VISSSENBJERG SKOLE Søens biotop Undersøgelse af en søs biotop ud fra IBSE Martin Alvan Nielsen Mazanti 24-09-2014 I denne rapport vil jeg beskrive, hvordan man i 4. klasse kan bruge IBSE-modellen som et glimrende didaktisk redskab til at lave et undervisningsforløb, hvor elever undersøger søens biotop. Det vil fremgå, at IBSE-modellen er medvirkende til, at undervisningsforløbet både bliver spændende og fagligt udbytterigt for såvel lærerne som eleverne i 4.b.
Indhold IBSE-modellen... 2 Undervisningsforløb IBSE, undersøgelse af søen som biotop mm.... 3 Tanker og forventninger... 3 Inden forløbet:... 3 Forløbet:... 3 Undervisningsforløbet opsat i skema... 4 Beskrivelse af undervisningsforløbets faktiske gang... 5 Uge nul - introduktion til IBSE... 5 1. gang - Tur til søen - Det spørgsmålsfremmende læringsmiljø... 5 Billeder fra første tur til søen... 6 Formulering af spørgsmål... 7 2. gang - Hypotesedannelse... 7 Eksempler på elevernes hypoteser... 7 Billeder af hypotesedannelsen... 9 Diskussion af test og design... 10 3. gang - Undersøgelse af søen... 11 Billeder af Undersøgelse af søen... 12 4. Uge - (Videns søgning)... 14 Billeder af videns-søgning... 15 5. Uge - Validering af data og Opsamling... 16 Billeder af Validering af data... 16 Elevers eksempler af Opsamling... 17 Nye spørgsmål... 19 Afrunding... 19 Side 1 af 19
IBSE-modellen IBSE-Modellen, der er en cyklisk model, består af 8 delpunkter. Disse er herunder kort beskrevet. 1 1. Det spørgsmålsfremmende læringsmiljø Her skal man som underviser bringe eleverne ind i et miljø, der indkredser deres tanker på emnet, der undervises i. Dette gøres bedst ved en visualisering af emnet/området samt ved samtale om emnet. 2. Formulering af spørgsmål Visualiseringen og samtalerne skal gerne sætte tankerne i gang hos eleverne, så der vækkes en undren, hvor de begynder at formulere spørgsmål om emnet. 3. Hypotesedannelse Eleverne skal nu danne deres egen hypotese ud fra den viden, de i forvejen har om emnet. 4. Diskussion af test design Klassen diskuterer i fællesskab de enkelte hypoteser. I denne fase er det sandsynligt, at elever må revurdere deres hypotese og komme med en ny hypotese, der nok vil blive præget af den fælles diskussion. Altså her er det muligt, at eleverne vender tilbage til punkt 3. 5. Undersøgelse/eksperimenter Eleverne laver nu de undersøgelser og eksperimenter, der passer til deres hypotese. Det er vigtigt, at eleverne får en fornuftig dataindsamling, de kan arbejde videre med. 6. Validering af data Eleverne arbejder her med at validere deres dataindsamling(er). Dvs. eleverne ser, hvad deres undersøgelse/eksperimenter viste. Altså de faktiske forhold af undersøgelsen/eksperimentet. 7. Opsamling Eleverne sammenholder deres data med deres hypotese og ser på, om deres hypotese stemte overens med de faktiske forhold. 8. Nye spørgsmål Eleverne kan nu bruge deres nye viden om emnet til at danne nye spørgsmål og derved starte en ny cyklus fra punkt 2. 1 Bygger på en fri tolkning fra notater ved en lukket fremlæggelse af Clavs Auning i Projekt X 2012 Side 2 af 19
Undervisningsforløb IBSE, undersøgelse af søen som biotop mm. Tanker og forventninger Med IBSE-tilgangens cykliske forløb i baghovedet, tager vi udgangspunkt i undersøgelse af en sø. Indgangsspørgsmålet er: Hvad tænker I om denne sø? Spørgsmålet skal vække elevernes forundring dels ved at bringe deres værdier på natursyn i spil dels deres viden og nysgerrighed for undersøgelser (fx er søen sund/usund, og for hvem). Vandkvalitet vil sandsynligvis blive centralt, men er det i forhold til badevand, fiskevand, til padder eller? Er en sund sø godt for mennesker, for naturen eller begge? Eleverne kan inddeles i grupper afhængig af deres fokusområde (natursyn) og/eller undersøgelsesmetode. Forløbet kan afsluttes med en paneldiskussion om, hvad søen skal bruges til. Inden forløbet: Afklaring af elevernes forhåndsviden dels ift. undersøgelsesmetoder, men også biologisk/økologisk. På den baggrund vurderes, hvilke redskaber eleverne evt. skal præsenteres for inden forløbet og hvilke undervejs. Præsentationen af redskaber kan gøres på skolen, så selve besøget ved søen gøres efterfølgende. NB: Redskaberne vil sandsynligvis præge elevernes fokus i selve opgaven (forløbet), så en introduktion til natursyn er måske også gavnlig. Forløbet: 1. Besøg en sø a. Hvad tænker I om denne sø? 2. Eleverne argumenterer for brug og værdier (natursyn) 3. Eleverne opstiller hypoteser for deres natursyns sundhed a. Hvad gør søen sund b. Hvornår er søen sund 4. Eleverne opstiller spørgsmål og undersøgelsesdesign 5. Eleverne foretager undersøgelser til underbygning af argumenter a. Makroindeks b. Fysisk/kemiske målinger 6. Eleverne behandler data 7. Data sammenholdes med andres målinger og vurderinger (Validering) 8. Paneldiskussion? Nye spørgsmål? Nye argumenter Side 3 af 19
Undervisningsforløbet opsat i skema Uge Indhold Huske liste mm 34 1. Sidst i undervisningen introduceres eleverne for IBSE-modellen 35 (1. gang) 3 lek. 2. Tur til en sø, hvor eleverne får mulighed til at gå rundt og kigge og iagttage søen, inden de får stillet spørgsmålet Hvad tænker I om denne sø. 3. På hjemturen skal eleverne tænke over en formulering til et spørgsmål om de tanker, de har gjort sig. Dette bliver styrende for resten af forløbet, idet elevernes besvarelse skal ende ud i en hypotese, de skal arbejde videre med de kommende uger. 4. Eleverne skriver deres endelige spørgsmål ned. 36 ( 2. gang) 3 lek. 37 (3. gang) 5 lek. 38 (4. gang) 3 lek. 39 (5. gang) 2 lek. 40 (6. gang) 1 lek. 1. Arbejde med hypotesedannelse og lave grupper efter sammenfald i hypoteserne. 2. På klassen diskuterer vi de enkeltes gruppers forslag til påvisning af deres hypotese. 3. Evt. ændre eller lave nye hypoteser. 1. Forberedelse til ekskursion til søen. 2. Ekskursion til en sø, hvor eleverne laver deres undersøgelser/eksperimenter og indsamler data 1. Der arbejdes med side 5-7 i Xplore - Natur teknik 4, samt tilhørende opgaver (2-4) i elevhæftet. 1. Med den viden eleverne på nuværende tidspunkt har tilegnet sig, arbejdes der med databehandling af undersøgelserne/eksperimenterne fra søen. 1. Eleverne sammenholder deres undersøgelser med hinanden, for at bekræfte, at deres resultat af undersøgelsen passer eller ej. 2. Herefter er der en fælles opsamling, om resultater og forløbet. Dette skulle gerne munde ud i nye spørgsmål/antagelser om søen. Passende tøj Bestemmelsesduge, kopihæfte af Dyr ved sø og vandløb 2 Pincetter, lup, pipetter, ketcher, fiskenet og div. glas, akvarier, petriskåle og bakker. 1 lek. Intro til nyt emne 2 http://www.naturporten.dk/aktiviteter/aktivitetsark/tag/ebooks/emne%20-%20insekter ( Se på insekter og smådyr ved sø og vandløb - er på 3. faneblad - hentet den 12/8 2013). Side 4 af 19
Beskrivelse af undervisningsforløbets faktiske gang Uge nul - introduktion til IBSE Efter vi havde afrundet samtalerne om elevernes feriesteder, startede vi introduktionen af IBSE-modellen, hvor vi tog udgangspunkt i beskrivelsen fra side 2. Og eleverne fik besked om, at de skulle tage tøj på til at være udenfor den efterfølgende uge. Vi røbede ikke, hvad vi skulle. 1. gang - Tur til søen - Det spørgsmålsfremmende læringsmiljø Vi mødtes med nogle forventningsfulde elever, der var helt klar til en tur ud i naturen. Da vi nåede ned til søen, fik eleverne lov til at gå på opdagelse på egen hånd. Denne frihed resulterede i, at en enkelt kom for tæt på søens bred og sank lidt i med det ene ben til stor morskab for resten Men da eleven stod der med våd og mudret sko, var det en rigtig god anledning til at stille eleverne spørgsmålet: Hvad tænker I om denne sø?. I første omgang var der mange, der straks udbrød Den er ulækker eller Den er klam og beskidt. Men enkelte mente også, at den var meget normal, for der var jo planter, og de mente også, at de havde set nogle fisk (bobler og ringe i vandet). De forskellige argumenter og iagttagelser satte hurtigt gang i en diskussion om, hvorvidt søen var REN VS BESKIDT. I takt med at diskussionen tog til, blev vi enige om, at vi måtte finde ud af, hvad der mentes med REN og BESKIDT, og hvad det var i forhold til. Alle elever var staks enige om, at søen var for BESKIDT til at kunne bruges som drikkevand for mennesker, men i starten var der delte meninger om, om dyr kunne drikke af vandet. Det betød, at diskussionen i virkeligheden drejede sig om, hvorvidt søen havde SUNDT VS USUNDT miljø. Og at SUNDT eller RENT betød, at der var forskel på, om det var et godt levested for dyr, eller om det ikke var egnet som levested for dyr. Her var elevernes meninger meget delte. Nogle mente, at søen var meget sund og et rigtigt godt levested for dyr, der lever i og omkring vand. Det hang sammen med deres argumenter om, at de jo havde set bobler og ringe fra fisk, samt at der var en del insekter omkring søen. Andre mente, at søen var ok som levested, for der var jo også nogle åkander i vandet og nogle alger, så vandet kunne derfor ikke være helt RENT. En tredje gruppe mente, at vandet var alt for BESKIDT / USUNDT til, at der kunne leve dyr i det. De mente, at boblerne og ringene i vandet kom fra åkanderne og algerne, der var døde og lå på bunden og var gået i forrådnelse. Sidst var, der en gruppe, der ikke rigtigt vidste, hvad de skulle tro eller mene, da de var usikre på, hvem der havde ret i deres argumenter, hvilket lagde godt op til, at eleverne på hjemvejen skulle tænke over spørgsmål med en problemstilling, hvor deres mening om søen kom til udtryk. Side 5 af 19
Billeder fra første tur til søen (Det spørgsmålsfremmende læringsmiljø) Side 6 af 19
Formulering af spørgsmål Da vi nåede tilbage på skolen, skulle eleverne nå at skrive deres spørgsmål/problemstilling ned. Dette var dog svært for eleverne. Mange havde svært ved at skelne spørgsmål/problemstilling fra hypotese, hvilket nok skyldtes, at det var første gang, de havde arbejdet med selv at skulle lave undersøgende spørgsmål eller sætte deres egen problemstilling op. Men i princippet var vi ved diskussionen nede ved søen også nået frem til et fælles spørgsmål, hvilket vi blev enige om lød; Er søen sund eller usund? 2. gang - Hypotesedannelse I kraft af vores diskussionen nede ved søen, havde stort set alle elever fået drejet tankerne i retning af at opstille deres hypoteser, hvilket de startede denne anden uge med at udfærdige og skrive ned. Eksempler på elevernes hypoteser Jeg tror at søen er sund fordi der er mange planter og insekter fx guldsmede, myg og skøjteløbere. Jeg mener også den er sund fordi der var mange fisk i. For hvis den ikke var sund kunne dyrene heller ikke leve for forurening. (Sofie 4.b) Jeg tror at søen er sund, fordi at der var mange dyr omkring søen og der var også mange planter så der var nok ikke meget forurening. Vandet var meget grumset men måske var det bare fordi at der var en masse jord i søen så det gjorde søen grumset. (Ida 4.b) Jeg tror søen er sund fordi at hvis den er usund så ville der ikke gro nogle planter i søen men der gror nogle åkandeblade og derfor tror jeg at søen er sund. (Amalie 4.b). Jeg tror den er sund. Fordi der er ting/fisk der lever i søen. Man kan se igennem søen. (Alexander 4.b) Jeg kan overhovedet ikke sige om den er sund eller usund fordi den ser mørk, beskidt og ulækker ud. Men der er stadig fisk osv. i den. Men jeg regner med at den er sund. (David 4.b). Jeg tror at søen både er sund og lidt usund. Grunden til at jeg syntes den så lidt sund ud er at planterne så slet ikke syge ud. Den anden grund er at den også så lidt usund ud var at vandet var lidt beskidt det betyder at det ikke var så rent. (Josefine 4.b) Søen er på en måde sund og usund fordi at den er lidt ren og mudret. Den er usund fordi der er åkander der er visnet og der er lidt mudret. Og jeg tror at der er mange folk som tisser i søen og smider flasker i. (Lea 4.b) Søen er usund for mennesker fordi der er dyrs tis og lort i søen. Søen er sund for dyr fordi søen er ligesom vandpytter. (Emma 4.b) Den er usund fordi der er beskidt og vandet er beskidt og der er ikke så mange dyr men insekter og klamme dyr. (Benjamin 4.b) Side 7 af 19
Den er usund fordi den er mørk og der er klamme dyr i den som laver skidt i søen det samme gør fugle. (Lau 4.b) Jeg tror den er usund fordi den er beskidt og klam. (Anton 4.b) Som det fremgår af ovenstående, var klassen opdelt i tre nogenlunde enslydende hypoteser. En stor gruppe, der blev delt op i gruppe 1-3. De antog at søen var sund ud fra den betragtning, at de mente, der var mange planter og dyr i og omkring søen. En lille gruppe (gruppe 4) var mere i tvivl, om hvor vidt søen var sund eller usund, idet de mente, at søen så beskidt ud, men de mente også at den alligevel måtte være ren nok til, at der kunne være planter og dyr i den. Sidst var der gruppen, der blev til gruppe 5 og 6. De mente, at søen var usund, fordi den så beskidt ud, og de få dyr de opdagede, var insekter, som de mente var generende og irriterende. Nogle af insekterne var fluer, og en del af eleverne i denne gruppe vidste, at fluer lever af lort og dyr i forrådnelse. Derfor var de helt sikre på at søen var fuld af lort. Denne betragtning/hypotese var faktisk rigtig god. I sær fordi den fælles metode gruppe 6 ville bruge til at undersøge om deres hypotese var rigtig, var følgende: Vi vil tage noget vand op i et glas og se i et mikroskop om der er bakterier i og så vil vi se om de er giftige. Dette vil vi dog vende tilbage til i afsnittet med Diskussion af test design. Side 8 af 19
Billeder af hypotesedannelsen Side 9 af 19
Diskussion af test og design Efter eleverne havde lavet deres hypoteser, blev de som vist i afsnittet Hypotesedannelse delt op i de tidligere nævnte grupper, som havde sammenfald i hypoteserne. I grupperne fik de nu til opgave at designe deres egen metode til at verificere eller falsificere deres hypotese/påstand. Da grupperne var færdige med at designe deres undersøgelsesmetode, tog de dem op til en fælles diskussion på hele klassen. Meningen var, at hver enkelt gruppes hypotese og valg af undersøgelses metode skulle fremlægges og diskuteres enkeltvis. Gruppe 1, der startede, havde følgende fælles hypotese: For at finde ud af om søen er sund vil vi tage noget vand fra søen op i et glas, og kigge lidt på det og undersøge om der er jord i. Vi spurgte klassen om, hvad de syntes om gruppe 1 undersøgelses metode. En fra gruppe 2 rakte hånden i vejret og sagde: Sådan vil vi også gøre. Men vi vil også tage et glas med rent vand for at sammenligne dem. Der blev hurtig enighed blandt eleverne om, at det var en meget bedre løsning, hvilket gruppe 1 også mente og derfor tilføjede i deres undersøgelses metode. Gruppe 3 havde udtænkt følgende undersøgelsesmetode: Vi vil se, om vi kan fange nogle fisk eller andre dyr og komme dem op i et akvarie, og så vil vi også se om vandet ser rent ud. Der var nogle, som også mente, at det ville være godt, hvis man kunne finde frøer i søen, for de måtte jo drikke af vandet, og så må søen være sund. Det blev efterhånden svært for eleverne at adskille deres egen design af undersøgelses metode fra den øvrige klasses gode idéer. Så efterhånden som vi kom igennem grupperne, blev hypoteserne meget lignende. Og gruppe 4-6 havde derfor pludselig stort set samme undersøgelsesmetode, som gruppe 3 endte op med.. Men gruppe 6 havde dog den tilføjelse med, at de ville tage noget vand op i et glas og se i et mikroskop om der er bakterier i og så vil vi se om de er giftige. Denne metode var både mere seriøs end gruppens øvrige udsagn og optræden, og den var unik for klassen, hvilket de blev rost for. Desværre glemte både gruppen og vi lærere alt om denne metode, da vi var ved søen. Det var først, da vi under databehandlingen skulle sammenligne resultaterne med hypotesen, at vi opdagede det. Og så havde vi desværre ikke tid til at råde bod på det. Side 10 af 19
3. gang - Undersøgelse af søen Da de fleste grupper i sidste ende var nået frem til, at de bl.a. ville undersøge, hvor mange dyr de kunne finde ved søen, havde vi lærere lavet et lille hæfte med de dyr, vi vidste, fra ekskursioner med andre klasser, at eleverne ville kunne finde ved søen. Kopihæftet var sammensat af kopier fra Naturporten.dk primært fra Dyr ved sø og vandløb 3. Eleverne fik nu en kort gennemgang af, hvordan man ved hjælp af en bestemmelsesdug kunne fastslå, hvilket dyr de havde fundet, hvis de skulle være så heldige, at de kunne finde nogle. Herefter fik eleverne besked på at gå sammen to og to i grupperne, for at alle skulle have en god chance for at fange dyr mm. Alle grupper fik udleveret to sæt af følgende: Pincetter, lup, pipetter, ketcher, fiskenet og div. glas, akvarier, petriskåle og bakker, samt en bestemmelsesdug. Og så var det afsted til søen. Da vi nåede søen, skulle grupperne først finde en base, hvor de kunne have alt deres grej og fortsætte i ro med deres undersøgelser. Eleverne gik nu i gang med at undersøge søen. Efter et kvarter var der ingen, der mente, de havde fanget nogle dyr i søen, og den ellers så forventningsfulde stemning, de fleste grupper havde, faldt lidt. Vi samlede derfor eleverne og tog et akvarie fra en af grupperne. I denne gruppes akvarie havde vi set, at der var en skivesnegl og en ferskvandstangloppe. Eleverne blev vildt overraskede over fundet, og der blev en udbredt begejstring i alle grupperne. Der var ingen elever, der havde forventet, at det var så små dyr, de skulle kigge efter. Med et glimt i øjet og et smil på læben spurgte vi derfor, hvad de troede, de ellers skulle med en lup Denne lille fælles fangst satte rigtig gang i eleverne, der nu meget nøje gennemsøgte deres akvarier. Og flere grupper opdagede, at de havde fundet adskillige dyr. Stort set alle eleverne kaldte, hver gang de havde fanget en ny art. Så nu fik vi lærere pludseligt travlt med at komme rundt og beskue gruppernes fangster. Mens eleverne fangede dyr, bad vi dem om at holde styr på, hvor mange de fangede af hver art og hvor mange de fangede i alt. Eleverne var så optaget af deres undersøgelser af dyr, at vi blev nødt til at stoppe dem, så de kunne få noget at spise og drikke, inden vi skulle sætte dyrene ud i søen igen, pakke sammen og tage hjem. Det var kun to grupper, der huskede at lave en sammenligning af vandet i søen og noget vand, de havde i en drikkedunk. Dette vil vi vende tilbage til i afsnittet med Validering af data. 3 http://www.naturporten.dk/aktiviteter/aktivitetsark/tag/ebooks/emne%20-%20insekter ( Se på insekter og smådyr ved sø og vandløb - er på 3. faneblad - hentet den 12/8 2013). Side 11 af 19
Billeder af Undersøgelse af søen Side 12 af 19
Side 13 af 19
4. Uge - (Videns søgning) For at eleverne skulle have et fornuftigt grundlag til at vurdere, hvad de forskellige dyr kunne sige om søen, mente vi, at det var en god idé, de fik lidt viden om dyrene i søen. Derfor havde vi besluttet, at de skulle arbejde med side 5 til 7 i Elevbogen - Xplore 4 - Natur teknik og det tilhørende elevhæfte. Her er der et emne, der hedder På opdagelse ved vandhullet, som er virkelig passende. Billede fra side 2 og 3 i Xplore 4 - Natur teknik - Elevhæfte. Side 14 af 19
Billeder af videns-søgning Side 15 af 19
5. Uge - Validering af data og Opsamling Med den forrige uges Videnssøgning, og den grundige dataindsamling ved søen, blev Validering af data hurtigt overstået. Nok lidt for hurtigt for manges vedkommende, hvilket kan ses i deres beskrivelser. Billeder af Validering af data Inden eleverne gik i gang med Opsamling fik de udleveret en pc, hvor de skulle skrive deres sammenligning med deres hypotese. Dette endte for mange med at blive en slags konklusion, da vi tidligere har arbejdet med konklusion og fejlkilder. Da eleverne som sagt har lavet deres Opsamling mm. på pc er vil vi herunder vise nogle eksempler på dette i uredigeret tilstand. Side 16 af 19
Elevers eksempler af Opsamling Jeg synes at søen er sund fordi der er mange dyr i. Mig og Clara fandt 7 skorpionstæger, 10 vandsnegle og 20 skivesnegle. Der var ikke noget affald i søen og så synes jeg at søen er sund. Men ved aldrig om der er nogen har tisse i søen. Men søen er ikke helt sund søen er også lidt usund. Fordi jeg hørt at der var fundet en øl flaske. Der var mange fra klassen der fandt mange forskelige dyr som en ryksvømmer, en rottehale, orme og vandnymfer (Cecilie og Clara 4.b) Vi tror den er sund. Fordi der er dyr i søen. Der er åkander der ikke dør i søen. Der lever mange planter der ikke dør. Vi kan tage en prøve på vandet. En anden mening kunne blive at der ikke er så meget mellemrum mellem sund og usund. Men alligevel er der stadig bedst chance for at fange en hel masse dyr en at kun fange to eller tre. Man kunne tydeligt se på søen at den var ren når man tog vandet op i et glas. Vi tror vandet er mere sund en vi troede. Vi fangede elleve vanddyr og de fleste steder kunne man også se bunden af søen. Vi har fundet ud af at mange dyr i vandet bruger gæller til at få ilt fra vandet. Vi har også fundet ud af at hvis vandet har mangel på ilt bruger dyrene en luftboble eller et ånderør. Og så har vi fundet ud af at insekter altid har seks ben. Vi har fundet elleve dyr i vand og på land i det hele. Vi har også fanget guldsmede. Et af de dyr vi og mange andre havde fanget var en skorpiontæge. Så måske er vandet ikke så ren endda. Vi tror til gengæld at søen ikke er usund. Efter vores mening kan søen ikke være meget usund og også 72% sikker på at søen er fuld ren. Så er der de her skorpiontæger og vandkalve men alligevel er der sikkert mange flere dyr end dem. Vi har til gengæld ikke fundet mange små dyr. Og vi kom heller ikke helt ind i søen. Vi er sikre på at der er mange andre arter en dem vi havde fundet. Og så fik vi ikke mange dyr gemt i planterne og vi fik ikke rigtig mange forskellige ting bl.a. ikke så mange nymfer. (Emil og David 4.b). Den sø vi har været nede og kigge på. Er lidt usund og lidt sund den er usund fordi der ligger skrald og rådne planter og fordi den er beskidt. Og det kan være der er nogen som har tisset i den. Den er sund fordi dyrene kan leve i den og planterne gror og der er flotte åkander. Da vi var nede ved søen oplevet vi at den er sund og dyrene kunne leve. Den er kun sund får dyrene i søen den er usund få menneskerne fordi man ikke kan bade i søen der er maget skit og snavs og i søen. Dyrene i søen kan godt leve i søen fordi der er rendt i søen for dem fordi der er åkander og sunde blade. (Jasmin Camilla og Mathilde 4.b) Man ved aldrig om der er nogen der har tisset i søen eller lavet pølser i søen. Jeg syntes søen er lidt usund og lidt sund fordi der er lidt midt imellem vi fandt 6 skorpion tæer og 1 rygsvømmer og 30 vand snegle derfor syntes vi den er lidt midt imellem vandet er rent Sund -----I----- (Phillip 4.b) Side 17 af 19
1. Hypotese Jeg troede at søen var sund fordi at der var mange dyr omkring søen. Det så heller ikke ud som om der var forurening i søen. 2. Besøg/undersøgelse Da vi var nede ved søen var der et sumpet sted vor at der var mange dyr som man kunne fange. Der blev fundet mange forskelige dyr. Mig og min makker fandt: 1 skorpiontæge, 1 rygsvømmer, 15 snegle og 12 orme. 3. Hypotese Efter at vi havde været nede ved søen, var jeg stadig sikker på at søen var sund, fordi at det bare bekræftede alt det jeg troede om søen. 5. Konklusion Min konklusion af søen er at den er sund. Jeg tror at den er sund fordi at vi fandt mange forskelige dyr i den. Vores parallel klasse fandt også rigtig mange dyr nede i søen. (Sofie og Ida 4.b) Jeg har lært not om fødekeder og dyer arter. Første gang jeg var ned ved søen. Troede jeg at søen var usund for mennesker og sund for dyr. Nu har jeg været ned ved søen sammen med Josefine og undersøge søen og nu tror jeg den er sund for dyr og usund for mennesker. Jeg tror at søen er sund for dyr fordi at det er lit lig som en vand byt. Jeg tror den er usund for mennesker fordi søen ikke er lig som et bad. Søen er også usund for mennesker fordi der er dyrs tis og lort i søen. Mig og Josefine fandt 16 dyr i alt Vi fandt 1rotte hale 4 skive snegle 6 gælle snegle 4 skorpiontæger 1 nymfe af guld smed (Emma 4.b) Vi har lige været over ved søen og undersøge den. Men førte gang jeg var der ned troede jeg at den lå midt i det hele. Men da mig og min kammerat Emma havde undersøgt søen fandt vi ud af at den var en sund sø. Vi syntes søen er sund fordi den så meget frisk ud og de dyr vi fandt så også sunde og raske. Ud da 4a var der over var der over ar der to piger som fandt ud af at de havde fanget næsten over haldelen af det hæfte vi har fået af vores lære Martin. I alt fandt mig og Emma 16 dyr 1 rottehale 4 skivesnegle 6 gælle snegle 4 skorpiontæer 1 nymfe af guldsmed Fejlkilder mig og Emma skulle måske havde kigget bedre efter. (Josefine 4.b) Side 18 af 19
Som man kan se af ovenstående, er de alle stort set enige om at søens Sundhed (Økologiske vandkvalitet) må betegnes for at ligge omkring middel til moderat. Dels fordi de fandt mange og forskellige dyr, og dels fordi nogle af eleverne havde, som det fremgik, talt sammen med parallelklassen, der havde været heldigere eller dygtigere til at fange/finde dyr som spindere, rygsvømmere, vårfluelaver, guldsmedenymfer og døgnfluenymfer. Et par af eleverne i denne klasse havde haft et par langskaftede gummistøvler på og kunne derved nå længere ud i søen, hvor vandet var mere i bevægelse. Nye spørgsmål Denne sidste del af IBSE-modellen tog vi fælles på klassen. Denne klasse samtale bar igen lidt præg af de dyr parallel klassen havde fundet længere ude i søen (ca. en til to meter). Eleverne var tydeligt nysgerrige efter at finde ud af, om der var flere dyr i midten af søen. Så inden vi rigtigt nåede at få sat ord på nye spørgsmål var det i realiteten dannet og lød Er søen sundere ude på midten. Det vil sige, at klassen nærmest fløj videre rundt i IBSE-modellen, og var i fuld gang med hypotesedannelse og videre til diskussion af test design. Eleverne var af den overbevisning, at de ikke havde været grundige nok. De mente, at de kunne have gået længere ud i søen eller været mere omhyggelige med at komme ned og få fat i de dyr, der evt. måtte befinde sig i mellem planterne og helt nede ved bunden. På baggrund af elevernes iver efter at prøve igen, har vi lovet, at de nok skal få lov til at undersøge søens biotop igen. Men det bliver tidligst i 6. klasse. Afrunding Når man som underviser er nået dertil, hvor man ikke længere skal undervise eleverne, men vejlede og guide dem i det, de laver efter egen interesse, hvor de er ivrige efter at undersøge, forske og udforske, så er det fantastisk at være lærer. Vi mener helt klart, at arbejdet med IBSE-modellen har været medvirkende til, at både elever og lærer fik sådan en oplevelse med nogle spændende og udbytterige uger. Det er klart at den tid, man afsætter til at lave et godt undervisningsforløb, har mindst lige så stor betydning som den didaktiske model, man vælger at bruge. Der skal simpelthen være tid til fordybelse, hvilket IBSE-modellen indeholder, hvis den bruges efter hensigten. Vi håber, at denne rapport kan være en appetitvækker til andre naturfagslærere, til at lave undervisningsforløb efter IBSE-modellen, da den kan bruges i alle naturfag. Det er kun fantasien, der sætter grænser for valg af emne og fag. Side 19 af 19