Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra historisk skibsvrag (vrag 6) fundet i Roskilde gl. havn.

Relaterede dokumenter
Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Lindegården, Ribe

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Kobbelgård, Sønder Starup

Aggersund (Limfjorden)

Dendrokronologiske undersøgelser af prøver optaget ved Aalborghus Slot

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse ved Henne Kirkeby, Ribe amt

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra gravkammeret i Kongshaugen, Gokstad, Sandefjord kommune, Vestfold (N)

Præliminær dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde, Holing.

Dendrokronologisk undersøgelse af stammebåd fra Barresø Mose ved Farum

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra altertavle fra Gurreby Falster

Dendrokronologisk undersøgelse af våningshus på Rødland, i Farsund kommune, Vest- Agder Fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra historisk skibsvrag (vrag 4) fundet i Roskilde gl. havneområde

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur på Kvelland, Lyngdal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fundet ved Sørenga i Oslo, Norge.

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtømmer fra arkæologisk udgravning: Christiansminde II, Vonsild, Vejle amt MKH af Claudia Baittinger

Dendrokronologisk undersøgelse af Gokstadskibet

Dendrokronologisk undersøgelse prøver fra Fjordgade, Aalborg

Dendrokronologisk undersøgelse af Stiftamtmannens paviljong, Kristiansand, Norge

NNU rapport Af Charlotte Kure Brandstrup. Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Dendrokronologi

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbe fra bur på Sandnes, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af prøver fra Skibet kirke, Vejle amt. Middelkurve af daterede prøver Af Charlotte Kure Brandstrup

NNU Rapport Claudia Baittinger og Niels Bonde. Nationalmuseet Miljøarkæologi og Materialeforskning. Foto: ROMU

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra tagværk i Føns Kirke, Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra bindingsværk i stuehus, Jyderup, Sjælland

Dendrokronologisk undersøgelse af borekerner fra hus på Vieland, Lyngdal i Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra arkæologisk udgravning på Vesterbro 68, Aalborg

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Austad, Lyngdal, Vest-Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra gravkammeret i Oseberghøjen, Slagen, Tønsberg kommune, Vestfold (N)

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus fra Kåde, Hidra (4432 Hidrasund).

Dendrokronologisk undersøgelse af egetræsstabber fra Skjeggestad, Bjelland, Marnardal kommune, Vest-Agder

Dendrokronologiske undersøgelser af tømmerstokke fra Aquarama, Kristiansand, Vest- Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Lillesand skovdistrikt, Aust-Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af veggstokke fra uthus fra Lågåsen (Våge), Hidra.

Dendrokronologisk undersøgelse af bemalet soldaterrelief fra Grønland

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtræ fra arkæologisk udgravning ved Damgård HAM af Claudia Baittinger og Charlotte Kure Brandstrup

NNU rapport 2013 dendrokronologi NNU rapport 37

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Salling Østergård, Viborg Amt

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fundet ved Sjøvollen, Asker kommune, Akershus fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra stabbur fra Gjervoldstad, Songdalen, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af træprøver fra borgen i Vordingborg

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra genanvendt bygningstømmer, Eide kirke, Grimstad kommune, Aust- Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Karlstrup Mølle (stubmølle), Sjælland, nu på Frilandsmuseet.

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Harkmark Kirke, Mandal kommune, Vest-Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af Slotsvandmøllen i Kolding.

Dendrokronologisk undersøgelse af træbjælker fra Avnede kirke, Maribo amt

Dendrokronologisk undersøgelse af stabber og recent materiale fra Daneva, Søgne kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skipperhuset fra Rasvåg, Hidra

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra væg- og loftsbeklædning fra Kongestalden, Frederiksberg Slot.

Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra stabbur fra Mjunåsen, Marnardal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fartøjsrester fra Lindebøkilen, Kristiansand kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Leirviga/Korsvikfjorden, Kristiansand kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Vestergade og Bleggårdsstræde, Kolding

Dendrokronologisk undersøgelse af stabber og recent materiale fra Daneva, Søgne kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af rester af bord fra vikingetidsgrav under Hørning kirke, Randers amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus, Dalheim, Hidra

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København.

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Ferring kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af to egestolper fra Øyna, Eigersund, Rogaland, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af genanvendt bygningstømmer fra bolværker ved Å rhus Å ud for Fiskergade (Clemensborg)

Dendrokronologiske undersøgelser af træprøver fra voldgraven ved borgen i Vordingborg

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Fabjerg kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af va gningshus i Lunde, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Grimstad skovdistrikt, Aust-Agder

Dendrokronologisk undersøgelse af døroverligger, samt bjælke fra Herstedøster kirke. Københavns amt

Dendrokronologisk undersøgelse af drivtømmer fundet ved Sermilikstationen, Grønland

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræsprøve fra Strängnäs, Nabbviken, Södermanland, Sverige

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af pæle fra Hudiksvall, Sverige

Dendrokronologisk undersøgelse af træskive fra Rødding Præsteskov, Haderslev amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion m.m. i Vrigsted kirke, Vejle amt

Dendrokronologisk undersøgelse af bindbjælke fra Vallensved Kirke, Sorø amt

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra arkæologiske udgravninger ved Christiansborg og på Højbro Plads, København. KBM 3934 og KBM 3942

Dendrokronologisk undersøgelse af pæl fra Vordingborg Borg

NNU rapport Af Charlotte Kure Brandstrup. Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Dendrokronologi

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra pæle fra bolværk, Tangen, Kristiansand, Vest- Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra stabber, Kollungtveit, Audnedal kommune, Vest- Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af våningshus fra Bjorvatn, Froland kommune, Aust-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd fra Slagkildevej 10, Næstved.

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Fiskergade 1, Ribe

Dendrokronologisk undersøgelse af stabber fra Grindland, Songdalen kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tre bygninger fra Gitlestad, Lyngdal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stolper fra Bomsholmen Museum, Arendal kommune, Aust Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra tre lokaliteter i Holland

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra klokkestol i Gørding kirke, Ribe amt

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Lille Kregme, Frederiksborg amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af stolper fundet ved Hald Slot, Viborg amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Øster Nykirke, Vejle amt

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra gravhøj i Haugen, Frederikstad kommune, Østfold (N)

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra altertavle fra Keldby kirke, Møn

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra historisk skibsvrag fundet ved Uggerby Strand, Vendsyssel

Dendrokronologisk undersøgelse af Oddernes kirke, Kristiansand kommune, Vest Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra gammel tømmmervæg i hus, Skippergata 113, Kristiansand, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra bygningstømmer i Skraddarburet i Åseral kommune Gnr./Br.: 11/2, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra tømmer fremkommet ved udgravning på Otterdalstomta i Kristiansand, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra altertavle i Holmens kirke, København

Transkript:

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra historisk skibsvrag (vrag 6) fundet i Roskilde gl. havn. foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet. af Niels Bonde NNU rapport nr. 3 2010

NNU Rapport 3 2010 2 Sjælland Roskilde gl. havn Roskilde 02.04.10 Koordinater: 55.65047 / 12.12.07906 (WGS84) Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet ved Morten Gøtsche Prøvetagning: Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet Undersøgt af Niels Bonde og Michael Friedrich (Universität Hohenheim) NNU j.nr. A7767 Formål: Datering af skibsvrag, evt. angivelse af dendroproveninens Skibsvrag benævnt Roskilde vrag 6 I alt er 15 prøver af eg (Quercus sp.) undersøgt. Tre af prøverne er præliminært undersøgt tidligere, jf. NNU Rapport 15 1997. Ifølge udgravningsrapport stammer en af prøverne (00695149 (x274)) fra en bordplanke (x274), som ikke (er) identisk med resten af vrag 6. Nærværende undersøgelse bekræfter dette (se senere). I alt er 11 (+den fremmede) prøver dateret. Der er ikke konstateret splintved på nogen af prøverne, som henføres til vrag 6, men der bevaret rest af splintved på prøve 00695149 (x274) (den fremmede). AD674 Årringskurverne fra 10 af prøverne krydsdaterer. AD1000 1 Figur 1:årringskurverne fra 00695039 (x11) og prøve 00695069 (x13)).

NNU Rapport 3 2010 3 Årringskurverne fra prøve 00695039 (x11) og prøve 00695069 (x13) passer så fint sammen (t=23,30), at det kan antages, at prøverne stammer fra samme træ (se figur 1). De to årringskurver er sammenregnet til én trækurve, 00695t01, på 327 år. Trækurven anvendes i undersøgelsesberegningerne AD667 Årringskurverne fra prøverne 00695019 (x7), 00695029 (x10), 00695049 (x5), 00695059 (x9), 00695089 (x174), 00695119 (x247) og 00695129 (x252) passer så fint sammen (se figur 2), at det kan antages, at prøverne stammer fra samme træ. De syv årringskurver er sammenregnet til én trækurve, 00695t05, på 339 år. Trækurven anvendes i undersøgelsesberegningerne. AD1005 1 Figur 2: årringskurverne for de syv prøver. Grundlaget for trækurven 00695t05. Trækurven 00695t01 dækker perioden AD 674 1000. Kurven er udarbejdet på grundlag af prøver, som ikke har splintved bevaret. Korrigeres der for manglende splintved, kan det beregnes, at prøverne stammer fra et træ, der er fældet efter AD 1007. Trækurven 00695t05 dækker perioden AD 667 1005. Kurven er udarbejdet på grundlag af prøver, som ikke har splintved bevaret. Korrigeres der for manglende splintved, kan det beregnes, at prøverne stammer fra et træ, der er fældet efter AD 1012. Årringskurven 00695099 (x190) dækker perioden AD 752 993. Kurven er udarbejdet på grundlag af en prøve, som ikke har splintved bevaret. Korrigeres der for manglende splintved, kan det beregnes, at prøven stammer fra et træ, der er fældet efter AD 1000. De to trækurver er sammenregnet med årringskurven 00695099 til en middelkurve (00695m04) på 339 år. Kurven dækker

NNU Rapport 3 2010 4 perioden AD 667-1005. Alle prøver, som indgår i denne kurve, kan ifølge indsender henføres til bygningsfasen af skibet. Undersøgelsen viser, at skibets byggetidspunkt ligger efter AD 1012. De ti daterede prøver fra konstruktionsfasen stammer fra bordplanker, der er udkløvet radialt. Ingen af prøverne har splintved bevaret, men baseret på fremstillingen i dateringsdiagrammet er det rimeligt at antage, at det kun er splintveddet, der mangler i de prøver, som omfatter de sidstdannede ( yngste ) årringe. I prøve 00690089 (x174) er den sidstdannede årring dannet dannet i AD 1005. Antages det, at det kun er splitvedzonen, der mangler, kan det beregnes, at prøven stammer fra et træ, der er fældet ca. 1015-1025. kurver - - 00695t01 00695t05 00695099 - start dates AD674 AD667 AD752 - dates end AD1000 AD1005 AD993 00695t01 AD674 AD1000 * 7.95 5.60 00695t05 AD667 AD1005 * * 4.85 00695099 AD752 AD993 * * * matrix. t-values ved relative dayering af kurverne som ondgår I 00695m04 Roskilde Havn, vrag 6? x274 (vrag 9?) AD1134-49 Konstruktion x11 x10 x247 x5 x9 x190 sandsynlige fældningstidspunkt ca. AD 1015-25 x252 x7 x13 x174 Reparation x263 after AD1039 år AD750 AD900 AD1000 AD1100 Dateringsdiagram for prøverne fra vrag 6 fundet i Roskolde Havn Årringskurven for prøve 00695139 (x263) (241 årringe) krydsdaterer ikke med kurverne for de tidligere nævnte 10 (3) prøver,

NNU Rapport 3 2010 5 som indgår i 00695m04. Dette indicerer, at træet, som prøven stammer fra, har vokset under helt andre betingelser end træerne, som de øvrige daterede prøver stammer fra. Prøven har ikke splintved bevaret, og korrigeres der for manglende splintved, kan det beregnes, at den stammer fra et træ, der formentlig er fældet efter AD 1039. Den dendrokronologiske undersøgelse viser, at prøven må stamme fra en reparationsbordplanke, og undersøgelsen bekræfter således udgravningsberetningens konstatering. OBS Årringskurven fra 00695149 (x274) krydsdaterer med årringskurver, som stammer fra prøver, der er udtaget af tømmer fra vrag 9 i Roskilde Havn (se tidligere undersøgelse). Dette indicerer, at prøve 00695149 stammer fra en bordplanke, som kan henføres til vrag 9. Årringskurven omfatter 241 årringe, som dækker perioden AD 879-1119. Prøven har rest af splintved bevaret og stammer fra et træ, der er fældet omkring AD 1140 (1134 49). Dendroproveniens? Årringskurverne for de ti (3) prøver, som kan henføres til konstruktionsfasen af skibet er, som tidligere nævnt, sammenregnet til en middelkurve 00695m04 på 339 år. Denne kurve er forsøgt kryds-dateret med egetræskronologier, som er udarbejdet på grundlag af materiale, der er indsamlet i Mellemog Nordeuropa. Den kryds-daterer med de store egetræskronologier fra det sydlige Skandinavien, og den passer perfekt sammen med grundkurven for egetræ, som dækker regionen omkring Oslofjorden (se tabel. t = 9,88). Dette indikerer, at træerne, som prøverne stammer fra, har vokset i områderne omkring fjorden, sandsynligvis i Vestfold. Årringskurven for prøve 00695139 kryds-daterer bedst med grundkurver, som er udarbejdet på grundlag af materiale, som er indsamlet i områderne omkring Østersøen. Det er ikke muligt at komme voksestedet nærmere på det foreliggende grundlag. Endelig kryds-daterer årringskurven 00695149 bedst med grundkurven for Sjælland, hvilket indikerer, at træet, som prøven stammer fra, sandsynligvis har vokset i det østlige Danmark.

NNU Rapport 3 2010 6 Udover de grundkurver for egetræ, som er udarbejdet ved det dendrokronologiske laboratorium på Nationalmuseet, er der anvendt materiale udarbejdet ved de dendrokronologiske laboratorier ved Queen University (Belfast), University of Sheffield, Universitetet i Lund, Universitetet i Thorun (PL), Universitetet i Berlin, Universitetet i Hamborg, Universitetet i Köln, Uniniversitet Hohenheim, Universitetet i Göttingen m.fl. Splintstatistik for (norsk) egetræ: 15 [-8, +6] Ref.: Christensen, K. & Havemann, K. 1998: Dendrochronology of oak (Quercus sp.) in Norway. AmS-Varia 32, 59-60. Stavanger. Splintstatistik for sydskandinavisk (dansk) egetræ: 20 [-5, +10] Kurver - - 00695m04 00695139 00695149 - start Dates AD667 AD876 AD879 - dates End AD1005 AD1024 AD1119 MECKWEST AD485 AD1988 1.61 5.21 5.28 D Meckleburg west K U Heussner Uni Berlin DM100003 AD436 AD1968 3.00 4.74 5.91 D Slesvig-Holsten Eckstein Uni Hamborg 2X900001 AD830 AD1997 0.95 5.57 11.93 DK - Sjælland 227 timber Bonde 9m45678x 174BC AD1996 6.35 4.47 7.67 DK Vestdanmark 952 timber Bonde OsloFji2 AD518 AD891 9.88 0.37 \ N Oslo Fjord 55 timber Bonde SM000006 AD621 AD1769 5.62 4.19 6.65 S Lund oak chronology Bartholin SM000011 AD753 AD1329 6.93 0.59 8.34 S Vestsverige Bråthen smaqsp01 AD864 AD1197 3.14 0.92 6.10 S Småland Bartholin Tabel: Egetræ (Quercus sp.) Absolut datering. t-værdier

NNU Rapport 3 2010 7 Katalog over undersøgte prøver: Eg (Quercus sp.) \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695019.d A7767 Roskilde havn; vrag 6 x7 Bordplanke {x42} Raw Ring-width QUSP data of 291 years length Dated AD707 to AD997 Average ring width 96.10 Sensitivity 0.20 Felling: after AD1004 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695029.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x10 Bordplanke {x49} Raw Ring-width QUSP data of 298 years length Dated AD688 to AD985 Average ring width 107.22 Sensitivity 0.19 Felling: after AD992 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695039.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x11 Bordplanke {x50} Raw Ring-width QUSP data of 289 years length Dated AD674 to AD962 Average ring width 105.78 Sensitivity 0.16 Felling: after AD969 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695049.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x5 Bordplanke Raw Ring-width QUSP data of 279 years length Dated AD711 to AD989 Average ring width 97.92 Sensitivity 0.17 Felling: after AD997 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695059.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x9 Bordplanke Raw Ring-width QUSP data of 283 years length Dated AD708 to AD990 Average ring width 98.09 Sensitivity 0.21 Felling: after AD997 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695069.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x13 Bordplanke Raw Ring-width QUSP data of 318 years length Dated AD683 to AD1000

NNU Rapport 3 2010 8 Average ring width 104.60 Sensitivity 0.16 Felling: after AD1007 \roskilde.ships\rosk_6\00695079.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x17 Bordplanke Reparation Raw Ring-width QUSP data of 136 years length Undated; relative dates - 1 to 136 Average ring width 113.60 Sensitivity 0.13 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695089.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x174 Bordplanke Raw Ring-width QUSP data of 311 years length Dated AD695 to AD1005 Average ring width 88.86 Sensitivity 0.16 Felling: after AD1012 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695099.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x190 Bordplanke Reparation? Raw Ring-width QUSP data of 242 years length Dated AD752 to AD993 Average ring width 140.58 Sensitivity 0.14 Felling: after AD1000 \roskilde.ships\rosk_6\00695109.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x202 Bordplanke Reparation Raw Ring-width QUSP data of 106 years length Undated; relative dates - 1 to 106 Average ring width 135.21 Sensitivity 0.18 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695119.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x247 Bordplanke Raw Ring-width QUSP data of 325 years length Dated AD667 to AD991 Average ring width 90.01 Sensitivity 0.19 Felling: after AD998 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695129.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x252 Bordplanke Raw Ring-width QUSP data of 308 years length Dated AD687 to AD994 Average ring width 108.03 Sensitivity 0.20 Felling: after AD1001 \roskilde.ships\rosk_6\daterede\00695139.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x263 Bordplanke Reparation Raw Ring-width QUSP data of 149 years length Dated AD876 to AD1024 Average ring width 194.92 Sensitivity 0.21 Felling: after AD1039

NNU Rapport 3 2010 9 \roskilde.ships\rosk_6\fremmed\00695149.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x274 Bordplanke {ikke identisk med vrag 6} Raw Ring-width QUSP data of 241 years length Dated AD879 to AD1119 0 sapwood rings but h/s boundary present Average ring width 105.90 Sensitivity 0.19 Felling: AD1134-49 \roskilde.ships\rosk_6\00695159.d A7767 Roskilde havn vrag 6 x278 Fragment Raw Ring-width QUSP data of 38 years length Undated; relative dates - 1 to 38 Average ring width 146.55 Sensitivity 0.19

NNU Rapport 3 2010 10 Generelt om dendrokronologiske undersøgelser Rapporten omfatter alle undersøgte prøver (daterede og udaterede). Der gives en summarisk redegørelse, efterfulgt af en kort karakteristik af hver enkelt prøve. Ved daterede prøver oplyses den periode, som de bevarede årringe dækker, udtrykt ved de kalenderår, hvor den ældste og den yngste bevarede årring er dannet, samt fældningstidspunktet for træet, hvorfra prøven stammer. Hvis der er bark bevaret på prøven, eller hvis det er muligt, at fastslå om barkringen er bevaret, er det endvidere angivet, om træet er fældet om vinteren eller om sommeren. Barkringen er den sidst dannede årring i træets levetid og ligger umiddelbart under barken. Ved vinterfældning er barkringen færdigdannet, og træet må være fældet uden for vækstsæsonen, dvs. i oktober-april, mens sommerfældning angiver, at barkringen ikke er færdigdannet, og at træet er fældet i vækstsæsonen, maj-september. Datering? fældningstidspunkt - anvendelsestidspunkt En dendrokronologisk dateringsundersøgelse giver oplysning om i hvilke kalenderår de bevarede årringe i træstykkerne er dannet, samt hvornår træet, som de(n) undersøgte prøve(r) stammer fra, blev fældet. Alle undersøgelser viser, at under normale omstændigheder blev træet anvendt kort tid efter fældningen. Det er f.eks. muligt at sammenligne dendrokronologiske og kulturhistoriske (skriftlige kilder, inskriptioner o.l.) dateringer. En undersøgelse som Hamborg Universitet har udført på knap 200 malerier på paneler af egetræ, hvor kunstneren har signeret og dateret maleriet, viste, at der sjældent er gået mere end 5 år mellem fældningen af træet og fremstillingen af maleriet. Disse resultater understøttes af tilsvarende sammenligninger udført på tømmer fra bygninger i Danmark. Ofte viser det sig, at fældningsår er sammenfaldende med anvendelsesår.

NNU Rapport 3 2010 11 Spørgsmålet om lagring kan også besvares ud fra iagttagelser på de bevarede træstykker. Ved lagring af træ er det vigtigt at få fjernet bark og den yderste bløde del (splinten), som er udsat for insekt- og rådangreb. Findes der derfor bark og intakt splintved på jordgravede stolper o.l., tyder det på, at de ikke har ligget ret længe, før de blev anvendt. Endvidere vil der, som følge af skrumpning under tørringen, uvægerligt opstå radiale sprækker (tørkeridser) i nyfældet træ, hvis det lagres i længere tid. Når træet derefter graves ned, fyldes disse sprækker med jord, hvorved de bliver let genkendelige, når træet senere undersøges. Mangler de, er det tegn på, at tømmeret er nedgravet i "frisk" tilstand. En del formforandringer, som først kan være indtruffet efter træets forarbejdning, viser, at tømmeret er bearbejdet i saftfrisk tilstand. F.eks. det rombiske tørkesvind i tværsnittet ved kvarttømmer, som oprindelig var fremstillet retvinklet. Dette kan ofte iagttages ved tømmer i tagkonstruktioner. Træ og i særlig grad egetræ lader sig nemmest bearbejde med håndværktøj (økser, kiler mm) i frisk tilstand. Efter flere års udtørring bliver egetræ så hårdt, at der ofte må maskindrevet værktøj til for at skære det igennem. Gennem hele vor forhistorie var kiler, skovøksen, bredbilen, stødøksen og skarøksen tømrerens vigtigste arbejdsredskaber. Værktøjsspor fra disse redskaber viser tydeligt, at træet er bearbejdet kort tid efter fældningen. For fortidens håndværkere har det ikke været et spørgsmål om at bruge vellagret tømmer, man at få træ, som specielt var velegnet til den opgave, de stod over for. En datering af én enkelt prøve giver ikke en sikker datering af et helt bygningsværk (det være sig kirke, hus, borg, skib o.l.). Der kan være tale om genbrug, reparation etc. Har man derimod mange prøver fra den samme konstruktion, hvor den dendrokronologiske undersøgelse viser, at de har samme fældningstidspunkt, er der stor sandsynlighed for, at træerne er fældet ad hoc og anvendt med det samme. Endvidere er der mulighed for at tage hensyn til eventuelt genbrug af tømmer, reparationer, byggefaser og lignende.

NNU Rapport 3 2010 12 Beregning af fældningstidspunkt Muligheden for at opnå en præcis angivelse af fældningstidspunktet for egetræ afhænger af, om der er bark eller splintved bevaret på prøverne. Splintveddet findes lige under barken og omfatter træets sidstdannede årringe. Hvis der er bark eller barkkant tilstede, betyder det, at barkringen er bevaret, og fældningstidspunktet kan derfor angives præcist. Er kun en del af splintveddet bevaret på prøven, kan fældningstidspunktet beregnes med stor nøjagtighed, idet det manglende antal årringe i splintveddet kan beregnes i de fleste tilfælde. Kan overgangen mellem kerne- og splintved konstateres, er det muligt at angive et omtrentligt tidspunkt, hvor fældningtidspunktet vil ligge, selvom intet af splintveddet er bevaret. Endelig kan både splintveddet og en del af kerneveddet mangle. I dette tilfælde er det kun muligt at angive det tidligst mulige fældningstidspunkt. Til beregning af fældningstidspunktet anvendes en "splintstatistik" udarbejdet på grundlag af empiriske undersøgelser. Der foreligger oversigter for egetræ fra Irland, England, Vesttyskland og Polen. Resultaterne varierer, men generelt gælder det, at jo større egenalder et egetræ har, jo flere årringe findes der i splintveddet, samt at "modne" egetræer (100-200 årige), som har vokset i Irland og England gennemsnitligt indeholder flere årringe (ca. 30) i splintveddet end træer, som har vokset i Vesteuropa (ca. 25), og at antallet af splintårringe aftager jo længere østpå, træerne har vokset (13-19 i Polen). Publicering Resultatet kan frit anvendes ved henvisning til denne rapport. Kontakt evt, laboratoriet for yderligere oplysninger mm. Rapporten kan endvidere downloades fra hjemmesiden www.nnu.dk, under Dendrokronologi, Rapporter.