Oktober årg. Nr. 4 P-POSTEN

Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev Efterår 2017

Juli årg. Nr. 3 P-POSTEN

Brugerbladet. Atkærcenteret. April Maj årgang nr. 1. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS

April årg. Nr. 2 P-POSTEN

Oktober årg. Nr. 4 P-POSTEN

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Juli årg. Nr. 3 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Marts årg. Nr. 1 P-POSTEN

Marts årg. Nr. 2 P-POSTEN

Oktober årg. Nr. 4 P-POSTEN

Juli årg. Nr. 3 P-POSTEN

April årg. Nr. 2 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Juli årg. Nr. 3 P-POSTEN

April årg. Nr. 2 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Oktober årg. Nr. 4 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

April årg. Nr. 2 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Vinter 2017/ December - Januar - Februar

bbb Børnebiksen, Oktober Ørbækvej 34, Svendborg, Bulen , Biksen , Banjen

NYHEDSBREV FEBRUAR 2015 Nr års jubilæum for kætterprocesserne i Viborg af Poul Dal

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:


KOMMENDE ARRANGEMENTER

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Fredagsnyt d. 8. juni 2018

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

Dansk Cabby Club Klubblad nr Årgang 02 Indhold:

Generalforsamling

Emilies sommerferieeventyr 2006

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

April årg. Nr. 2 P-POSTEN

NYHEDSBREVET. Nyhedsbrevet september 2017

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

April årg. Nr. 2 P-POSTEN

De 2-3 årige på grøn stue

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

NYT. ÅRGANG 21. MAJ JUNI 2017 nr. 2

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Afslutning d. 31. marts 2014

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Husk Juleafslutning den 15. december kl

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Lindehøj. Åbent Aktivitetscenter

Dans og motion

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyhedsbrev Espe Skole & Børnehave Juni 2018

Oktober årg. Nr. 4 P-POSTEN

Turen til Skagen maj 2019.

Program for sæsonen

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.:

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Optimisten KGGO. Nr. 2 - apr Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og omegn.

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

Nyhedsbrev. uge

FALKEPOSTEN. September

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

Orø Pensionistforening

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

Klubnyt efterår 2014.

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Plejecenter Violskrænten. Grønnegårdens Aktivitetstilbud

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

NYHEDSBREVET. Nyhedsbrevet september 2019

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Sommerferie 2014 Den August

Praktiske informationer

Harmonikaspil. Torsdags dans

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

Lokalcenter Fuglebakken

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

18. december Jeg besøger mormor og morfar - alene!

Temauge og karakterer

Landstrygerne, Varde August 2018 medlemsblad nr. 108

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Velkommen tilbage til skolen!

April årg. Nr. 2 P-POSTEN

Syddjurs Friskoles Ugebrev 45

Vi har en masse dejlige hjælpere, og uden jer, kan vi ikke køre en forening som den her.

Transkript:

Oktober 2013 4. årg. Nr. 4 P-POSTEN ØSTSALLING PENSIONISTFORENING NYHEDSAVIS

PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS Oktober 2013 4. ÅRGANG NR. 4 Kære alle sammen! Nu falmer skoven trindt om land og efterår og vinter stunder til Så gik den sommer - men sikke n sommer. Sol, varme og lys! Det har været noget vi kunne bruge til noget. Det har været rigtig dejligt og vi har vist alle nydt det i fulde drag - og det fortsætter ind i en forrygende skøn sensommer. Nyd det - nyd det mens den er her. Snart er det efterår, bladene falder, vinteren er over os inden vi ved af det - vi går den mørke tid i møde, men vi kan stadigvæk tænke på de gode sommerdage, som nu i den kolde og mørke tid kommer os til gavn. STOF TIL EFTERTANKE.. Det er ikke så længe siden jeg fik et brev fra min søster. Et brev - ja, for nu at være helt ærlig, så var det altså en E-mail - og på computeren! - men et brev var det. Et brev, der lige et øjeblik fik organerne til at sitre lidt i kroppen. NU SKAL I BARE HØRE HVAD HUN SKREV: Folk over 30 burde være døde! Ja, det skrev hun.. Nå da, det må jeg nok sige! Hvad var hun ude på? Hun er da over 30 og det er jeg da også - og mine brødre er det også. Jeg tog mod til mig og læste videre - og fandt så ud af, at hun havde jo nok ret - jeg burde nok være død, men det er jeg da heldigvis ikke - ikke nær! Min søster skrev blandt andet: Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40 erne, 50 erne, 60 erne ja, og til og med tidligt i 70 erne ikke have overlevet. Fordi: Vores børnesenge var malet med bly baseret maling! Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, på døre eller skabe og når vi cyklede bar ingen af os hjelm. Og vi brændte røven på kakkelovnen tidligt om morgenen.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags - ja, jeg husker, at min bror og mig sad i kassen bag i folkevognen og kikkede ud af to små ruder. Og det at sidde på ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse. Eller helt øverst på hølæsset. Vi drak vand direkte fra haveslangen og ikke af flasker. UHA skræk og rædsel! Størstedelen af folk røg som skorstene - uhadada! Vi spiste brød med smør og puddersukker, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege! Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske - ja, og uden at nogen rent faktisk døde af det! Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og vi ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på av av for f..! Og vi kælkede ned ad bakken mod åen og drønede over uden at vide om isen kunne bære. Løb på skøjter helt ud til stranden ja, og videre ud. Vi sejlede på store isflager på det dybe vand. Vi legede med døden uden at vide det. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen - både sommer og vinter - og kom først hjem, når det blev mørkt. Ingen kunne få fat i os hele dagen - ingen mobiltelefon! Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - og hvad det hedder alt sammen - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TVkanaler, ingen videofilm eller DVD, surround sound, mobiltelefoner, hjemme computere eller chatrooms på internettet. MEN vi havde venner! Ja, vi havde. Vi gik ud og fandt dem! Gjorde vi! Vi faldt ned fra træer, hvor der ikke var lovbefalet faldunderlag, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt OG VI OVERLEVEDE STADIGVÆK! Det var uheld - ingen andre kunne få skylden for det - kun os selv. Husker du ikke også uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og uvenner og lærte at komme over det og blive venner igen! Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og snurretoppe, legede røvere og soldater, indianere og cowboys, skød med bue og pil, vi spiste jord og græs!

Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen. Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, og så måtte de gå et år om - frygteligt! Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. OG DU ER EN AF DEM! skrev min søster. Og tror I ikke, at vi alle kan nikke genkendende til det min søster skrev.? Orientering i det foregående kvartal I juli var der sommerferie. Og den blev nydt i fulde drag, og der blev ladet op til efterår og vinter. UDFLUGT Så gentog vi succe en og tog på udflugt sammen med Thorum til Borrislejren og Skjern Enge. Den 20. august kl. 09.00 afgik bussen fra Breum Brugs. En dobbeltdækkerbus var det for vi var rigtig mange, som var med. Turen gik sydvest over til Borrislejren. I Astrup - lige før Borris samlede vi Niels Christoffersens bror Ivar op. Han skulle guide os igennem landskabet SKJERN ENGE m.m. Ved Hovedvagten til Borrislejren stod kaptajn Heine S. Nielsen og tog imod os. Heine er sikkerhedsofficer i Borrislejren og dermed med til at forvalte aktiviteterne i området. Desværre var der skarpskydning i terrænet så vi kunne ikke komme ind i midten - men Heine tog os med på en spændende og smuk tur rundt om terrænet. Vi fik fortalt Borrislejrens historie, terrænets flora og fauna samt terrænets benyttelse. Der var et særdeles smukt vejr, så der var rig mulighed for at få gode oplevelser.

Efter en spændende oplevelse kørte vi til Tarm og spiste en fortræffelig middag på Bechs Hotel. Godt mad - og nok af den - fin betjening. Alt sammen tip top! Så tog Ivar over og gav en fin guidet tur til Mads Rahbek, som bor ved engene. Mads gav os en særdeles flot fortælling om slægtens historie og forholdene igennem tiderne i området. Medens Mads fortalte historien var andre med Ivar ude ved Skjern Å, hvor han levende berettede om Skjern Å projektet. Fra Mads Rahbek kørte vi over Lønborg og Lønborg Kirke til Skavenhus, ved Ringkøbing Fjord, her skulle vi drikke eftermiddagskaffe. Ivar fortalte hele tiden levende og interessant og landskabet vi kørte igennem. Det fine vejr var med til at gøre oplevelsen rigtig stor, og det var da også med besvær vi fik alle op i bussen igen. Herfra gik turen tilbage over Lønborg og Skjern Å med udsigt over det nye store vådområde med det store og rige fugleliv. Videre gik det mod Skjern. Her tog vi afsked med Ivar og stak næsen hjemefter - en stor oplevelse rigere. Onsdag den 4. september - skulle der have været foredrag med Ulrik Pilemand. Ulrik Pilemand er orlogspræst og har været med Fregatten Absalon på togt til Adenbugten for at forhindre piraterne i at udøve deres virksomhed. Desværre var der kun 7 personer der havde tilmeldt sig foredraget, så vi besluttede os til at aflyse. Det var en skam for jeg tror vi kunne have fået en god oplevelse. Tirsdag den 24. september - tog vi til Feggesund og fik stegte ål. 32 forventningsfulde medlemmer steg i bussen kl. 17.00 og med højt humør og i det flotteste sensommervejr man kunne tænke sig (nu er det jo også mig, der sørger for vejret?) kørte vi mod Feggesund. Det var en pragtfuld køretur op over Nordmors, hvor Feggeklit hævede sig højt over fjorden. Vi blev vel modtaget på kroen, og efter vi var budt velkommen og sunget den traditionelle servietsang blev der serveret ål i lange baner. Medens vi spiste de stegte ål og drak kaffe oplevede vi en meget

smuk solnedgang, hvor himlen flammede i mange smukke farver. Godt mætte og veltilpas ankom vi til Breum kl. ca. 21.00. Tak for en dejlig tur alle sammen. Orientering om næste kvartals arrangementer Den 23. oktober kl. 13.30 - mødes vi i Kulturcenter Østsalling til en hyggeeftermiddag. Marinus kommer med hans harmonikaorkester og spiller op. Vi vil synge, fortælle historier og råhygge os igennem eftermiddagen. Vi håber på, at det må blive en god eftermiddag, så bare op af lænestolen og kom og vær med. VI SES. DENNE GANG SKAL I TILMELDE JER HOS ERIK TLF. 97576548 / 21743971 GENERALFORSAMLING I KONTAKTRÅDET Den 5. november er der generalforsamling i kontaktrådet. Se annoncering og opslag. Jeg synes I skal møde op til dette. I skal jo tænke på, at KONTAKTRÅDET er til for jer. Det er kontaktrådets opgave at styrke de ældres livskvalitet. Dette gøres bl.a. ved samarbejde med frivillige foreninger, ved samtaler og ved at tage initiativ som kan gavne de ældre såvel på plejecentrene som ældre i området. Se opslag og annoncering. Den 20. november er der BANKOSPIL. Traditionen tro afholder vi det årlige bankospil. Husk der er gløgg og æbleskiver, når I kommer. Midt i spillet holder vi en lille kaffepause. Vi håber på mange fine præmier så mød op og vær med i spillet. HUSK TILMELDING! Den 29. november er der Adventsfest. Det er ØSTSALLING PENSIONISTFORENING, der står dette arrangement i år. Vi har ikke dette helt på plads endnu. Vi havde håbet på Lise Hove som hovedtaler, men det er vi ikke sikre på endnu. I kan dog være helt sikre på, at vi nok skal arrangere noget, som er både underholdende og interessant. Der vil blive annonceret og opsat plakater, så hold øje og: HUSK TILMELDING!

Kørselsordning i forbindelse med arrangementer. Kører stadig for jer, der har behov for det. Sig det til, når I melder jer til arrangementerne. Så kører ældremotion igen. Der er mange, som har taget imod tilbuddet og der er plads til flere. Vi holder det på et plan så alle kan deltage. Det foregår hver tirsdag formiddag fra kl. 09.30-12.00. Der startes med 30 min. gymnastik derefter 30 min. seniordans - så er der kaffe og te og en sang. Derefter er der forskellige slags spil som man kan deltage som man nu har lyst til. Prisen for alt dette er kun kr. 400,00 om året - og så må man også benytte motionscenteret! - det er da noget! Syn s I ikke? Så vel mødt - i det nye år starter 1. oktober - men I kan sagtens nå det endnu! GENERALFORSAMLING bliver den 22. januar 2014. Se nærmere i annoncering og opslag. VITSER (Lune Jyder o.a.) OPSKRIFT Her er en lille opskrift, som stadigvæk er gældende og bør bruges hver dag! OPSKRIFT PÅ EN GOD DAG 4 spsk. glæde 5 gode venner 8 små chokoladestykker 3 kopper kaffe 7 tsk. omtanke 1 stor portion humor 30 min. motion 1,5 liter underholdning En stor dosis latter Alt krydres med forståelse og komplimenter..og serveres gerne med en kold øl Velbekomme og ha en go da..

NATURENS MYSTERIER! Læreren spurgte sine elever om de ikke syntes, at det var fantastisk at en lille kylling selv kunne komme ud af ægget! - Det ved jeg da ikke, svarede lille Peter, jeg synes da det er mere fantastisk, hvordan den kommet derind. GIFTES? Det varede længe inden du og Birthe giftede jer. - Ja, vi syntes vi skulle have faste indtægter først. - Og det har i så fået nu? - Ja, vi har begge to fået folkepension! PENSIONERET - Nå Willy, hvordan er det så at være pensioneret? - Hyggeligt du, hyggeligt - men man savner jo fridage og ferier. BESTYRELSEN Formand Erik Søndergaard 97576548 E-mail: eriksoe@privat.dk Næstformand Harry Kusch 97578443 E-mail: harrykusch@gmail.com Sekretær Marie Jakobsen 97576441 E-mail: mariejak@live.dk Best. medlem Estrid Egeberg 97576282 E-mail: estridegeberg@yahoo.dk Best. medlem Gerda Holmboe 97576648 E-mail: gerdaholmboe@yahoo.dk Kasserer Niels Kristoffersen 97576224 E-mail: niels_k@os.dk I kan også finde os på vores hjemmeside: http://www.breum-info.dk