Tidsskrift for amatør-radio 81. årgang. September 2009 Udgivet af experimenterende danske radioamatører 9/2009

Tidsskrift for amatør-radio 81. årgang. September 2009 Udgivet af experimenterende danske radioamatører 9/2009

Antenner til VHF-UHF-SHF Vi lagerfører F9FT/TONNAS program F9FT/TONNA har i mere end et halvt århundrede stået for omhyggeligt designede amatørantenner i en god kvalitet, - og til rimelige priser. Radioamatørernes Forlag er normalt lagerførende i F9FT antenneprogrammet. Det store udvalg: 20505. 50 MHz, 5 element yagi med en bomlængde på 3,45m. Gain: 10,1 dbi, F/B: -23,8dB. 850 Kr. 20804. 145 MHz, 4 element yagi med mastebeslag bag reflektoren. Bomlængde: 93cm. Gain: 9,1dBi, F/B: -16dB. God og let lodret eller vandret portabelantenne. 450 Kr. 20808. 145 MHz, 2x4 element X-yagi (satellit). Beslag bag reflektoren. Bomlængde: 1,03m. Gain: 8,9dBi, F/B: -16dB. 610 Kr. 20809. 145 MHz, 9 element yagi. Klassisk bestseller! Bomlængde: 3,47m. Gain: 13,1dBi, F/B: - 19,8dB. 545 Kr 20818. 145 MHz, 2x9 element X-yagi (satellit). Bomlængde: 3,57m. Gain: 13,1dBi, F/B: -19dB. 850 Kr. 20811. 145 MHz, 11 element yagi. Bomlængde: 4,56m. Gain: 14,2dBi, F/B: -27,4dB. 830 Kr 20822 NYHED! 145 MHz, 2x11 element X-yagi (satellit). Bomlængde: 4,62m. Gain: 14,2 dbi, F/B: -27,4dB. 1150 Kr. 20817. 145 MHz, 17 element DX-yagi med støttebom. Bomlængde: 6,57m. Gain: 15,3dBi, F/B: -36,9dB. 955 Kr. 20309. NYHED! 145 MHz, 9 element PRO-XL, helmetal yagi. Bomlængde: 3,85m, Gain: 13,2dBi, F/B: -21dB. 920 Kr. 20311. NYHED! 145 MHz, 11 element PRO-XL, helmetal yagi. Bomlængde: 4,89m, Gain: 14,2dBi, F/B: -21dB. 1090 Kr. 20317. NYHED! 145 MHz, 17 element PRO-XL, helmetal yagi. Bomlængde: 10,45m. Gain: 17dBi, F/B: -29dB. 1820 Kr. 20899. 145 MHz, 9 element/435 MHz, 19 el. yagi på samme (X)bom. Satellitantenne. Bomlængde: 3,7m Gain & F/B som 20809/819 815 Kr. 20909 435 MHz, 9 element yagi med mastbeslag bag reflektoren. Bomlængde: 1,24m. Gain: 13,1dBi, F/B: -16,8dB. God og let lodret eller vandret portabelantenne. 445 Kr. 20919 435 MHz, 19 element yagi. Klassisk bestseller! Bomlængde: 2,82m. Gain: 16,4dBi, F/B: - 23,6dB. 530 Kr. 20921 432 MHz, 21 element DX-yagi med støttebom. Bomlængde: 4,6m. Gain: 18,1dBi, F/B: -29,7dB. 680 Kr. 20938. 435 MHz, 2x19 element X-yagi (satellit). Bomlængde: 3,25m. Gain: 16dBi, F/B: -23,6dB. 865 Kr. 20623 1260/1300 MHz, 23 element(kobber) yagi. Bomlængde: 1,85m. Gain: 18,5dBi, F/B: - 19,5dB. 500 Kr. 20635. 1260/1300 MHz, 35 element(kobber) yagi. Bomlængde: 3,07m. Gain: 20,4dBi, F/B: - 22,5dB. 600 Kr. 20655. 1260/1300 MHz, 55 element(kobber) yagi.bomlængde: 4,64m. Gain: 21,8dBi, F/B: - 24,6dB. 755 Kr. 20725. 2300/2330 MHz, 25 element yagi med fødehorn. Mastebeslag bag fødehornet. Bomlængde: 1,45m. Gain: 18,2dBi, F/B: -27dB. 540 Kr. 20745. 2300/2450 MHz, 25 element yagi med fødehorn. Mastebeslag bag fødehornet. Kan anvendes til DX, ATV og satellit. Kan også anvendes som W-LAN antenne med let reducerede data!) Bom: 1,45m. Gain: 18,1dBi, F/B: -25dB. 620 Kr. 20702. NYHED! Patch antenne til trådløst netværk på 2,4-2,5 GHz.Gain: 12dBi, F/B: -20dB. Max.: 10 Watt! SMA stik. 630 Kr. 9FT opgiver antennegain i dbi. Ønsker man gain opgivet i forhold til en dipol (dbd) trækkes 2,15dB fra gainopgivelsen i dbi. Alle 50, 145 og 435 MHz antennerne er dimensioneret til 1 kw peak effekt. 1,3 og 2,3 GHz antennerne til 300 W peak effekt. Ønsker du mere information og yderligere data, så kig på F9FT's hjemmeside: www.f9ft.com RADIOAMATØRERNES FORLAG ApS Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M Telefon 66 15 65 11 - Fax: 66 15 65 98 - E-mail: kontor@edr.dk Alle priser er incl. moms. Hertil skal lægges forsendelsesomkostninger

Tidsskrift for amatør-radio 81. årgang september 2009 Udgivet af experimenterende danske radioamatører 9-2009 Hovedredaktør og ansvarshavende (HR): Flemming Hessel, OZ8XW Knud Rasmussensvej 4 7100 Vejle, tlf. 75 83 38 89 E-mail: OZ8XW@edr.dk Teknisk redaktør (TR): Jørgen Kragh, OZ7TA Forelvej 25 3450 Allerød E-mail: OZ7TA@edr.dk Hertil sendes alt teknisk stof Amatørannoncer og abonnement Radioamatørernes Forlag ApS, EDR Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M tlf. 66 15 65 11, kl. 10.00-14.00 Annonceafdeling: Kjeld Egon Petersen Østermarken 6, Stevning, 6430 Nordborg tlf. 74 45 86 25 E-mail: oz9qq@mail.dk SPALTEREDAKTIONER: Conteststof: Peter Vestergaard, OZ5WQ Vestervej 74, 4960 Holeby HF-aktivitetstest: Gunnar Krüger OZ1GX, Benediktevej 2. Lind 7400 Herning Diplomer: Svend Larsen, OZ1DYI, Bakkevej 33, 6700 Esbjerg DX-redaktion: Alex Hansen,OZ7AM, Lerchenborgvej 3, 2665 Vallensbæk Strand VHF-UHF-SHF-redaktion: Svend Erik Lindberg, OZ8SL, Ellevej 6, 4623 Lille Skensved VHF-UHF-SHF-contest: Verner Topsøe, OZ5TG, Lundumskovvej 13, 8700 Horsens Amatørradio og Computer: Brian Vind Borgstrøm, OZ1BV, H I Hansensvej 15, 4760 Vordingborg CW-hjørnet: Steen Wichmand, OZ8SW, Ågerupvej 64, 2700 Brønshøj. QRP: Henning V. Mikkelsen, OZ4XF, Fredensgade 9, 7600 Struer SSTV: Allan Mathiesen, OZ9AU, Tinglevvej 1, 2820 Gentofte Det nostalgiske hjørne: Niels Chr. Bahnson, OZ7NB, Vibehøjen 7, 6731 Tjæreborg Afdelingsnyt: Sendes til hovedredaktøren Afleveringsfrist til OZ...okt. nov. Redaktionelt stof, spalteredaktioner, afdelingsstof og amatørannoncer...27/9 23/10 Omdeles fra...19/10 16/11 Stoffet skal være modtageren i hænde senest den nævnte dato. Eftertryk af OZ s indhold tilladt med tydelig kildeangivelse. Erhvervsmæssig udnyttelse må dog kun finde sted med redaktionens og forfatterens tilladelse. TRYK: Strandbygård Grafisk Trykkerivej 2, 6900 Skjern Dette nr. af OZ omdeles i.h.t. Post Danmarks regler mellem d. 14. - 16. september. Indhold 446 Redaktionelt Selvbyg af radioamatørudstyr får comeback 449 Lidt erfaringer med antenner, mikrofoner og blæsere 451 Noget om HF-radiosignalers udbredelse særligt på 0 til 500 km afstand Spalteredaktionerne: 457 Contesting, conteststof resultater 458 HF-aktivitetstest 460 Diplomjagten 462 DX-ing og DX-nyt 464 VHF/UHF/SHF 469 Contestresultater VHF-UHF-SHF 472 Amatørradio og computer 473 Rævejægeren 474 CW-hjørnet 476 SSTV 477 Det nostalgiske hjørne Experimenterende Danske Radioamatører: 447 Foreningsinformation 447 RM tid 479 VHF Field Day 2009 482 EDR nyt 483 HB-nyt 485 Nyt fra afdelingerne 495 Silent key OZ spot 478 Geocatching -apropos forsidebilledet Forsidebilledet: Demonstration af geocaching i OZ2NYB. OZ9YB Erling og Mathias har lige fundet en skat i Teglværksskoven. (foto OZ6ZS)

Redaktionelt Selvbyg af radioamatørudstyr får comeback! Efter en del år ude i kulden er selvbyg igen blevet IN! Jeg har i de sidste par år besøgt en hel del EDR - lokalafdelinger rundt omkring i landet, bl.a. i forbindelse med et foredrag om SDR-selvbyg, og derved stiftet bekendtskab med mange nuværende og kommende selvbyggere af radioamatørudstyr. Herudover har jeg igennem Internettet været i kontakt med mange som gerne vil påbegynde bygning af amatørgrej! Antallet af selvbyginteresserede er i dag betydelig større som mange umiddelbart antager, hvilket bl.a. ses af det store antal byggesæt der sælges verden rundt og som ofte meldes udsolgt p.g.a. den store efterspørgsel! Hvem er de så, disse selvbyg interesserede? Det er alle slags radioamatører, lige fra dem der selv kan udvikle konstruktioner med moderne komponenter, til dem som drømmer om at bygge en konstruktion men ikke kommer i gang fordi de føler ikke at have den nødvendige viden. Problemet for mange selvbyg radioamatører i dag er ofte at de føler sig som "Palle alene i verden" når de vil drøfte tekniske spørgsmål vedrørende selvbyg med andre amatører, det være sig på en klubaften i en lokalafdeling, eller på amatørbåndene. Dette er rigtig kedeligt og medfører ofte at mange selvbyggere ikke føler nogen større lyst til at være medlem i en lokalafdeling! Kære selvbygger, denne tilstand kan kun ændres af DIG! Du kunne f.eks. tage et selvbygprojekt, eller forslag til et sådant, med i lokalafdelingen, og fortælle de tilstedeværende om dit byggeprojekt! Det værste der kan ske, er at interessen hos de tilstedeværende forbliver "hængende i stikkontakten". Min erfaring er dog, at der altid melder sig én eller flere "skjulte selvbyg interesserede", som kun venter på at én iklæder sig "førertrøjen". Begynder bare én at vise interesse, så følger der andre efter, men forvent nu ikke straks et boom! Skulle det alligevel ikke lykkes at finde én eller flere interesserede i en afdeling, så prøv naboafdelingen eller tag kontakt med andre byggere, f.eks. via Internettet. Til dig der går rundt med drømmen om at forsøge sig med selvbyg! Selvfølgelig kan du i dag kan købe alt det grej du kunne ønske dig, men dette giver ikke den samme udfordring, fascination og glæde som du får ved selv at bygge noget grej. Ved selvbyg får du samtidig indsigt og forståelse af virkemåden, og den gentagne glæde ved at anvende dit selvbyg! Hvad skal du så vælge at bygge? Ved valg af en selvbygkonstruktion bør du vælge én mindre og overskuelig konstruktion som har en reel brugsværdi for dig, f.eks. SDR modtageren OZ juni 2007 eller lignende! Brugsværdien er vigtig! Det er nemlig glæden ved at anvende noget brugbart selvbyg, som ansporer til at bygge den næste konstruktion. Komponenter til en selvbyg konstruktion er nu til dags lettere tilgængelig som tidligere bl. a. via Internettet, medmindre det drejer sig om meget specielle komponenter eller ældre konstruktioner. Har du ikke lyst eller tid til selv at fremskaffe komponenterne, så findes der utallige konstruktioner der leveres som komplette byggesæt med alle komponenter og en detaljeret beskrivelse af hvordan man opbygger, måler og tester konstruktionen. Byggesættet giver dig samtidig en vis garanti for at opstillingen virker når det er opbygget korrekt. Selv om radioamatører generelt er individualister, så vil det både ved indkøb, opbygning og test af en konstruktion være fordelagtigt og ofte mere interessant når det foregår sammen med andre selvbyggere, i en afdeling via kontakt på amatørbåndene eller e-mail, så man kan drøfte tvivlsspørgsmål, løse problemer og sammenligne resultaterne. Jeg håber at have vakt liv i mange "slumrende selvbyggere", og hjælper gerne med råd i forbindelse med selvbyg.. Kalle, OZ5WK kwag@webspeed.dk 446 OZ September 2009

Hovedbestyrelse: Kreds 1: OZ1IHR Bo From Pedersen Pilegårdsvej 26 2. th, 2730 Herlev Tlf. 40 73 67 37 E-mail: oz1ihr@edr.dk Kreds 2: OZ1DUG Joakim Soya Blommevej 1, 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 11 22 E-mail: oz1dug@edr.dk Kreds 3: Erik E Valsgaard, OZ7MV Vinkelvej 2, 3700 Rønne Tlf.:56 95 76 28 E-mail: oz7mv@edr.dk Kreds 4: OZ2JBC Jørgen Nielsen Holmager 34, 4171 Glumsø E-mail: OZ2JBC@edr.dk Kreds 5: OZ1IZL Jan Sørensen Guldøjevænget 52, 5260 Odense S Tlf.: 66 15 21 41. E-mail: oz1izl@edr.dk Kreds 6: OZ9QQ Kjeld Egon Petersen Østermarken 6, Stevning, 6430 Nordborg Tlf.: 74 45 86 25 E-mail: oz9qq@edr.dk Kreds 7: OZ1FF Kjeld B Thomsen Uglevej 4, 6853 Vejrs Strand Tlf.: 73 52 60 50 E-mail: oz1ff@edr.dk Kreds 8: OZ5KM Kjeld Majland Lindbjergvej 8, Ejer, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 57 92 42 E-mail: oz5km@edr.dk Kreds 9: OZ6ABA Leif Nielsen Stenhøjvej 280, 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 47 51 58 E-mail: oz6aba@edr.dk Landsforeningens udvalg m.v.: Antenne-udvalg: OZ9QQ, OZ9MM, OZ3BP, OZ5B, OZ7MV, OZ6ABA Henvendelse til OZ9QQ tlf: 74 45 86 25 Forretningsudvalg: OZ3MC, OZ2JBC, OZ5KM og forretningsføreren Handicapudvalg: OZ1IKW, OZ1IZL OZ1DLJ og OZ1ABA Hjælpefondskonto. Giro nr. 5 42 21 16. EDR, Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M mrk. Hjælpefondskonto Al henvendelse til OZ1IKW, tlf. 74 44 18 05 HF-udvalg: OZ5DX, OZ5WQ, OZ1LO, OZ2JBC Informationsudvalg OZ8XW, OZ1FF, OZ1IHR Museumsudvalg: OZ1IZL, OZ5KM, OZ9MT, OZ7IS Teknisk udvalg: OZ1FF, OZ8CY Teleudvalget: OZ3MC, OZ8CY, OZ5DX, OZ7IS VHF-udvalg: http://www.vushf.dk OZ7IS (is@ihk.dk), OZ8SL, OZ1AHV, OZ2TG, OZ5TG,, OZ1FF, OZ6ABA, OZ3ACC, OZ1LPR Repeaterudvalgets formand: OZ1AHV Finn Madsen, Tjørnevej 22, 4140 Borup tlf. 40 71 85 56 Foredragsmanager: OZ3MC Martin Mortensen Iglsøvej 104, 7800 Skive, Tlf.: 97 54 53 81 Rævejagtsudvalgets formand: Arne H. Jensen, OZ9VA Gyvelbakken 25, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 75 93 EDR s kopitjeneste: EDRs kontor Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M EDR s QSL-Bureau Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M, tlf. 66 15 95 50 Landsforeningen experimenterende Danske Radioamatører EDR, stiftet 15. august 1927 Årskontingent til EDR udgør 595,00 kr. incl. tilsendelse af OZ. Ved indmeldelse betales et indskud på 50,00 kr. for tilsendelse af emblem m.v. Landsforeningens kontor (kontortid 10-14): EDR, Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M, Postgiro 542 2116 Telefon: 66 15 65 11, Fax: 66 15 65 98, E-mail: kontor@edr.dk http://www.edr.dk Landsformand: Næstformand Sekretær Martin Mortensen, OZ3MC Jørgen Nielsen, OZ2JBC OZ5KM Kjeld Majland Iglsøvej 104 Holmager 34 Lindbjergvej 8, Ejer 7800 Skive 4171 Glumsø 8660 Skanderborg Tlf.: 97 54 53 81 Tlf.: 86 57 92 42 E-mail: til formand og HB medlemmer: Deres kaldesignal efterfulgt af @edr.dk RM tid Nu varer det ikke længe før rm pakken dumper ind af brevsprækken hos rm-repræsentanterne. Dels er det en beretning om, hvad der er sket i det forgangne år, og dels lidt om hvad der forventes, der vil ske i den tid, vi går i møde. Sidste år blev spørgeskemaet fra sidste valg offentliggjort. HB og redaktionen på OZ har brugt resultatet til at opsummere, til at få mere og bedre information ud til vore medlemmer. Der vil gå en rum tid inden der igen laves en undersøgelse af, hvad der ønskes bragt i OZ og på hjemmesiden. RM er foreningens højeste myndighed. Det er her, der deles ordre ud til hovedbestyrelsen, om hvilke emner der skal søsættes i det kommende år. De senere år har der gået utrolig meget tid med at se på, hvordan vor struktur skal se ud. Som følge heraf er der kommet justeringer af vedtægterne. Det skal der også være plads til, idet foreningen hele tiden udvikler sig. Vi har en struktur i foreningen, som vi kan leve med i en rum tid fremover. Dermed er vejen banet for, at foreningen kan lave flere ting for menig mand, således at alle vil føle, at de får noget for kontingentpengene, Hovedbestyrelsen kan ikke alene trække et sådan læs. Lokalafdelingerne bør også komme ud af starthullerne med nye tiltag, der kan samle medlemmerne. Når det rygtes, at der sker noget spændende i afdelingen eller på lokalt plan, kan nysgerrigheden ikke holde folk hjemme længere. Vintertiden nærmer sig, landet over bliver der mange steder lavet messer om fritidssysler i sportshallerne, Det er et oplagt sted at præsentere vor hobby og dens mangfoldige muligheder for kommunikation. Lige fra den simpleste cw sender til de nyeste digitale modulations arter. Her kan man virkelig trække folks opmærksomhed med dias og arbejdende stationer, og hvad man nu ellers kan finde på. Er man ude og lufte flaget og præsenterer radiohobbyen sådanne steder, vil det give opmærksomhed i lokalsamfundet, og man slipper for det store foredrag om vor hobby, når der skal forhandles med kommunen om nye lokaler til lokalafdelingen. Nu ved de, hvem vi er, på forhånd, når vi kommer med hatten i hånden. OZ3MC Martin. OZ September 2009 447

GPS og amatørradio Global Positioning System (GPS) er et sattelitbaseret radionavigationssystem. Anordninger der bruger GPS er blevet almindelige i forbrugselektronik. GPSenheder og GPS-teknologi bruges i vore biler, vore både, i mobiltelefoner og i håndholdte computere. GPS har forbedret vores metoder til at navigere, kommunikere og rejse omkring på planeten. Med denne bog kan du udforske GPS: Dens historie, hvordan det virker, og navigation med en GPS-modtager. Vi undersøger også hvordan radioamatører har benyttet GPS-teknologi. En populær anvendelse for radioamatører er Automatic Position Reporting System, APRS*. Ved at forbinde billige GPS-modtagere til deres radioudstyr kan radioamatører sende deres position og anden information, som så vises på kort hos de modtagende stationer. Resultatet er en effektiv metode til at finde retninger til f.eks. redningsarbejde - og for sjov! *APRS er et registreret varemærke tilhørende Bob Bruninga, WB4APR Pris kr. 169,00 incl. moms uden forsendelses omkostninger Radioamatørernes Forlag ApS Klokkestøbervej 11, 5230 Odense M Telefon 66 15 65 11 E-mail: kontor@edr.dk 448 OZ September 2009

Af OZ8CTH Peter Ravn, Fasanvej 5, 8370 Hadsten Som et kompas uden nål Først på året mistede min Fritzel FB33 yagi retningsvirkning på alle bånd. Det svarer til at bruge et kompas uden nål eller en cykel uden styr. Samtidig var SWR sporadisk væsentlig ringere end normalt. Målinger med antenneanalyzer viste, at konnektorer, kabel og balun tilsyneladende fungerede, som de skulle. Antennen blev hejst ned, og alle traps checket med ohmmeter. I den ene trap på venstre direktor var der ingen gennemgang. Fejlkilden var fundet! Først blev de sorte dækkapper i begge ender fjernet. De er lavet af gummi, der med tiden var blevet hårdt. Træk forsigtigt kapperne tilbage, brug evt. en varmeblæser. Næste trin krævede endnu mere tålmodighed og forsigtighed. Forlængerspolen er indkapslet i et aluminiumsrør og forbundet med en skrue i begge ender til røret, der fungerer som kondensator. Når begge skruer er fjernet, trækkes spolen forsigtigt ud af røret. Lidt erfaringer med antenner, mikrofoner og blæsere Spolen er viklet på en spoleform af kunststof, og mellem spoleform, skrue og rør var der tydelige tegn på oxydering, der blev fjernet med fint sandpapir og spidsen af en skrutrækker. Samtidig blev rør og spole efterset for insekter, fugt og snavs. Risikoen for fugtskader synes dog begrænset, da trapsene af samme årsag har huller i bunden. I mit tilfælde var fugt da heller ikke problemet. Vær forsigtig med efterspændingen af de to skruer. Spoleformens gevind tåler ikke servicehensyn hver anden dag! Men nu var der i hvert fald forbindelse mellem venstre direktors to dele. Kompasset havde igen fået en nål. Ved samme lejlighed udskiftede jeg den efterhånden noget vejrbidte 1:1 spændingsbalun, der var monteret vandret på selve fødeelementet, med en ny 1:1 strømbalun. Fritzel anbefaler strømbalun i områder, hvor antennen er i umiddelbar nærhed af forstyrrende elementer som tage, skotrender, tagrender og tv-antenner. Da den nye model har udluftningshuller i den ende, hvor PL-stikket skrues på, monterede jeg balunen lodret på bommen ved hjælp af de medfølgende beslag og skruer. Som kabel brugte jeg 12X280 mm rustfrit blik. (Se billede 1). Antennens resonans ændrer sig ikke nævneværdigt ved denne ændring. Billede 1 Fordelen ved den lodrette montering er, at balun og konnektor bliver langt mindre udsat for fugt, og at de er lettere tilgængelige for service. Til sidst udskiftede jeg kabel og konnektorer. På den måde fik min aldrende FB33 sin retningsvirkning tilbage og som bonus det laveste SWR nogensinde. Jordledning som antenne FD4 er en anden populær antenne. Jeg havde i flere år brugt antennen på alle bånd og fik normalt gode rapporter, selv om den kun hænger i 10 meters højde. På min Kenwood TS850SAT kunne antennen på alle bånd tunes ned til 1:1, så hvad mere kunne jeg forlange? Et nyanskaffet Daiwa SWR/POWER METER afslørede bedraget - på 80 meter var SWR uacceptabelt højt. Det kunne muligvis også forklare, hvorfor jeg undertiden havde HF-feedback i min mikrofon. Men historien stopper ikke her. Da jeg ved en tilfældighed fjernede jordledningen til transceiveren, faldt SWR på 80 meter til 1:1! Stationen er indrettet på 1. sal, og det 8 meter lange kabel til jordspydet fungerede altså som antenne. OZ September 2009 449

Konklusionen er lige så klar, som den er enkel. I nogle tilfælde kan en jordledning gøre mere skade end gavn. Høj kvalitet til lavpris Kenwoods MC60 er en særdeles populær bordmikrofon. Desværre er den også særdeles modtagelig for HF-feedback. I de fleste tilfælde kan problemet løses ved at slå forforstærkeren fra og trække en ledning fra mikrofonstikket i mikrofonens fod til mikrofonstikket i transceiveren. Det var i hvert fald løsningen i mit tilfælde. Jeg var imidlertid ikke tilfreds med kvaliteten af mikrofonens audio og erstattede i første omgang den originale mikronkapsel med en Heil HC-5 til 495 kr. Operationen er ikke vanskelig. Hovedproblemet er at opbløde limen i mikronhylsteret, så den nederste del kan skrues af. Med forsigtighed kan det klares med konens lufttørrer. Alligevel var jeg ikke tilfreds. Heller ikke, når jeg brugte mikrofonen sammen med W2IHY equalizers. Køb en Audio Technica ATR30! foreslog W2IHY. Og det gjorde jeg så. For 35 engelske pund fik jeg en mikrofon, der ligner en million, og som har fylde og bund. Solidt kram og klassisk design. Og så passer den oven i købet i mikrofonholderen på en MC60. Frekvensområde: 60-15.000 Hz. God dæmpning af baggrundsstøj. Se billede 2. Billede 3 Prisen ligger på omkring 120 kr. stykket. NF-R8 måler 80X80X25 mm og har ved 1800 omdrejninger et airflow på 53 kubikmeter og et lydniveau på kun 17dB, dvs. det halve af lydniveauet i Kenwoods Panaflo FBK-08A12H blæser, der i øvrigt er umulig at skaffe her i Europa. Hastigheden kan reguleres, og lydniveauet falder yderligere, hvis hastigheden sættes ned. Køleeffekten mindskes dog i takt hermed. Her er linken: http://www.noctua.at/main.php?show=productview&products_id=9&lng=en. Min TS850SAT er i dag fuldstændig lydløs, og blæsterstøjen fra min TS950SDX, der har ikke mindre end tre blæsere, overdøver ikke længere lyden af sjældne signaler fra Stillehavet. OZ Billede 2 Og resten er stilhed Hvem drømmer ikke om et shack, hvor man i en sen nattetime kun hører lyden af sjældne signaler fra Stillehavet? Hvem drømmer ikke om en station, hvor støjen fra blæserne kun høres som en sagte susen og overhovedet ikke kan høres på det udsendte signal? Det gjorde jeg. Derfor udskiftede jeg samtlige blæsere i min Kenwood TS850SAT, TS950SDX og PS-53 strømforsyning med den østrigske Noctua NF-R8 kvalitetsblæser, der forhandles af flere danske databutikker. Se billede 3. Byggesæt til en 80 m modtager En directconversion modtager, der er modulopbygget og let at få til at virke. De enkelte moduler er komplette med alle komponenter og print samt en kort byggevejledning Modtageren var udførligt beskrevet i OZ nr. 3-9 2006 LF-forstærkeren.......... 98,- kr. Detektor................ 98,- kr. VFO.................. 215,- kr. LF-filter................. 98,- kr. Båndfilter............... 75,- kr. Prisen er plus forsendelse Radioamatørernes Forlag ApS tlf. 66 15 65 11 450 OZ September 2009

Af OZ9AC, Kaj Nielsen Noget om HF-radiosignalers udbredelse særligt på 0 til 500 km afstand Udbredelsesveje Et HF-radiosignal udbredes ad forskellige veje, der hver har sit karakteristiske særkende. Der er mange opfattelser af, hvornår et HF-signal udbredes på den ene eller anden måde. I det efterfølgende vil de forskellige veje blive gennemgået og kommenteret. Jordbølgesignaler er karakteriseret ved, at de altid er lodret polariserede; deres udbredelse er bedst over åbent terræn og saltvand. For at kunne frembringe et jordbølgesignal skal der til senderen og modtageren være tilkoblet en lodret polariseret antenne med et effektivt jordnet. Jordbølgesignalet vil, som navnet siger, udbredes langs jordens overflade. Udbredelsesafstanden er afhængig af, hvornår det lodret polariserede signal 'kæntrer', over jord sker der det, at signalets 'bund' hurtigere bliver forsinket i forhold til dets top end over havvand, fordi jordens ledeevne ikke er så god som havvandets. Når signalet er 'kæntret' er signalstyrken nul. Hvis et jordbølgesignal skal passere forhindringer såsom bygninger, skovområder o.s.v., bliver dets udbredelse kortere end i frit terræn eller over havvand. Et jordbølgesignal udbredes over frit terræn op til mellem 30 og 50 km afhængig af frekvensen og sendeeffekten. Over havvand op til 100 km igen afhængig af frekvens og sendeeffekt. Jordbølgesignaler er videre karakteriseret ved, at deres signalstyrke er næsten uden fading. Jordbølgesignaler kan ikke frembringes fra f.eks. vandret polariserede antenner såsom dipol eller yagiantenner; hvis der er en jordbølgekomponent fra disse antennetyper, er det ofte som stråling fra feedersystemet. Ofte forveksles jordbølgesignaler med det direkte signal mellem to stationer, som bruger vandret polariserede antenner. Det direkte signal kræver, at der er næsten optisk sigt mellem stationerne og ikke alt for store terrænhindringer. Et direkte signal er også karakteriseret ved, at dets signalstyrke kun har lidt eller ingen fading. Ionosfærereflekterede signaler (i det følgende benævnt rumbølge) er den mest almindelige vej for et HF radiosignal, fra en vandret antenne, at udbredes på. I forskellig højde over jorden findes der i ionosfæren lag, som hver har sin karakteristiske egenskab se figur 1, der viser de enkelte lags placering over jorden. Ionosfæren Betingelsen for rumbølgetransmission, d.v.s. at radiobølgerne kan reflekteres i et bestemt luftlag, er, at atmosfærens sammensætning i det pågældende luftlag har undergået en ændring, så det kommer til at indeholde frie elektroner. Dette er tilfældet i højder på 50-400 km over jordoverfladen, hvor lufttrykket er lavt, og den ultraviolette stråling m.m. fra solen er så kraftig, at der sker en ionisering, d.v.s. en spaltning af luftmolekylerne i ioner og frie elektroner. Dette område af jordens atmosfære kaldes ionosfæren eller Heaviside-laget opkaldt efter den forsker, der påviste dets eksistens. Ioniseringen stiger ikke jævnt med højden over jorden, men er særlig udpræget i flere bestemte højder, således at man kan tale om forskellige ionosfærelag. Fig. 1 Ionosfærelagene omkring jorden OZ September 2009 451

Fig. 2 De reflekterende lag Om dagen, hvor atmosfæren er under påvirkning af solstrålerne, findes der fire reflekterende lag, med følgende betegnelser, se figur 2: D-laget ca. 50-90 km højde E-laget ca. 90-150 km højde F1-lagetca. 150-250 km højde F2-laget ca. 250-400 km højde Luftens ioniseringsgrad, d.v.s. antallet af frie elektroner pr. rumfangsenhed, er mindst i D- laget og størst i F2-laget. Ved solnedgang ophører solstrålernes (UV-strålingens) virkning, og normale luftmolekyler begynder igen at dannes, idet de positive ioner og elektroner ved sammenstød forenes til neutrale atomer. Denne proces, rekombination, foregår til stadighed, men forøges kraftigt om natten, hvor solens indvirkning ikke forårsager ny spaltning af atomer. Da rekombinationen afhænger af luftens tæthed (større chance for sammenstød mellem ioner og elektroner ved større lufttæthed), vil de højere luftlag, hvor tætheden er mindst, forblive ioniserede i længere tid end de lavereliggende lag. Dette er bl.a. grunden til, at ionosfærens øverste lag forbliver reflekterende hele døgnet rundt, medens de lavere lag svækkes eller helt forsvinder. Den hastighed, hvormed de forskellige ionosfærelag ændrer sig efter solnedgang, er meget forskellig. Medens D-laget således næsten forsvinder fuldstændig på mindre end en time, vil E-laget i reglen stadig findes i den første del af natten, men vil også til sidst forsvinde. Endelig samles de to sidste lag til et enkelt, der nu benævnes F-laget, men med en noget lavere ioniseringsgrad i ca. 250 km højde. Ved daggry genopstår de fire lag i løbet af et par timer. Der er således mulighed for reflektion af radiobølger både om dagen og natten, men højden af de virksomme lag og deres ioniseringsgrad er forskellig og varierer tillige i nogen grad med solens højde over eller under horizonten samt årstiden. Ionosfærens lag D-laget er det lavest liggende ionosfærelag og opstår kun i dagtimerne på det solbelyste område af jorden. Dets intensitet følger solens højde, således at laget er stærkest ved middagstid og forsvinder kort efter solnedgang, fordi rekombinationen af ioner og frie elektroner sker hurtigt i denne højde med stort lufttæthed. Dets udbredelse er ret diffus i ca. 50 km til ca. 100 km højde over jorden. Det har en lille tæthed af frie elektroner, der ikke er tilstrækkelig til at kunne reflektere radiobølger. Den største virkning, som ioniseringen i D-laget har, er at det svækker feltstyrken af de HF-radiobølger, der passerer laget, og forårsager næsten en fuldstændig absorption af lave frekvenser og mellemfrekvenser (MB). D-laget er en af grundene til, at feltstyrken af HF-radiosignaler er lavere om dagen end om natten. Til gengæld virker laget gunstigt med hensyn til signal/støjforholdet på jordbølgesignaler, idet det svækker forstyrrende signaler og atmosfærisk støj, der er reflekteret i ionosfæren. E-laget opstår som D-laget kun om dagen. Det har sin maksimale ionisering ved 90 km til 150 km højde over jorden. Lagenes højde varierer med årstiden og er lavest om sommeren. Højden er praktisk talt konstant dagen igennem. Da rekombinationshastigheden er stor i denne højde, vil ioniseringsgraden i E-laget meget nær følge solhøjden med maksimum midt på dagen, og om natten er det praktisk ubrugeligt for reflektion af HF-radiobølger. Ioniseringen i E- laget er normalt stor nok til at kunne reflektere HF-radiobølger op til ca. 20 MHz, hvis deres indstrålingsvinkel er lav. I E-lagets højde kan der optræde et reflektionslag, der kan reflektere frekvenser på op til flere hundrede MHz. Dette sporadiske E-lag (Es) har en levetid fra få minutter til mange timer. Es opstår ikke ved stråling fra solen, men antagelig som meget hurtige forskydninger i atmosfæren i E-lagets højde. Fig. 3 NVIS og MUF udbredelse 452 OZ September 2009

F-lagene Over E-laget ligger endnu et ioniseret område F- laget. I modsætning til de andre omtalte lag, er der i dette område til stadighed en sådan ioniseringsgrad, at laget kan reflektere HF-radiobølger. Dette skyldes, at atmosfæren i disse højder er så tynd, at den hastighed, hvormed rekombinationen sker, er så langsom, at der bliver så mange ioner tilbage om natten, at HF-radiobølger stadig kan reflekteres. F-laget er om dagen normalt delt op i to adskilte lag, hvoraf F1-laget ligger nederst i en højde af 150-250 km. Dette lags ioniseringsgrad følger ligesom E-laget meget nær solens stilling og med maksimum midt på dagen. F1-laget svækkes om natten og forenes med F2-laget til et enkelt lag, der kaldes F-laget, der ligger i en højde af 250-270 km. Om dagen eksisterer F2-laget som et selvstændigt lag over F1-laget i en højde af ca. 250-400 km, afhængig af årstid og tid på dagen, laget ligger højest om sommeren. F2-laget er det lag, der har den højeste ioniseringsgrad af samtlige lag, og laget er af stor betydning for HF-radiokommunikation med rumbølge på alle afstande. I modsætning til de andre lag følger dets ioniseringsgrad ikke solens højde på himlen, idet maksimum først nås et stykke hen på eftermiddagen, hvorefter ioniseringen gradvis aftager i løbet af natten med en efterfølgende hurtig stigning om morgenen. Da rekombinationshastigheden på grund af ringe lufttæthed er lav, vil laget til stadighed have en sådan ioniseringsgrad, at det kan reflektere HF-radiobølger. Sammenfatning: Om dagen består ionosfæren af et absorberende lag, D-laget, derefter i øgende højde over jorden E-laget, F1 og F2 lagene. Om natten består ionosfæren næsten udelukkende af F-laget. Lagenes egenskaber er stærkt afhængig af solpletantallet. I skrivende stund (januar 2009) har solpletantallet været 0 (NUL) i en lang periode, hvilket næsten har umuliggjort HF-radioforbindelser over lange afstande. Reflekterede HF-radiosignaler og lidt om den højeste brugelige frekvens MUF Når talen kommer ind på, hvordan HF-radiosignaler udbreder sig på afstande mellem 0.. og op til 500 km, er der mange opfattelser af hvilken mekanik, der muliggør disse HF-radioforbindelser. Tidligere i dette papir er der gjort rede for mulighederne for HF-radioforbindelser med jordbølgesignaler og det direkte signal mellem to stationer, når en række nærmere angivne forhold er opfyldt. Et reflekterende lag har en kritisk frekvens, der er afhængig af lagets ioniseringsgrad; denne frekvens er den højeste frekvens, der reflekteres, når et signal sendes op i 90 vinkel på jordoverfladen mod laget. Frekvenser højere end den kritiske trænger igennem laget og forsvinder ud i atmosfæren. F2- lagets kritiske frekvens er benævnt fof2 (MHz). For at kunne kommunikere på de ovennævnte afstande er det nødvendigt at kende F2-lagets aktuelle kritiske frekvens. Arbejdsfrekvensen vælges 10-15 % lavere for at optimere signalstyrken. På længere afstande sker HF-radiosignalernes udbredelse som et enkelt eller flere hop mellem det reflekterende lag og jordoverfladen. Når HF-radiosignaler sendes ud i vinkler mindre end 90 grader med jordoverfladen, kan de ioniserede lag reflektere HF-radiobølger med højere frekvens end den kritiske, og jo højere, jo mindre er udstrålingsvinklen. Ud fra kendskabet hertil kan man på basis af den kritiske frekvens beregne den højeste brugelige frekvens MUF (Maximum Useable Frequency), for enhver afstand og retning mellem to punkter på jordoverfladen. Med ret stor sikkerhed kan man forudsige disse MUF-data, og det har vist sig, at de mest sikre langdistance HF-radioforbindelser fås på frekvenser 10-20 % under MUF. Figur 3 viser NVIS og MUF udbredelse. Tilvejebringelsen af fof2 data sker ved hjælp af målinger med en ionosonde. Den sender impulser i frekvensområdet 1-40 MHz mod ionosfæren, og dens funktion kan sammenlignes med radar, da den lytter efter de udsendte impulser i sendepauserne. De modtagne signaler behandles derefter i et avanceret signalbehandlingssystem, der præsenterer resultaterne bl.a. som ionogrammer. Leibniz-Institut für Atmosphärenphysik e.v. an der Universität Rostock (IAP) har en station i Juliusruh på Rügen, hvor ionosfæreforhold undersøges ved hjælp af en Lowell Digisonde. Resultaterne lægges løbende ud på internettet på adressen http://www. iap-kborn.de, i indgangsvinduet tryk på 'Aktuelle Messungen'; i næste vindue tryk på 'Radars am IAP'; nu kommer der er vindue med en oversigt næsten til slut er der et vindue 'Juliusruh', hvor der skal trykkes på linien 'Aktuelles Ionogram'. Så kommer der et flot Lowell Digisonde Ionogram, og ved at trykke på ionogrammet fås det i stor størrelse. For at forstå ionogrammet tilrådes det at søge på adressen: http://umlcar.uml.edu/dps. htm (der skal ikke være www.). Nu kommer man direkte frem til artiklen 'Background to Ionospheric Sounding' i den er beskrevet, hvad man har brug for at vide om bl.a. ionosfære fysik og tydningen af ionogrammer. OZ September 2009 453

Fig. 4 Ionogram fra Juliusruh Figur 4 viser et ionogram fra Juliusruh. I forbindelse med ionogrammet er der også i tabelform angivet værdierne for fof2, fof1, foe, foes (sporadisk E); højden over jordoverfladen af F, F2, E, Es lagene og MUF værdierne for afstande på op til 3000 km. De aktuelle værdier for fof2 fra ionosonden i Juliusruh udsendes også fra nedennævnte amatørradiostationer/beaconstationer: DK0WCY på 3579 khz/cw (daglig kl.0730-0900 og 1600-1900 lokal tid) og på 10144 khz/cw sender kontinuerlig bl.a. de aktuelle værdier fra Juliusruh med opdatering hvert 10. minut Desuden udsendes de fra DRA5 på 5195 khz med CW, RTTY (45,45 Bd) og PSK 31 kontinuerlig på 24 timers basis med samme opdateringshastighed. Begge stationer er lokaliseret ved Kiel i Nordtyskland. Ved Tromsø Universitet i Nordnorge forskes der også i ionosfæren. Det aktuelle ionogram fra Ramfjordmoen Ionosonde findes på adressen: http://www.tgo.uit.no/ionosonde. Der er andre forhold end frekvensvalget og kommunikationsmåden, der kan begrænse mulighederne for gennemførelse af HF-radiokommunikation også over afstandene 0 til 500 km. Det er bl.a. den geomagnetiske og solplet aktiviteterne samt 10,7 cm flux (solfluxen). Dette vil jeg komme tilbage til på et senere tidspunkt For at gennemføre en HF-radiokommunikation skal der foruden en sender/modtager og en anvendelig frekvens, også bruges en antenne. Til brug ved kommunikationsmåden 'Near Vertical Incidence Skywave' (NVIS), på afstande fra 0 til ca.500 km, skal der anvendes en antenne, der stråler mellem næsten lodret (90 grader) og ned til ca. 35 grader. Udbredelsen af et NVIS HF-radiosignal kan bedst sammenlignes med en udfoldet paraply, hvor der sendes en vandstråle op i den udfoldede paraply. Det falder homogent ned i en cirkel omkring paraplyen. Ingen 'tør' zone. I et NVIS HF-radiokommunikationssystem er der ingen 'død' zone, da arbejdsfrekvensen er lavere end fof2 jvf. beskrivelsen af F2 lagets reflektion ovenfor. Det er et forhold, der har været svært at få udbredt og accepteret, da der stadig er en vis 'overtro' om, hvordan udbredelsen af HF-radiosignaler finder sted. En dipolantenne, med modvægtstråd, anbragt i en kvart bølgelængde højde har den nødvendige udstrålingsvinkel til NVIS kommunikation. Antenneretningen er helt uden betydning, da den vil være rundstrålende ved den nævnte antennehøjde. Figur 5 viser udstrålingen fra en vandret antenne i lav højde. En vandret helbølgeloop (square) antenne anbragt i 2 meters højde har erfaringsmæssigt vist sig at være ideel, men den kræver plads. Se figur 6. Der kan også benyttes en ende- 454 OZ September 2009

Fig. 5 Udstråling fra en vandret antenne punktsfødet trådantenne i lav højde og ca. 25-30 meter lang, med modvægtstråd (eller bedre et smalt metallisk trådnet som fintmasket kyllingenet) i samme længde som antennen, et jordspyd, og en antennetuner anbragt for enden af antennetråden og tæt på jordspydet og enden af modvægten, for ellers fungerer systemet ikke optimalt. Fig. 6: Udstråling fra en vandret helbølgeloop antenne I nyere tid er det igen erkendt, at for at få HFkommunikation fra køretøjer i bl.a. dale og bjergslugter o.lign. skal antennen være vandret for at kunne kommunikere på HF (NVIS mode) selv over korte afstande. Til mobildrift skal piskantennen bøjes hen over karosseriet, for at den kan stråle lodret op. Se figur 7. I litteraturen støder man på begrebet 'en NVIS antenne' For det meste en antenne, der er anbragt lavt, men der er også set korte endepunktsfødede antenner, som pågældende forfatter tilpasser til fødekablet med en 'un-un' som er en ubalanceret til ubalanceret omsætningstransformer. En sådan tilpasning bliver et kompromis, for der er behov for en antennetuner (tilpasningsled) i næsten alle situationer for at optimere tilpasningen. Lidt historisk tyskerne brugte i stor udstrækning under 2.verdenskrig Steilstrahlverbindungen (svarende til NVIS princippet). Deres køretøjer var til denne kommunikationsmåde forsynet med en vandret aperiodisk antenne i form af et stativ, som vi kan se på figur 8. Den på figuren viste korte lodrette antenne på 2 meters længde blev brugt til forbindelse mellem køretøjer i frekvensområdet 26-30 MHz. Efter 2.verdenskrig var der mange, der troede, at den aperiodiske antenne var et stativ til et sløringsnet til brug for at udviske køretøjets konturer. Efter at vi nu har fået mulighed for at få tildelt 5 MHz kanaler, er der store muligheder for at eksperimentere med NVIS signaler på 1,8, 3,6, 5,2 og 7 MHz. I de daglige HF-radioforbindelser indenrigs, og lidt udenfor, er det NVIS kommunikationsmåden, der ubevidst anvendes på 1,8, 3,5 og 5,2 MHz for tiden og det samme på 7 MHz, når solpletantallet forøges, og dermed den ultraviolette stråling med en fof2 højere end 8 MHz til følge. Fig. 7 I skrivende stund (december 2008/januar 2009) opleves det hver aften, at de danske amatørradiostationer, der traditionelt har haft deres faste indenlandske HF-radioforbindelser i 3,7 MHz OZ September 2009 455

Fig. 8 Aperiodisk NVIS på tysk køretøj fra 2. verdenskrig området, nu afvikler deres trafik i 1,8 MHz området, da fof2 er under 2,5 MHz på de tidspunkter, hvor der ønskes HF-radioforbindelse. Videre kan det tidligt om morgenen opleves, at en række danske amatørradiostationer forsøger at få forbindelse på 3,7 MHz, men uden større succes. Der tales om dårlige radioforhold i den forbindelse, men radioforholdene er gode nok, blot ikke til forbindelse over korte afstande på 3,7 MHz. Med andre ord er det frekvensvalget, der ikke er optimalt. 1,8 MHz ville give de ønskede radioforbindelser, indtil solen med sin ultraviolette stråling har fået ioniseret F2 laget, så det igen kan reflektere 3,7 MHz HF-radiosignaler. I OZ har der tidligere været en omtale af NCDXF/IARU HF Beacon systemet, der dækker frekvenser fra 14 til 28 MHz. Foruden disse findes der beaconstationer på andre HF-frekvenser, der bruges af radioamatører. Beaconstationerne kan bruges til at 'se' hvilket frekvensområde, der aktuelt giver mulighed for at etablere en HFradioforbindelse til en ønsket position. HF-beaconstationer er ikke noget nyt.under anden verdenskrig brugte tyskerne HF-beacon stationer for at optimere frekvensvalget på deres HF-radioforbindelser, da solpletantallet i perioden 1939-1945 ikke var højt. Der blev udviklet et antal sendere med 20-50 W input. De blev opstillet i og omkring Berlin. De sendte bl.a. på 3600, 7000, 14130 og 28000 khz med lidt modificerede tyske amatørradio kaldesignaler som identifikation. De blev aflyttet ude ved de tyske militære enheder for at gøre deres valg af frekvens optimal til kommunikationen med OKW (Oberkommando der Wehrmacht). Professionelt bruges der stadig lav-effekts HFbeaconstationer til at undersøge radioudbredelsesforholdene i sand tid. Der er også set anvendelse af HF-beaconstationer i forbindelse med Automatic Link Establishment (ALE) systemer. 7 I forbindelse med at undersøge NVIS kommunikationsmåden vil der nok også blive udført antenneforsøg. De er noget af det mest vanskelige at gennemføre. Hvis der kun er en parcelhusgrund til rådighed man skal passe utroligt meget på, når der sammenlignes antenner, fordi de kobler til hinanden og til andre ledende genstande i nærheden. Derfor skal der helst være en afstand mellem antennerne og andre ledende genstande på ikke under en bølgelængde. Som ved alle undersøgelser og eksperimenter skal resultaterne vurderes kritisk, så det faktuelle resultat kan uddrages af anstrengelserne. Litteraturliste Radio Engineers Handbook af Frederic E.Terman. Electronic and Radio Engineering af Frederic E.Terman m.fl.. Planning and Engineering of Shortwave Links, SIEMENS. Telegraph and Data Transmission over Shortwave Radio Links, SIEMENS. Lærebog i Teleteknik, afsnit D Radioteknik, P&T. The A.R.R.L. Antenna Book. Kortbølge Amatørens Håndbog 1960, EDR. På internettet findes et stort antal artikler om ionosfæreforhold og NVIS HF-radiokommunikation. OZ 456 OZ September 2009

Redaktion: Peter Vestergaard, OZ5WQ Vestervej 74, 4960 Holeby Tlf. 54 60 72 79, E-mail:oz5wq@edr.dk Contesting - Conteststof - Resultater HF- CONTESTKALENDER. Regler for contester og oversigt over næsten alle de contester, der eksisterer, ses lettest på følgende adresser: SM3CER: http://www.sk3bg.se/contest/ DL Contest Journal: http://www.shindingen.de/dlcj/index.html WA7BNM: http://www.hornucopia.com/contestcal/ Tiderne i HF- kalenderen er alle i UTC. Dato Tid Contest September. 19-20 1200-1200UTC SAC CW 26-27 1200-1200UTC SAC SSB 19-20 1300-1300 SRT HF Contest, SSB 26-27 0000-2400 CQ Worldwide DX Contest, RTTY 28 0000-0400 QRP Homebrewer Sprint October. 3 0000-2400 TARA PSK Rumble Contest 3 0700-0959 German Telegraphy Contest 3 1600-1959 EU Autumn Sprint, SSB 10-11 0000-1559 Makrothen RTTY Contest 10 0001-2359 10-10 Int. 10-10 Day Sprint 10 1600-1959 EU Autumn Sprint, CW 10 1700-2100 FISTS Fall Sprint 17-18 1500-1459 Worked All Germany Contest 18 0000-0200 Asia-Pacific Fall Sprint, CW 24-25 0000-2400 CQ Worldwide DX Contest, SSB 24-25 0001-2359 10-10 Int. Fall Contest, CW Man kan rekvirere en e-mail udgave, dækkende 12 mdr. eller ugentlig på adresse : <calendar@hornucopia.com>. Contesting Regler for SAC 2009. Se SM3CER hjemmeside <http://www.sk3bg.se/contest/> Vær opmærksom på at reglerne for skandinaver og non skandinaver nu er sammenskrevet til 1 dokument, hvilket var nyt for mig. Dokumentet har ikke været sendt rundt til contest managerne, i hvert tilfælde ikke til mig, for godkendelse. Det siger lidt om det samarbejde, eller mangel derpå, der er contest managerne imellem. I 2010 kommer der udviddelse/ ændringer af reglerne. Der indføres en ny klasse som sandsynligvis kommer til at hedde "Remote SOAB HP". Forslaget er stillet af Jussi- Pekka OH6JP, som kommer fra contestgruppen CCF Finland. Da der tilsyneladende er enighed iblandt de 4 skandinaviske contest managere, kan det forventets at blive indført i 2010, hvor EDR er arrangør af denne contest. De specifikke krav til klassen er endnu ikke aftalt nærmere. Ændringer/ tilføjelser til reglerne skal for at have virkning fremover godkendes på førstkommende NRAU møde. Resultater Resultatet fra CQWW SSB 2008. High Power Single opr.. Nr.Call Klasse Score Q's Zoner Lande 1. OZ7AM A 1.065.780 1636 91 291 2. OZ5EV " 210.516 368 78 240 3. OV1A " 36.673 135 44 125 4. OZ4O " 11.473 37 14 63 OZ September 2009 457

5. OZ1AXG " 6.290 56 26 48 1. OZ7X 7 355.069 1660 32 111 1. OZ2HT 3.7 69.426 810 19 68 Low Power Single opr.. 1. OZ2DAN A 93.150 556 35 127 2. OZ1ACB " 42.036 220 34 90 3. OZ1KKH " 39.56 162 35 121 4. OZ5AGJ " 14.104 108 25 57 5. OZ7DK " 9.801 119 22 59 6. OZ3EN " 4.230 74 13 32 Assisted klasse. 1. OZ1ADL A 1.857.034 1813 127 459 Multi opr.single TX. 1. OZ2AR A 840.408 1345 85 303 2. 5Q1A " 434.600 1186 53 52 Færøerne. 1. OY3JE A 51.816 337 28 108 7. OZ4RT " 3.363 54 16 41 8. OZ1DGQ " 529 18 9 14 9. OZ4MF " 304 23 7 9 1. OZ1XV 14 9,792 143 13 38 2. OZ7ADZ " 2.688 78 7 25 1. OZ1CJS 7 10.030 131 12 47 2. OZ1JVX " 5.566 82 9 37 1. OZ7TTT 1.8 924 43 2 20 Skærtorsdagstesten 2009. Fra OZ4HFL er ankommet et billede af aktiviteterne hos OZ3RIN, som var /P i denne test. Billedet er OZ2BRN i aktion. Det var alt for dennegang 73 Peter OZ5WQ/ OZ7TTT Redaktion: OZ1GX Gunnar Krüger Benediktevej 2, Lind, 7400 Herning E-mail: OZ1GX@edr.dk 80m. aktivitetstest AUG 2009 Klub CW Points Multi Score 1 OZ2NYB 70 22 1540 2 OZ8SMA 59 22 1298 CW 1 OZ1GX 81 23 1863 2 OZ5RM 73 24 1752 3 OZ1JFK 57 20 1140 4 OZ7XE 51 20 1020 5 OZ1LJ 51 17 867 6 OZ7EA 46 18 828 7 OZ3MC 13 5 65 Fone 1 OZ2PBS 150 38 5700 HF aktivitetstest 2 OZ1GX 155 36 5580 OZ7MKS 155 36 5580 4 OZ1XV 144 38 5472 5 OZ3MC 160 34 5440 6 OZ2JA 151 35 5285 7 OZ8SA 143 35 5005 8 OZ1IWJ 147 34 4998 9 OZ1LJ 129 29 3741 10 OZ1HHH 113 33 3729 11 OZ4NA 117 30 3510 12 OZ5XT 92 26 2392 13 OZ4FZ 100 23 2300 14 OZ7KOP 88 26 2288 15 OZ7EA 85 24 2040 16 OZ7XE 88 23 2024 17 OZ1RSH 74 26 1924 18 OZ1RDN 56 26 1456 458 OZ September 2009

Klub fone 1 OZ2NYB 114 32 3648 2 OZ8EDR 127 26 3302 3 OZ8SMA 111 29 3219 QRP cw 1 5P0O 157 26 4082 2 OZ8PG 98 25 2450 3 OZ9KC 54 16 864 4 OZ8T 50 14 700 QRP fone 1 OZ8PG 200 33 6600 2 OZ8T 50 13 650 10m. aktivitetstest AUG 2009 Klasse A. CW QSOer Loc Score 1 OZ5BD 22 16 21442 2 OZ8SMA 8 6 9281 3 OZ1GX 3 2 3612 Klasse B. SSB 1 OZ5BD 33 23 33881 2 OZ8SA 13 9 10763 3 OZ4NA 11 8 9069 4 OZ1HHH 9 6 8666 5 OZ1DYI 3 3 4849 6 OZ7S 6 4 3971 7 OZ1GX 3 3 3224 8 OZ8SMA 2 2 2990 9 OZ9HMN 2 2 1086 Klasse C. FM 1 OZ4NA 4 4 2338 2 OZ8SA 5 3 1865 3 OZ9HMN 2 2 1086 4 OZ1HHH 2 2 1022 5 OZ7S 2 1 516 Klasse E. CW SSB FM Dig. Total 1 OZ5BD 21442 33881 0 0 55323 2 OZ8SA 0 10763 1865 0 12628 3 OZ8SMA 9281 2990 0 0 12271 4 OZ4NA 0 9069 2338 0 11407 5 OZ1HHH 0 8666 1022 0 9688 6 OZ1GX 3612 3224 0 0 6836 7 OZ7S 0 3971 516 0 4487 8 OZ9HMN 0 1086 1086 0 2172 Her har vi så resultatet af august måneds anstrengelser. Som et par af de indsendte log fortalte var der meget svingende forhold. Det skulle jo ellers være opgangstider hvad solpletter angår og dermed også bedre forhold, men det lader åbenbart til at trække lidt i langdrag. Ja ja, vi må jo væbne os med tålmodighed. Derimod på 10 meter har der de sidste par gange været fornuftige forhold så der er blevet kørt en del stationer rundt om i Europa. Det er rart når det så vil lykkes trods de manglende solpletter. Der har hen over sommeren været nogle der har skrevet til mig om manglende resultater i OZ, på trods af at de mente de havde indsendt log. Jeg kan sige at jeg kun har modtaget de logs som har været med i resultatlisten. Om der er smuttet nogle logs imens jeg har holdt ferie er jo svært at sige, men jeg har valgt at tvivlen selvfølgelig skal komme tiltalte til gode som man siger. Dermed mener jeg, at de der har skrevet til mig desangående får deres resultat med i årsopgørelsen. Jeg skal så beklage at der måske er gået lidt "ged" idet i ferien. Jeg gemmer normalt kun udskrifter af log i mailene. Fremover bliver mailen også gemt. Jeg håber vi mødes igen i oktober til en ny omgang aktivitetstester. Torsdag den 1. oktober til 10 meter test og søndag den 4. Oktober til 80 meter testen. Vy 73 de Gunnar, OZ1GX. EDR's HF-aktivitetstester. DATO VARIGHED BÅND MODE 1'STE SØNDAG I MÅNEDEN 09.45-10.45 lokal tid 80M 3520-3560 CW 1' STE SØNDAG I MÅNEDEN 11.00-12.00 lokal tid 80M 3720-3770 SSB 1' STE TORSDAG I MÅNEDEN 19.00-20.00 lokal tid 28,010-28,060MHz cw 20.00-21.00 lokal tid 28,500 MHz +/- 50 khz ssb 21.00-22.00 lokal tid 29,600 MHz +/- 80 khz fm 22.00-23.00 lokal tid digi Regler: 80 m og 10 m testerne se EDR's hjemmeside LOGADRESSER: OZ1GX pr post OZ1GX@qrz.dk eller OZ1GX@edr.dk 80 m senest d. 10. i mdr. 10 m NAC senest 1. onsdag efter testen. Generalagent for YAESU MUSEN GYLDENLØVSGADE 2 2 1369 KØBENHAVN K TLF 33 14 12 33 FAX 33 14 12 76 OZ September 2009 459

Redaktion: OZ1DYI, Svend Larsen, Bakkevej 33, 6700 Esbjerg E-mail: oz1dyi@edr.dk Til Diplomjægere og andre interesserede. Jeg er fra flere sider, blevet bedt om at forklare nogle af de udtryk og regler der nævnes i forbindelse med ansøgning af forskellige diplomer. Læs altid reglerne grundigt. Derefter vil jeg anbefale at man, før man ansøger om et diplom, retter henvendelse til udstederen, for at sikre sig at diplomet stadig udstedes, samt hvad det koster. Bemærk også betalingsmetoden. Der er i nogle lande bestemte regler for betalingsmetoder. Respekter eventuelle specielle informationer vedrørende betalingen for et diplom. Et meget brugt udtryk er at der kræves en GCR liste. GCR står for General Certification Rule. GCR betyder normalt at man skal have underskrift af to vidner, som bekræfter at man er i besiddelse af de krævede QSLkort og at oplysningerne på ansøgningen er korrekte. Hvis diplomreglerne siger at det skal være "Club officials" gør man klogt i at der står titel og klubnavn efter underskrifterne. FIRE BELT AWARD Diplomet er stiftet for at minde os om de adskillelige katastrofer, som involverer tab af liv og ejendom, igennem de sidste 10 år, som har forbindelse med vulkanske aktiviteter. Diplomet kræver kontakt med mindst 15 af de 21 lande på alle kontinenter, som har vulkaner. Hvor et land, som f.eks. Philipinerne eller Japan, består af flere øer, må kontakten være med den ø hvor der har været vulkansk aktivitet. For eksempel for Philipinerne, må kontakten være med øen Luzon. For Italien må det være Sicilien for vulkanen Etna, eller Stromboli øen, hvis det er Stromboli vulkanen. Check deres websider for yderligere information. Diplomjagten Diplomet består af 4 trin. Trin 1: 15 kontakter med 15 forskellige lande i alle kontinenter. Trin 2: 25 kontakter = Sølvfarvet Sticker Trin 3: 40 kontakter = Guldfarvet Sticker Trin 4: Honor Roll Sticker QSL-kort er ikke nødvendigt. Send ansøgning (findes på deres webside), GCR liste og gebyret på 10 EURO eller 15 USD til: Nuccio Meoli I0YKN, Via Conte Bassaville 1, 03030 Rocca d'arce (Fr), Italien. E-mail: i0ykn.nuccio@alice.it Internet: http://www.dreamingsea.it/diplomafirebelt.asp WORKED ALL VK SHIRES AWARD (WAVKS) Sponceret af Oceania Amateur Radio Dx Group (www.odxg.org) for at kontakte VK shires, eller lokale regerings områder på eller efter 31. December 2008. Der er omkring 563 af disse entities kaldet Borough, City, District, Municipality, Region, Rural City, Shire, Town, Area og Councils. Basis krav for diplomet er kontakt med mindst 50 af disse "local government councils". Der er "endorsements" for yderligere 50 shires. Kontakter må være på SSB, CW og RTTY på alle HF bånd. Krydsbånd eller repeater kontakter er ikke tilladt. Sen en LOG udskrift indeholdende station/shries som er kørt. Elektroniske logs såvel som papirlogs bliver accepteret. Ansøgningen må være med betaling for postomkostningerne for diplomet. Gebyret er 10 AUD eller 5 IRC's. ansøgning og gebyr sendes til: VK Shires Awards Manager, PO Box 612, Childers, 4660 Australien. E-mail: vkshires@vkshires.info Internet: www.vkshires.info Der er også et yahoo forum på: http://groups.yahoo.com/group/vkshires GFF AWARD Kontakt 21 WFF ( naturparker og fredede områder) som følger: 1. 6 af disse skal være GFF (UK) stationer og en af dem må være enten M0OXO, MC0SHL eller GB0WFF. Hvis du bruger M0OXO som valgt station kan det også inkludere MW0OXO, MM0OXO, MJ0OXO call og kontakterne skal være fra et WFF område. "GFF Stationer" inkluderer G, GM, GD, GI, GJ o.s.v. eller enhver af deres områder. 2. 15 andre "WFF" stationer fra et hvilket som helst sted i verden. QSL-kort er ikke nødvendige, men alle kontakter vil blive godkendt i log søge programmet på: http://www.ew4dx.org/wffsearch.html 460 OZ September 2009