Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 254 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tjekkiets nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Tjekkiets konvergensprogram for 2015 DA DA
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tjekkiets nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Tjekkiets konvergensprogram for 2015 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1, særlig artikel 9, stk. 2, som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2, som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3, som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget, som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse, som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og som tager følgende i betragtning: (1) Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2) På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse udgør tilsammen de "integrerede retningslinjer", som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik. (3) Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling om Tjekkiets nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Tjekkiets opdaterede konvergensprogram for 2014. 1 2 3 EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. COM(2015) 254. P8_TA(2015)0067, P8_TA(2015)0068, P8_TA(2015)0069. DA 2 DA
(4) Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 4, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 5, hvori Tjekkiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. (5) Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at sætte skub i investeringer, fremskynde strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering. (6) Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Tjekkiet for 2015 6. Den analyserede Tjekkiets fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. (7) Den 30. april 2015 afleverede Tjekkiet sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. (8) Tjekkiet befinder sig for øjeblikket under den præventive del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge landets konvergensprogram for 2015 vil regeringen gradvist nedbringe det offentlige underskud til 1,9 % af BNP i 2015 og yderligere til 0,6 % af BNP i 2018. Regeringen har til hensigt at nå den mellemsigtede målsætning for det strukturelle underskud på 1 % af BNP i 2018, men ifølge den genberegnede strukturelle saldo 7 forventes dette mål at blive nået i 2016. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at opnå næsten 41 % i 2015 for derefter gradvist at falde til 40,2 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, er realistisk, og de foranstaltninger, der skal støtte virkeliggørelsen af målene for de samlede underskud fra 2016 og fremefter er tilstrækkeligt specificeret. Der er imidlertid en risiko for, at virkningen af de planlagte foranstaltninger på indtægtssiden bliver mindre end anslået. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes udgiftsbenchmarket at blive overholdt i 2015. Der forventes en vis afvigelse i 2016, idet væksten i nettoudgifterne vil overstige benchmarket med 0,3 % af BNP. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i 2016. På baggrund af sin vurdering af konvergensprogrammet for 2014 og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at Tjekkiet i store træk kan forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Hovedelementerne i den finanspolitiske ramme er på plads. Rækkevidden af den mellemsigtede budgetplanlægning og budgetreglen er imidlertid begrænset, og håndhævelsen har været svag. Et udkast til reformpakke er adskillige gange blevet ændret og forsinket, og dets vedtagelse skal efter planen nu finde sted i 2015. Tjekkiet står stadig over for udfordringer hvad angår langsigtet finanspolitisk holdbarhed, hvilket i høj grad skyldes de forventede stigninger i udgifterne til pension og sundhedsvæsen. Mere gunstige demografiske fremskrivninger har medført visse forbedringer med hensyn til udsigterne for pensionssystemet. Den tjekkiske regering har planer om gradvist at hæve den gældende pensionsalder, men den planlagte ændring på mellemlang sigt er for langsom. Drøftelser vedrørende en ændring af den nuværende ordning for 4 5 6 7 COM(2014) 902. COM(2014) 904. SWD(2015) 23 final. Kommissionen genberegner den strukturelle saldo ud fra oplysningerne i konvergensprogrammet og på basis af den i fællesskab aftalte metode. DA 3 DA
indeksering af pensioner er i gang, men der er endnu ikke vedtaget nogen foranstaltninger. Selvom der er truffet visse foranstaltninger til at forbedre omkostningseffektiviteten og forvaltningen af sundhedssektoren, har fremskridtene på området været begrænsede. De indikatorer, der bruges til at måle resultaterne i hospitalssektoren, viser, at medicinsk behandling ikke altid ydes på omkostningseffektiv vis, mens fordelingen af ressourcer hæmmes af vanskeligheder i forbindelse med indførelsen af et system for godtgørelse af hospitalernes omkostninger. Der er ligeledes tegn på, at de praktiserende læger ikke i tilstrækkelig grad screener patienterne, inden de sendes videre. Offentlige udbud i sundhedssektoren er desværre præget af mange uregelmæssigheder, hvilket tyder på utilstrækkelig vejledning og kontrol. (9) På beskatningsområdet er de største udfordringer at bekæmpe skatteunddragelse og gøre skatteopkrævningen mindre omkostnings- og tidskrævende for både skatteyderne og myndighederne. Tjekkiet har identificeret overholdelse af skattereglerne og bekæmpelse af skatteunddragelse som prioriteter og har taget en række skridt inden for disse områder. Der er indført adskillige foranstaltninger i 2015 vedrørende både direkte og indirekte skatter, ligesom der er planlagt yderligere foranstaltninger for 2016. Compliance-omkostningerne er dog stadigt for høje. Standardisering af beskatningsgrundlaget for den personlige indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag vil kunne medføre en forenkling af skattesystemet, men denne ændring er ikke blevet indført, og der foreligger p.t. ingen planer for, hvordan problemet skal løses. Arbejdet med at forenkle selvangivelsen og øge anvendelsen af forhåndsudfyldte formularer bliver ikke udført systematisk. Fremfor at forenkle momssystemet indførte Tjekkiet en tredje momssats i 2014. Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at nedbringe forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Skatteindtægterne i Tjekkiet beror i høj grad stadig på beskatning af arbejdskraft, og lavtlønnede arbejdstagere, navnlig dem uden børn, er pålagt et relativt højt skattetryk på arbejde. Foranstaltninger, som træder i kraft i 2015, vil i nogen grad nedsætte skatten på arbejde for udvalgte grupper, men vil samlet set have en begrænset virkning. Ejendoms- og miljøskatterne (undtagen brændstof) er fortsat lave, hvilket viser, at det er muligt at flytte beskatningen væk fra arbejde. (10) Hvad angår reformer af de lovregulerede erhverv skete der begrænsede fremskridt i 2014, men den midlertidige nationale handlingsplan, som blev vedtaget i april 2015, indeholder en række konkrete tiltag, som skal forbedre lovgivningsrammerne og fjerne uforholdsmæssige og uberettigede krav. (11) De seneste års indsats for at tackle korruptionsproblemet har været præget af store forsinkelser. Den seneste handlingsplan for bekæmpelse af korruption dækker en række prioriterede områder. Den omfatter lovgivning om finanskontrol, den offentlige anklagemyndighed, finansiering af politiske partier, beskyttelse af whistleblowere og en ny politik for forvaltning af statsejede virksomheder samt en ændring af lovgivningen om fri adgang til oplysninger. Ikke desto mindre lader det til, at indsatsen for at få vedtaget denne lovgivning er begrænset. Vedtagelsen og gennemførelsen af loven om offentligt ansatte og de relaterede foranstaltninger har betydet, at Tjekkiet er begyndt at tackle problemerne med den offentlige administrations effektivitet og stabilitet. De offentlige investeringer bremses af administrative og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med investeringsplanlægning, manglende gennemsigtighed og lang sagsbehandling ved indhentning af bygge- og arealanvendelsestilladelser. I de senere år har en række DA 4 DA
initiativer fokuseret på offentlige udbud, men der er fortsat problemer med gennemsigtigheden. Navnlig offentliggøres offentlige kontrakter stadig ikke i et centralt register. Effektiviteten i offentlige udbudsprocedurer hæmmes af den utilstrækkelige vejledning og oplæring af personalet i de ordregivende institutioner. Kontrollen med systemet er fortsat begrænset. (12) Samlet set er beskæftigelsen p.t. høj, men visse dårligt stillede befolkningsgrupper er stadig underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, herunder forældre med små børn, lavt kvalificerede arbejdstagere, handicappede og romaer. Der er taget visse skridt mod en styrkelse af den offentlige arbejdsformidlings effektivitet. Beskæftigelsen blandt unge mennesker er stigende, og den offentlige arbejdsformidling forsøger at målrette sin indsats mod især de unge. Manglen på gode børnepasningstilbud til overkommelige priser og den begrænsede brug af fleksible arbejdsordninger gør det svært for kvinder med børn at deltage på arbejdsmarkedet. Der er sket en vis udvikling med hensyn til at øge adgangen til børnepasning, men de politikker, der støtter offentlig børnepasning af de yngste børn, er stadig utilstrækkelige. (13) De seneste år er uddannelsesresultaterne i Tjekkiet blevet forbedret, men der er fortsat strukturelle udfordringer. Der har været en stor stigning i antallet af studerende på de videregående uddannelser, men det faldende kvalifikationsniveau blandt unge med en videregående uddannelse vækker bekymring. Det er håbet, at der med den forsinkede reform af de videregående uddannelser, som efter planen skal vedtages i 2015, vil blive indført akkreditering af institutionerne, strengere intern kvalitetssikring og øget profilering af de studerende samt en forbedring af finansieringssystemerne. Der skal rekrutteres flere lærere til den obligatoriske undervisningssektor, men lave lønninger og en negativ opfattelse af erhvervet gør det vanskeligt at tiltrække egnede kandidater. Et nyt karrieresystem, som har til formål at dels forbedre rekrutteringen af lærere, dels forbedre deres faglige udvikling, ventes færdigudviklet i første halvdel af 2015, så det kan indføres i september 2016. Dets samlede virkning vil dog i høj grad afhænge af den tilgængelige finansiering. Der er imidlertid stadig behov for en samlet strategi for evaluering og støtte af de skoler og elever, der klarer sig dårligt. Iværksættelsen af en sådan strategi vil kunne bidrage til at øge effektiviteten og ligheden inden for uddannelsessektoren. Til trods for at regeringen har vedtaget en omfattende uddannelsesstrategi, er der gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gøre uddannelse mere inklusiv. Unge mennesker med en lavere socioøkonomisk baggrund, herunder romaer, har mindre succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end andre. (14) Som led i det europæiske semester har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Tjekkiets økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Tjekkiet har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tjekkiet, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og - retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der afgives som led i det europæiske semester, afspejles i nedenstående henstilling 1-4. DA 5 DA
(15) På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Tjekkiets konvergensprogram, og Rådets udtalelse afspejles især i henstilling 1) nedenfor 8, HENSTILLER, at Tjekkiet i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger med henblik på at: 1. Sikre en finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP i 2016. Yderligere forbedre sundhedssektorens omkostningseffektivitet og forvaltning. 2. Bekæmpe skatteunddragelse, forenkle skattesystemet og gennemføre handlingsplanen for bekæmpelse af korruption. Træffe foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden og effektiviteten af offentlige udbud, herunder ved at oprette et centralt register over offentlige kontrakter, yde mere vejledning og skærpe kontrollen. 3. Mindske den høje skattebyrde på lavtlønnedes indkomst ved at flytte beskatningen over til andre områder. Yderligere forbedre mulighederne for børnepasning til en overkommelig pris. 4. Vedtage reformen af de videregående uddannelser. Sikre passende efteruddannelse af lærere, støtte de skoler, der klarer sig dårligt, og træffe foranstaltninger for at fremme deltagelsen blandt dårligt stillede børn, herunder romaer. Udfærdiget i Bruxelles, den. På Rådets vegne Formand 8 I henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. DA 6 DA