjerg, i hjørnet mellem Tingskov Allé og Landevejen finder man adressen Kirkevænget 17A. Herfra må postbudet lejlighedsvis tage reklameforsendelser med retur, for her er ingen postkasse, og ej heller noget hus udover et lille nybygget legehus. På adressen ligger Kirkevængets eneste legeplads. Beliggenheden i udkanten af byen og ly bag høje hække, gør stedet til en hemmelighed for mange Tranbjergborgere og den store legeplads samt boldbanen bliver ofte en sjov opdagelse på børnefamiliernes gåture. At legepladsen er forholdsvist ukendt skyldes således ikke, at den ikke har ligget der længe. For legepladsens historie er omtrent så gammel som områdets øvrige bebyggelse, og helt fra begyndelsen af sentredsernes hektiske byggeaktivitet var arealet udlagt til legeplads. Men den oprindelige legeplads forfaldt forholdsvist hurtigt i takt med, at nybyggernes børn flyttede hjemmefra og området udviklede sig til et sølvbryllupskvarter. Færre og færre kærede sig om legepladsen og i halvfemserne havde legepladsen udviklet sig til et sted man deponerede haveaffald og var i ordets bogstaveligste forstand sprunget i skov med et tornerosetæt vildnis af buske og krat. Det lykkedes dog, at samle en håndfuld frivillige som dannede legepladsforeningen Kirkevænget 17A, og i en fælles kraftanstrengelse fik de ryddet området, lagt dræn, anlagt petanquebane og bygget nye gyngestativer, vipper, legetårn, sandkasse og rutsjebane. Nyanskaffelserne og reparationerne på legepladsen finansieres i dag af omkring tyve husstande der årligt betaler et kontingent på kr. 200,- til legepladsforeningen. For også at appellere til de husstande der ikke har hjemmeboende børn som benytter legepladsen arrangerer foreningen hvert år en velbesøgt vejfest, som i år afholdes den 18. august. Foreningen råder desuden over et stort festtelt som den lejer ud for kr. 500,- som et supplement til den spæde økonomi. orientering Legepladsen overlever i dag takket være kvarterets beboere som rydder op på pladsen, luger ukrudt og reparerer på faciliteterne for de få og små midler der tilflyder foreningen i form af kontingentindbetalinger. Et af de mennesker der gør legepladsen mulig er Ole Georg Pedersen. Hans børn fløj fra reden for længe siden, men alligevel gør han en helt særlig indsats for stedet. I sommerhalvåret klipper han nemlig ikke kun græsset på sin egen plæne, men også fodboldbanens grønsvær og græsset omkring den store sandkasse og balance-bommene. Jeg har tiden til det, og der går ikke noget af mig de par timer det tager hver uge her i sommerhalvåret, siger han beskedent. I den senere tid har foreningen desværre oplevet et frafald blandt medlemmerne, bl.a. har flere af kommunens dagplejere som tidligere flittigt har gjort brug af legepladsen, valgt ikke at forny deres medlemskab, måske som følge af de senere års kommunale besparelser. For områdets børn indebærer det, at legepladsen igen risikerer at forfalde, fordi der er færre midler til vedligehold, og færre hænder til at udføre det praktiske arbejde. Beboere og forretningsdrivende i Tranbjerg som gerne vil sikre at børnene også fremover kan gøre brug af Kirkevængets eneste legeplads, er velkomne til at række foreningen en hjælpende hånd i form af et medlemskab af foreningen eller anden økonomisk støtte og praktisk hjælp. Kontakt Vibeke Clement Pedersen for yderligere oplysninger på e-mail vibekeclement@webspeed.dk 11
MÅRSLET KUNSTSKOLE [Ide og eksperiment] Efterårsprogram 2007 er udkommet Kunstskole for børn starter 29.8.07 Åbent hus i nye lokaler d. 26. august kl. 14-17, udstilling og aktiviteter Deltager i byfesten med aktivitetsbod for børn Skulptur af legetøj Se www.annemettesorensen.dk Rekvirer brochure Tlf. 26203224 GENBRUGSSTATIONENS åbningstider: Mandag - fredag kl. 7:00-18:00 Lørdag kl. 10:00-17:00 Søndag og helligdage kl. 10.00-17:00 24., 25., 26. og 31. dec. samt 1. januar Lukket 12
orientering AIA-TRANBJERG SVØMMEAFDELING VENDER TILBAGE S vømmesalen på Tranbjerg Skole har været lukket hele foråret pga en omfattende renovering. I denne periode har AIA-TRANBJERG Svømmeafdeling holdt til på Søndervangsskolen i Viby. Renoveringen følger den fastlagte plan, således at svømmesalen skulle være klar igen til svømning efter sommerferien. På svømmeafdelingens hjemmeside kan man se, hvilke hold vi tilbyder i den kommende sæson. Tilmelding til den nye sæson er startet og foregår via svømmeafdelingens hjemmeside: www.aia-tranbjerg.dk Det betyder naturligvis, at vi flytter hjem igen og starter op med svømning igen i Tranbjerg mandag den 13. august. Jysk ballet akademi (Kun 2 min. fra banegården og Bruuns galleri) Klassisk ballet Moderne ballet Jazz og Pilates 40. Sæson 2007/8 starter mandag d. 3. september Tilmelding online og oplysninger på jyskballetakademi.dk Tlf. 8612 2635 13
Små nåle - stor effekt AKU-ZONEN - et godt alternativ Akupunktur Posturologi Magnetbehandling Bio-resonans www.aku-zonen.dk Hovedgaden 46 8310 Tranbjerg 8629 1465 Buslinie 1, 11, 72, 202 kører lige til døren Hos os er der ingen helligdage! Danske Malermestre MALERMESTER Bent-Jørgen G. Sørensen Jørgen Karlsens Eftf. - Grundlagt 1909 Voldgårdsvej 17, 8270 Højbjerg Telefon 86 27 27 72 Mobil 21 63 39 72 BEMÆRK VI HAR 30 ÅRS ERFARING I RESTAURERING AF MØBLER 14
Ved dødsfald Alle aftaler kan træffes i Deres hjem når det passer Dem. Træffes også søn- og helligdage. Få brochuren Min sidste vilje. Deres garanti for tryghed. Vi er medlem af landsforeningen Danske Bedemænd. Bedemand H. J. MADSEN tillid gennem 4 generationer Århus C. www.bedemandmadsen.dk Jægergårdsgade 17-19 8000 Århus C. 86 12 28 66 Århus Syd Højbjerg, Holme, Tranbjerg, Mårslet, Solbjerg Rågevænget 6 8270 Højbjerg 86 27 14 07 Den mest effektive markedsføring af din bolig Sætter du din bolig til salg hos home, kan du være sikker på, at den bliver set. Vi kan tilbyde effektiv markedsføring i Danmarks største boligavis - homenyt og Danmarks mest besøgte boligsite - home.dk TRANBJERG/SOLBJERG Ansv. indehaver Annette Rønne Center Syd Kirketorvet 6-8, 8310 Tranbjerg tranbjerg@home.dk Tlf. 86 29 07 11 www.home.dk EJENDOMSMÆGLERKÆDE FOR DANSKE BANK KONCERNEN 15
16
opslag Er Folkekirken kun for de døde eller..? Samtaledagen skal dreje sig om sognets og sognekirkens fremtid i et samfund præget af stigende ubalance mellem de kirkelige udgifter, antallet af kirker, sognestørrelser, befolkningstal og skatteudskrivningsgrundlag. Folkekirken død eller levende? spørger vi lidt udfordrende, for meget tyder på, at det mange steder bliver vanskeligere at bevare en folkekirke på den gammeldags facon med hvert sogn sin kirke og sin præst. Men hvad er i givet fald alternativet? Hvad kan vi gøre ved det? Kom og deltag i debatten i Tranbjerg Sognegård den 2. oktober kl. 19.30. Gratis adgang! 17
ALTID GLÆDE sig til noget at VI HOLDER ÅBENT NÅR DU HOLDER FRI HVERDAGE FRA 9.00-20.00 LØRDAGE FRA 8.00-17.00 ] Altid 500 varer til fast lavpris] - SE DE MANGE GODE TILBUD I KVICKLY AVISEN KVICKLY TRANBJERG - CENTER SYD TLF. 8733 6500 18
Dyrlæge Finn Østergaard Al medicinsk og kirurgisk behandling Laboratorieundersøgelser Røntgen Tandbehandling Hudundersøgelser Stor petshop med salg af foder og udstyr Tranbjerg Hovedgade 44 8310 Tranbjerg Tlf. 70 20 40 47 www.østergaards-dyreklinik.dk Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00 Lørdag kl. 10.00-12.00 Døgnvagt Vidunder Knolden Tranbjergs spændende blomsterbutik, hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet. Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler. Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder. interflora Bestil på tlf. 8629 0411 19
orientering Tranbjerg lokalhistoriske Samling Tranbjerg - og fortiden Moesgård museum udsendte i april sin årsberetning for 2006. I denne årsberetning er der en artikel om Tranbjerg i anledning af, at Moesgård museum har foretaget en prøvegravning på det areal, der senere blev til byggegrunde ved Trankærmosevej E n sådan prøvegravning finder sted for at undersøge om der skulle være noget af arkæologisk interesse på området, inden det bliver dækket af huse og haver. Prøvegravningen (se hosstående fotografi fra årsberetningen side 15) begynder med at der med en gravemaskine graves en række søgegrøfter. Herefter udvalgtes et ca. 1,2 hektar stort område til egentlig udgravning. Årsberetningen fra Moesgård side 14 Her fremkom en boplads med hustomter og keramikfyldte affaldsgruber fra ældre jernalder, omkring vor tidsregnings begyndelse, de påviste hustomter var indtil 14 meter lange og 4 meter brede. Lidt længere mod nord og højere beliggende i terrænet lå en større boplads fra en senere periode af jernalderen, ca. 400 e. Kr. Den rummede tre indhegnede gårdanlæg med tilsammen 25 hustomter, brønde og flere såkaldte staklader. Her var hustomterne 18 36 meter lange og omkring 5 brede Tranbjerg lokalhistoriske samling blev involveret i de arkæologiske undersøgelser af området. Undersøgelses leder arkæolog Susanne Nissen Gram skriver om det i den rapport hun har lavet om arbejdet. Rapport fra Trankærmosevej side 2 Syd for den sydlige mark og umiddelbart for foden af den store forhøjning (Galgebakken) er sat en meget stor sten, som skal vises sogneskellet mellem Mårslet, Tiset og Tranbjerg sogn. (se hosstående fotografi) Stenen er sat den 31.3.1970 og med Tranbjerg Lokalhistoriske Samlings hjælp er det lykkedes at spore stenens ophavssted. Det kunne formodes, at stenen havde udgjort en dæksten over gravkammeret i en dysse, men arkivoplysninger afkræftede teorien om, at stenen stammede fra marken, hvorpå den nu er opstillet Det var spændende for Lokalhistorisk Samling at grave historien om stenen frem, og være i stand til at udpege fundstedet for stenen helt præcist, da vi fandt frem til den gårdejer, der skænkede stenen til projektet. Tranbjerg Lokalhistorisk Samling /af Olaf Knudsen 20
De blå mødes F or 2. gang i nyere tid mødes gamle AIA ere. Den 1. gang var den 18. juni 2005, og det var bedømt efter tilbagemeldingerne fra deltagerne en stor succes. Vi vil med jævne mellemrum arrangere lignende sammenkomster og næste gang bliver altså den 25. august 2007. Så er du gammel AIA er eller AIA- Tranbjerg er dvs. nuværende eller tidligere spiller, træner, leder, ungdomsspiller, tilskuer (fan!) eller ægtefælle og har du lyst til at mødes med andre gamle (almue)blå fodboldinteresserede fra klubben, er du meget velkommen til at deltage. Eneste kriterium er, at du har eller har haft tilknytning til klubben. Har du været med på Dalgas, Åhavevej eller Grønløkke og gerne vil se gamle venner fra tidligere vil vi også meget gerne se dig. Det er ikke en lukket sammenkomst for tidligere 1. holdsspillere alle er velkommen! Programmet ser sådan ud: Kl. 10.30 Fodboldkamp for dem, der har lyst og ikke er skadet (Erling Frederiksen m.fl. står i spidsen for dagens trænerteam). Kl. 11.30 Vi mødes i klubhuset. Kl. 12.00 Velkommen. Kl. 12.15 Frokost og hyggeligt samvær i klubhuset. Undervejs vil Polle fortælle anekdoter fra sin glorværdige fodboldkarriere. Kl. 15.30 Jyllandsserieholdet spiller hjemme mod IHF for dem, der har lyst til at se med. opslag Der er ikke sat et sluttidspunkt, men der er god tid til at snakke om gamle dage. Af hensyn til spisning og selve arrangementet er det nødvendigt med tilmelding, som skal foretages senest den 19. august 2007. Tilmelding sker til Kim Homann eller Anni Pedersen på nedennævnte mail eller telefon. Ved tilmelding ønskes navn, adresse, fødselsår, evt. e-mail-adr., samt hvilken tilknytning du har/har haft til klubben. Når du tilmelder dig skal du oplyse, om du har interesse i at deltage på ét af holdene til fodboldkamp om formiddagen. Prisen for deltagelse andrager kr. 100, som betales på dagen. Kender du en AIA er, som kunne være interesseret i at deltage i sammenkomsten, er du velkommen til at sende invitationen videre. Husk ægtefæller er også meget velkomne. Med sportslig hilsen FESTUDVALGET Leo Ørum - Bjarne Jensen - Arne Søby - Anni Pedersen Kim Homann - Erling Frederiksen Brian Pedersen Tilmelding til: Anni Pedersen Edelhoffvej 3 8462 Harlev J. Tlf. 86 94 16 20 anniokkerstrom@jubii.dk ferie uge 29-30-31 Kim Homann Poul Helgesens Vej 9 8260 Viby J. Tlf. 86 11 65 65 kho@bus.aarhus.dk ferie uge 31-32-33 21
Meget mere discount! 86 14 11 81 ved købmand Steen Jørgensen Kirketorvet 1, 8310 Tranbjerg 22
Er du glad opslag for at synge, så benyt dig af dette tilbud. TRANBJERGKORET Starter efterårssæsonen 2007 tirsdag den 28. august Koret øver hver tirsdag kl. 19.30-21.30 i Tranbjerg kirkes sognegård. Vi er et blandet kor på ca. 20 medlemmer, der fortrinsvis synger firstemmigt. Vi vil gerne være flere og søger derfor: Nye sangere på alle stemmer: Sopran, alt, tenor og bas. Har du interesse i at synge i kor, er du meget velkommen til at prøve, om det er noget for dig. Vores efterårssæson byder på et varieret repertoire, men kom selv og stift bekendtskab med det. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores korleder Martin Nipgaard Hansen, tlf. 61770578 eller Frode Nielsen tlf. 21639542 Kate Frost Optiker elev Pia Ganshorn Optiker assistent Lone Gubba Optiker Lene Thylkjær Optiker (barsel) Allan Roerslev Optiker Tina Binder Optiker elev Alice Jensen Lene Fejrskov Optiker (barsel) Optiker/indehaver Pia Bak Optiker TRANBJERG Tlf.: 86 29 32 92 23
LÆGEVAGTENS nye telefon nummer 7011 3131 24
Sadolin Farveland i Center Syd - er mere end farver Vi har det der skal til når hus, have og hjem skal friskes op. Se de mange muligheder for solafskærmning. Kirketorvet 8310 Tranbjerg Telefon 8629 0807 Tranbjerg Super v/lars Heiberg Åben alle dage 7.00-21.00 Frisk brød hverdag Stor bland selv slik Tranbjergs Postbutik Kolinial Tobak Spiritus Øl Vand Vin Orholtalle 10 Tlf. 8629 4000 STATION PIZZA & GRILL ET GODT TILBUD Gratis udbringning indenfor 5 km og for beløb der overstiger 100,- kr. 10% studierabat 1 flaske cola gratis ved køb af 5 pizzaer Vi leverer også græsk mad ved større bestillinger. Ring og hør nærmere på tlf. 86 29 40 21 ÅBNINGSTIDER: Man.-fre. 15.00 21.00. Lør. 15.00 21.30. Søn. 13.00 21.30. Helligdage 13.00 21.00 25
Ved dødsfald - ring 86 29 12 43 svarer hele døgnet Din lokale bedemand syd for Århus Henrik Riising Indehaver Jan Grundtvig Riising Bedemand Bedemand Grundtvig Riising & søn Hovedgaden 31 8310 Tranbjerg Jørn Kjær Bedemandsassistent Få gratis»min Sidste vilje«på www.riising.dk er De velkommen til at læse mere om de svære valg Alle aftaler kan træffes på vores kontor eller i Deres hjem - også aften, søndage og helligdage. Vi åbner dørene til vores nye lokaler mandag 26. februar kl. 10.00 Kirketorvet 5 8310 Tranbjerg I Nordea Tranbjerg møder du os: Kasper Leth Petersen Gunner Kaae Helle Damsgaard Elsabeth Christiansen Mette Haurits Nielsen 26
Kirke og Sogn Ny sæson 2007 2008 med de nye specielle gudstjenester særligt for børnefamilier Velkommen til Kirke og Pizza gudstjenester kl. 17. Familiegudstjenester kl. 11.30. Se gudstjenesteliste og plakater i Centret. Folder sendes ud. Præsterne Høstgudstjeneste søndag 23. september kl. 10.00 Sensommerens smukke farver og det begyndende efterårs høst af blomster, frugt og grønt fejres ved Tranbjerg Kirkes høstgudstjeneste. Gudstjenesten indledes af minikonfirmanderne, der bærer årets høst ind og pynter kirken op til fest. Vi synger alle de kendte høst- og efterårssalmer. Efter gudstjenesten spiser vi høstfrokost sammen i Sognegården. Frugt og grønt fra kirken sælges i høstboden. Overskuddet går til Kirkens Korshær i Århus.
2 Kirke og Sogn Her bor de Kirkekontoret, Sognegården, Kirketorvet 2, 8310 Tranbjerg Tlf. 86 29 57 33 Fax: 86 29 57 88 E-mail: sjo@km.dk www.tranbjergkirke.dk Mandag fredag kl. 10.00 13.00 Torsdag tillige kl. 16.00 18.00 Graverkontoret Tlf. 86 29 51 20 Mandag fredag kl. 12.00 12.30 Sognepræst Ellen Aagaard Petersen Kirkevænget 175, tlf. 86 29 27 54 Træffes bedst kl. 12 13 undtagen mandag eller efter aftale. E-mail: eap@km.dk Sognepræst Kirsten Niekerk Træffes bedst i Sognegården mandag torsdag kl. 12 13 samt efter aftale, tlf. 86 29 54 20. E-mail: kirn@km.dk Privat: Skovgårdsvænget 634,tlf. 86 29 54 20 Kordegn Signe Johnsen Træffes på kirkekontoret, tlf. 86 29 57 33 Privat: tlf. 86 26 35 80 Organist Mona Thorsager Tlf. 51 37 35 05 Sognegårdsfunktionær Lisbeth Jakobsen Træffes i Sognegården, tlf. 86 29 57 33 Graver Kristian Jensen Tlf. 86 29 51 20. E-mail: tranbjerg.kirkegaard@mail.dk Kirkesanger Helle Marie Nygaard Samsøvej 20, Skovby, tlf. 86 94 49 16 Menighedsrådsformand Grethe Gylling Skovgårdsvænget 616, tlf. 86 29 03 76 Kirkeværge Hans Priess Nielsen Børupvej 212, tlf. 86 29 08 27 Bibelkredsen: Grethe Gylling Skovgårdsvænget 616, tlf. 86 29 03 76 Bazargruppen: Inge Bech-Nielsen, tlf. 86 29 05 46 Grethe Gylling, tlf. 86 29 03 76 Fødsel Meddeles kirkekontoret senest 14 hverdage efter fødselen. Blanket udleveres af jordemoderen. Forældrenes/moderens dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest vedlægges. Dåb Henvendelse til kirkekontoret. Præsten aflægger besøg i hjemmet inden dåben. Bryllup Henvendelse til kirkekontoret. Prøvelsesattest, der fås ved henv. på vielseskontoret, Århus Rådhus, samt dåbs- eller navneattest medbringes. En af parterne skal være medlem af Folkekirken. Før brylluppet aftales salmer etc. med præsten. Dødsfald Anmeldelse sker senest 2 dage efter dødsfaldet til begravelsesmyndighederne, dvs. sognepræst eller kirkekontor. Dette sker almindeligvis gennem et bedemandsfirma. Røde Kors besøgstjeneste Vil du gerne have besøg eller har du overskud til at blive besøgsven, så ring til Røde Kors kontaktperson her i området Lone Skov, tlf. 70 20 24 60. Du kan også kontakte en af præsterne.
Kirke og Sogn 3 Gudstjenesteliste Søndag 5. august (9. s. e. trin.) Kl. 10.00 Kirsten Niekerk Søndag 12. august (10. s. e. trin.) Kl. 10.00 Ellen Aagaard Petersen Søndag 19. august (11. s. e. trin.) Kl. 10.00 Ellen Aagaard Petersen Søndag 26. august (12. s. e. trin.) Kl. 10.00 Ellen Aagaard Petersen Søndag 2. september (13. s. e. trin.) Kl. 10.00 Anders Klostergaard Petersen Søndag 9. september (14. s. e. trin.) Kl. 10.00 Kirsten Niekerk Kl. 11.30 Kirsten Niekerk Børnegudstjeneste Torsdag 13. september Kl. 17.00 Ellen Aagaard Petersen Kirke og Pizza Søndag 16. september (15. s. e. trin.) Kl. 10.00 Kirsten Niekerk Søndag 23. september (16. s. e. trin.) Kl. 10.00 Ellen Aagaard Petersen Høstgudstjeneste Søndag 30. september (17. s. e. trin.) Kl. 10.00 Ellen Aagaard Petersen Søndag 7. oktober (18. s. e. trin.) Kl. 10.00 Marie Andreasson LOKALCENTER PYRAMIDESALEN Onsdag 29. august Kl. 14: Ellen Aagaard Petersen Onsdag 26. september Kl. 17: Ellen Aagaard Petersen Høstgudstjeneste Korsang Korene ved kirken begynder den nye sæson torsdag 23. august. Børnekor kl. 14.30. Ungdomskor kl. 15.30. Har du lyst til at synge i kor, er du velkommen, vi synger i Sognegården. Du kan også ringe til mig på tlf. 51 37 35 05. Mona Thorsager Taxa-ordning for ældre og gangbesværede Til gudstjeneste i Tranbjerg kirke og til alle arrangementer i Sognegården kan ældre og gangbesværede hvis de ikke har anden transportmulighed benytte menighedsrådets taxaordning. Ring til TAXAMOTOR, 70 338 338 og bestil en vogn til kirke eller sognegård og oplys, at turen skal køres på menighedsrådets konto. Menighedsrådet
4 Kirke og Sogn Præstens rubrik Anders Klostergaard Petersen Den indre guddommeliggørelse Undervejs i et tog havde jeg for få dage siden lejlighed til at læse DSBs månedsblad Ud & Se Juni 2007. Et tema om De omvendte. Om at skifte tro fangede min opmærksomhed. I tre interviews fortaltes i detaljer om tre mennesker, der hver havde skiftet tro. En var gået fra ateisme til buddhisme. En anden fra almindelig dansk religiøs ligegyldighed til islam. En tredje fra islam til kristendom. Hver især interessante fortællinger om mennesker med hver deres historie og særlige skæbne. Når man til daglig arbejder med omvendelsesberetninger fra antikken, er det tankevækkende at se, hvor mange lighedstræk man kan finde i fortællinger om moderne omvendelser. Det vil jeg lade ligge. I stedet vil jeg koncentrere mig om et træk, som gav stof til eftertanke. Buddhisten Olaf Høyer fortæller i det ene interview, hvordan han af en mand med navnet Profet-Olsen fik interesse for det åndelige. Denne mand introducerede Høyer til det buddhistiske begreb ishvara, som ifølge Høyer betyder det, der er guddommeligt i dig selv. Høyer gør i samme åndedrag opmærksom på forskellen mellem kristendom og buddhisme: Der er en radikal forskel på den indiske tilgang til tingene og den kristne. Det er sådan set kættersk, hvis man som kristen mener, at der er noget guddommeligt i én selv. Men jeg syntes ishvara var så fantastisk, at jeg tog det til mig. Og her begynder så Høyers rejse ind i buddhismen. Den kan vi også lade ligge. Til gengæld er hans fremhævelse af forskellen mellem kristendom og buddhisme en overvejelse værd. Er det virkelig rigtigt, at der i kristendommen ikke findes noget guddommeligt i mennesket? Høyer har utvivlsomt ret, når man betænker den teologi, der er blevet prædiket fra de fleste danske prædikestole gennem det meste af det tyvende århundrede. Den lod ikke megen tvivl tilbage om menneskets syndighed: Gud er alt, jeg er synder, og du er et fæ, som det hed i en berømt tidehvervsk parole. Man kunne også hævde, at den forståelse ligger godt i tråd med Folkekirkens reformatoriske arv. Lærte ikke Martin Luther, at mennesket er helt igennem synder og alene retfærdig i håbet? Mennesket som på en og samme tid synder og retfærdiggjort, men dog mest det første, i al fald når man vendte blikket mod mennesket i verden. Hvor megen sandhed der end kan være i denne kirkelige og teologiske tradition, er den for mig at se konfronteret med en række problemer. For det første må den give tabt over for de mange mennesker, som i en nyreligiøs søgen efter det guddommelige i en selv ikke finder megen hjælp i en forkyndelse, der på spørgsmålet om det guddommelige i mennesket kun kan vrænge på næsen og afvise spørgsmålet som udtryk for gerningsretfærdighed. Det kan man selvfølgelig tage
Kirke og Sogn 5 let på og sige, at den slags mennesker nok alligevel ikke finder sig til rette i Folkekirken; men man skal være klar over den pris, man betaler. De går anderswo hen. For det andet kommer opfattelsen til kort over for en række prægnante og klare nytestamentlige udsagn om, at kristenmennesket i dåben har fået ånden skænket: I er ikke i kødet, men i ånden, så sandt som Guds ånd bor i Jer (Rom 8, 9). Det kan man naturligvis også afvise, men nu med den forklaring, at vi med tiden er blevet klogere end de nytestamentlige forfattere. For det tredje er der faktisk hos Luther og en række af de øvrige reformatorer (i god tråd med en lang teologisk tradition) en klar forståelse af, at synden ikke er alt, hvad der er at sige om kristenmennesket. Luther har vi gennem det tyvende åhundrede fået filtreret på en måde, så hans tanker om menneskets gudommeliggørelse slet ikke har fået lov at komme til orde ved siden af hans parallelle tale om menneskets syndighed. Se, det kan man også afvise og hævde, at det alene udgør en sidetanke hos Luther. Men måske skulle man gøre noget andet. Måske skulle man lade sig udfordre af Olaf Høyers krtik af kristendommen. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal lade talen om menneskets guddommeliggørelse fare, blot fordi den er behæftet med problemer? Er det ikke en mere ærlig og sober teologi, der tager udfordringen på sig og søger at finde en vej, hvor man på en og samme tid tager højde for traditionens indvendinger og fastholder talen om menneskets guddommeliggørelse? Det vil jeg mene. Læg dertil, at det er en teologi og en forkyndelse, som samtidig er i stand til at tale til mennesker, der enten vender det døve øre til Folkekirken eller søger andre steder hen. Og hvorfor dog gå over åen efter vand, så længe den kristne kilde fortsat rinder? Nuvel. Det er ikke let at tale om guddommeliggørelse i dag, og da slet ikke på en vedkommende og forståelig måde. Men alligevel. Er det urimeligt at beskrive, hvad der sker i nadveren som guddommeliggørelse? Modtager vi ikke Kristus legeme og blod? Får vi ikke skænket vores synders forladelse? Får vi ikke i nadveren lod og del i alt, hvad vi i kirken synger og taler om på en sådan måde, at vi som opstandne mennesker kan rejse os fra knæfaldet og gå ud i verden og og gøre ligeså velvidende (og det er den kristne soberhed), at vi har behov for at komme igen, for guddommeliggørelsen bliver ikke, medmindre den stadig skænkes. Hvad er gudstjenesten andet end en guddommeliggørelse, hvor vi som enkeltmennesker og som menighed i mødet med Guds i bibeltekster, dåb, nadver og prædiken bliver betydet? Vi betydes og dermed får vores liv betydning. Vi guddommeliggøres og dermed bliver vi guddommelige. Guddommeliggjorte til at leve vores liv i troskab mod Gud og kærlighed til medmennesket. Men vi er også i verden, og derfor er guddommeliggørelsen en løbende proces, som kræver stadig fornyelse: Så sandt som vi lever i ånden, så lad os også vandre efter ånden. Kristendommen taler også om indre guddommeliggørelse, men den gør det ædrueligt. Den holder fast i, at guddommeliggørelsens kilde er Gud selv, som gennem Kristus løbende betyder os, så vi ikke er overladt til os selv alene.
6 Kirke og Sogn Sognekalender Lørdag 11. august kl. 9.00: De 4 Årstider Blicher udflugt (se omtale). Onsdag 15. august kl. 19.30: Menighedsrådsmøde i Sognegården. Onsdag 5. september kl. 14.00: Onsdagsforum (se omtale). Onsdag 12. september kl. 11.00: Start Babysalmesang (se omtale). Onsdag 12. september kl. 19.30: Menighedsrådsmøde i Sognegården. Torsdag 13. september kl. 17.00: Kirke og pizza (50 kr. pr. familie). Søndag 23. september kl. 10.00: Høstgudstjeneste (se omtale). Torsdag 27. september kl. 19.30: Aftenhøjskole (se omtale). Tirsdag 2. oktober kl. 19.30: Samtaledag (se omtale). Onsdag 3. oktober kl. 14.00: Onsdagsforum (se omtale). Onsdag 3. oktober kl. 19.30: Koncert i kirken (se omtale). ONSDAGS FORUM Fortrolighed Vi kommer alle til at miste. Sorg er den hjemløse kærlighed. Alt forandres, når et menneske, vi holder af, dør. Hvordan kommer man igennem forandringerne og sorgen? Det afhænger meget af den hjælp og støtte, man får. Især for børn. Britta Greve Carlsen, socialpædagog og terapeut, fortæller om sit arbejde med sorggrupper for børn. Onsdag 5. september kl. 14.00. Mennesker, rismarker og højskoler Indtryk og billeder fra en studietur til Bangladesh. Med Tagor for øje og Grundtvig i ryggen. Marie og Ole Andreasson, tidl. præstepar i Tranbjerg, deler deres rejseoplevelser med os. Onsdag 3. oktober kl. 14.00.
Kirke og Sogn 7 Aftenhøjskolen 2007 2008 I krig og fred Velkommen til en ny sæson i Tranbjerg Kirkes Aftenhøjskole. Vi har sammensat et program med en række af tidens aktuelle emner som lokalsamfund og som del af den store verden. Torsdag 29. september kl. 19.30: Mediebilledet nu og i fremtiden Vi vader rundt i gratisaviser, som ingen har bedt om. Danmarks Radio bygger flot og dyrt og skærer så ned på medarbejderkredsen. TV2 giver os nyheder det ganske døgn og udvikler den ene kanal efter den anden, som vi skal betale for. Flere og flere tager deres daglige nyhedsdosis på nettet. De klassiske dagblades oplagstal rasler ned. Det går godt eller gør det? Professor, dr. phil. Jørn Henrik Petersen, tidligere formand for TV2s bestyrelse, tidligere leder af journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet og i dag formand for Fyens Stiftstidendes bestyrelse tager temperaturen på dagens medier og kaster et blik i krystalkuglen. Torsdag 25. oktober kl. 19.30: Danskere i krig i Irak Feltpræst Peter Sporleder, sognepræst i Ravnsbjerg, er netop vendt hjem efter seks måneder i den danske lejr i Basra. Torsdag 29. november kl. 19.30: Fra Montenegro til Mols Mila Pajovic, jordemoder på Skejby Sygehus, fortæller sin historie. Torsdag 31. januar kl. 19.30: Et nyt Rumænien i et nyt Europa Karsten Fledelius, lektor KU, østeuropaekspert, gør status på udviklingen i Rumænien siden murens fald. Arrangementet markerer afslutningen på mange års engagement fra Tranbjerg Kirke i Børnebyen Ilieni. Torsdag 28. februar kl. 19.30: Malawi Birthe Juel Christensen, Folkekirkens Nødhjælp, fortæller om udvikling og ulandsprojekter i Malawi, som afløser Børnebyen i Rumænien, som Tranbjerg Kirkes projekt, støttet især gennem den årlige basar.
8 Kirke og Sogn Kirkecaféens SOMMER: Blicher-udflugt lørdag 11. august kl. 9 hjemkomst ca. kl. 17 Tilmelding på kirkekontoret, tlf. 86 29 57 33 senest torsdag 9. august. Facts om Blicherudflugten: 1. Vi kører fra Tranbjerg til Grathe kirke og stedet, hvor slaget på Grathe hede fandt sted. 2. Vi besøger Thorning kirke og Blichermuseet. 3. Hvis tiden tillader det, køres forbi Aunsbjerg herregård, hvor Blicher tilbragte meget af sin barndom. 4. Vi kører til Vium kirke, hvor Blichers far var præst. Her blev Blicher født. 5. Vi kører til Lysgaard, hvor vi besøger E Bindstouw. 6. Den medbragte kaffe nydes i Dollerup bakker. Og så går det forbi Hald hovedgård og hjemad. Vi håber at være hjemme ca. kl. 17. Basar-arbejdet starter i kælderen for eftermiddagsgruppen onsdag den 8. august kl. 14. Herefter mødes vi normalt den 2. og 4. onsdag i måneden. Basardagen er fastsat til lørdag 3. november kl. 10-14. Da vi nu har fuldendt vores hjælpearbejde og støtte til børnebyen Ilieni i Rumænien, har vi besluttet, at vi fremover støtter et børneprojekt i Malawi i Afrika, hvor der er ca. 500.000 forældreløse børn. Mange af disse er udstødt fra deres familie eller gadebørn. I Chisomo er der nu 3 centre, der forsøger at hjælpe disse børn til skolegang og senere en håndværksuddannelse, ligesom de også forsøger at få børnene tilbage til deres familier eller finder nye familier til dem. Der er god brug for vores hjælp, som sendes gennem Folkekirkens Nødhjælp. Nærmere oplysninger om basargruppen hos: Inge Bech-Nielsen, tlf. 86 29 05 46 Henny Sørensen, tlf. 86 29 07 71. Grethe Gylling, tlf. 86 29 03 76 Nye deltagere er velkomne til enhver tid. Brugbare rester af stof og garn modtages gerne. Kontakt venligst en af ovenstående desangående. Mødested: Sognegården. Her træffer vi aftaler angående ruter og mødesteder.
Kirke og Sogn 9 Nyt kursus i Babysalmesang for 3 8 mdr. gamle småbørn Kurset begynder onsdag 12. september kl. 11, og derefter 10 onsdage kl. 11. Sidste gang onsdag 21. november (med pause i uge 42 på grund af efterårsferie). Tilmelding på kirkekontoret, telefon 86 29 57 33. Der er max. deltagerantal. Kurset ledes igen af den dygtige og meget rare musikpædagog Ingrid Oberborbeck, der skriver følgende derom: Præsentation Jeg er 62 år, har tre børn og indtil videre tre børnebørn. Jeg bor i Lystrup og har gennemført babysang i min egen kirke igennem de sidste fire år, flere andre kirker i Århusområdet er siden kommet til. Jeg er født i Tyskland, men har boet og arbejdet som musikpædagog i Danmark i 30 år. Jeg har undervist på Århus Musikskole, både små og større børn samt deres forældre i musik og bevægelse. Jeg har også undervist i vuggestuer, i dagplejen og i børnehaver. Hvad skal der ske til babysang? Vi mødes i kirken, hvor aktiviteterne varer maks. tre kvarter. Vi synger små kendte salmemelodier med og uden tekst, børnesange og sanglege med bevægelser. Jeg vil gerne høre om jeres yndlingssange eller salmer. I lærer nye melodier og leger med små remser. Vi danser med børnene i favnen, hvor de nyder kropskontakt, stemmelyde og det smukke kirkerum. I vil opleve kirkens flotte akustik, som giver stemmerne et løft. Især de små børn er tydeligt fascinerede af denne rumklang. Ind i mellem skal vi også opleve orglets klang. Vores samvær giver forhåbentligt jer selv og jeres børn intense, varme og musikalske oplevelser og mere lyst til sang også i hjemmet. Det allervigtigste er glæden, roen og kontakten. Kirken er den ideelle ramme for det. Vi tilpasser os de små børn og deres helt eget tempo. Vi glæder os over børnenes lyde og deres tydelige reaktioner på vores sang. Når vi imiterer deres lyde, udvikler de sig mere og mere igennem forløbet. Afslutningsvis vil vi slappe af til fløjteklang og stille melodier. Bagefter er der tid til at amme og sludre lidt med hinanden. Det er mit håb, at I efterhånden bliver trygge ved situationen, og at I føler det naturligt og rart at synge sammen. I slutningen af forløbet får I et lille hæfte med melodierne og teksterne, som I kan bruge derhjemme. Vær ikke bekymret for, om I synger godt nok. Jeres stemme er den allerkønneste for jeres barn. Det vigtigste er, at I bruger jeres stemme, og at I lytter og reagerer på børnenes egne lyde og sange. Det har de små børn meget stor glæde af.
10 Kirke og Sogn Sidste nyt om Kirkebils-lauget Ny sognegårdsfunktionær Den 1. juni 2007 begyndte jeg som den nye sognegårdsfunktionær i Tranbjerg sogn. Jeg har været selvstændig i 10 år, hvor jeg har arbejdet inden for madbranchen. Jeg har arbejdet på Tranbjerg skole i kantinen, og ellers var jeg deres blæksprutte på hele skolen. Jeg bor i Tranbjerg, er gift og har to børn. Jeg ser frem til et godt samarbejde med sognegården og kirken. Jeg vil også takke mange gange for den dejlige varme velkomst af kirkens medarbejdere og menighedsrådet. Lisbeth Jakobsen På www.tranbjergkirke.dk kan der hele tiden følges med i, hvem der udstiller i foyeren. I sidste nr. af Tranbjerg Tidende foreslog jeg en ny løsningsmodel på vores mangeårige kirkebilsproblem. Det blev foreslået, at oprette et Kirkebils-laug. Tanken er, at der skulle melde sig ca. 10 personer, der ville tage kirkebilsvagten en gang hver anden eller tredje måned. Så kunne menighedens ældre og gangbesværede melde sig på Kirkekontoret i god tid til søndagen og blive hentet til gudstjenesten og kørt hjem igen bagefter af den, der havde vagten den pågældende søndag. Det ville være en fantastisk forbedring. Brugerne ville være fri for alle bekymringer med taxaskræk. Og det ville jo også være en fin måde at styrke fællesskabet i menigheden på. Indtil nu er der ikke nok, der har meldt sig. Der mangler flere for at denne ordning kan blive til noget. Vi prøver igen: Kontakt Kirkekontoret (tlf. 86 295733) og skriv dig på listen til Kirkebils-lauget, hvis det er noget for dig. Man skal både have tid, lyst og kræfter til at klare denne opgave. Kirsten Niekerk
11 Set & Sket 2. pinsedag i Hørhaven Som et nyt initiativ var der i år på 2. pinsedag arrangeret fælles friluftsgudstjeneste i Hørhaven for alle sognene i Søndre Provsti. Efter regn om natten var det en særlig oplevelse at sidde i den milde, friske luft. 10 blæsere fra Århus Brass Band sørgede for musikken, og et kor sammensat fra forskellige sogne understøttede salmesangen. Flere præster medvirkede, og provst Knud-Erik Jensen prædikede. Fuglesang medvirkede til en fantastisk stemning, og det føltes helt naturligt at synge: Naturen holder pinsefest i blomstervirket smykke, og lunden, som den kan det bedst, fortæller om sin lykke. Nu vårens vind har ringet ind dens fest i skovens kroner. Guds åndes magt har livet vakt; ham priser tusind toner. (C. J. Boye 1834) Efter gudstjenesten var der lejlighed til at nyde den medbragte mad, inden vi tog hjem, en dejlig oplevelse rigere og med et håb om gentagelse de kommende år. Grethe Gylling
12 Kirke og Sogn Musikken i kirken Koncert i Tranbjerg kirke 3. oktober kl. 19.30 Koncert med Himmelblå Det århusianske band Himmelblå giver koncert med moderne nyfortolkninger af danske salmer. Bandet udgav i 2006 cd en Sorrig og Glæde, hvor folkekirkens musikalske tradition blev omarrangeret med inspiration fra rockmusik, akustisk og elektronisk musik! Himmelblå består af fem unge musikere, som tager salmernes budskab helt ind og udtrykker det på en ny og personlig måde! Koncerten med Himmelblå bliver ikke bare et museumsbesøg i vores århundreder gamle salmeskat, men en aften der trækker de kvaliteter frem i tekst og musik som netop har gjort salmerne holdbare - i århundreder. Kristeligt Dagblads portal Kristendom.dk skriver: Himmelblå giver lytteren en fantastisk mulighed for på ny at grunde over salmerne og komme til at forstå dem bedre - for salmerne kan mere end at holde til Sorrig og Glæde s foruroligende og velkomne eksperimenter; de folder sig ud ved dem.
orientering Torvefesten i Tranbjerg den 18. august Program i hovedpunkter: 13.00: Åbning ved MC Højbjerg 13.30: Roger and Over (70 min.) 15.00: Udtrækning af gavekort sponsoreret af SMC: Lån 1 Beetle i en uge 15.50: Roger and Over (70 min) 17.00: Udtrækning af gavekort: Gourmet middag på Tranbjerg Kro Endvidere: Hoppeborg, Børneloppemarked, Viby Minitog, Mårslet Kunstskole, Rideture, Spejder events. Herudover vil flere af Handelsstandsforeningens medlemmer være repræsenteret ved boder, som repræsenterer medlemmerne. Nyt fra FDF Når disse linier læses vil opførelsen af FDFs bålhytte være i fuld gang på grunden foran Knudepunktet ud mod landevejen. M idlerne til hytten er skaffet til veje med venlig støtte fra Friluftsrådet, Fritids og Kulturforvaltningen og sidst men ikke mindst fra Nordea. Onsdag den 22. august er der opstart for alle klasserne og så går vi ellers i gang med aktiviteterne for det nye arbejdsår. I den forbindelse efterlyser vi en person der kunne tænke sig at træde ind i det frivillige børne og ungdomsarbejde, som leder for et hold pilte ( børn i ni - ti års alderen) det kunne f.eks. være en tidligere FDFer, evt. en tilflytter eller bare en der har lyst at prøve kræfter med opgaven. Vi vil selvfølgelig hjælpe og støtte alt vi formår. Skulle der være nogen der er interesseret i et høre nærmere om opgaven er I velkommen til at kontakte Thøger på tlf. 86 29 41 29. I høre snart fra os igen med nyt om FDFs arbejde i Tranbjerg. 39
40