Rammekontraktbilag P Instrukser

Rammekontraktbilag P Instrukser 1

Indhold 1 Sundhedsfaglige instrukser... 4 1.1 Sundhedsfaglige instrukser generelt... 4 2 Instrukser for personalets kompetence og ansvar... 5 2.1 Funktionsbeskrivelse for kontaktpersoner på plejecentre... 5 3 Instruks for personalets opgaver i forbindelse med behandling... 6 3.1 Instruks ved akut sygdom/ulykke hos borgere... 6 3.2 Instruks ved terminale forløb... 7 3.3 Instruks for at komme til lukket dør at finde en meget dårlig eller afdød borger.... 8 3.4 Instruks, hvis en beboer forlader sin bolig... 10 4 Instruks i forbindelse med smitsomme sygdomme... 11 4.1 Instruks i forbindelse med smitsomme sygdomme... 11 5 Instruks i forbindelse med hygiejne... 12 5.1 Instruks for håndhygiejne... 12 6 Sygeplejefaglige indsatser... 15 6.1 Instruks for sygeplejefaglige optegnelser... 15 6.2 Journalskrivning i omsorgssystem... 19 6.3 Instruks for at føre medicinkort korrekt... 21 6.4 Instruks for planlagt og systematisk kontrol af den sygeplejefaglige dokumentation.... 23 6.5 Instruks om samarbejde med praktiserende læge... 23 7 Medicinhåndtering og UTH... 24 7.1 Instruks for mundtlig ordination, receptfornyelse og ophør med medicin... 24 7.2 Medicinbestilling... 25 7.3 Instruks for modtagelse af medicin på plejecentre... 26 7.4 Instruks for opbevaring af medicin på plejecentre... 28 7.5 Instruks for medicinhåndtering... 28 7.6 Instruks for mærkning af medicinæsker... 31 7.7 Instruks for opbevaring og udlevering af PN medicin... 31 7.8 Instruks for administration af restmedicin... 33 7.9 Instruks for retningslinjer i tilfælde af fejlmedicinering... 34 7.10 UTH utilsigtede hændelser... 35 2

7.11 Instruks om brug af dosisdispensering... 37 8 Magtanvendelse... 39 8.1 Instruks for magtanvendelse Serviceloven... 39 3

1 Sundhedsfaglige instrukser 1.1 Sundhedsfaglige instrukser generelt Ledelsen sikrer, at de skriftlige instrukser er kendte, let tilgængelige og ajourførte Målgruppe: Plejepersonale Hvad Hvornår Hvorfor At sikre, at instruksen er let tilgængelige for alle medarbejdere Altid At sikre, at personalet kende de skriftlige instrukser og anvender dem i det daglige arbejde De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet Halvårligt for fast personale i forbindelse med personalemøde Do Hver gang ved nyansættelser samt elever At de skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato samt indeholder en præcisering af den personalegruppe instruksen er skrevet for Hver gang At dokumentere og sikre plejen 4

Nye instrukser kan kun udarbejdes af arbejdsgruppen 2 Instrukser for personalets kompetence og ansvar 2.1 Funktionsbeskrivelse for kontaktpersoner på plejecentre Kontaktpersonernes rolle er: At sikre kontinuitet i plejen Formål: At sikre borgerne og de pårørende er trygge ved at det er de samme kendte personer, der varetager opgaverne. At sikre, at borgernes behov bliver dækket. Arbejdsopgaver Gennem samarbejde med borgeren/eventuelt de pårørende sikre, at borgerens ønsker for ADL noteres og tilgodeses i videst muligt omfang. Ansvarlig for: Ajourføring af: Borgerjournal Ble-skemaer Forflytningsskemaer Mål og handleplaner APV Døgnrytme Pårørende/netværk Hjælpemidler Livshistorie 5

3 Instruks for personalets opgaver i forbindelse med behandling 3.1 Instruks ved akut sygdom/ulykke hos borgere Formål: At bevare liv og forebygge komplikationer ved hurtig indsats Målgruppe: Alt personale, der er introduceret og oplært i handlingen. Procedure Hvis borgeren bliver akut syg eller er ude for en ulykke kontaktes Sygeplejerske/SSA Situationen vurderes og problemet identificeres Det vurderes om der skal tilkaldes hjælp sygeplejerske eller læge. I dagtimerne er det egen læge, ellers vagtlæge på telefon 70 150 300. Hensigtsmæssig handling iværksættes. Pårørende underrettes efter aftale med borgeren. Situationen beskrives i journal/samarbejdsbog. Der skal indhentes samtykke hos borgeren om muligt. Er du som personale i en situation, hvor du oplever beboeren i en akut livstruende situation, har du pligt til at kalde alarmcentralen 112 inden du tilkalder anden hjælp! Hav oplysningerne klar når alarmoperatørerne svarer, du vil typisk blive spurgt om følgende: Hvad er der sket? Hvor og hvornår? 6

Hvor skal hjælpen sendes hen? Det er vigtigt, at du beskriver adgangsforholdene præcist. Hvis borger/pårørende har udtalt særlige ønsker vedrørende evt. genoplivning og dette er dokumenteret, skal det efterkommes. (Disse oplysninger må max. være 1 år gamle) 3.2 Instruks ved terminale forløb Formål: Sikre et værdigt forløb ud fra borgerens og evt. pårørendes ønsker og behov. Målgruppe: Plejepersonale Procedure Borgeren observeres af kontaktperson og sygeplejerske/ssa i forhold til de sygeplejefaglige problemområder og det dokumenteres. Samtale med borger og evt. pårørende om situationen. Deres ønsker afklares og dokumenteres i journalen. Oplysningerne opbevares ved beboerens handleplan. Afklaring af, hvem der tager kontakt til egen læge. Egen læge kontaktes med henblik på: Orientering om borgeren almene tilstand. Orientering om borgerens/pårørendes ønsker. 7

Stillingtagen til behandling nu. Stillingtagen til behandling, hvis borgerens tilstand forværres. Lægens ordination/vurdering dokumenteres i journalen med tydelig angivelse af eventuel kontrol og hyppighed af denne. Pleje af borgere i terminale forløb foregår altid ud fra borgerens ønske. Resume ajourføres og der udarbejdes handleplaner. 3.3 Instruks for at komme til lukket dør at finde en meget dårlig eller afdød borger. Klienter med låsesystem: I forbindelse med udskiftning af låsen, har klienten skriftligt givet tilladelse til, at plejepersonalet må låse sig ind i forbindelse med udførelse af de visiterede ydelser eller aftalt service. Borgeren er ikke hjemme: Kontakt gruppeleder eller sygeplejerske, som skal hjælpe med at vurdere, om man skal se tiden an eller om pårørende/nærtstående skal kontaktes straks med henblik på at undersøge, hvor klienten kan være. Når pårørende er kontaktet, skal det aftales, at pårørende overtager den videre eftersøgning og at den integrerede pleje ikke foretager sig yderligere i sagen, men afventer at høre fra borgeren eller de pårørende. Såfremt man ikke kan få kontakt med pårørende, skal gruppelederen eller sygeplejersken vurdere, om/hvornår der via politiet skal iværksættes eftersøgning Husk, at notere hændelsesforløbet i journal. Borgeren findes meget dårlig (uventet): 8

Vurder om der er behov for alarm 112 eller kontakt assistent/sygeplejersken. Vælges alarm 112, skal assistent/sygeplejersken kontaktes straks herefter. Bliv hos borgeren og giv hjælp/omsorg afhængig af situationen. Når assistenten/sygeplejersken er tilstede overtager denne ansvaret for opgaven, herunder kontakt til læge, pårørende samt aflåsning af boligen. Borgeren er afgået ved døden: Kontakt sygepl./aas. (ved uventede dødsfald kontaktes endvidere gruppeleder Sygepl./ass./ kontakter læge/vagtlæge der underrettes om: o o Dødens konstatering Dødstidspunkt o Omstændigheder Det er lægen der vurderer om politi skal inddrages. Side 7 o Pårørende underrettes o Ovenstående oplysninger journalføres, jf. Vejledning om ligsyn, afsnit 5, af 19.12.06 bilag o Afdøde skal anbringes under forsvarlige forhold. o Afdøde skal være under jævnlige tilsyn indtil dødens indtræden er konstateret af en læge. Herefter ophører tilsynspligten. (Jf. Sundhedsloven 183 ) o Medarbejder må, udover at tilkalde sygeplejerske/assistent ikke foretage handlinger i hjemmet. Borger uden låsesystem: Borgeren lukker ikke op: Observer om boligen ser ud som sædvanlig (vinduer, lys, gardiner, bil, cykel osv.) 9

Hvis klienten er synlig, og det vurderes, at der akut behov for hjælp, er det tilladt at slå en rude itu for at få adgang til klienten (nødværgehandling) Hvis ikke klienten er synlig, skal sygeplejersken eller distriktschef/souchef kontaktes med henblik på at vurdere, om man skal se tiden an eller om pårørende/nærtstående skal kontaktes straks med henblik på at undersøge, hvor klienten kan være. Når pårørende er kontaktet, skal det aftales, at pårørende overtager den videre eftersøgning og at den integrerede pleje ikke foretager sig yderligere i sagen, men afventer at høre fra klienten eller de pårørende. Såfremt man ikke kan få kontakt med pårørende, skal sygeplejersken eller områdelederen vurdere, om/hvornår der via politiet skal iværksættes eftersøgning eller rekvireres låsesmed. Det videre forløb herunder kontakt til pårørende sker i et samarbejde med politiet, som overtager sagen. OBS: Der må aldrig rekvireres låsesmed uden politiets tilladelse. HUSK: Afhængig af situationen, kan der være behov for krisehjælp (samtale med psykolog) til medarbejdere. Efter aftale med distriktschef/souchef /gruppeleder rettes der henvendelse til Falcks psykologhjælp. Psykologisk førstehjælp ifølge arbejdsmiljøchefens anvisninger 3.4 Instruks, hvis en beboer forlader sin bolig 1. Registrerer at beboeren er væk 2. I de næste 20 minutter undersøges alle rum i huset 3. Hjemmeplejen inddrages i eftersøgningen: Udegruppe Kaas: 4191 1435 Sygeplejersker Nord: 4191 1200 Udegruppe Pandrup: 4191 1206 Afventer yderligere 30 min. Hvis der er mere end én på arbejde, skal de, der kan undværes, eftersøge beboer. 4. Inden for de næste 10 minutter orienteres pårørende og gruppeleder om, at politi alarmeres. I særlige tilfælde orienteres distriktschef, men først efter nogle timer. 10

Kontakt til politi: - Hav CPR og signalement klar - Ring 114 og tast 1 - Huske at afmelde udegruppe og politi, hvis vi selv finder beboeren. 4 Instruks i forbindelse med smitsomme sygdomme 4.1 Instruks i forbindelse med smitsomme sygdomme Formål: Hindre smitte af andre borgere og plejepersonalet Målgruppe: Alt personale Hvad Hvordan Hvorfor Alle sygdomme forårsaget af virus, bakterier m.m. Eksempelvis: Afhængig af smittekilden skal instrukser følges i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger på dennes hjemmeside, eller i forhold til egen læges eller sygehusets instrukser. For at undgå spredning af smitte Roskildesyge, influenza, rosen, multiresistente bakterier, små sår m.v. Ved pandemi epedimi og særlige vira Udstikkes retningslinjer fra den lægefaglige konsulent i kommunen. Stillingen er p.t. vakant. Sygeplejefaglige ansvarlige: Hygiejnesygeplejerske Pia Juul Tlf. 2022 7595 Den nærmeste leder er ansvarlig for rigtig information og instruktion af personalet og 11

tilrettelæggelse af arbejdet i forhold til dette. Personalet er ansvarlig for at overholde og videreformidle de givne retningslinier. Se endvidere i hygiejnemappen Henvisning:www.sst.dk 5 Instruks i forbindelse med hygiejne 5.1 Instruks for håndhygiejne Målgruppe: Personale 12

Ordregiver vil sikre god håndhygiejne og forbygge spredning af bakterier samt overførsel af smitte. Det er ikke tilladt for medarbejderne at bære ure, smykker eller ringe på hænderne (vielsesring er IKKE tilladt) Det er ikke tilladt for medarbejderne at have lange ærmer der forhindrer god håndhygiejne Hvad Hvornår Hvorfor Håndvask Ved synlig eller våd forurening. Formålet er at forebygge smittespredning. Hænder og håndled fugtes. Efter brug af handsker Tilstrækkelig mængde sæbe/vaskecreme tilføres og fordeles og indgnides overalt på håndled, håndflader, håndrygge og fingre. Før alle rene opgaver Efter alle urene opgaver Sæben/vaskecremen skal virke i min. 15 sekunder. Hånddesinfektion/afspritning Ved ikke synlig eller tør Mere effektiv forurening. Evt. i kombination bakteriefjernelse end med håndvask almindelig håndvask Ved hånddesinfektion anvendes min. 2 ml desinfektionsmiddel. Hænderne skal værre tørre. Når der ikke er mulighed for almindelig håndvask Bakteriefjernelse når der ikke er mulighed for almindelig håndvask Ved kontakt med infektionsfølsomme områder/borgere 13

Hånddesinfektionsmidlet fordeles og indgnides overalt på håndled, håndflader, håndrygge og fingre. Desinfektionsmidlet skal virke i min. 30 sekunder. Ved forurening med blod, sekreter eller ekskreter desinficeres hænderne efter håndvask Lad hænderne tørre Engangshåndklæder skal være tilgængelige Engangshandsker skal være til Rådighed Seruminstituttets vejledning om hygiejne i primærsektoren. 14

6 Sygeplejefaglige indsatser 6.1 Instruks for sygeplejefaglige optegnelser skal sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af borgere skal sikre at personalet dokumenterer og genfinder relevante oplysninger opfølgning på problemstillinger at kunne imødegå et evt. juridisk efterspil Målgruppen: Plejepersonale. Definition Sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af borgerens sundhedsmæssige tilstand, planlagte pleje, behandling og evaluering UniqOmsorg: De sygeplejefaglige optegnelser føres kun eet sted i omsorgssystemet borgerjournal. Borgeroversigt Journal Ledelsen har afgrænset, hvem der har adgang til hvilke oplysninger rettigheder i omsorgssystemet. Det er sikret, at man ikke kan slette journalnotat. Der er kun mulighed for rettelse/tilføjelse i nyt notat. 15

Arbejdsgang Ved modtagelse/indflytning vurderes borger/beboer af sygeplejersken/ssa med henblik på vurdering af borgeren/beboerens sygdom og handicap. Efter samtykke fra borgeren indhentes helbredsmæssige oplysninger ved egen læge hvis ikke disse foreligger i forvejen. Oversigt over aktuelle sygdomme og handicap skal noteres i resume i UniqOmsorg. Der udfyldes borgerjournal ud fra: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser med udgangspunkt i de 13 punkter og ifølge vejledning. 1. Aktivitet (ADL) evnen til at klare sig selv i det daglige liv 2. Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse, sanser. Briller? Høreapp. 3. Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion. Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 4. Smerter 5. Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens. Træning 6. Vejrtrækning og kredsløb f.eks. åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls 7. Søvn og hvile f. eks. faktorer der letter eller forhindrer søvn/hvile 8. Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion f. eks. arbejdsevne, ensomhed, misbrug og mestring. Habituel tilstand evt. stedfortrædende samtykke? 9. Hud og slimhinder f. eks. forandringer/ lidelser i hud, slimhinder og andre væv. Muskler, hår, negle. Der vurderes/noteres om borgeren er trykudsat eller ikke. 10. Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation/ diare 11. Ernæring BMI og evt. kostplan ved specielle behov eks. kvalme og opkastning forårsaget af sygdom eller behandling. 12.Seksualitet f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler 13.Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling: med henblik på tilbagemelding/ samarbejde med ordinerende læge. Aftaler om 16

samarbejde omkring beboernes kroniske sygdomme. Status på medicinsk behandling. Helhedsvurderingen laves af visitator og udfører personale, når de overtager borgerens pleje/ behandlinger Hvis der findes problemområder i helhedsvurderingen udarbejdes plejeplan/handleplan af kontaktperson (SSH/SSA/Sygeplejerske). Der udarbejdes plejeplaner for aktuelle problemer. Hvis borgeren har særlige ønsker for fremtiden dokumenteres dette. Disse skal bekræftes med borger og/eller pårørende hvert år. Der udarbejdes ny status når der er ændringer i beboerens helbredssituation og minimum hvert år. Personale indenfor ældreområdet, som deltager i observation behandling og pleje af borgerne skriver løbende journal se instruks vedr. journal i UniqOmsorg. (bilag 1) Notat skal skrives kontinuerligt og umiddelbart efter planlægning og udførelse og evaluering. Information samtykke og Det skal fremgå af journalen, hvis borgeren har frabedt sig information helt eller delvist (retten til ikke at vide) 17

Hver gang der videregives oplysninger om borgeren, skal der gives accept fra borgeren, og dette skal noteres. Ved videregivelse af helbredso0plysninger m.v. til brug for pleje og behandling eller andre formål, skal det fremgå af journalen hvilken information der er givet. Hvis der er sket videregivelse af helbredsoplysninger uden samtykke, skal dette fremgå af journalen. Samtidig skal det fremgå hvilke oplysninger der er givet. Det skal også fremgå, at borgeren efterfølgende er informeret. Information borger/pårørende af Ved information af borger og/eller pårørende beskrives hvilken information, der er givet samt deres reaktion herpå Kontakt til behandlere: Ved kontakt til behandler (læge, speciallæge, sygehus, fysioterapeut m.v.) skrives det i journalen og borgeren informeres. Notatet fra behandlerkontakt skrives også i journalen Behandlerens navn, titel, afdeling skal påføres. Aktindsigt: Hvis der er givet aktindsigt, skal det fremgå af journalen, hvilke oplysninger der er givet og til hvem det er sket evt. fuldmagt. Se faneblad 1 vejledning om beboeres retsstilling (bilag) 18

Opbevaring: Sygeplejefaglige optegnelser opbevares i 10 år regnet fra tidspunktet for det seneste notat dette krav er opfyldt i omsorgssystemet. For borgere der er født d. 1/1 opbevares optegnelserne evigt. Relevante bilag opbevares i borgerens sagsmappe i 10 år Hos borgere med samarbejdsbog: Samarbejdsbogen opbevares hos borgeren et diskret sted, så uvedkommende ikke har adgang til bogen. Hvis borgeren ikke er i stand til at samarbejde om dokumentationen eller der er risiko for, at borgeren/pårørende vil destruere bogen eller dele heraf opbevares samarbejdsbogen på personalekontoret. Lovgivning m.v. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, april 2005 Sundhedsloven. LBK nr. 95 af 0702.2008. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt. 2002. 6.2 Journalskrivning i omsorgssystem For at alle brugere af Uniq omsorg i Jammerbugt kommune kan orientere sig og genfinde data vedr. alle borgere, er det vigtigt at alle notater sættes i de samme sammenhænge/faneblade og der vælges de korrekte kategorier/type og art når der skrives daglige notater. Journalen skal oprettes fyldestgørende indenfor den første måned vi har modtaget den nyindvisiterede borger. Livshistorie Kan skrives af alle medarbejdergrupper med god indsigt i borgerens tidligere og nuværende liv. Anamese Alle aktuelle sygdomme og handicaps noteres her. Der skal være indikation for alt medicinindtagelse. Der skal vurderes om der er sammenhæng mellem 19

anamnese, resume og medicinliste, hvis ikke, så kontaktes lægen. Hvis der mangler supplerende oplysninger. må det forventes, at lægen i det almindelige samarbejde bidrager mundtligt med relevante helbredsmæssige oplysninger. Efterspørges der generelle helbredsoplysninger skal vi fremsende LÆ 125, se bilag Resume; Det smarte ved at skrive det her, er at det kommer med på en evt. kommunikationsrapport, og at oplysningerne ikke drukner blandt de mange daglige notater. Hvis der i Resumeet findes problemområder som har betydning for borgerens helbred og velvære udarbejdes Handleplaner, herunder Døgnrytmeplan som beskriver alle handlinger der er nødvendige i ADFL og ud fra handleplanerne. Dette er den faglige uddybning af kørelisterne som dokumenterer at der arbejdes såvel sygdomsforebyggende som sundhedsfremmende. ( 13 punkter) skal vurderes, det er vigtigt at præcisere handicaps. Eks. nedsat syn er ikke tilstrækkeligt, der præciseres om det er langeller nærsyn eller andet og om det afhjælpes med briller eller øjendråber. Dog skal der ikke være beskrevet lange handlinger i resumeet. Det er godt at støtte sig til de underpunkter der er i instruksen. Det sidste punkt i Resumeet er Observation af virkning evt. bivirkning af given behandling. Her skrives hvornår og hvor næste kontrol eller undersøgelse skal finde sted. Hvornår der sidst har været status på given behandling ( Husk at medicinordination kontrolleres løbende og mindst 1 x årligt. Her skrives også ordinationer fra egen læge, f.eks. BS/BT kontrol og sårbehandling. Døgnrytmeplaner skrives med alle handlinger under beskrivelse - ikke under handlinger, da den så vil fremstå i kasseopsætning 20

Daglige notater føres altid ind under den rigtige Kategori/Type og ART så vi nemt kan genfinde notater om eks. smerter ( registreres under medicinadministration) klager over hovedpine, 2 panodil givet, og senere smerter: med god virkning. På denne måde dokumenteres akutte tilstande det er kun hvis der er kroniske eller tilbagevendende sygdomme eller handicaps der laves handleplaner. Lægekontakt og anden formidling Husk altid at notere at lægekontakter eller anden formidling af helbredsmæssig art, er med samtykke fra borgeren eller dennes stedfortræder, og at borgeren eller stedfortræderen er informeret om resultater af undersøgelser m.f. Restdosering Restdosering og behov for dette føres under medicin. Ordinerende læge Ordinerende læge føres under lægekontakt. 6.3 Instruks for at føre medicinkort korrekt Ordregiver vil sikre at medicinkortet føres så præcist og fyldestgørende som muligt. Målgruppe: Assistenter og sygeplejersker. Medicinkortet skal indeholde følgende: ( læses fra ve. til hø. på kortet ) 1) Dato for ordinationen: -Ved ny ordination sætter systemet selv dato. Ved ændringer under bemærkningsfeltet skal den oprindelige ord. dato bibeholdes. Her skal vi selv indtaste dato. 2) Ved kortvarig behandling, hvor seponeringsdato kendes, skal dette påføres. 3) Korrekt dispenseringsform angives. Tbl. kapsel o. lign. 21

4) Det aktuelle præparatnavn skal angives. Ved kopipræparat noteres i kalenderen dato for udskrivning af nyt medicinskema. 5) Styrke angives automatisk. 1. Døgndosis = ordinationen. Der skal være overensstemmelse med ektiketten på pakken/glas og skema. eks. panodil 2 stk. x 4 skal noteres i feltet styrke/dosis". 6) Antal tbl. angives i felterne under det rette tidspkt. Ved alle former for flydende medicin aff.middel øjendråber miksturer- sættes x i feltet for tidspunkt og doseringen anføres i bemærkningsfeltet. Se bilag. Dette for at undgå fejltælling for antal af tabletter. 7) Under bemærkninger angives: Virkemiddel hvis det ikke fremgår under præparat. Behandlingsindikation angives og præcist hvad det gives for. eks. smertestillende. Som det står på medicinpakning. Om der er en speciel måde at give det på. Evt. bivirkninger, der efter lægens anvisning skal observeres. 8) Den første doseringsfri dag. Skriv i bemærkningsfeltet hvornår sidste behandling gives. 9) Naturmedicin/alternativ/håndkøbsmedicin skal også føres på medicinskemaet. Under bemærkningsfeltet skrives at beboeren/borgeren selv har valgt præparatet. Hvis beboeren/brugeren selv tager medicinen sættes x i doseringsfeltet og x under administrerer selv. Ved pn medicin angives præcist, hvad det gives for og max dosis. 22

* Sørg altid for at undgå restdosering og hvis det er nødvendigt, da noteres dette i daglige notater under medicin. * Som noget nyt bliver det muligt at lave receptfornyelse og derfor kommer der et spørgsmål om pakkestørrelse, som skal angives for at komme videre. * Der må ikke rettes eller tilføjes noget med håndskrift. 6.4 Instruks for planlagt og systematisk kontrol af den sygeplejefaglige dokumentation. Formål: At sikre sig at den sygeplejefaglige dokumentation er fyldestgørende. Målgruppe: Plejepersonalet Procedure Det påhviler lederen mindst hvert ½ år at gennemføre kontrol. Som redskab kan bruges tjekliste til priktest. Der gives tilbagemelding til personalet ud fra lederens vurdering. 6.5 Instruks om samarbejde med praktiserende læge Målgruppe: Assistenter/sygeplejersker 1. Ved indflytning og efter samtykke fra borger kan der indhentes helbredsmæssige oplysninger hos egen læge. Se instruks Faneblad 6 side 5. Dette indføres i journalen. 23

Lægens navn skal føres i journalen. 2. Efter aftale med borgeren, skal der aftales mellem læge og plejepersonale, hvem der har ansvar for kontrol og observationer i forbindelse med kroniske sygdomme ( eks.: BS kontrol). Dette indføres i journalen 3. Efter aftale med borgeren skal lægen kontaktes ved forværring af borgerens helbredsmæssige tilstand. 4. Efter aftale med borgeren skal medicinordinationer revurderes min. 1 x årligt i samarbejde med egen læge. 7 Medicinhåndtering og UTH 7.1 Instruks for mundtlig ordination, receptfornyelse og ophør med medicin Vi vil sikre, at plejepersonalet opfatter en mundtlig, herunder telefonisk, medicinordination/ændring - korrekt. Målgruppe: sygeplejersker/assistenter Hvad Hvornår Hvorfor 1: Identificer patienten ved navn personnummer Hver gang. Sikre at der ikke sker fejl gennem sikker identificering 2: Identificer ordinationen ved: Behandllingsindikation Do. Sikre at, ordinationen er fyldestgørende, og alle de korrekte oplysninger bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Betegnelse for lægemidlet Styrke Mængde For at sikre at medicinskema og ordination stemmer overens. 24

Enkeltdosis/døgndosis Administrationsmåde Notere ordinerende læges navn/sygehusafdeling 3: Kontrol: Plejepersonen nedskriver alle ovenstående oplysninger og oplæser dem for den ordinerende læge, der bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt. Aftaler dato for evt. evaluering af behandling Do Sikre at ordinationen er korrekt forstået. 4: Medicinseddel ajourføres 5: Medicinlister ajourføres sammen med egen læge min. 1 x årligt 7.2 Medicinbestilling Formålet er, at sikre, at borgeren altid har den ordinerede medicin i sin medicinbeholdning Målgruppen: Sygeplejersker/SSA 25

Hvad Hvordan Hvorfor Bestilling af medicin pr. fax eller computer/med.com. Sikre sig: For at sikre at borgeren får den ordinerede medicin Cpr. nr. Navn Præparat Styrke Antal Dosering Faxsedler Kun én borger pr. bestillingsark. Opbevares i mappe i 3 måneder 7.3 Instruks for modtagelse af medicin på plejecentre Vi vil sikre, at medicin på plejecentrene modtages og opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og utilgængeligt for uvedkommende. 26

Målgruppe: Assistenter/sygeplejersker Hvad Hvor/Hvordan Hvorfor 1. Modtagelse af medicin fra Apotek Medicin leveres direkte i aflåst medicinrum uden at bryde emballagen. Sikre at medicinen opbevares utilgængeligt for uvedkommende. 2. Udpakning og kontrol af medicin Assistent eller sygeplejerske henter medicinen i det aflåste medicinrum. Sikre at den bestille medicin stemmer overens med det vi har modtaget. Det kontrolleres, at navn, præparat, antal og styrke er i overensstemmelse med ordinationen. Sikre at fagligt kompetente medarbejdere fordeler medicinen, til rette vedkommende. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem medicinskema og ordination på pakningen/glas kontaktes egen læge. 27

7.4 Instruks for opbevaring af medicin på plejecentre Ordregiver vil sikre, at medicin på plejecentrene opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og utilgængeligt for uvedkommende. Hvad Hvor/Hvordan Hvorfor 1. Medicinen opbevares på den enkelte I journal (Unique omsorg medicin-) skal der udførligt skrives, hvor den pågældende beboers medicin opbevares. Personalet, der skal administrere medicin, kan nemt finde medicinen på de enkelte stuer. beboers stue Den enkelte beboers medicin opbevares adskilt fra øvrige beboers medicin. 2. Medicin skal være forsvarligt aflåst Den enkelte beboers medicin opbevares samlet i aflåst et skab, skuffe eller medicinbox, hvis det er nødvendigt. 7.5 Instruks for medicinhåndtering Sygeplejersker og assistenter arbejder ud fra deres kompetence Instruks for hjælpergruppens medvirken ved medicinhåndtering Målgruppe: Hjælpergruppen og uuddannet plejepersonale Hvad Hvornår Hvorfor Når borgeren skal have sin medicin 28

Hjælpe borgeren med at indtage medicin, som er doseret i doseringsæsker. Borgeren er ikke selv i stand til at administrere og indtage sin medicin. Ved tvivl/problemer i forbindelse med opgaven Kontakt assistenten/sygeplejersken inden medicinen gives. Sikre at borgeren får den rigtige medicin. Hjælpergruppen er ansvarlig for at sige fra, hvis ikke man er oplært til at varetage opgaven. Check navn og personnummer / fødselsdato og år / konstater sikker genkendelse Hver gang der hjælpes med indtagelse af medicin og inden medicinen gives. Sikre at rette borger får den rette medicin. Check taske 1 og 2 Do Dosering kan variere fra uge til uge. Check ugedag Do Doseringen kan variere fra dag til dag. Check tidspunkt på dagen Do Borgeren får medicinen på rette tidspunkt. 29

Check antal tabletter i forhold til medicinskemaet Do Borgeren får den medicin, som er ordineret. Flydende medicin som hjælper/elev skal hælde op i forhold til medicinliste. Do. PN-medicin Må kun gives efter aftale med SSA/sygeplejerske. Udlevering skal altid begrundes, dokumenteres samt virkning evalueres i de sygeplejefaglige optegnelser (Omsorgssystem) Sikre dokumentation og forhindre fejl ved udlevering af PN-medicin Specielle forhold skal stå på kørelisten. F.eks. skæve tidspunkter. Medicin skal opbevares aflåst. Tabeletter knuses eller indtages f.eks. med yoghurt eller lignende. 30

7.6 Instruks for mærkning af medicinæsker Vi vil sikre os, at der aldrig hersker tvivl om hvem den doserede medicin tilhører, samt hvilken doseringsæske, der skal anvendes hvornår. Målgruppe: Plejepersonale Hvad Hvornår Hvorfor Doserings æsker Borgere der er visiteret af læge til medicinadministration af tabletter, skal selv anskaffe medicin doseringsæsker til formålet. Både æsker + tasker forsynes med navn + cpr. Skabe overskuelighed for borgere, der er delvis selvhjulpen. Hjælpergruppen kan efter oplæring medvirke til medicinadministration. Medicindosering Der anvendes tasker, som tydeligt skal mærkes med henholdsvis nummer samt dato for start og slut + initialer anvend DYMO-strimmel. Dosering kan variere fra dag til dag. Taske 1 skal bruges først. Aktuel medicinliste opbevares sammen med medicinen 7.7 Instruks for opbevaring og udlevering af PN medicin Sikre at brugeren får det rigtige præparat og dosering heraf 31

Målgruppe: Plejepersonale Hvad Hvornår Hvorfor PN-medicin skal opbevares som øvrig medicin dog i særskilt doseringsæske. PN-medicin skal være lægeordineret. PN-medicin skal doseres af sygeplejerske eller assistent. Sikre at brugeren får den rigtige lægeordinerede medicin. Doseringsæsken skal være mærket tydeligt med navn, personnummer, påskriften PN-medicin, præparat navn og dosis. Det vurderes individuelt hvor mange dage, der skal doseres til. Dette noteres i journalen samt når der er doseret. Do. Som hovedregel må der kun være 1 præparat pr. doseringsæske. Do. I specielle tilfælde er der ordineret 2 præparater, der skal gives samtidigt, og disse præparater doseres i samme æske. Do Anvend Dymo. Udlevering af PN-medicin generelt Må kun ske efter aftale med sygeplejersken eller assistenten. Sikre at medicinen bliver givet i henhold til lægens ordination og at 32