Fra Petra til Damaskus



Relaterede dokumenter
SYRIEN. En rejse gennem historien oktober dages oplevelsesrejse med dansk rejseleder

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Andalusien - Sydspanske klassikere

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Krakow - Polens førende kulturby

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bremen og Stade. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Toscana - Flyv på busrejse

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Toscana - Flyv på busrejse

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Sydafrika for livsnydere

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Budapest - Donaus Perle

Luksusferie på Zanzibar

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Alle kan deltage i kurset! Både begyndere, øvede og erfarne malere er meget velkomne. Der vil være tid til individuel hjælp og vejledning.

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Schweiz - fra sin smukkeste side

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Toscana - Chiantivinens land

Samsø - Endelave - Århus

Paris - Byernes by. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Polens prægtige bjerge

Julemarkeder i Harzen

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Vandreferie Rundt om Mont Blanc

Island. 9. til 13. september

Beijing, den transsibiriske jernbane og rundtur i Mongoliet

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Det bedste af Kina & Tibet

Stockholm - Storby og skærgård

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

RUNDREJSE SPANIEN DET KLASSISKE SPANIEN!

Celle. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S

Vejen til Rom Via Francigena

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Det hellige land - Tre religioner - To folk

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Stockholm - Storby og skærgård

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Polens prægtige bjerge

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Rocky Mountains til fods

Mellemrummets Palæstina studietur

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Saalbach - Hinterglemm

ndhtxtfoto Program for tur til Syrien marts 2011 fra idé til virkelighed

Den 17. februar 2017 med Costa Pacifica. Pris fra kr ,-

8 dages cykelferie i Cuba

Ukraine 6 dage / 5 nætter

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Vandreferie i Kappadokien maj 2014

Tag på cykelferie til Korsika og oplev Middelhavets mest eventyrlige ø.

Toscana & Umbrien Kultur, historie og det toskanske køkken

GOLF i Italien. UNIK GOLFFERIE i ITALIEN. - begrænset antal pladser

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Jordan og Israel med Herbert Pundik (ISR15116)

Celle - Nytårsrejse. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Eksklusivt retreat til Marokko med spa, wellness, shoppetur i Marrakesh og personlig sparring til din kreative business

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Malerejse. til eventyrlige Udaipur. - Med kunstmaler Charlotte Farup Ohrt og dansk ekspertrejseleder

Transkript:

JORDAN & SYRIEN Fra Petra til Damaskus 16. - 30. april 2011 Københavns Malerlaugs Rejsefond 15 dages oplevelsesrejse med Elisabeth Hedenstierna som rejseleder

Eventyret tager os gennem hjertet af Mellemøsten til prægtige ørkenruiner og atmosfærefyldte karavanebyer. Vi går på opdagelse i den sagnomspundne klippeby Petra, der ligger skjult bag en smal klippesprække. Vi udforsker Jordans hovedstad Amman, bader i Det Døde Hav og nyder udsigten fra toppen af Nebobjerget, hvorfra Moses så ind i Det Hellige Land. I Syrien udforsker vi Silkerutebyen Aleppo, der stadig rummer en af Mellemøstens største basarer. I Damaskus følger vi i Paulus fodspor og vandrer gennem basarens labyrint af smalle gader. Her arbejder bagere, skræddere og smede for åbne døre i trange værksteder, og duften af krydderier og nybagt brød blander sig med lugten af sød tobak fra tehusenes boblende vandpiber. Vi besøger også den maleriske landsby Maalula, hvor man stadig taler aramæisk, som man gjorde det på Jesu tid. Forude venter også verdens største korsridderborg og den legendariske ørkenby Palmyra. REJSELEDEREN Elisabet Hedenstierna er cand. mag. i kinesisk. Hun er en af MarcoPolos mest erfarne rejseledere og kunne i 2007 fejre sit 20 års jubilæum. Hendes ry er nærmest legendarisk og hendes rejser ofte udsolgt et år i forvejen - uanset om turen går til Kina, Vietnam, Mexico eller et af hendes andre rejsemål. Elisabet har udover rejselederjobbet haft mange andre spændende job eksempelvis som kulturattaché ved den svenske ambassade i Beijing, men det er arbejdet som rejseleder, der står hendes hjerte nærmest. Elisabet er vellidt for sin enorme viden og hjertevarme latter. Har man først én gang rejst med Elisabet, følger man hende overalt. Dag 1. Ankomst til Amman Fra København flyver vi via Istanbul til Amman, hvor vi ankommer midt på aftenen. Fra lufthavnen kører vi direkte til hotellet, hvor vores værelser står klar. Dag 2. Madaba og Det Døde Hav (M, F, A) Vi forlader Amman fra morgenstunden og kører ad den såkaldte Kongevej dybere ind i Jordan. Dette er den ældgamle karavaneog handelsrute, hvor først romerne og siden korsfarerne satte sig blodige spor i sandet. Vejen bugter sig gennem et landskab præget af dybe dale og bløde bakker. I Madaba skal vi se det berømte mosaikkort, som er det ældste kendte kort over Det Hellige Land og de omgivende områder. Herfra går det nedad til Det Døde Hav, der ligger 400 m under havets overflade. Forskellen i tempe- Vi har god tid til at udforske fantastiske Petra. 2

ratur er bemærkelsesværdig, og luften ved søen er som regel bagende varm. Derfor gør det godt med et forfriskende bad, hvilket er en ganske særlig oplevelse grundet det høje saltindhold i søen. Vi fortsætter køreturen sydpå. Det er en smuk tur, hvor vi har søen på den ene side og bjergene på den anden. Men turen bliver virkelig spektakulær, når vi ruller ind gennem de dramatiske bjerge med særprægede klippeformationer. Sidst på dagen er vi fremme i Petra, hvor vi indlogeres på vores førsteklasses hotel. Dag 3. Petra Den Glemte By (M, F, A) Allerede i dag venter et af turens helt store højdepunkter. At vi har noget særligt i vente, fornemmer vi allerede fra morgenstunden, når vi vandrer igennem den smalle klippekløft, der danner porten til Petra. Kløften blev gjort verdensberømt, da skuespilleren Harrison Ford red gennem kløften på vej mod et nyt eventyr i rollen som action-arkæologen Indiana Jones. Først kan man ikke se, hvad der venter forude, men pludselig åbenbarer klippebyen sig for os. Gennem sprækken ser vi nu facaden af Kazneh. En fantastisk bygning, 40 m høj, hugget direkte ud af de røde sandstensklipper. Snart befinder vi os i hjertet af Petra. Den by, der var nabatæernes hovedstad fra 300 år f. Kr. til 106 e. Kr. Siden blev den glemt, og først i 1812 blev den genfundet af den schweiziske opdagelsesrejsende Johann Ludwig Burckhardt. Petra er en uforglemmelig oplevelse, der med rette regnes for en af de største seværdigheder i hele Mellemøsten. Farverne og formerne i kløften er fantastiske. Klipperne, der er slebet og bearbejdet af vind og vand, rangerer i farve fra rustrød over orange til hvid. Det hele fuldendes af den dramatiske indgang til byen, der går gennem den smalle kløft. Både hvad angår størrelse og skønhed er Petra unik, så vi tager os god tid til at opleve de fantastiske gamle gader, paladser, templer, gravkamre, offersteder samt ikke mindst amfiteateret med 3000 pladser! Dag 4. Petra Mt. Nebo Amman (M, F, A) Efter en god nats søvn bryder vi op fra Petra og sætter kurs tilbage mod Amman, der ligger på en række høje mellem den frodige Jordandal og ørkenen. På vejen kører vi op på bjerget Nebo, hvorfra Moses så ind i Det Hellige Land. Det land, som han aldrig selv nåede at betræde. På bjerget er opført en basilika, der bl.a. rummer smukke mosa- Petra er et storslået syn fra alle vinkler. 3

Moskeen i Damaskus er blandt de smukkeste i hele Mellemøsten. 4

ikker. Herfra går turen til Amman, hvor vi skal kigge nærmere på denne fascinerende by. Amman er en moderne by, men under facaden finder man utallige små moskeer, byzantinske kirker og levn fra romertiden. Vi besøger bl.a. det næsten 2.000 år gamle romerske teater, der er hugget direkte ud af en klippevæg. Teateret fremstår i dag renoveret og bruges ofte til koncerter og operaer. Vi ser også en perlerække af byens øvrige attraktioner og får os en god fornemmelse af denne storby, der er væsentlig forskellig for de byer, vi har i vente i Syrien. Aftenens middag er en ganske særlig oplevelse. Restauranten Fakhr El-Din er indrettet i den tidligere premierministers privatbolig, så der er lagt op til en aften ud over det sædvanlige, når vi sætter os til bords i de smukke gemakker. Dag 5. Romernes Jeraz og Damaskus (M, F, A) Vi forlader Jordans hovedstad og sætter kursen mod Damaskus og Syrien. Undervejs besøger vi ruinerne af den romerske by Jeraz, der, efter Petra, regnes for Jordans vigtigste seværdighed. I sin storhedstid havde Jeraz omkring 15.000 indbyggere. En stor by efter datidens målestok, og man for- nemmer stadig, at her var tale om en både travl og stolt by. Fra triumfbuen vandrer vi ad de gamle gader til byens centrum, en stor oval plads omgivet af majestætiske søjler. Vi går naturligvis indenfor i amfiteatret og nyder udsigten over ruinbyen fra Zeustemplet, inden vi fortsætter mod Syrien og Damaskus. Fremme i Damaskus indlogeres vi på det lille hyggelige boutiquehotel Talisman Hotel, der ligger i hjertet af Damaskus gamle bydel tæt ved en række af byens største historiske seværdigheder. Hotellet er en sand perle, der på bedste vis fanger østens mystik og stemning. Hvert af de 17 værelser er individuelt indrettet i den lokale arabiske stil og ligger smukt rundt om en atmosfærefyldt gårdhave med vand og grønne planter, som det er tradition på disse kanter. Dernæst er resten af dagen fri til eventyr på egen hånd i en af Mellemøstens mest traditionsrige og stemningsfulde historiske byer. Dag 6. Byvandring i Damaskus (M, F, A) Næste morgen vågner vi i hjertet af en af verdens ældste byer. Overalt i den gamle bydel fornemmer man kulturens og histo- riens vingesus. Som når vi vandrer ad Via Recta, Den Lige Gade. Det var denne gade, Ananias blev sendt til af Jesus for at banke på døren til Judas hus. Her ville han finde en mand ved navn Saulus. En jødisk mand, der foragtede kristendommen, forfulgte de kristne og som nu var blevet blind efter at have mødt Jesus på sin vej ind mod Damaskus. Ananias forklarede den blinde, at Jesus havde sendt ham. Han lagde sine hænder på Saulus, der fik sit syn tilbage. Oplevelsen blev et vendepunkt for Saulus. Han lod sig døbe og blev under navnet Paulus kendt som en af kristendommens store forkæmpere. Hans tidligere allierede blev imidlertid rasende over hans forræderi og sendte folk af sted, der skulle slå ham ihjel. Men Paulus undslap på eventyrlig vis, da han lod sig hejse over bymuren gemt i en kurv. Via Recta fører os ind i basarens labyrint af smalle gader, hvor bagere, snedkere, smede og skræddere arbejder for åbne døre i trange værksteder. Duften af nybagt brød og eksotiske krydderier blander sig med duften af sød tobak fra tehusenes vandpiber. Hver en gade og hvert et hus i dette område har historier at fortælle. Vi besøger gamle karavanseraier, tyrkiske paladser og den arabiske hærfører Saladins grav. Souken i Damaskus har ikke ændret sig meget gennem tiderne. 5

Midt i den gamle bydel ligger også Umayademoskéen, der mere end noget andet bygningsværk afspejler byens lange historie. Hvor moskéen står i dag, lå engang et romersk Jupitertempel, der siden blev fundament for en kristen basilika opført på det formodede gravsted for Johannes Døberens hoved. Graven er her endnu, men basilikaen er borte. I år 705 gav Umayadedynastiets 6. kalif ordre til, at der på dette sted skulle opføres en moské,»hvis lige aldrig har været skabt af nogen før mig, og som heller ikke vil blive overgået efter mig«. Moskéen regnes i dag for et af de vigtigste centre for arabisk og islamisk kultur. Vi skal naturligvis også udforske den gamle kristne bydel med de mange antikvitetsforretninger og glaspustere. Og vi skal besøge Ananias hus, en lille kirke, der ligger flere meter under gadeniveau. Når vi trænger til at slappe lidt af, er der mange charmerede tehuse at vælge imellem. Vi kigger også forbi Saida Zeinab moskéen, der ligger i byens sydlige udkant. Moskéen har taget navn efter profeten Muhammeds barnebarn, der ligger begravet på dette sted. Moskéen med den gyldne løgformede kuppel tiltrækker mange shia-muslimske pilgrimme. De vandrer i stilhed rundt om det sølvgitter, der omslutter Saida Zeinabs grav. Nogle rører ved gitteret. Andre kysser det ærbødigt. Om aftenen går vi ud og spiser middag på en god lokal restaurant. Dag 7. Maalula, Krak des Chevaliers og Safita (M, F, A) Vi forlader Damaskus fra morgenstunden og kører til landsbyen Maalula, der ligger klemt inde i en smal dal. Blå- og gulkalkede huse klæber sig til klippesiderne, og over de flade hustage ses kupler og tårne med kristne kors. Maalula er en gammel kristen enklave, og her kan man stadig finde folk, som taler aramæisk. Sproget, som man talte på Jesu tid. En del af byens indbyggere er muslimer, men hovedparten er græskkatolske og græsk-ortodokse. Vi besøger to af byens klostre, det græsk-ortodokse Skt. Thekla og det græsk-katolske Skt. Sergius. Sidstnævnte opført med genbrug af byggesten fra et gammelt romersk tempel for vinguden Bacchus. Fra Maalula fortsætter vi ind i Ansariyebjergene, og pludselig kan vi se den. Som en mægtig ørnerede højt oppe på en klippe ligger Krak des Chevaliers, verdens stør- I Krak des Chevaliers tages vi tilbage til korsriddernes tid. 6 ste og mest velbevarede korsridderborg. Borgen blev oprindeligt opført af Emiren af Aleppo i 1031, men under det første korstog i 1091 blev borgen erobret af de kristne korsfarere. Krak des Chevaliers blev senere overdraget til Johannitter-ordenen, der måske er bedre kendt som Malteserordenen. De udbyggede og forstærkede borgen, der blev deres hovedkvarter i Det Hellige Land. Her levede ordenens stormester sammen med 50-60 munke og omkring 2.000 kristne stridsmænd. Araberne forsøgte i flere omgange at indtage borgen, men hver gang blev de slået tilbage. Selv den berømte hærfører Saladin måtte give fortabt. Det siges, at han opgav sit forehavende allerede ved synet af den mægtige borg. Borgen blev da heller aldrig erobret. Men den faldt alligevel i arabiske hænder i 1271, da Sultan Baibars narrede de tilbageværende 200 korsfarere til at overgive sig. Vi spadserer en tur på de tykke fæstningsmure, hvorfra der er en enestående udsigt til de omkringliggende landsbyer og bjerge. Siden går vi på opdagelse i den gamle borgs mange rum. I de øverste etager var der opholdsrum, spisesale og kapel. I de nederste var der værksteder, stalde til hestene og lagerrum med så rigelige forsyninger af mad og drikke, at det satte Krak de Chevaliers i

Souken i Aleppo er en af de største i Mellemøsten. Det er en labyrint af smalle overdækkede gader. Firkantede åbninger i det hvælvede loft sender skæve søjler af lys ned i gaderne. Til begge sider er der åbne værksteder, boder med eksotiske krydderier i store sække og forretninger med byens berømte sæbe stablet i pyramider. Her er butikker med glitrende bryllupsudstyr og slagtere, der melder udsolgt ved at sømme koens hale op på døren. 7

Vandhjulene i Hama er et fantastisk bygningsværk, der gjorde det muligt at opdyrke dette tørre område. 8

Vi tager på landet og besøger De Døde Byer samt de omkringliggende landsbyer. stand til at modstå selv langvarige belejringer. Fra Krak des Chevaliers er der ikke langt til Safita, en hyggelig bjergby omgivet af bølgende olivenlunde. Byens vartegn er det hvide tårn, Castel Blanc. Tårnet er eneste rest af den korsridderborg, som engang lå på denne bakketop. Som et led i datidens forsvarsstrategi var der direkte udsigt til naboborgen (Krak des Chevaliers). Vi indlogeres for natten i Safita og spiser middag sammen. Dag 8: Vandhjulene i Hama og karavanebyen Aleppo (M, F, A) Fra Safita kører vi i første omgang østover. Vejen bugter sig gennem bjergene, og vi har udsigt til lunde med frugt- og oliventræer samt små landsbyer. Vi gør stop i Hama. En by, der især er kendt for de enorme vandhjul, der i flere hundrede år har trukket vand op af Orontesfloden. De gamle vandhjul drejer stadig rundt i floden under megen knirken og knagen. I Hama besøger vi byens nye museum og den gamle byhøj Hama Tell, som tilbage i 1930 erne blev udgravet af danske arkæologer. Fra Hama sætter vi kurs mod den gamle karavaneby Aleppo. Her indlogeres vi på det hyggelige og stemningsfulde Beit Wakil hotel i den atmosfærefyldte gamle armenske bydel. Hotellet er indrettet i en typisk rigmandsvilla fra det 16. århundrede. Som den lokale byggetradition foreskriver, ser bygningen bar og simpel ud fra gaden. Men så snart man træder gennem porten, åbenbarer bygningen alle sine fine detaljer. Der er forskel på værelsernes størrelse og lysindfald, men hotellets gamle mure og orientalske udsmykning fanger perfekt stemningen i den gamle karavaneby. Dag 9: De Døde Byer og landsbybesøg (M, F, A) Vi tager på en heldagstur til et af de smukkeste landskaber i Syrien. Nord for Aleppo ligger de såkaldte Døde Byer. De var en del af et mægtigt og rigt byzantinsk samfund, der på uforklarlig vis ophørte med at eksistere i det 10. århundrede. Tilbage står nogle fantastiske ruiner. Her mellem ruinerne af gamle kirker og klostre findes resterne af den søjle, som den kristne asket Simon sad på i mere end 30 år.»området er højt beliggende (564 m over havet) og har skråninger mod syd, nord og vest. Var Simon, der levede fra ca. 390 til 459, en ydmyg mand, så forstod han dog at iscenesætte sig selv, for smukkere omgivelser er næppe tænkelige. Og hvad er en asket uden publikum? Hvad er en martyr uden et spektakulært martyrium? Et uheld, ikke andet! Med sikkert instinkt valgte Simon sig derfor en underskøn lokalitet med vid udsigt til et bakket, soldiset landskab, blidt og berusende som Toscana«. Sådan beskrev journalist Johs. Christensen stedet efter et besøg i oktober 2003. Området er i dag mest befolket af kurdere, men her lever også en del drusere. De holder blandt andet til i landsbyen Qalb Lozeh, der rummer et af de mest velbevarede eksempler på syrisk-byzantinsk kirkearkitektur. Byens kirke menes at være fra den tid, da kristne fra nær og fjern valfartede til området for at møde Simon på søjlen. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Aleppo. Dag 10: Byvandring i Aleppo og souken (M, F, A) Det meste af dagen går med at udforske Aleppo. Byen var i sin storhedstid en af de store handelsbyer på Silkevejen og den tredjestørste by i det osmanniske rige. Vi indleder vores byvandring i den kristne del af byen, der hovedsagelig er beboet af armeniere. De mange kirker og statelige villaer fra det 17. og 18. århundrede er med til at give kvarteret en ganske særlig atmosfære. Hele fem forskellige kristne trossamfund er repræsenteret i denne lille del af byen. Vi spadserer gennem de gamle gader til citadellet, der knejser højt over byens tage. I skyggen af fæstningen ligger byens enorme overdækkede basar. Den største i Mellemøsten. Vi begiver os ind i soukens labyrint af smalle overdækkede gader, hvor 9

10 Ørkenbyen Palmyra er et andet af Mellemøstens helt store højdepunkter.

firkantede åbninger i det hvælvede loft sender skæve søjler af lys ned mellem de mange boder. Til begge sider er der åbne værksteder og boder med krydderier i store sække. Den stærke duft fra krydderierne blander sig med den søde duft af sæbe, der er nænsomt stablet i kunstneriske pyramider. Her er forretninger med glitrende bryllupsudstyr og slagterbutikker, der melder alt udsolgt ved at sømme koens hale op på døren. Vi vandrer gennem gaderne forbi tyrkiske bade, palæer med springende fontæner og de gamle karavanseraier, der i sin tid fungerede som herberg for købmænd og karavaneførere på gennemrejse. Vi besøger Den Store Moské og lægger vejen forbi Khan al-sabuns karavanserai fra det 16. århundrede. Endelig besøger vi Bimaristan Arghan, et hospital fra det 14. århundrede for psykisk syge, inden vi runder dagen af på en fortovscafé med udsigt til citadellet, der ligger badet i det gyldne eftermiddagslys fra den nedgående sol. Dag 11: Aleppo - Palmyra (M, F, A) I dag venter endnu et stort højdepunkt, når vi kører ud i ørkenen til det sagnomspundne Palmyra. Vi tager os god tid til at nyde turen og måske gøre et par stop undervejs. Fra Aleppo går turen over de åbne syriske sletter. Mange begivenheder har udstillet sig her gennem århundrederne. Dette er ikke mindst byen Rasafa vidnesbyrd om. Arkæologer mener, at byen blev grundlagt som et militært fort i det østlige romerske imperium. Men efter at den romerske officer Sergius døde martyrdøden i det 3. århundrede e. Kr., begyndte pilgrimme at strømme til området. Byen voksede, og 500 år senere valgte kaliffen Hisham at regere fra Rasafa. Byen blev dog senere ødelagt af de mongolske ryttere, der strøg ind over området efter at have erobret det meste af Asien. Snart dukker Palmyra op i horisonten. Det var herfra, den karismatiske dronning Zenobia regerede over den østlige tredjedel af romerriget. Som en af de strategisk vigtigste oaser på handelsruterne mellem Kina, Irak og Mellemøsten oplevede Palmyra sin storhedstid omkring 200 år før Kristus. Ikke mindst udnævnelsen til romersk koloni hjalp til med at sætte gang i konstruktionen af imponerende arkader, gader, statuer og templer. Vi skal besøge nogle af de væsentligste ruinkomplekser og høre mere om den legendariske dronning Zenobia, der overtog styringen af riget, efter hendes mand under mystiske omstændigheder blev myrdet. Zenobia var særdeles velbegavet og forstod sig på det politiske spil, der foregik i kulissen. Optændt af sin succes og ambitioner besluttede hun sig for at erobre alle Roms territorier. Det lykkedes at erobre Syrien, Egypten samt overtage styringen af de vigtigste asiatiske områder, hvorved hun kom til at kontrollere søvejene til og fra Sydøstasien. Hun ændrede titel til Augustus og fik mønter præget med sit billede, inden det lykkedes kejser Aurelian at stable en hær på benene, der var stærk nok til at erobre det tabte land tilbage og belejre Palmyra, indtil Zenobia overgav sig. I kæder af guld blev hun fragtet til Rom, hvor det lykkedes hende at forgive sig selv, inden hun kunne modtage sin straf. Vi indlogeres for natten nær ruinerne. Dag 12: Ruinbyen Palmyra (M, F, A) Vi bruger hele dagen blandt de mange imponerende ruinkomplekser, der er spredt ud over et område på seks kvadratkilometer. Med så god tid i Palmyra har vi mulighed for også at se nogle af de mere afsidesliggende bygninger samt høre flere af de fantastiske historier om Dronning Zenobia. Dag 13: Palmyra Damaskus (M, F, A) Vi nyder en stille og rolig morgen, inden turen går tilbage til Damaskus. Her indlogeres vi igen på Talisman Hotel for to nætter. Dagens program er åbent for improvisation og eventyr på egen hånd. Dag 14: Sightseeing og fritid i Damaskus (M, F, A) Dagen starter på Beit al Aqqat, et damasensk 1700-tals palads, der i dag danner ramme om Det Danske Institut i Damaskus. Den ualmindeligt smukke bygning har dog aner meget længere tilbage. Rester af Herodes den Stores amfiteater blev fundet i ydermuren, da man for nyligt restaurerede paladset, og udgør nu en del af væggen i sekretærens kontor. Vi får en rundtur i den interessante bygning og hører mere om den spændende historie og restaureringsprocessen. Resten af dagen er fri til afslapning og egne eventyr i denne fascinerende by. Man kan skrubbe ørkenstøvet af sig i et tyrkisk bad, gå på indkøb i souken eller nyde en kop sød te på et af de lokale tehuse med udsigt til det altid pulserende gadeliv. Vi mødes igen om aftenen for at tage afsked med Mellemøsten på behørig vis med en lækker afskedsmiddag på en udvalgt restaurant. Dag 15: Hjemrejse Vi skal meget tidligt op for at køre til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. Efter et flyskift i Istanbul lander vi senere på dagen i København. REJSENS KARAKTER Den arabiske verden er helt sin egen, og mange ting vil være anderledes end i Danmark. Det sagt, vil alle kunne være med på denne rejse. Vi bor rejsen igennem på pæne og ordentlige førsteklasseshoteller. I Damaskus og Aleppo har vi endda fundet frem til hyggelige og spændende boutiquehoteller, der på bedste vis fanger stemningen i de gamle byer. Tilmed ligger hotellerne med fantastiske placeringer i henholdsvis den gamle bydel i Damaskus og det charmerende armenske kvarter i Aleppo. Boutiquehotellerne i Damaskus og Aleppo er indrettet i originale historiske bygninger, hvorfor værelserne kan være af forskellig størrelse. Ikke mindst på hotel Beit Wakil. Dette er dog en del af helhedsoplevelsen og opvejes til fulde af den eksotiske atmosfære. I Palmyra bor vi i nærheden af ruinerne på et hotel udvalgt af Elisabeth. Morgenmad spiser vi på hotellerne, mens de øvrige måltider vil blive indtaget på gode lokale restauranter og hotellerne. Mellemøstens køkken er med rette berømt. Det er både let, delikat og sundt. Middagene består oftest af mange forskellige små retter. Kødet er som regel lam eller kylling. Der er mange forskellige slags salater og grønsagsretter ledsaget af humus og krydrede yoghurtsaucer. Frisk fladbrød ledsager måltidet, der eventuelt afsluttes med søde kager. Transporten foregår i rummelige moderne busser, vejene er gode og afstandene overkommelige. Der vil desuden forekomme en del vandring i de gamle bydele og ved de forskellige ruinkomplekser, men vi tager det stille og roligt, så alle med almindelig god fysisk form kan være med uden problemer. Denne rejse er nemlig produceret med tilpas meget luft i programmet, hvilket giver rig mulighed for virkelig at nyde stemningen de fantastiske steder vi besøger. 11

REJSENS PRIS... Pris pr. person i dobbeltværelse: for medlemmer kr. 21.800 ikke-medlemmer kr. 23.800 Tillæg for enkeltværelse: kr. 5.200 Sygeafbestillingsforsikring: kr. 950 Vi kigger selvfølgelig også inden for i moskeerne og oplever stemningen. Prisen inkluderer: Fly København Istanbul Amman // Damaskus Istanbul København med Turkish Airlines. 14 overnatninger på følgende hoteller: 2 nætter i Amman på førsteklasses hotel LandMark 2 nætter på førsteklasses hotel i Petra 4 nætter i Damaskus på boutiquehotellet Talisman 1 nat på førsteklasses hotel Safita Cham Palace 3 nætter i Aleppo på boutiquehotellet Beit Wakil. 2 nætter i Palmyra på førsteklasses Hotel Dedeman Fuldpension (dog ikke dag 1 og dag 15 ) (M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad) Transporter, udflugter og entréer i følge program Flyskatter og -afgifter Drikkepenge Dansk rejseleder Deltagermøde inden afrejsen Lokalguide Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden Prisen inkluderer ikke: Drikkevarer Sygeafbestillingsforsikring Årsrejseforsikring, kr. 679. (Dækning af bagage og ulykke mod tillæg) Prisen er baseret på minimum 20 deltagere og maksimum 24 deltagere. TIlmelding: Senest den 1. oktober 2010 til Københavns Malerlaugs Rejsefond. Send enten tilmelding til adressen: Amaliegade 31, 1256 København K. eller på fax 33155648. Bemærk, der er et begrænset antal pladser hurtig tilmelding tilrådes. MarcoPolo tager forbehold for trykfejl, valutakurser, prisændringer samt andre forhold vi ikke har indflydelse på CVR-nr. 89925428. Udvidet ansvarsforsikring nr. A0068. Rejsegarantifond nr. 289 06.12.2007 ferie@marcopolo.dk www.marcopolo.dk København Strandboulevarden 122, 2. 2100 København Ø Århus Søren Frichs Vej 34A 8230 Åbyhøj Tlf. 70 12 03 03