Min Sri Lanka Billedbog



Relaterede dokumenter
ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Sri Lanka. Sri Lanka, Unawatuna stranden. Telefon Uimodståelige Sri Lanka - Unawatuna og det Indiske Ocean

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Sri Lanka ad nye veje Mod nord og øst på den smukke ø

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

Sri Lanka - Cykelferie på Sri Lanka

Cykelferie i det nordlige Sri Lanka

Safari og badeferie i Kenya

Safari i Tsavo & Amboseli og badeferie v. Kenya-kysten

På opdagelse i Dansk Vestindien

Angra dos Reis. Seatravel, Mejlgade 46 B, 8000 Århus C, ,

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

BADEFERIE PÅ TRAVELLERS BEACH HOTEL

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

København d. 9 marts Fantastisk golfrejse

Khanom en af Thailands mest velbevarede hemmeligheder

SRI LANKA I VINTERFERIEN 2014

Royal Palm****** Le Victoria**** Royal Palm ****** 6

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Postillion Hotel Dordrecht

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Tanzanias sydlige højdepunkter

Grand Hotel Bernardin

Floridas forlystelsesparker og strande

MiniThai - En rejse tilbage

Familieferie i Orlando, Florida

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Egon Hotel Hamburg City

16.690,- 15 DAGES TUR - ØST THAILAND MED 2 Ø-OPHOLD OG CAMBODIA TUR. Pris fra kun

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Sri Lanka august 2012, Peter, Kirsten og Helge

Postillion Hotel Haren-Groningen

Uganda Perler På Stribe

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Nedgangen i Polonnaruwa

Hotel Zagreb. Afslapning, smuk natur og spændende kulturoplevelser ved Kroatiens kyst. Hotel Zagreb. Hotellet tilbyder

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Dag 1 Fort de France, Martinique - Frankrig 23.00

Tanzanias hemmeligheder

GRUPPEREJSE - HUA HIN - KONGERNES BY

Terme Catez - Hotel Catez Ferieparadis for hele familien

Velkommen til Hotel San Pietro!

Sri Lanka rundrejse Det genfødte paradis

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Sri Lankas Højdepunkter

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Hotel Nuova Italia Hotel med udendørs pool nær søerne Lago d'orta og Lago Maggiore.

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Tag på safari med børnene

Velkommen til H+ Hotel Goslar

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Vi har i år valgt at holde gruppen størrelse nede for at sikre, at alle får den bedst mulige oplevelse. Derfor er der kun 6 pladser pr. afgang.

Mandag d. 1. oktober.

Sri Lanka. Sri Lanka og Maldiverne. Telefon Kulturelle og eventyrlige oplevelser på Sri Lanka - afslapning på Maldiverne

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Kenya & Tanzania, Østafrikas højdepunkter

De Bonte Wever Assen.

Burma - cykelferie i Myanmar

CWT MEETINGS & EVENTS

Sri Lanka - læserrejse Kultur, natur og hvaler

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Nordøen i autocamper. Kontakt os. 16 dage. Ring

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

firsttimers travel guide NEW YORK

Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder.

Paradis & Kongebyer. Tag med på en eventyrlig rejse til gamle kongebyer, templer, teplantager, elefanter, paradis og palmestrande i Det Indiske Ocean

KØBENAVN 25. april 2 maj BILLUND 25. april 2 maj

Aktiv i østlige Canada

Elefanter og Paradis. 18 dages eventyrlig julerejse til Sri Lanka. Oplevelsesrejse til SRI LANKA med

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

DANSK STUDIE CENTER THAILAND & BALI

Fire fantastiske strandvillaer 65 km. syd for Hua Hin.

Overraskelse. Vi kører mod syd og der ligger River Kwai ikke. Nå, men hvad skal vi så se i dag.

Drømmerejsen. Dubai Abu Dhabi Qasr Al Sarab

Best Western Hotel Mannheim City Oplevelser i naturskønne omgivelser og blandt gamle middelalderlevn.

Magiske Thailand. Paradis & Kongebyer 14 dage. Kontakt: Tlf.: grupper@jr.dk læs mere på med dansk rejseleder

SRI LANKA I VINTERFERIEN Rundrejse skræddersyet til Folkeskolens læsere

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Spis en god middag i hotellets restaurant hvor I kan vælge mellem regionale og internationale retter.

Magiske Malaysia 17 dage/15 nætter

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

HERSKABSVILLA I BENALMÁDENA

Dag 3: Blandt år gamle pagoder og Buddhas historiske træ i Anuradhapura

Magiske Thailand. Paradis & Kongebyer 14 dage. Kontakt: Tlf.: grupper@jr.dk læs mere på med dansk rejseleder

Transkript:

Min Sri Lanka Billedbog R E J S E R M E D E T M E N N E S K E L I G T A N S I G T

Nuria Flyansvarlig Pernille Rejsekonsulent Charlotte Administration Kristina Rejsekonsulent Enrico Amd. direktør Idémand Susanne Regnskabschef Velkommen til Else Billetudsendelse Luca Produktchef og Markedsføring Lars Rejsekonsulent Sandra Rejsekonsulent Cria Rejsekonsulent travel Nille Rejsekonsulent Mikael Rejsekonsulent Eva Rejsekonsulent og daglig leder Århus Dorte Bureauchef C&C Travels motto er Rejser med et menneskeligt ansigt. Vore rejser skal være til glæde for vore gæster, ansatte, samarbejdspartnere og befolkningen i de lande, vi rejser til. Vi har derfor tæt kontakt med vore kunder, tilrettelægger rejserne efter lokale forhold, involverer lokale samarbejdspartnere personligt i mødet med vore gæster og engagerer os i hjælpeprogrammer i de lande, vi laver rejser til. Vi håber på denne vis at bringe glæde til alle parter og skabe et inspirerende møde mellem mennesker. Christina Regnskab Karin Rejsekonsulent Mik IT medhjælper Jesper Koordinator Søren IT Andrea Rejsekonsulent

Indhold Sri Lanka...Side 4 Colombo...Side 6 Anuradhapura...Side 8 Polonnaruwa...Side 9 Sigiriya...Side 10 Minneriya nationalpark...side 12 Skolen i Katpakapuram...Side 13 Dambulla...Side 14 Spice Road...Side 16 Kandy...Side 18 Nuwara Eliya...Side 20 Horton Plains...Side 22 Adam s Peak...Side 23 Ella...Side 26 Kitulgala...Side 28 Yala Nationalpark...Side 30 Uda Walawe Nationalpark...Side 32 Unawatuna...Side 36 Hikkaduwa...Side 38 Galle...Side 40 Udflugter fra Sydkysten...Side 41 Negombo...Side 42 Trincomalee...Side 44 Jaffna...Side 46 Kalpitiya og Wilpattu nationalpark...side 47 Wilpattu nationalpark Kalpitiya Negombo Colombo Hikkaduwa Jaffna Galle Anuradhapura Sigiriya Dambulla Kandy Kitulgala Kat pakapuram Minneriya National Park Polonnaruwa Nuwara Eliya Adam s Peak Ella Horton Plains Unawatuna Yala Nationalpark Uda Walawe Nationalpark Mirissa Trincomalee 3

C&C Travels agenter Sri Lanka er som lavet til rundrejser. Inden for overkommelige afstande kan du besøge velbevarede kulturelle seværdigheder fra forskellige årtusinder - fortidens ruiner, kolonitidens mindesmærker og nutidens templer. Du kan opleve bjerge, jungler, teplantager og mange andre smukke landskaber, se elefantflokke og bøfler og så afslutte rejsen ved en af landets flere dejlige strande. Du kan nyde den skønne mad og de dejlige tropiske frugter, alt imens du værdsætter den imødekommende atmosfære, der hersker overalt på øen. Sri Lanka har været regeret af mange forskellige konger, og store kongeriger er kommet og gået. Det første var Anuradhapura kongeriget fra 377 f.kr, og det sidste var Kandy kongeriget, der i 1818 måtte overgive magten til briterne. Både portugiserne, hollænderne og briterne har haft herredømmer i Sri Lanka, men i 1948 blev landet selvstændigt. Efter næsten 25 års selvstændighed skiftede landet i 1972 navn fra Ceylon til Sri Lanka, der betyder den ærværdige ø på Sanskrit. Der bor lidt over 20 millioner i Sri Lanka, hvoraf de buddhistiske singhalesere udgør ca. tre fjerdedele, mens de hinduistiske tamilere udgør det meste af den sidste fjerdedel. Der har gennem tiderne været mange stridigheder mellem de to befolkningsgrupper, men siden 2009 har der heldigvis været fred i landet. Different Discovery Tours er C&C Travels agent i Sri Lanka. Det ledes af de to charmerende brødre Dinesh og Rasith, som har kontor kun et kvarters kørsel fra lufthavnen. Ring til dem døgnet rundt de vil altid gøre deres bedste for dig.

Buddhismen kom til Sri Lanka fra Indien et par hundrede år før vores tidsregning, og munkeordenen (sangha) har eksisteret lige siden. Den srilankanske udgave af buddhismen er præget af traditionelle gudefortællinger, og der er en meget skarp opdeling mellem hvem, der bedes til hvornår. I templerne æres Buddha i håbet om, at den bedende kan opnå åndelig styrke og derigennem et bedre liv i næste reinkarnation, mens ønsker om personlige fordele og goder i dette liv rettes til de traditionelle guder. Ifølge hinduerne blev Sri Lanka skabt af guderne. Vindenes gud Vaya prøvede at blæse toppen af gudernes bjerg, men kæmpefuglen Garuda beskyttede bjerget med sine store vinger. Garuda blev imidlertid træt og sænkede sine vinger et øjeblik - og woosh, vinden ramte bjerget, toppen røg af og landede i havet. De fleste templer findes i de nordøstlige egne. Der er dog også et par hindutempler i Colombo fx Sri Kailawasanathan Swami Devasthanam templet, der efter sigende er det ældste hindutempel i byen. Sri Lanka 5

Nationalmuseet Colombo Sri Lanka har været et vigtigt stoppested på handelsruterne mellem Europa og Østen siden det 5. århundrede, og den naturlige havn er blevet brugt af både romerne, araberne og kineserne. I år 1505 gik portugiserne imidlertid i land og fik lov til at etablere en handelspost på stedet. Herfra er byen vokset, og i dag er Colombo Sri Lankas største by med omkring 5,5 mio. indbyggere. Byen er ikke landets hovedstad det er Sri jayawardenapura Kotte men Colombo er meget pulserende og travl med et mix af moderne og vestlig arkitektur og livsstil. Her er alt fra ruiner og gamle kolonitidsbygninger til glasbelagte skyskrabere. Her er også en herlig strandpromenade, hvor du på den ene side mødes af havet og anden side af storbyen. Et af de steder, befolkningen tager et pusterum fra den hektiske hverdag, er Beira Lake, som er en stor sø med et område på 65 ha. midt inde i Colombo by. Her er der storke og pelikaner, og du kan gå en dejlig tur ved søen eller sejle en tur i den.

Galle Face Hotel Dette hotel fra 1864 er måske det ældste hotel i Colombo. Her er et flot indgangsparti, velholdte græsplæner, en luftig arkade og panoramisk udsigt over havet. Halvdelen af hotellet er stadig bevaret i den oprindelige stil, mens den anden halvdel er blevet moderniseret i forskellige stilarter. Chefmunken Galaboda Gnaneshwara i Gangarama templet. Det kreative Sri Lanka Sri Lankas universiteter og kunstskoler uddanner mange talentfulde moderne kunstnere, og hver aften udstiller nogle af dem deres billeder og skulpturer i den offentlige park Viharamahadevi i Colombo. Gå her hen en aften og se, hvad Sri Lankas kommende store kunstnere har at byde på, og hvis du vil se noget af de mere etablerede kunstnere, så besøg et af byens mange fine gallerier, fx Barefoot Gallery, som nok er byens mest avantgarde og har alt fra udstillinger til forestillinger. Er du heldig at være i Colombo i januar, kan du deltage i den store årlige kunstmesse Kala Pola, hvor både aspirerende og etablerede kunstnere viser deres talenter frem. Mount Lavinia Hotel fra 1877 I 1806 byggede den britiske guvernør Sir Thomas Maitland en lille smuk bygning, med elegante hvide søjler, blanke trægulve, udskårne lofter og store vinduer, hvor den kølige brise blæser igennem. Her blev guvernøren besøgt af sin lokale elskerinde gennem 7 år, indtil de blev nødt til at opgive forholdet. I 1877 blev bygningen lavet om til hotel, men du kan stadig fornemme fortidens romantik. Hotellet ligger på et klippeudspring med fantastisk udsigt over havet. 7

Anuradhapura Ruwanwelisaya blev bygget af Kong Dutugemunu i år 140 f.kr. og er en af de største stupaer i verden. Anuradhapura kongeriget var det første rigtige kongerige i Sri Lanka. Det eksisterede fra år 377 f.kr.til år 993 e. Kr. og blev ledet af kong Pandukabhaya. Han havde hovedsæde i byen Anuradhapura, der blev grundlagt omkring et figentræ, der efter sigende stammer fra en stikling fra det træ, under hvilket Siddhartha Gautama opnåede indsigt og blev (en) buddha. Træet står der endnu og er altså over 2.000 år gammelt! Der findes mange flot bevarede ruiner af bygninger i Anuradhapura, herunder 8 hellige steder, der efter sigende blev besøgt af Buddha. De er spredt ud over et stort område, så du skal tage de gode travesko på! Thuparama Dagoba er den ældste buddhistiske stupa i Sri Lanka. Den er formet som en klokke og blev bygget til at huse et af Buddhas kraveben! Det ældgamle træ. Lovamahapaya var en enorm bygning, der blev bygget ovenpå 40 rækker à 40 søjler dvs 1.600 søjler i alt! Det siges, at den var 9 etager høj og var belagt med koraller, ædelsten og bronzetag!

Polonnaruwa I Gal Vihara templet er fire store buddhaer skåret ind i en klippe. Da det indiske Chola dynasti invaderede og erobrede magten i Sri Lanka i ca. 1.000 f.kr., blev Anuradhpura ødelagt. Chola kongen Rajarajan byggede derfor et hovedsæde i Polonnaruwa, hvorfra magten blev styret indtil ca. 1.310 f. Kr. Den konge, der satte det største præg på byen, var kong Parākramabāhu, der herskede fra 1153 til 1186. Han er berømt for at have sagt at ikke engang en smule vand, der kommer fra regnen, må løbe ud i havet uden at have gjort nytte for mennesker. Han byggede kunstige søer og store vandingsanlæg, reformerede også hæren og samlede de forskellige buddhistiske ordener til én. Alle de gamle bygninger er samlet på et lille område, så det er nemt at besøge dem alle sammen. Vattadage blev oprindeligt bygget til at huse Buddhas tand (der nu opbevares i et tempel i Kandy). 9

Sigiriya Paladset på toppen af Løveklippen Et af de mange berømte fresco malerier Et af verdens vidundere...? Tag på ballontur ved løveklippen.

Sigiriya eller Løveklippen er en ca. 200 meter høj klippe, hvor en af Sri Lankas tidligere konger, Kong Kasyapa, opførte et kæmpe palads på toppen omkring det 5. århundrede. Det gjorde han, da han havde taget magten ved et kup og frygtede repressalier. Her er en fæstning, et palads, smukke haveanlæg, springvand og skulpturer. Al dette nyttede dog ikke noget, og kongen blev styrtet i år 495. Der løber en trappe hele vejen op ad klippen, nogle gange mellem, under eller over klippeudhæng og formationer. På vejen blev der for mere end 1000 år siden malet fine freskoer af kvinder - kongen kunne godt lide damer og havde mere end 500 koner... Det er en hård tur op, men udsigten fra toppen er så smuk, at det næsten ikke er til at bære. Du ser de gamle bygningers konstruktion, og udsigten rækker milevidt trætoppe, jungle, bjerge - uspoleret natur så langt øjet rækker. Sigiriya Village Sigiriya Village er et smukt og fredeligt hotel, der ligger midt i skønne omgivelser i en naturpark. Hotellet ligger kun 5 minutters kørsel fra Sigiriya Rock. Aliya Resort & Spa Aliya Resort & Spa er et splinternyt moderne og flot hotel i smukke grønne omgivelser og fantasisk udsigt til Sigiriya Rock. Hotellet ligger 30 minutters kørsel fra Sigiriya Rock. 11

Minneriya Nationalpark Et par af de mange forskellige fugle i parken. Minneriya Nationalpark består af grønne skove og kratområder og er hjem for sambarhjorte, leoparder og elefanter. Hovedattraktionen i parken er den antikke Minneriya vandtank fra det 3. århundrede BC, som i løbet af tørsæsonen er et utroligt sted at observere badende og græssende elefanter og store fugleflokker b.la. storker og skarver, som kommer for at fange fisk. Her er også over 400 fuglearter, også nogle som kun findes i Sri Lanka, fx srilankanske junglehøns, den srilankanske hænge-papegøje og srilankanske grå næsehornsfugle. På en safaritur i parken, kan du være heldig at komme helt tæt på de mange vilde og smukke dyr!

Skolen i Katpakapuram C&C Travel og vores gæster støtter en tamilsk skole i det nordlige Sri Lanka ca. 3 timers kørsel nord for Kandy. Skolen ligger ved landsbyen Katpakapuram som oprindeligt var en midlertidig flygtningelejr, men som krigen trak ud, blev det til en permanent landsby. Der bor næsten 1.500 tamilske familier i landsbyen, og skolen har 130 elever og 8 lœrere. I første omgang byggede vi i 2009 en komplet skolebygning med fire klasseværelser. Indtil da havde skolen ikke faciliteter til alle, og mange børn blev derfor undervist under et stort trœ i skolegården eller på plænen under åben himmel (og mange blev slet ikke undervist). Løbende har vi støttet med ny legeplads, udbyggelsen af brønden, skoletasker, nye pigetoiletter mm. Siden 2010 har skolen modtaget Operation Julepakke, hvor hver elev modtager for ca. 250 kr. mad og skoleudstyr i december måned sponsoreret direkte af C&C Travels gæster. 13

Dambulla Dambulla er det største og bedst bevarede tempelkompleks i Sri Lanka. Templerne blev bygget ca. 100 år før vores tidsregning, og der er stadig et kloster her. I en grotte er der 48 store Buddha figurer, i en anden er der endnu flere. Nogle er af træ andre af mursten, nogle er yndefulde, andre ikke. En af dem er en liggende Buddha, som er næsten 14 meter lang. I en af grotterne er loftet malet med smukke freskoer. Det er et smukt men også højtideligt og værdigt sted. Mange srilankanere knæler og beder en lille bøn.

Aukana Aukana Buddha statuen ikke langt fra Dambulla er en imponerende 12 meter høj statue fra det 5. århundrede. Tidligt om morgenen kommer munke hertil for at lægge blomster og bede. Keramik Siden 1.200 år før vores tidsregning er der blevet lavet lerpotter i Sri Lanka. Hver landsby havde en pottemagerfamilie, der først og fremmest fremstillede nyttige krukker og beholdere. Men der blev også lavet krukker til dekoration, og i dag vedligeholdes pottemagerkunsten både i landsbyernes værksteder og i storbyens gallerier. 15

Kakaotræ Gummitræ Spice Road Spice Road er en strækning på ca. 5 km på vejen mellem Dambulla og Kandy. Her er der hundredvis af små landbrug, der dyrker alverdens naturmediciner lavet på krydderier og planter. Klimaet her i ca. 1.000 meters højde er ideelt, temperaturen er moderat, jorden er god - alt kan vokse her! Sri Lanka har flere tusind års lange traditioner for helse, og der fremstilles naturlige lægemidler mod næsten alt! Du kan stoppe og besøge en af de mange haver og købe det, du har brug for.

Kanel Cricket Cricket er den mest populære sport i Sri Lanka, og nu er landet en af verdens bedste cricket nationer. Det er et af de kun ti lande i verden, der spiller med i de anderkendte Test cricket kampe. Kaneltræet kommer fra Sri Lanka, og selvom der nu dyrkes kanel i mange andre lande, er den srilankanske kanel stadig den bedste. Der bliver dyrket 8 forskellige kanelsorter på Sri Lanka, og næsten det hele eksporteres. Der er dog noget tilbage på øen, og mon ikke der er lidt plads i kufferten til lidt ægte frisk kanel? Ægte kanel er faktisk sundt, fordi det har en blodsukkerstabiliserende effekt, og derfor er yderst gavnlig for såvel fordøjelse som hukommelse. Juveler Det siges, at Kong Solomon gav dronningen af Saba en rubin fra Sri Lanka, Marco Polo beundrede Sri Lankas smukker juveler, og den store safir i den britiske krone kommer fra Sri Lanka. Sri Lankas blå safirer er verdens flotteste, og her er også mange andre flotte juveler i undergrunden - rubiner, topaser, ametyster og mange flere. Vil du læse en god bog? Vil du læse en god bog skrevet af en srilankaner, så køb bogen Chinaman af Shehan Karunatilaka. Bogen har vundet flere internationale priser, og selvom det er en skønlitterær bog om en afdanket sportsjournalists forsøg på at skrive en bog om en af Sri Lankas allerstørste cricket-spillere, giver den et godt indblik i landets historie og nutid. En glad elev Næsten alle srilankanere kan læse og skrive, og kun et par enkelte procent bliver ikke færdige med skolen. Det giver en rigtig god grobund for landets udvikling 17

Kandy Kandy er Sri Lankas næststørste by og ligger mere eller mindre midt på øen. Kandy ligger smukt ved Mahaweli floden omgivet af bakker og er centrum for meget af landets kultur. Festivalen er en tak til guderne og fejres bl.a. med kæmpestore elefantparader og ved at Buddhas Hellige Tand bliver båret gennem gaderne. Til hverdag holder Buddhas Hellige Tand til i et smukt tempel og bliver kun vist frem hver 4. år. Kandy Lake blev bygget af Sri Lankas sidste konge i 1807. Den lille hovedgade i Kandy.

Queen s Hotel Peradeniya Botaniske Have Queens blev bygget i 1841 og er et gammelt, fint om end lidt slidt hotel. Alt på hotellet er ægte, stedet oser af historie. Her er en dejlig pool, og det ligger perfekt i centrum af byen lige overfor det store tempel og med udsigt over søen. Elefantbørnehaven I Pinnawalla er virkerlig et besøg værd Temple of the tooth Traditionelt er trommer blevet brugt i ceremonier, i templerne og som kommunikationsmiddel. I dag spilles der også bare for underholdningens skyld. Den mest kendte form for trommespil kommer fra Kandy og har ry for at være et af de højeste og mest sprudlende i verden. Cinnamon Citadel Cinanmon Citadel et meget flot hotel, der ligger lige uden for byen i dejlig fredelige omgivelser lige ned til floden. Du kan tage en forfriskende dukkert i den dejlige pool eller bare sidde og nyde udsigten over den flotte flod med en frisk juice fra baren. Embekke Devalaya templet fra det 14. århundrede ligger lidt uden for Kandy og er berømt for sine træudskæringer. Området omkring Kandy er ideelt til trekking fx til de høje Knuckles bjerge, den frodige Udawattakale skov eller til det historiske Balana fort, hvor Kandy kongeriget med succes forsvarede sig imod portugiserne. 19

Tag på vandretur og få et godt udsyn over byen og området fra Sri Lankas højest beliggende landsby Shanthipura Nuwara Eliya Den klassiske engelske by Nuwara Eliya blev grundlagt af englænderen Samuel Baker i 1846 og var en hill station for rige englændere og officerer. Her blev der spillet golf, polo og cricket og jagtet ræve i det kølige klima. Byen bærer stadig præg af kolonitiden, og her er mange gamle smukke huse i ægte engelsk stil. Nuvara Eliya Golf club åbnede i 1891 og har ikke ændret sig meget siden. Banen ligger ufatteligt smukt, og det hyggelige klubhus oser af historie. Byens postkontor 20

Ceylon Te I 1867 begyndte britiske James Taylor at dyrke te på Loolecondera plantagen, og inden for få år var eksporten af te til London oppe på næsten 25.000 tons om året. Taylor udviklede sammen med en vis Hr. Thomas Lipton tedyrkeriet på Sri Lanka. I dag kommer ca. 20 % af verdens te fra Sri Lanka, hvor der siges at være over 3.000 tefabrikker. Windsor Hotel Windsor Hotel er et udmærket hotel beliggende centralt i byen, tæt på butikker, restauranter og et lille marked. Der er en tilhørende sød lille have bagtil og en solterrasse med udsigt udover byen. I Sri Lanka koges teen sammen med mælk og sukker. Grand Hotel Grand Hotel var den engelske guvernørs bolig, der er lavet om til et smukt og charmerende hotel fyldt med atmosfære og sjæl. Nyd eftermiddagsteen i den smukke salon eller i den skønne have, hvis vejret tillader det. 21

Horton Plains Kør fra Nuwara Eliya til Ella med tog en 3 timers tur, som er meget smuk. Horton Plains Nationalpark, som ligger 32 kilometer fra Nuwara Eliya, er et beskyttet naturområde i det centrale højland, med bjerge, bakker, vandfald og store græsarealer, som gør det til en perfekt destination for at trekke. Her kan du opleve Sambar hjorte og mange unikke fuglearter. Men parkens allerstørste attraktion er dog Worlds End en kæmpe klippe, hvorfra der er 870 meter ned og en fantastisk udsigt over landskabet. Men check lige vejret, før du tager af sted, da der kan være tåget. Udkig over Worlds End Sambarhjort Trekking på Hortons Plains

Adam s Peak Adam s Peak, også kaldet Sommerfuglebjerget, er et 2.243 meter højt bjerg i det centrale Sri Lanka. Bjerget anses for at være helligt, og hvert år valfarter tusindevis af pilgrimme hertil. På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, der ligner aftrykket af en stor fod. Både kristne og muslimer hævder, at det er Adams fodaftryk, mens hinduer mener, at det er Shivas, og buddhisterne holder på, at det er Buddhas. Fodaftrykket bliver i dag passet af buddhistiske munke, men pilgrimme af alle religioner kommer her for at bede. Turen op ad de 3.306 trin tager ca. 3 timer, og de fleste vælger at gøre dette i tusmørket før daggry for at se solopgangen fra toppen. Der er gadelamper langs trappen hele vejen op, så du kan se, hvor du går, og der er også boder undervejs, hvor du kan købe lidt at drikke eller spise. Det er en hård tur, men alle anstrengelserne værd! Synet ved solopgang er bevægende, og du kan næsten ikke undgå at blive momentært religiøs eller overtroisk af det. 23

Mennesker du

25

Bjergbyen Ella Ella er en lille by med ca. 1.000 indbyggere, der ligger smukt i bjergene omgivet af toppe og dale, vandfald og teplantager. Fra Ella kan Du kigge ud gennem Ella Gap, en dal mellem bjergene der åbner sig op sydover. Det er en af de mest berømte - og måske smukkeste - udsigter i hele Sri Lanka. Ella er et perfekt udgangspunkt for vandreture og trekking i den skønne natur. En af de bedste trekkingture er på ca. 2 timer hen til Little Adam s Peak et af bjergene i nærheden.

Sky Green Resort Sky Green Resort er et pænt hotel med en fantastisk udsigt ud over området omkring Ella. Der er kun 15-20 minutters gang til bymidten. Nine arch bridge Sovende Buddha statue i Rawana grotten Heavens Edge Heavens Edge er et flot og moderne hotel med en utrolig smuk udsigt udover Ellas bjerge og naturskønne omgivelser. Hotellet ejes er en ældre mand, som i mange år har haft et hotel nede i dalen og sparet op til at bygge sit drømme hotel. 22 27

Kitulgala Kitulgala er en mindre by i den vestlige del af Sri Lanka omgivet af frodig jungle. Filmen The Bridge on the Rver Kwai, en kendt engelsk film om 2. verdenskrig fra 1957, blev optaget i området ved Kelani floden. På selv samme flod, kan du white water rafte, og efter sådan en tur kan du tage hen på en af de små restauranter langs floden og spise en omgang god rice and curry. Du kan også tage på vandretur igennem junglen sammen med en guide, og se flotte bananpalmer, gummitræer og sagopalmer, der producerer det meget søde sukker kaldet jaggery. Du kan tage på cykeltur gennem junglen til den over 30.000 år gamle Belilena grotte. Her er der fundet skeletter, der er ca. 32.000 år gamle, men i dag bor der kun flagermus i grotterne. Indgangen til grotten ligger smukt oppe på 2 kilometers højde, og du har en fantastiske udsigt over junglen og gummiplantagerne.

Tent Camp Tent Camp ligger smukt ved floden og er et simpelt men dejligt sted midt i naturen. Hvis du er fugleinteresseret, kan du tage på særlige fugleture. 29

Yala Nationalpark Yala Nationalpark er et af de største naturreservater i Sri Lanka. Her er leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin, aber og mange forskellige slags fugle. Tag på en tidlig morgensafari. Kør rundt i det grønne græs imellem de høje træer i en 4X4 og hold spændt udgik efter dyrene. Når du ser dem, er det som en gave fra himmelen. Tænk at så smukke og elegante dyr virkelig findes!

Hotel Chandrika Chandrika Hotel er et super dejligt hotel, der ligger en halv times kørsel fra nationalparken. Her er en smuk have og en vidunderlig pool. Cinnamon Wild Cinnamon Wild er et meget flot lodge, der ligger lige ved siden af nationalparken. Dejlige værelser og flot pool. 31

Uda Walawe Nationalpark Walawe Nationalpark er kendt for sine elefanter. Her er der ægte savanne, og elefantflokkene bevæger sig gennem græsset fra det ene vandhul til det andet. I tørsæsonen er det ikke usædvanligt at se flokke på over 200 elefanter, og selv i regnsæsonen kan du være sikker på at se flokke på over 20 elefanter. Parken har selvfølgelig også andre dyr og fugle, men elefanterne tager suverænt hovedsædet.

Centuria Hotel Centuria Hotel er et stort, rimelig moderne, hotel med en skøn pool og pæne værelser. Det ligger lidt væk fra parken. Det er ved vandhullerne, man ser bøfler og elefanter. 33

5 stjernet service

Rejs med Qatar Airways og C&C Travel til Sri Lanka

Unawatuna Unawatuna er en hyggelig lille kystby. Det er en fiskerlandsby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter, og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt, beskyttet af et koralrev, hvilket gør, at vandet er meget roligt. Der er masser af fisk og skildpadder i havet udfor stranden. Ved en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer og overalt mødes du af et smil og imødekommenhed. Gå en tur hen til strandens vestlige side, til Sunset Point - en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet.

Nooit Gedacht Heritage Hotel Nooit Gedacht Heritage Hotel er C&Cs favorithotel i Sri Lanka. Det er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1780. Bygningen blev brugt til officielle pligter indtil 1895, hvor det blev købt af den nuværende ejers, Mr. Para, tiptipoldefar. Her er 20 nybyggede værelser, der ligger i en 2 etagers bygning rundt om en dejlig pool. Alt er holdt i enkel kolonitidsstil, her er en charmerende stemning og en dejlig grøn have med masser af fugle. Det ligger ca. 10-15 minutter gang fra stranden. Flower Garden Flower Garden er et hyggeligt, lille hotel, der ligger ca. 500 meter fra stranden. Thaproban Beach House Thaproban Beach Hotel er et skønt lille hotel, der ligger lige ned til stranden. 3743

Hikkaduwa Hikkaduwa er en lille hyggelig badeby med masser af restauranter, små kiosker og butikker, hvor du kan købe malerier, træfigurer, smykker og tøj. Der er to meget forskellige strande i området omkring Hikkaduwa. Hikkaduwa strand er stille og rolig med dejligt sand, og fordi stranden er beskyttet af et koralrev, er vandet lavt og derfor ideel til børnefamilier. Narigama stranden Den 4 kilometer lange Narigama strand er livlig, bølgende og bred. Her kan du surfe eller spise en frokost på en af strandens mange restauranter.

Hotel Scandinavia Hotel Scandinavia er et hyggeligt, mindre hotel med 17 værelser. Stedet blev designet og bygget i 2012 af Sujatha Christensen, en dansk srilankaner, deraf hotellets navn, og derfor er der også et strejf af Skandinavien over indretningen. Her er en hjemlig atmosfære, og når Sujatha i vintermånederne er der, står hun altid parat til at hjælpe og fortælle om stedet og områdets mange muligheder. Værelserne er simple, men de er rene. Her er også en dejlig swimmingpool. Coral Sands Hotel Coral Sands ligger lige ved Hikkaduwa strand. Her er et dejligt pool-område og gode værelser. Chaya Tranz Chaaya Tranz Hikkaduwa er et lækkert hotel, der ligger lige ved Hikkaduwa stranden på en lille halvø. Kæmpe pool, spa på taget og dykkercenter. 39

Galle Galle var tidligere den vigtigste havn i Sri Lanka og havde sin storhedstid under hollænderne i det 18. århundrede. Byen er stadig den vigtigste by i det sydlige Sri Lanka og tiltrækker både fiskere, handelsfolk og turister. Galle har mange gamle huse fra både den hollandske og den engelske kolonitid, en herlig gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen, og det største europæisk byggede fort i Asien. I Galles små gader finder du både kunstgallerier, antikvitetsforretninger, butikker, barer og smarte restauranter. Gå en tur på fortets mure

Udflugter fra Sydkysten Mulkirigala Rock Temple Mulkirigala Rock temple også kaldet lille Sigiriya er et smukt tempel, der ligger på toppen af en klippe ikke langt fra kysten. Du skal gå 553 trin op ad en trappe, hugget ind i klippen for at komme derop. Masker Masker har i mange århundrede været brugt i Sri Lanka til historiefortælling. Folk brugte det bl.a. til at drive det onde væk, tilbede ånder og i helbredelsesceremonier. Masker produceres stadig til disse brug, men også til kommercielt salg, specielt i området omkring Ambalangoda ca. 25 km. op ad kysten fra Galle. Besøg her Ariyapala maskemuseet. Havskildpadder Besøg Skildpaddefarmen (Sea Turtle Farm) i Habaraduwa tæt på Galle, hvor der arbejdes hårdt for at sikre havskildpaddernes overlevelse og fremtid. Cykeltur Tag på en 2 hjulet ekspedition med den super gode guide Chameera. Han kommer herfra og kan tage dig med gennem naturen til små landsbyer og fortælle dig en masse om lokalområdet. Sailatalarama Vihara templet Sailatalarama Vihara templet ligger ca. 7 km. fra Ambalangoda. Her er en imponerende 35 meter lang Buddha statue. Maduganga søen Lidt nord for Ambalangoda er der nogle flotte søer, hvor du kan tage på sejltur, se hvordan man laver kanel og (forhåbentlig) nyde synet af vilde varaner, aber og forskellige fugle. Hvaler Tag på safari fra kystbyen Mirissa og kig efter både hvaler og delfiner. Specielt blåhvaler og kaskelotter er her rigtig mange, og ofte er de ikke langt fra kysten. November til april er den bedste tid at lede efter dem. 41

Negombo Negombo ligger ved en lagune og var en handelspost, da Sri Lanka var under både portugisisk og hollandsk herredømme. Der findes stadig en del bygninger fra kolonitiden i byen, men i dag er Negombo primært en badeby med mange hoteller og resorter langs stranden. Byen er en af Sri Lankas mest liberaliserede og har en meget vestlig livsstil og stemning. Her er også landets næststørste fiskemarked med fisk fra havet og skalddyr fra lagunen. Rani Beach Resort Rani Beach Resort er et forholdsvis nyt hotel, som ligger centralt med direkte adgang til stranden. Hollænderne byggede en kanal til at fragte kanel ud til kysten Portugiserne omvendte mange til den kristne tro.

Spis dig glad Spis dig en mavepine til i ananas, passionsfrugt, granatæble, papaya, mango,rambutan, stjerneæble, guava kokosnød og banan! Ris og karry er den kulinariske kongespise. En stor portion ris med enten kød, fisk eller grøntsager i en herlig krydret sovs, måske lidt chutney og et bjerg af popodums. Det hele spises med fingrene - husk kun at bruge højre hånd - og smager fantastisk! Hoppers er en typisk morgenmad og minder lidt om en madpandekage med eller uden spejlæg. Den populære Kavum kage er god til den søde tand. Lavet af rismel, hvedemel, sukker, kardemomme og måske lidt kokosmælk, og dybstegt i olie minder den mest om en donut uden hul. Her er rigtig meget lækker seafood Prøv en short eat til at stille den lille sult på vejen. Det kan være en krydret kage, en stegt pandekage eller en patty - en slags butterdejsbolle - med fyld af kød, fisk eller grøntsager. 43

Trincomalee Trincomalee eller Trinco, som byen bliver kaldt i folkemunde på Sri Lanka, ligger på østkysten lige ved det Indiske Ocean. Bugten er den 5. største naturlige havn i verden, og i 1900-tallet blev byen derfor betegnet af briterne, som deres allervigtigste koloniale besiddelse. Udover briterne har hollænderne, portugiserne og såmænd også danskerne haft kontrol over den vigtige havneby. Trinco har været en hindu højborg siden før vores tidsregning, hvilket bevidnes af det flotte Koneswaram tempel, der troner over bugten. Men buddhisterne har også været her længe Girihandu Seya Vihara er den måske ældste stupa i verden. I dag er Trinco en forholdsvis stor men hyggelig by med en afslappet stemning. Tæt på byen er der flere lækre strande som fx Nilaveli og Uppuveli, som kommer mest til deres ret i perioden maj til november.