Nationalparker i det vilde vesten 16-dages rundrejse

Relaterede dokumenter
Nationalparker i det vilde vesten

Hils på søkøer ved Crystal River

5-dages storbyferie i New York 5-dages storbyferie

Sådan kan du opleve Hawaii

Eastern Triangle 8-dages rundrejse

Familieferie i Florida 14-dages kør-selv-ferie

Ekstraoplevelser i Canada

Storbypuls i New York & Floridas forlystelser 12-dages kør-selv-ferie

Golfpakker. Ekstra gratis oplevelser inkl. i golfpakken

Grand Tour of The Real America 19-dages kør-selv-ferie

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Newyorkernes by 8-dages rundrejse

Roadtrip: New York, Niagara Falls & Washington D.C. 10-dages kør-selv-ferie

Western Wonders 14-dages rundrejse

Redwoods & Volcanoes 14-dages kør-selv-ferie

Sunny California 12 dages kør-selv-ferie

Truly Texas 9-dages kør-selv-ferie

Eastern Journey 9-dages rundrejse

New England's Best 8-dages kør-selv-ferie

Et eksotisk eventyr på Hawaii 20-dages rejse

Grand Tour of the East 14-dages kør-selv-ferie

Rocky Mountains på 23 dage

Turen tilbage til Denver går gennem Whyomings smukke prærielandskab. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf.

Colors of New England 11-dages rundrejse

Western Dreams 16-dages kør-selv-ferie

Yellowstone & cowboyland

Storbyer & nationalparker i USA & Canada 16 dages kør-selv-ferie

Route dages kør-selv-ferie

Grand Tour of Alaska 17-dages kør-selv-ferie

Det bedste af Vesten 13-dages kør-selv-ferie

Gone with the Wind 14-dages rundrejse

Grand Tour of Canyonlands 17 dages kør-selv-ferie

Great Lakes Drive 14 dages kør-selv-ferie

Totem Peaks 16-dages kør-selv-ferie

USA's betagende vestkyst. 11-dages rundrejse

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Rocky Mountains på 23 dage

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Udflugter i New Zealand

Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod 13-dages kør-selv-ferie

Det bedste af USA's østkyst 11-dages rundrejse

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nostalgi i sydstaterne 13 dages rundrejse

Best of the West 21 dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om USA. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det bedste af Kakadu 2 dage

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA juni 2014 fra idé til virkelighed

Grand Tour of Eastern Canada 16-dages kør-selv-tur

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rockies til Hollywood

DET VESTLIGE USA 21. maj 8. juni Billedet er fra Yosemite National Park

Familieferie i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rocky Mountains til fods

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nostalgi i sydstaterne. 13 dages rundrejse

Island. 9. til 13. september

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Sydholland - Valkenburg

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

OurWorld A/S, Nupark 47, 7500 Holstebro Telefon:

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nationalparker i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of the West 21-dages kør-selv-ferie

USA tur for IPA Kreds 7 / IPA Slagelse 1. til 16. september 2018.

Stjernestøv og nationalparker i det vestlige USA 17-dages rundrejse

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of the West 20-dages kør-selv-ferie

Flodkrydstogt på Donau - med fly

USA for feinschmecker 2.oktober - 16.oktober 2017

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

Værd at vide om. Mongoliet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rocky Mountains på hesteryg

Transkript:

Nationalparker i det vilde vesten 16-dages rundrejse Kom med til hele fem stater på en rundrejse i det vilde vesten, der giver et grundigt indtryk af det vilde vesten, som det var dengang pelsjægere, guldgravere, nybyggere og spekulanter tog det vestlige USA i besiddelse, og indianerhøvdingene Sitting Bull og Crazy Horse forsvarede den oprindelige befolknings territorier over for General Custer og hans soldater. Du får et indblik i indianernes kultur og traditioner før og nu, og du møder cowboys, der er som taget ud af en ægte western, f.eks. til et af Wyomings bedste rodeoer. Læg hertil store naturoplevelser i nationalparkerne Rocky Mountains, Yellowstone, Grand Tetons og Arches, hvor der venter prærielandskaber, dybe kløfter, ørkenlandskaber med kaktus og rustenrøde sandstensklipper i sære formationer. Det er næsten, så man kan høre temaet til western-klassikeren Den gode, den onde og den grusomme køre i baggrunden! Og med storbyoplevelser i Salt Lake City og Denver fuldender det rejsen med ægte western-stemning anno 2017. Glæd dig fordi du kommer på en spændende rundrejse i det vilde vesten du kommer til at opleve mange interessante nationalparker du får hele to dage med oplevelser i Yellowstone der er inkluderet et ægte rodeo i Cody du ser både Crazy Horse Memorial og Mt. Rushmore du får en historisk oplevelse ved Little Bighorn Battlefield du kommer på sporet af indianerkultur i flere stater

Dagsprogram Dag 1 Danmark Denver Afrejse fra Danmark. Ankomst til Denver i staten Colorado. Denver har fået tilnavnet The Mile High City, og det skyldes, at byen ligger en mile over havets overflade. Storbyen er en af USA s hurtigst voksende, og det skyldes bl.a. et tørt og solrigt klima året rundt og beliggenheden med udsigt til de sneklædte Rocky Mountains. Vi får chancen for at se lidt nærmere på Colorados største by de sidste dage af rundrejsen, hvor vi vender tilbage. Dag 2 Ad den spektakulære rute Trail Ridge Road i Rocky Mountains og videre til Cheyenne i Wyoming Rejsens første spektakulære naturoplevelser får du i Rocky Mountains National Park. Dagens rute følger Trail Ridge Road, der bliver kaldt hovedvejen til himlen, og det siger lidt om, hvilke naturoplevelser der venter i nationalparken med nogle af USA s højeste bjerge og smukkeste udsigter. Ruten går op gennem først løvfyldt aspeskov til tæt subalpin nåleskov for at ende i højderne over trægrænsen, hvor det flade og øde tundralandskab hersker. Og der bliver sikkert mulighed for en rask sneboldkamp undervejs, da sneen mange steder bliver liggende. Nationalparken er kendt for sit store dyreliv, og der er gode chancer for at se f.eks. wapiti-hjort, muldyr, bighornfår og måske endda sortbjørn eller puma. Inden europæernes ankomst brugte Ute- og Arapahoindianerne dele af strækningen, hvorpå Trail Ridge Road senere blev anlagt. Arapahoindianernes navn for strækningen var Taienbaa, der betød Hvor børnene går der var nemlig så stejlt, at børnene måtte gå selv frem for at blive båret. Sidst på eftermiddagen når vi til Cheyenne, der er hovedstaden i delstaten Wyoming. Skulle du have lyst til at medbringe et par bøger på denne rejse, kunne én af dem være Annie Proulx novellesamling Historier fra Wyoming (orig. Close Range. Wyoming Stories ), der giver et stemningsfuldt indblik i, hvordan det har været at leve i et naturmæssigt barskt miljø som ranchejer og cowboy. En af novellerne dannede forlæg til den prisvindende film Brokeback Mountain. Dag 3 Nybyggerhistorie ved Fort Laramie, Mammoth Site i Hot Springs og videre Rapid City i South Dakota Dagens rute går tværs igennem Wyoming til det sydlige South Dakota. Undervejs besøger vi Fort Laramie National Historic Site, der fortæller historien om nybyggerne og de gamle pelsjægere. Vi besøger også Mammoth Site i Hot Springs, der er et interessant naturhistorisk museum. Her har man bygget en udstillingshal over en mammutkirkegård. Man mener, at de kæmpemæssige dyr blev fanget i en sump for 26.000 år siden. Det var i forbindelse med udgravning til et byggeri, at man ikke kun fandt stødtænder, men også komplette skeletter. Indtil videre er der fundet rester af 61 mammutter, hvoraf tre tilhører arten ulden mammut. Herefter kører vi til Rapid City, der er South Dakotas andenstørste by, og som ligger smukt ved den lille bjergkæde The Black Hills. 2

Dag 4 Wounded Knee-mindesmærket i indianerreservatet Pine Ridge og tid i Badlands National Park Wounded Knee i indianerreservatet Pine Ridge syd for Badlands er et mørkt kapitel i amerikansk historie. I 1890 udførte amerikanske soldater en massakre mod Sioux-folket ved floden Wounded Knee. Årsagen var udelukkende, at indianernes åndedans blev opfattet som en krigsdans, og resultatet var 150 døde. I 1973 fandt der igen en konfrontation sted her, som endte med, at de oprindelige amerikanere fik mange af deres krav opfyldt. Vi besøger Wounded Knee-mindesmærket og The Heritage Center Pine Ridge, der fortæller om indianernes rige historie og kultur, især Lakota-indianerne, der er en undergruppe af Siouxstammen. Eftermiddagen tilbringes i Badlands National Park med det forblæste prærielandskab og de farverige, eroderede klippeformationer, hvor man tydeligt kan se de forskellige geologiske lag, der changerer fra lys sandfarve til støvet rød. I nationalparken kan man bl.a. se bisoner, prærieantiloper, prærieulve og den truede sortfodede ilder. Også fortidens dyreliv var rigt her, hvilket de porøse stenformationer vidner om med deres bugnende indhold af fossiler. Her levede bl.a. store skildpadder, sabelkatte og forhistoriske heste. Dag 5 De imponerende monumenter Crazy Horse Memorial og Mt Rushmore. Videre til den gamle guldgraverby Deadwood The Black Hills i det sydvestlige hjørne af South Dakota har stor betydning for indianerne og er et af de steder i USA, hvor man kan få en ægte western-oplevelse. En af dagens interessante oplevelser er et besøg ved Crazy Horse Memorial, der er en hyldest til den oprindelige befolkning, selv om det kæmpemæssige monument efter mere end 60 år ikke er færdigt! Når monumentet står færdigt, vil det forestille høvdingen Crazy Horse, der rider med flagrende hår og en fremadstrakt hånd. Derefter går turen til Mt Rushmore med de fire amerikanske præsidentansigter, der er hugget ud i bjergsiden, og som er et symbol på det amerikanske demokrati. Hvert af de fire ansigter er omkring 18 m høje. På afstand virker de udtryksfulde, og man er ikke i tvivl om, at det drejer sig om George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Den lille by Deadwood lige nord for Rapid City har en fortid som lovløs wildwest-by fyldt med saloons og kasinoer, og her huserede tidligere berømtheder som Calamity Jane og Wild Bill Hickock. Der bliver mulighed for at genopleve lidt af fortidens stemning, når vi tilbringer natten i den gamle guldgraverby. Dag 6 Besøg ved Little Bighorn Battlefield, hvor det berømte slag fandt sted, og videre til Billings På vejen til Billings passerer vi på afstand Devil s Tower Djævelens Tårn der er en 264 m høj klippe i det flade prærielandskab, som bl.a. Steven Spielberg har brugt som filmkulisse i filmen Nærkontakt af tredje grad. Ved floden Little Bighorn i det sydlige Montana fandt der et meget berømt slag sted i 1876. General Custer, der aldrig havde tabt et slag, led et knusende nederlag til Sioux- og Cheyenne-indianerne anført af høvdingerne Sitting Bull og Crazy Horse. Årsagen til Custers angreb skyldtes, at indianerne i Black Hillsområdet, var begyndt at angribe guldgravere i frustration over, at de på trods af en traktatmæssig garanti af deres rettigheder blev fordrevet fra Black Hills efter guldfundet i 1874. Op gennem tiden har Custer været fremstillet heroisk og indianerne som de slemme. Men som tiden er gået, og de historiske fakta om forløbet er blevet kendt, er opfattelsen ændret så meget, at præsident Bush i 1991 ændrede navnet på monumentet Custer Battlefield National Monument til Little Bighorn Battlefield National Monument. Vi besøger Little Bighorn Battlefield og får hele historien. 3

Dag 7 Oplevelser i Cody Buffalo Bills hjemby med besøg på Buffalo Bill-museum og vaskeægte rodeo Cody er kendt som Buffalo Bills hjemby bisonjægeren William F. Cody, der rejste verden rundt med sit wildwest-show. Vi besøger Buffalo Bill Historical Centre og får genopfrisket historien ikke blot om Buffalo Bill, men også om den periode, hvor civilisationen kom til vesten. Wyoming er kendt for sine rodeoer, og rodeoet i Cody er især berømt og tiltrækker de bedste, professionelle cowboys og cowgirls. Naturligvis skal du også opleve et ægte rodeo på denne rejse, og det bliver her i Cody. Et er selvfølgelig at se de forskellige rodeo-discipliner, noget andet er stemningen, tilskuernes entusiasme og ikke mindst deres cowboy outfit. Rodeo-disciplinerne, som vi kender dem i dag, er baseret på de færdigheder og arbejdsrutiner, der var forbundet med kvægdrivning bl.a. indfangning af kvæg med lasso, hurtighed til hest og at blive siddende på krumspringende heste og tonstunge tyre. Dag 8 Naturoplevelser i Yellowstone National Park En dag med naturoplevelser i Yellowstone National Park nationalparken blev oprettet i 1872 og var den første i verden af sin slags. Listen over seværdigheder er naturligvis lang i en nationalpark på næsten 9.000 km2. Denne dag koncentrerer vi os om den nordlige del af parken. Her ligger Mammoth Hot Springs et usædvanligt naturfænomen, som kun findes få steder i verden. Varme kilder med travertin (kildekalk) danner terrasser i alle tænkelige former, og mineralerne i undergrunden farver kalkaflejringerne i gule, brune og røde farver. Nationalparken har også sin egen Grand Canyon, som Yellowstone River har skabt, og der bliver sikkert tid til, at vi kan nyde et par af udsigtspunkterne og se et af de spektakulære vandfald. Hotellet, hvor vi overnatter, ligger lige uden for nationalparken. Dag 9 Gejsere i Yellowstone National Park, Yellowstone Lake og Hayden Valley I Yellowstone National Park findes verdens mest aktive gejserområde med ikke mindre end 2/3 af alle verdens gejsere. Den mest kendte er Old Faithful, der springer regelmæssigt 22 gange i døgnet, og den er på programmet i dag. I hvert vandspyende udbrud kan der være fra 14.000 til 32.000 liter kogende vand. Gejseren var den første i nationalparken til at blive navngivet, da en ekspedition lagde vejen forbi i 1870. Senere optegnelser beretter, at soldater i 1882 endda brugte gejseren som vaskemaskine tøjet blev rent, men de fandt ud af på den hårde måde, at uldtøj ikke tåler en kogevask. Her er også varme kilder, boblende mudderpøle og revner i jordskorpen, hvorfra der kommer vanddampe og gasser. Vi kommer også til Yellowstone Lake, der ligger i 2.357 meters højde og er USA s største bjergsø, og til Hayden Valley, hvor der er stor sandsynlighed for at se wapiti-hjorte og bisoner. Dag 10 Grand Teton National Park og wildwest-byen Jackson Hole Lige syd for Yellowstone ligger Grand Teton National Park. Nationalparken har ikke Yellowstones størrelse, men bjergtinderne, der troner over de flade søer og enge, er et imponerende flot syn. Den højeste bjergtinde Grand Teton på 4.197 m hører ikke til de højeste i USA, men ingen ligger i så smukke omgivelser. Der fortsættes til Jackson Hole endnu en hyggelig wildwest-by. Byen er opkaldt af en pelsjæger, og ordet hole brugte pelsjægerne typisk om en dal, der var omkranset af bjerge på alle sider. På byens centrale torv har lokale skabt kunstværker af hjortegevirer indsamlet i området, og der er hyggelige barer og spillesteder med levende musik. 4

Dag 11 Fra Jackson Hole til Salt Lake City gennem det naturskønne sydlige Idaho Ruten til Salt Lake City i Utah går igennem det sydlige Idaho og byder på flotte naturscenerier. Omkring 60 % af de 2,5 mio. indbyggere i Utah er mormoner, og Salt Lake City er kendt som mormonernes hellige centrum. Begrebet mormon bruges om de troende, idet de tror, at bogen Mormons Bog er det sandfærdige vidnesbyrd om Jesus Kristus. Internt i trossamfundet anderkendes det ikke at bruge mormonkirke eller mormon om religionen, det hedder det fulde navn Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det hele startede i 1830, hvor Joseph Smith Jr. i Missouri grundlagde det, der skulle blive til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, baseret på de åbenbaringer, han fik som teenager. Idet den nye tro praktiserede flerkoneri, blev de forfulgt i Missouri og flyttede derfor hurtigt til Illinois. Her blev Joseph Smith dog dræbt af fjender af kirken i 1844, og mormonerne så sig nødsaget til at udvandre til Utah, der dengang hørte under Mexico. Her grundlagde de byen Salt Lake City, der i dag er hovedstad i Utah og statens største by. Dag 12 Byrundtur i Salt Lake City og tid i nationalparken Canyonlands Vi begynder dagen med en interessant byrundtur i hjertet af byen ved pladsen Temple Square, der dækker et område på fire ha. Pladsen er ejet af mormonkirken, og inde bag det høje hegn finder man nogle af byens mest markante bygninger. Her ligger det 6-tårnede Salt Lake Temple og The Tabernacle med et af verdens største orgler og et verdensberømt kor med hele 360 korsangere. Hvis du undrer dig over fraværet af kors i en by, der er så troende, skyldes det, at den mormonske kirke lægger større vægt på Jesu genopstandelse frem for korsfæstelsen og Jesu lidelser, som korset symboliserer. Herefter går turen sydpå til Moab, men inden vi når dertil, stopper vi i de rødlige ørken- og klippelandskaber, der udgør Utahs største nationalpark, Canyonlands. Canyonlands gennemskæres af Green- og Colorado-floderne, og der venter udsigter til kløfter og flodlejer, og de snedækkede bjergtinder i horisonten danner baggrund for hele den sandstensrøde herlighed. Dag 13 Naturlige klippebuer i nationalparken Arches og tid på egen hånd i Moab Området ved Moab er spækket med nationalparker, og en af dem er Arches National Park, som vi oplever i dag. Det er ikke nogen tilfældighed, at nationalparken hedder Arches (buer), for det er det eneste sted i verden, der findes en så stor koncentration af naturlige klippebuer i sandsten. Der er registreret over 2.000. Landscape Arch er den største, men Delicate Arch går for at være den smukkeste. Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd i Moab, og det er oplagt at tage ud i klippelandskaberne og få flere naturoplevelser på en vandretur. Du har også mulighed for at leje en cykel, hvis du vil prøve at køre offroad på en mountainbike, eller måske vil du hellere svinge golfkøllen på en runde på den lokale golfbane. Dag 14 Via Grand Junction går det tilbage til Denver, hvor der er tid til at opleve byen på egen hånd I dag sætter vi os godt til rette i bussen, når turen går tilbage til Denver via Grand Junction. Om eftermiddagen er der tid til at opleve byen på egen hånd. Du kan eventuelt lægge vejen forbi Denvers smukke parlamentsbygning, der er opført i lyserød og hvid marmor. Kuplen på bygningen var oprindeligt beklædt med kobber, men det blev i 1908 besluttet at overtrække taget med 24 karat guld for at ære de mange pionerer og guldgravere, der var med til at opbygge Colorado. Byen har også mange interessante museer, hvor du kan lære mere om byens historie eller nyde fine eksemplarer på alt fra indiansk kunst til moderne kunstværker. Skulle vi ankomme til Denver lidt senere end planlagt, er der tid næste formiddag til at udforske byen nærmere. 5

Dag 15 Hjemrejse Der er afrejse om eftermiddagen, og formiddagen er fri, så du har mulighed for at få shoppet amerikanske varer med hjem hvis ellers der er plads i kufferten. Dag 16 Ankomst til Danmark 6

Prisen inkluderer Flyrejse inkl. skatter og afgifter se flytider og rejseplan under den pågældende afgang Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller 14 x morgenmad Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program Oplev den spektakulære rute Trail Ridge Road i Rocky Mountains Nybyggerhistorie ved Fort Laramie Besøg på "mammutkirkegården" ved Mammoth Site Besøg ved Wounded Knee-mindesmærket i Pine Ridge-reservatet Naturoplevelser i Badlands National Park Besøg ved Mt Rushmore med de fire præsidentansigter Besøg ved Crazy Horse Memorial Besøg ved Little Bighorn Battlefield Tid i den gamle guldgraverby Deadwood og wildwest-byen Jackson Hole Besøg på Buffalo Bill-museet Oplev et vaskeægte rodeo i Cody Naturoplevelser i Yellowstone National Park med de mange gejsere Tid i Grand Teton National Park Byrundtur i Salt Lake City Oplev de mange naturlige klippebuer i nationalparken Arches Dansk rejseleder 7

Alt det praktiske Inden du rejser til USA Pas & visum Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/visa/howtoapply.html Husk, at passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Travel Partner. ESTA indrejsetilladelse til USA Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse! Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort. NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt. Anden vigtig information: Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum. Regler for indrejse med børn under 18 år Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd: I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so. Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer). 8 Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

Bemærk også rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk. Vi tager forbehold for ændringer sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside. Toldregler For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin & vaccinationer Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen rundt i USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort. Lokale forhold Tidsforskel USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid. Om busrejsen Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen, og håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre beklædningsdele. 9

Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er flade, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid. Mobiltelefon & Internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter. Mad & drikke Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering. Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder continental breakfast, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade. Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske nationalretter. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt og meget i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner. Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt. Rygning Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde. Lokal skat I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet. 10

Anderledes mål Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag). Gode råd Hvad skal du medbringe Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Undlad at låse kufferten På rejsen til og fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne. Fakta Statsform: Federal Republik. Hovedstad: Washington D.C. Befolkning: 321 mio. indbyggere. Religion: 46% er protestanter, 20% katolikker, 2% jøder. Sprog: Engelsk. Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²). Højeste punkt: Denali 6,2 km. Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser. 11