Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29 Lottrupgaard ca. 1947. Tilbage 1950 Beskrivelse af gårdens bygninger Den 6. maj 1950 blev gården bygninger gennemgået og vurderet til brandforsikringen. Vurderingen blev foretaget af N.C. Hansen og Møller Andersen og tilstede var gårdens ejer J. Hougaard Kirk. Herunder følger sognevurderingsmændenes beskrivelse af bygningerne samt deres værdi. A. Stuehus mod syd (27 x 8,8 x 3,2 m) opført paa 60 cm høj Betonsokkel medregnet i Bygningshøjden. Ydermuren bestaar af 30 cm Hulmur af brændte røde Sten, der er vandskuret og hvidtekalket indvendig med Puds. Bygningen har alm. Vinkeltag med Cementsten og forsynet med Tagrender og Nedløb. Under Bygningen er 20 m 2 Viktualiekælder, Betongulv, røret og pudset Loft. Bygningen indrettet i 8 dels malede dels tapetserede Værelser, 2 Entreer med Bræddegulve. 1 Badeværelse, 1 Køkken, 1 Bryggers med Betongulv. Alle Lofter røret og pudset. Der findes 3 stk. 42 cm Skorstene. Bygningens Vedligeholdelse meget god. Vurderet til kr. 40.300. B. Ko og svinestald mod øst (25 x 9 x 2,9 m) opført af 24 cm kompakt Mur af brændte røde Sten, der er fuget og indvendig berappet. Taget er alm. Indrettet fra Syd med 8 Svinestier af U-jernstøtter, Bræddeskillerum, glasserede Rør til Truge. Dernæst 17 Dobbeltbaase, U-jernstøtter, Bræddeskillerum, Fodergange med Rør til Forværk, glasserede Rør til Truge. Overalt Betongulv. Jernbjælker murede Hvælvinger. Vedligeholdelse god. Vurderet til kr. 22.500. C. Lade og kostald mod nord (35,3 x 7,5 x 2,2 m) opført af 24 cm kompakt Mur af brændte røde Sten der er fuget indvendig berappet. Taget er alm. Huset er indrettet fra Øst 10 løbende meter som Kostald i 4 dobbeltbaase, U-jernstøtter, Bræddeskillerum, Fodergange med Rør til Forværk og glasserede Rør til Krybber. Dernæst 2 Roerum af
Mur, 1 Malkemaskinerum, alt Betongulv og Jernbjælker til murede Hvælvinger. Resten af Bygningen som Kornlade, Træbjælker ingen loft. Betongulv og to Gennemkørselsporte. Vedligeholdelsen god. Vurderet til kr. 16.200. D. Heste og svinestald m.m. mod vest (23,7 x 7,5 x 2,2 m) opført af 24 cm kompakt Mur af brændte røde Sten, der er fuget og indvendig berappet. Taget er alm. Huset er indrettet fra Syd 3,9 løbende meter Vognport med Bræddeloft og Betongulv. Dernæst 13,8 løbende meter med Jernbjælker og murede Hvælvinger i 7 Svinestier, Mur til Forværk, Bræddeskillerum, glasserede Rør til Truge, 1 Foderrum alt med Betongulv. Fraskilt med Mur 3 Staldstader af 4x5 Tømmer og Bræddekrybber, Brolægning til Gulv. Resten af Bygningen 6 løbende meter som Kornlade med Træbjælker, ingen Loft, Betongulv. Vedligeholdelse god. Vurderet til kr. 14.500. E. Brænde og hønsehus (11 x 5,5 x 2 m) opført af 24 cm kompakt Betonmur, udvendig Cementpudset indvendig berappet. Taget er alm. Vinkeltag med Straa. Den halve del som Hønserum, uden loft, Betongulv. Den anden halve Del Brænderum uden Loft og Gulv. Vedligeholdelsen god. Vurderet til kr. 14.500. ---------------------------------------------- Gården historie kan følges fra 1600-tallet 1688-1724 En dobbeltgård I Chr. 5 s matrikel fra 1688 optræder som nr. 1 i Neder Hammershøjs ejerlav en dobbeltgård med hartkornet 14 tdr. 2 fdk. 0 skp. ½ alb. (1664 hartkorn 17-2-0-0). Som ejer er noteret amtskriver Søren Sørensen, og der nævnes to fæstere Niels Andersen og Jens Andersen. 3 andre ejendomme i Neder Hammershøj og 1 i Over Hammershøj er ligeledes noteret som tilhørende Søren Sørensen. Hovedgården Viskum opkøber bøndergods i Hammershøj I midten af 1600 tallet købte ejeren af Viskum, Erik Lunov, en del bøndergods i Hammershøj. Efter Erik Lunov havde Viskum forskellige ejere, - indtil 1695 var amtsforvalter Søren Sørensen ejer af Viskum. Hovedgården Skern blev ejer af Hammerhøj bøndergods Søren Sørensen kom i gæld til kongen, og det bevirkede, at kongen i 1695 gjorde udlæg i gården Viskum. Og i 1696 solgte kongen Viskum med tilhørende bøndergods til Bendicta Margrethe Brochdorph, enke efter Jørgen Skeel til bl. a. Ulstrup og Skern (Kronens Skøder 1696, 24. marts.). Bøndergodset i Hammershøj bestod af 5 gårde, og heriblandt den ovenfornævnte dobbeltgård, der ved handlen benævnes Bundgaarden. Dette bøndergods lå i de næste 125 år indtil 1821 til hovedgården Skern. Det er kun den ene af gårdene der ved handlen i 1696 er angivet med et navn: Bundgaarden (hartkorn 14-2-0-½.). Denne gård var en dobbeltgård, dvs. delt i 2 gårde med hver sin fæster, som det ses ved 1688-matrikel. I jordebogen over Skern hovedgårds tilliggende bøndergods kan vi gennem 1700 tallet følge dobbeltgården. Den bliver nu angivet som 2 ejendomme, med hver sit hartkorn og med hver sin fæster. KILDE FÆSTER HARTKORN Skjern Jordebøger 1747 Skjern Jordebøger 1758 Skjern Jordebøger 1764 Jens Nielsen 7-1-0-¼ Peder Nielsen 7-1-0-¼ Jens Nielsen Rugkræmmer 7-1-0-¼ Niels Krog 7-1-0-¼ Jens Nielsen 7-1-0-¼ Niels Christensen Krog 7-1-0-¼ Nu vil vi følge den ene halvgård (matr. nr. 6) De to halvgårde har hver deres historie og fremover vil vi her følge den ene af Bundgårdens halvgårde,
den der senere får navnet: "Lottrupgård". Det drejer sig om den halvgård, hvor Jens Nielsen har været fæster. Den anden halvgårds historie kan ses under matr. NH nr. 5. 1724-1766 Fæsteren Jens Nielsen og (1) Maren Mortensdatter (2) Maren Jakobsdatter Ovennævnte fæster Jens Nielsen overtog [ca. 30 år gl.] fæstet efter Axel Pedersen, der døde i 1724. Han overtog ikke blot fæstet, han giftede sig også med Axel Pedersens enke, Maren Mortensdatter [hun var ca. 40 år gl.] og blev derved stedfar til 5 børn: Maren Axeldatter 14 år, Morten Axelsen 7 år, Kirsten Axelsdatter 6 år, Bodil Axelsdatter 4 år og Giertrud Axelsdatter 8 uger gammel. Jens og Maren lever sammen i 32 år indtil Maren Mortensdatter dør i 1756, 73 år gammel. Ved skiftet efter Maren Mortensdatter ses det, at Jens Nielsen og Maren ikke har fået nogen fælles børn og endvidere, at de fem børn af Marens første ægteskab alle er bosat i Hammershøj eller nærmeste omegn. Jens Nielsen, der nu er godt 60 år, gifter sig året efter med den knap 30-årige Maren Jacobsdatter. Med den unge kone får Jens Nielsen tre børn: Jakob, Maren og Niels. 72 år gammel dør han i 1766 og bliver begravet den 13. september. 1766-1800 Fæsteren Axel Nielsen og (1) Maren Jakobsdatter (2) Anne Møllers Efter Jens Nielsens død sidder enken Maren Jakobsdatter tilbage på fæstegården med de tre børn på 8, 7 og 3 år. Hun ser sig om efter en mand, der kan overtage fæstet og føre fæstet og familien videre på fæstegården. Valget falder på Axel Nielsen [27 år gammel]. Trolovelsen finder sted en måned efter at enken har begravet sin tidligere mand, hvorefter brylluppet står den 7. november 1766. Maren og Axel får tre børn: Kirsten, døbt 4. juni 1769 - Maren, døbt 11. juli 1773 - Jens, døbt 15. september 1776. Ved folketællingen sommeren 1787 er der disse personer på fæstegården: Folketælling den 1. juli 1787 Axel Nielsen Husbonde 48 år Maren Jakobsdatter MadModer 58 år Kirsten Axelsdatter datter sidste ægteskab 18 år Maren Axelsdatter datter sidste ægteskab 15 år Jens Axelsen søn af sidste ægteskab 11 år Maren Jakobsdatter døde den 27. august 1787, 55 år gammel, "efter 5 års rørelse" som der står i kirkebogen. Ved skiftet efter Maren Jakobsdatter er det noteret at faderen ønsker at sønnen Jens overtager fæstet, når han bliver voksen. Ved de foregående fæsteskifter i 1724 0g 1766 har det aldrig været sådan at søn har fulgt efter fader som fæstebonde. Det har været den unge enke efter fæstebonden der har hentet en ægtemand udefra til at overtage fæstet. Det mønster vil Axel Nielsen bryde og sikre, at det bliver hans søn, der skal efterfølge ham som fæstebonde. Axel Nielsen (48 år gammel) sidder nu som enkemand på fæstegården og da der samtidigt er en enkekone, Anne Møllers, (52 år gammel) i Hammershøj bliver de to enige om at flytte sammen. Trolovelsen finder sted den 4. december godt 3 måneder efter begravelsen af Aksel Nielsens første kone. Brylluppet står den 20. februar 1888. Axel og Anne lever nu sammen på fæstegården indtil denne overtages af Axels søn Jens Axelsen omkring århundredskiftet. Mens Axel Nielsen var fæster på gården oplevede Neder Hammershøj meget store forandringer omkring det daglige liv i landsbyen - nemlig: udskiftning af jordene. Hidtil havde bøndernes marker været drevet i et dyrkningsfællesskab, men nu blev dette fællesskab ophævet og gårdene fik deres marker samlet, så man ikke længere behøvede at aftale arbejdet i marken med de øvrige bønder. Læs om udskiftningen i Neder Hammershøj. Som Axel Nielsen meddelte ved skiftet efter hans første kone skulle sønnen Jens Axelsen overtage fæstet, når han blev voksen. Dette fæsteskifte må nu ske ved århundredskiftet. Axel Nielsens sidste år Fra folketællingen 1801 ved vi at Axel Nielsen opholdt sig på aftægt hos sønnen Jens og hans kone Anne. Det fremgår ikke at Axels kone Anne Møller opholder sig samme sted. Anne Møller er først noteret i kirkebogen som død i 1807. Her står, at hun døde som 72'årig efter langvarigt sygeleje. Den samme kirkebog fortæller, at aftægtsmanden Axel Nielsen gjorde en ung pige gravid og blev far til et drengebarn. Pigen var en datter fra Kringelhougård, her opholdt den nyfødte dreng sig også indtil han
døde af børnekopper nogle måneder gammel. Børnekopper raserede her på egnen, og var skyld i mange dødsfald blandt børn. Aftægtsmand Axel Nielsen døde den 13. februar 1823 83 år gammel af "alderdoms svaghed". 1800-1820 Fæsteren Jens Axelsen og Anne Nielsdatter Jens er 24 år og han bliver midt på sommeren 1800 gift med Anne Nielsdatter (søster til sognefoged Peder Nielsen, der også er forlover ved brylluppet. Se Hyldemosegård). Jens er nu klar til at sætte sig for bordenden i fæstegården. Folketælling den 1. februar 1801 Jens Axelsen Husbonde 26 år Anne Nielsdatter hans kone 27 år Axel Nielsen Mandens fader får ophold af gården 63 år Jacob Jensen Tjenestekarl 18 år Jens Axelsen og Anne Nielsdatter blev i de første årtier af 1800-tallet forældre til en børneflok. Jens Axelsens og Anne Nielsdatters børn Maren Jensdatter * 31.07.1801 Niels Jensen * 15.03.1806 Axel Jensen * 09.09.1808 Jens Jensen * 14.08.1811 Mette Kirstine Jensdatter * 24.05.1813 - Død som spæd Nielsine Jensdatter * 15.07.1816 Ejeren af Skern, der ejede fæstegodset i Hammershøj, gik fallit og blev sat under administration, og en kommission blev sat til at sælge fæstegodset. De 4 Skern-fæstegårde i Neder Hammershøj blev solgt af "auctionsretten" den 14. juli 1823. Gennem et par mellemmænd købte Jens Axelsen fæstegården den 23. marts 1820, men han sælger den straks videre til Christen Mikkelsen, gårdmand i Hammershøj. Jens Axelsens sidste år I 1832 den 22. november døde Jens Axelsens kone Anne Nielsdatter, 59 år gammel. Året efter gifter den 60-årige Jens Axelsen sig med den 35-årige Ellen Pedersdatter, tjenestepige fra Vorning, og året efter bliver de forældre til en pige Ane Jensdatter. Jens Axelsen dør som 88-årig den 29. januar 1960.??? 1820-1842 Christen Mikkelsen og Kirsten Nielsdatter 1842-1880 Ole Christian Lottrup og Jens Ring Lottrup og I 1879 foretager Jens Ring Lottrup en udstykning hvorved en parcel af gårdens jorder øst for bygningerne fraskilles. På denne parcel 1880-1906 Niels Jessen Hansen og Else Marie Nielsen
1907-1950 Anton Mikkelsen og Nielsine Kristensdatter Marius Mikkelsen og Christine Christensen