VIETNAM VIETNAMS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

Relaterede dokumenter
Vietnams Vidundere. Højdepunkter i Vietnams smukke landskab. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d. 16 dages rundrejse med dansk rejseleder

Hotel i Hanoi - 3 nætter. Junke på Halong Bugten - 1 nat. Hotel i Hué - 1 nat. Hotel i Hoi An - 4 nætter. Det bedste af Vietnam.

Store Vietnam. 25 dages rundrejse i Vietnam. Oplevelsesrejser med

Det bedste af Vietnam

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Fantastiske Vietnam Hanoi og Saigon Ha Long og Mekong

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Nytårstogt på de hollandske kanaler

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Vietnam Vietnam fra nord til syd. Pris: kr.

Vietnams Højdepunkter

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Fantastiske Vietnam Hanoi og Saigon Ha Long og Mekong

Den store Vietnam-rejse

8 dages cykelferie i Cuba

Luksusferie på Zanzibar

Vietnam fra nord til syd

På sporet af Khmerriget. Eventyrlige oplevelser i Vietnam og Cambodja. - c a m b o d. j s e. r e. j a. r u n d. - v. i e. t n a m

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Vietnam Fra Halong til Mekong

Bjergstammer i Nordvietnam

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Vietnam. Ferieidyl i Nordvietnam 16 dage / 13 nætter. Afslapningsferie og forkælelse på flotte strande og dejlige hoteller Her er tid til ægte ferie.

Julemarkedstogt på Rhinen

Petanque i Vietnam. 16. november-01. december dage

Krakow - Polens førende kulturby

Det bedste af Kina & Tibet

Vietnam. Rejseforslag til individuelle rejser

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Safari og badeferie i Kenya

Vietnam. Rejseforslag til individuelle rejser

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Aktiv i østlige Canada

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Vidunderlige Vietnam. Velkommen til en rejse udover det sædvanlige. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d

Schweiz - fra sin smukkeste side

28. september. Afrejse fra Danmark. 29. september

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Turplan. Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat. Dag 1. Dag 2

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

PROGRAM. Efter paskontrol og told er der bustransport til jeres dejlige hotel, Pier Sixty Six Hotel & Marina. En lang rejsedag er overstået.

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

På opdagelse i Dansk Vestindien

Stockholm - Storby og skærgård

Egon Hotel Hamburg City

Vietnams Højdepunkter

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Postillion Hotel Dordrecht

Vietnam. Turen dag for dag. Dag 1. Dag 2. Ankomst til Hanoi. Afrejse. Afrejse fra København med SAS/Thai International 14:30. Ankomst til Hanoi 09:35

DANSK STUDIE CENTER VIETNAM & CAMBODJA

Flodkrydstogt på Donau

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Vietnams højdepunkter

Toscana - Flyv på busrejse

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Bangkok Koh Samui Explorer

Sydholland - Valkenburg

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Cook Islands' Paradis

Berlin. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Toscana - Flyv på busrejse

Transkript:

VIETNAM VIETNAMS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

Hanoi Ha Long-bugten Rejsen kort Hué Dag 1. Afrejse fra Danmark Dag 2. Ankomst til Hanoi, cykelrickshaw gennem den gamle bydel Dag 3. Historisk byrundtur i fodsporene på kejsere, Ho Chi Minh og franskmændene Dag 4. Det landlige Vietnam, cykeltur, landsbystemning og sejltur gennem eventyrlige landskaber Dag 5. Med traditionel vietnamesisk junke på Ha Long-bugten, hulebesøg og flydende byer Dag 6. Ha Long-bugtens magi og nattog til Hué Dag 7. Imponerende kejsergrave i Hué, Thien Mu-pagoden og børnehjemsbesøg Dag 8. Kejsernes forbudte by, HOPEhjælpeprojektet og marked Dag 9. Kolonitidsperlen Hoi An Dag 10. Landsbybesøg, cykeltur og afslapning i Hoi An Dag 11. Egne eventyr i hyggelige Hoi An Dag 12. Fly til Ho Chi Minh City, Krigsmuseum og Chinatown Dag 13. Vietcongs tunnelsystem ved Cu Chi og markedsbesøg Dag 14. I privat båd gennem Mekongdeltaet, landsbybesøg og overnatning på båden Dag 15. Det flydende marked i Cai Rang, afrejse mod Danmark Hoi An (M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad) Cu Chi Mekongdeltaet Ho Chi Minh City Can Tho

Vietnams store klassikere I en traditionel junke sejler vi ud på Ha Long-bugten, hvor hundredvis af kalkstensbjerge skyder op af havet som grønne pukler. Det særlige lys og den tynde tåge, der til tider smyger sig om bjergene, giver bugten en nærmest magisk atmosfære. Vi sejler rundt mellem bjergene, besøger en flydende landsby, spiser frokost og nyder det enestående natursceneri fra soldækket. Sidst på eftermiddagen ankrer vi op for natten. Når middagen serveres i skibets restaurant, er solen gået ned, og bjergene står tilbage som mørke kæmper. Mellem dem vugger fiskernes både med tændte lanterner. Vi går til ro i kahytten med et smil på læben ved tanken om, at dette blot er ét af mange højdepunkter på vores rejse rundt i Vietnam. Og så har vi allerede haft fornøjelsen af Hanoi. Charmerende Hanoi Vietnam hovedstad er et charmerende bekendtskab. Gamle franske villaer i malerisk forfald ligger side om side med buddhistiske templer og hyggelige fortovscaféer. Gaderne kantes af vældige platantræer, og gamle koner med trekantede sivhatte sidder på hug i træernes skygge og sælger café au lait og lune baguettes til forbipasserende. Vi tilbringer flere dage i Hanoi, hvor vi blandt andet skal opleve byens største seværdigheder, hilse på landsfader Ho Chi Minh og udforske den gamle bydels snørklede gader i cykeltaxa. Fra landsby til kejserstad På vej til Ha Long-bugten tilbringer vi en nat i Ninh Binh og en dag med at udforske de landlige omgivelser i båd og på cykel. Efter vores sejltur i Ha Longbugten rejser vi med Genforeningsekspressen til kejserstaden Hué. Her går vi på opdagelse i Den Forbudte Lilla By og færdes blandt de lokale på byens store marked, inden vi sejler ad Duftenes Flod ud mellem de grønne bakkedrag til de smukt anlagte kejsergrave. Verdens kulturarv i Hoi An Næste stop er Hoi An. Det maleriske fiskerleje var engang en vigtig handelsby på den vietnamesiske kyst. Meget af arkitekturen fra byens storhedstid er bevaret, og byen er i dag erklæret verdens kulturarv af UNESCO. Vi tager på byvandring i den gamle bydel, kigger indenfor i de smukke købmandsgårde og tager på cykeltur gennem de stilfærdige landområder uden for Hoi An. Vi kommer gennem små landsbyer, hilser på bønder i rismarkerne og mødes med glade tilråb af børn, der bader i floden. Med båd gennem Mekong Rejsen rundes af med nogle eventyrlige dage i syd. Vi lægger ud med en byrundtur i Ho Chi Minh City og kommer tæt på Vietnamkrigen, når vi besøger Krigsmindemuseet. I Cu Chi går vi under jorden for at se Viet Congs tunneller, inden vi stiger om bord på vores private flodbåd, der tager os med på en spændende 2-dages tur ad Mekongdeltaets floder og kanaler. Sejlturen ender ved Sydøstasiens største flydende marked i Cai Rang. God rejselyst Venlig hilsen Check Point Travel

Dag 2: Det gamle Hanoi Dag 1: Afrejse fra Danmark Gruppen mødes i Københavns Lufthavn, således at vi har god tid til at ordne afrejseformalia og check-in i et fornuftigt tempo. Dag 2: I cykelrickshaw gennem det gamle Hanoi Først på eftermiddagen ankommer vi til Vietnams charmerende hovedstad, Hanoi, hvor repræsentanter fra vores lokale agent venter på at transportere os til vores centralt beliggende hotel. Der er tid til at hvile lidt ovenpå udrejsen, inden en gruppe friske rickshawchauffører står parate til at tage os med på en afslappende tur igennem Hanois historiske bydel. Tidligere var de smalle gader i denne del af byen inddelt i erhverv, og således kører vi måske ad Silkegade til Falsknerigade for til sidst at ende i gaden med brudeudstyr eller fuglebure. Vi springer af cyklerne midt i det fascinerende virvar af hyggelige småbutikker, levende gademarkeder og en lind strøm af motorcykler. Er der plads, tager vi måske en kold fadøl sammen med de lokale på et af Hanois traditionelle Bia hoi udskænkningssteder, der udgør et populært mødested og en vigtig kulturel institution. Turen fortsætter til fods mod vores udvalgte restaurant, og hele tiden fyldes vi af nye indtryk. Middagen bliver en introduktion til det velsmagende og varierede vietnamesiske køkken, der gerne byder på et udvalg af svinekød, oksekød, kylling, frugt og grønt. Dag 3: Byrundtur i Hanoi Dagens rundtur i det centrale Hanoi bliver et møde med byens spændende historie, der strækker sig fra kejsertiden over den franske periode og frem til det moderne Vietnam. Noget af det første man lægger mærke til, er de mange brede boulevarder og smukke bygninger fra den franske kolonitid, der er medvirkende til at skabe den helt særlige stemning i byen. Små søer og grønne arealer er ligeledes med til at skabe nogle tiltrængte oaser, hvor folk samles tidlig morgen og sen eftermiddag for at dyrke tai chi, spille badminton eller blot sidde i skyggen og følge livets gang. Vi starter med at køre til Ho Chi Minhs mausoleum, der hver dag besøges af skoleklasser og turister fra nær og fjern, der er kommet for at vise deres respekt for den store leder. Landefaderens balsamerede krop ligger til skue i sit traditionelle hvide jakkesæt, med undtagelse af en periode hver vinter, hvor han flyttes til konserveringseksperterne i Rusland. Der er fortsat meget stor respekt omkring Ho Chi Minh, hvis portræt ses alle vegne på pengesedler, frimærker, plakater og i enhver butik. Vi hører Ho Chi Minhs fantastiske historie, imens vi går rundt i området omkring mausoleet, hvor vi blandt andet også ser det primitive hus han boede i under Vietnam-krigen. Det kan være svært at se, at Hanoi lige har fejret sin 1.000 års fødselsdag, da der kun er ganske få bygninger, der kan dateres tilbage til den tid. En af de få undtagelser er Litteraturens Tempel, der blev grundlagt i 1076 af kejser Ly Thanh Tong, og som igennem tiden har fungeret som en af den Vietnamesiske elites vigtigste læreranstalter. Tempelkomplekset er et glimrende eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur, der kombinerer klassiske byggematerialer og havekunst med Konfucius lærer om ying og yang. Vi krydser gaden for at komme til vores frokostrestaurant, KOTO, hvis idégrundlag kan siges at være det modsatte af Litteraturens tempel. KOTO er en del af et større ngo-projekt, der arbejder på at få skabt muligheder og uddannelse for Hanois hjemløse og handicappede unge igennem restaurationsbranchen. De unge gennemgår et 24 måneders uddannelsesforløb, hvor de lærer om service, hygiejne, madlavning m.v., og vi møder dem på alle poster under frokosten. Fra restauranten er der ikke langt til Hanoi Hilton eller Hoa Lo fængslet, som det oprindeligt hedder. Fængslet blev oprindeligt anvendt af franskmændene til at huse politiske fanger, og under Vietnam-krigen var det opholdssted for en række amerikanske krigsfanger, blandt andet Senator John MacCain, der sidenhen har forsøgt at vinde det amerikanske præsidentvalg. Fra Dag 3: Ngoc Son Templet ligger på en ø i Hoan Kiem-søen

Dag 5: Fiskerbåd på Ha Long-bugten de horrible forhold i fængslet kører vi til Hoan Kiem søen ved den gamle bydel. Her krydser vi den smukke træbro til Ngoc Son templet, der ligger på en lille ø i søen, og hører om søens mytiske historie. Denne historie bliver mere visuel, når vi først på aftenen skal overvære en forestilling i det nærtliggende vanddukketeater. Vanddukketeater er en traditionel nordvietnamesisk underholdningsform, der har eksisteret i århundreder, og de historier, der fremføres på fornøjelig vis med karikerede træfigurer, ildspyende drager og drøvtykkende vandbøfler, har alle udgangspunkt i Vietnams mytologiske, religiøse og kulturelle historiefortælling. Der er ikke langt til hotellet, så resten af aftenen er til fri disposition i den gamle bydel, hvor de mange små butikker lokker med gode tilbud, og gademarkederne først for alvor er ved at vågne op. Turlederen vil introducere en af byens mange fine restauranter, for de der har lyst. Dag 4: Cykeltur og landsbyliv, Vi kører til vores hotel i byen Ninh Binh, inden vi hopper på de ventende cykler og begiver os ud i det landlige Vietnam til landsbyen Don Tam, der ligger omgivet af rismarker og andet landbrug. Her har vi mulighed for at gå på opdagelse, kigge indenfor hos nogle af indbyggerne eller deltage i forberedelserne til frokosten, og måske lære et par tricks af de lokale. Vi spiser frokost med familierne, inden vi cykler til bådstationen. Forude venter en fantastisk tur med sampan gennem det, vietnameserne selv kalder for Ha Long bugten på land. Et eventyragtigt landskab med mørke klippetårne, der rejser sig af flodsengen og de omkringliggende rismarker og skaber et landskab, der hører til i et af Vietnams mange eventyr. Vi skal sejle igennem en række vandhulesystemer med mulighed for at gå på opdagelse indenfor ad smalle stier. Efterfølgende ror vi tilbage til bådstationen og kører til hotellet, hvor eftermiddagen er til fri disposition. Dag 5: Med junke på Ha Long-bugten Vi tager afsked med charmerende Hanoi og kører gennem opdyrkede landskaber og kulbyerne mod øst til et af denne rundrejses mest markante højdepunkter, den sagnomspundne Ha Long bugt. Her venter kaptajnen ombord på vores egen traditionelle junke på at tage os med på et uforglemmeligt cruise blandt bugtens hundredvis af mytiske kalkstensbjerge. Der går ikke lang tid førend man forstår, hvorfor UNESCO har valgt at inkludere dette naturlige vidunder på der liste over Verdens naturarv, for det er imponerende. De mange kalkstensbjerge rejser sig lodret op ad havet, og danner en naturlig labyrint, som vi roligt sejler igennem. Undervejs er der god tid til at nyde udsigten fra junkens soldæk, men vi skal naturligvis også tættere på, når vi går på opdagelse i en af områdets spektakulære huler. Er der nogen hjemme, er det også muligt at besøge en af de flydende fiskerbyer, der ligger gemt i læ af klipperne. De lokale er meget gæstfrie, og fortæller gerne om deres historie samtidig med at de viser de enorme hyttefade frem, der sidder under husene. Hen på eftermiddagen begynder området at skifte karakter, og i solnedgangens orange skær fremstår det hele som et eventyr. Middagen serveres i restauranten, og den er gerne bygget op omkring en bred vifte af lækkert seafood muslinger, krabber, rejser, fisk m.v. Herefter kan det anbefales at tage plads på dækket og håbe på en skyfri aften, idet hele himmelbuen vil være lyst op af et overvældende stjernehav, inden det er tid at gå til køjs i vores to-personers kahytter. Dag 6: Halong-bugtens magi og nattog til Hué Halong-bugten er som taget ud af et eventyr, når morgendisen letter og de mange klippeformationer langsomt kommer til syne rundt om junken. Stå tidligt op, tag en kop friskbrygget kaffe i hånden, find en stol på dækket og nyd det spektakulære skue. Vi skifter til en mindre båd og sejler igennem en af områdets små tidevandskanaler, der fører os ind til en skjult verden i øernes indre. I disse uspolerede økosystemer kan vi Dag 3: Morgengymnastik i en af Hanois parker Dag 3: Morgengymnastik i en af Hanois parker

Dag 5-6: Vi sejler og overnatter på Ha Long-bugten Dag 5-6: Vi sejler og overnatter på Ha Long-bugten

Dag 7: Vi besøger et børnehjem i Hué nogle gange opleve aber, næsehornsfugle, fiskeørne og småøgler. Tilbage på junken nyder vi en forfriskende brunch, imens vi sejler tilbage til Ha Long. En bus venter på at køre os tilbage til Hanoi, med et kort stop i landsbyen Dong Trieu, der er berømt for sine traditionelle keramikværksteder. I Hanoi har vi tid til at proviantere i det lokale supermarked inden vi hen på aftenen stiger ombord på nattoget til Hué. Genforeningsekspressen er vietnamesernes stolthed, og for de fleste rejsende vil det være et nostalgisk gensyn med DSB af i går. Vi overnatter i firepersoners sovekupéer, hvor hver seng har hovedpude og tæppe. Fra vores lokale guide får alle deltagere desuden udleveret en ren lagenpose. De medbragte indkøb og drikkevarer nydes omkring bordet, inden det er tid at gå til ro eller måske læse en bog under læselampen, imens toget stille og roligt bevæger sig sydover. Dag 7: Kejserstaden Hué, besøg på børnehjem Vi ankommer tidligt om morgenen til Hué og kører direkte til en hyggelig morgenmadsrestaurant, hvis ejer er en meget kendt vietnamesisk fotograf. Eksempler på hans talent hænger på væggene i det lille lokale. De kommende dage fokuserer vi på kejsertidens Vietnam, der var centraliseret omkring det royale palads midt i Hué, og de mange gravsteder i omegnen af byen, tæt ved den gennemløbende Parfume flod. To af de mest interessante af disse imponerende gravsteder besøger vi denne formiddag, og det første er opført af kejseren Tu Duc. Traditionen tro blev byggeriet af gravene styret med hård hånd af kejseren selv, der gerne ville sikre sig et værdigt eftermæle. Stedet fascinerede kejseren, der brugte mere tid her end på paladset i Hué, med at skrive poesi i en af de små pavilloner eller fiske i søen, der i sæsonen er dækket af velduftende lotusblomster. Ingen ved med sikkerhed, hvor Tu Ducs nøjagtige gravsted, og dermed de store værdier, der fulgte ham i graven, er placeret, idet de 200 tjenestefolk, der fulgte ham til gravstedet, efterfølgende blev halshugget. Vi har tid til at nyde det parklignende område, og selv gætte med på, hvor Tu Ducs jordiske rester ligger gemt. Næste stop er kejseren Khai Dinhs grav, der på mange punkter bryder med Nguyen dynastiets traditionelle design. Placeret på en bakketop uden at være omgivet af veltilrettelagte grønne arealer, finder vi en bygning, der kombinerer kejserens fascination af europæisk arkitektur med det klassiske vietnamesiske udtryk. En stejl trappe fører til selve hovedbygningen, der med sit gotiske ydre og farvestrålende indre er helt unik. Statuer af drager og bevæbnede vagter er der naturligvis blevet plads til, men det er i skildringen af de fire årstider, udført i porcelænsmosaik og glas, i bygningens hovedrum, at stedets ekstravagante fremtoning kommer til sin ret. Mindre ekstravagant, men derimod med hjertet det rigtige sted og fokus på at hjælpe andre, er nok den rammende beskrivelse og vores næste stop. Den centrale del af Vietnam er landets buddhistiske centrum, og vi besøger en pagode, der i dag fungerer som et værested for forældreløse børn. Nonnerne tager sig af de mange børn fra de ankommer til stedet, nogle af dem nyfødte, til de har afsluttet deres skolegang og forhåbentlig kan klare sig selv. Der er fokus på uddannelse, hygiejne og sociale kompetencer samt naturligvis det buddhistiske budskab. Dette kommer også til udtryk, når vi nyder vores frokost, der i tradition med de buddhistiske dyder er et særdeles velsmagende vegetarmåltid. Efter frokost kører vi til vores hotel i Hué, hvor der er mulighed for at slappe lidt af poolen, eller måske få en gang massage. Hen på eftermiddagen tager vi til messe i Thien Mu pagoden, hvis syv etagers klokketårn, står som byens synlige vartegn på en lille bakketop tæt ved Parfume flodens bred. Buddhistiske munke valfarter til denne fredelige oase for at meditere og blive undervist, og hver eftermiddag spiller de på traditionelle instrumenter ledsaget af sang og bøn. Vi sejler tilbage Dag 7: Thien Mu-pagoden

Dag 8: Den Forbudte Lilla By i Hué mod hotellet med en af de moderne dragebåde, og forhåbentlig oplever vi en smuk solnedgang over Parfume-floden. Dag 8: Den Forbudte By, HOPE og markedsbesøg Vi fortsætter i fodsporet på Nguyen dynastiet, når vi fra morgenstunden krydser Parfume-floden og kører gennem citadellets høje forsvarsmur til det kejserlige palads. Paladset i Hué har mange ligheder med Den Forbudte By i Beijing, og området bag selve paladset kaldes da også for Den Forbudte Lilla By. Som kejsergravene, er også dette historiske område på UNESCO s liste over Verdens Kulturarv, og mange ressourcer er i de seneste år blevet brugt på at restaurere områdets smukke bygninger. Dette medvirker til, at den besøgende får et ganske godt indblik i datidens klassiske arkitektur, men også en fornemmelse af hvilken luksus kejseren og hans familie omgav sig med. Blandt andet er bygningerne udsmykkede med mosaikker og figurer, fremstillet af potteskår fra værdifuld kinesisk porcelæn, semiædelstene og bladguld. Vi har god tid til at kigge indenfor i de mest interessante bygninger og nyde de smukke havearealer, imens vi hører historien om forfængelige kejsere med krigeriske tendenser, for hvem luksus var en selvfølge. Indenfor citadellets mure besøger vi ligeledes HOPE projektet, der er et af Vietnams mange private projekter for folk med handicap. Brugerne er høre- og talehæmmede og de modtager sprogtræning og anden skolerelevant undervisning samtidig med en erhvervsrelevant træning i eksempelvis syning. Ikke langt fra de kejserlige gemakker og HOPE besøger vi Hués farverige Dong Ba marked, for at få et indblik i, hvad de menige vietnamesere serverer på deres middagsbord hjemme i deres små lejligheder. I de smalle gange mellem de mange boder med et rigt udvalg i fødevarer, tøj og alverdens ragelse, er der en tæt stemning. Der tinges hårdt om priserne, og det er ikke altid der opnås enighed om prisen. Vi koncentrerer os om fødevarerne, hvor et bredt udvalg af eksotiske frugter og smagfulde grøntsager og krydderurter fanger øjnene, men næsen påvirkes mere af slagterafsnittets friskslagtede kyllinger, grise, køer og ikke mindst fisk i alle varianter. Friske fisk, levende fisk, tørrede fisk, saltede fisk og den uundværlige fiskesauce. Vi slutter af på markedet og kører tilbage til hotellet, hvorefter der er afsat tid til at gå egne veje i Hué eller måske til at besøge en af byens mange gode gadekøkkener, hvor man er sikker på at falde i snak med de lokale. Først på aftenen skal vi besøge en af byens bedste restauranter, hvor efterkommere af kejsernes tjenestefolk har sammensat en menu, der i smag og udtryk, er en kejser værdig. Dag 9: Over Hai Van passet mod kolonitidsperlen Hoi An Efter morgenmaden er det blevet tid til at fortsætte rejsen mod syd, til kolonitidsperlen Hoi An. Vi kører langs med det Sydkinesiske Hav på en af de mest spektakulære dele afsnit af den lange kyststrækning. Turen går blandt andet over Hai Van passet, der under Vietnamkrigen var en af de allieredes vigtigste baser, samt forbi China Beach udenfor byen Da Nang, hvor de amerikanske styrker gik i land og oprettede deres vigtigste brohoved til det nordlige Vietnam. Først på eftermiddagen er vi fremme i den historiske by Hoi An. Vi tager på byvandring i den UNESCO fredede gamle bydel, hvor vi hører historien om dengang Hoi An var en af Sydøstasiens vigtigste handelsbyer på lige fod med Macau og Penang. Dengang handelsmænd fra Europa og Asien mødtes her for at handle med porcelæn, krydderier, medicin, perler og ikke mindst silke. I dag fremstår Hoi An som en velbevaret handelsby fra kolonitidens Vietnam med atmosfærefyldte og bilfri gader, små hyggelige caféer og butikker indrettet i de fredede bygninger, så der er noget om snakken, når vietnameserne taler om Hoi An som Vietnams smukkeste by. Vi besøger nogle af de gamle handelshuse, kigger indenfor i de familiedrevne templer og er der tid til det, skal vi prøve kræfter med at lave nogle af de traditionelle silkelanterner Dag 10: Vi tager på cykeltur på landet

Dag 9: Hoi An byen er kendt for eller besøge en silkefabrik, med mulighed for at få skræddersyet en kjole eller jakkesæt på rekordtid. Fra hotellet er der ikke langt til den lokale restaurant, hvor vi samles i forbindelse med middagen. Dag 10: Cykeltur og landsbybesøg Vi sejler med en af de lokale fiskere via Hoi Ans omfattende flodsystem til en lille landsby på øen Kim Bong. Her skal vi på en hyggelig og afslappet cykeltur igennem et malerisk og uforstyrret landskab, hvor biler er et næsten ukendt begreb. Vi møder bønderne, der arbejder i rismarken, kører forbi familiegravsteder og besøger den lokale skole til stor jubel for de nysgerrige børn. Her er små farverige buddhistiske familietempler, hvor de lokale bringer offergaver til forfædrene, og små værksteder hvor traditionelle håndværkstraditioner holdes i hævd. Ved middagstid sejler vi tilbage til Hoi An, hvor resten af dagen er til fri disposition. Tag en tur gennem gamle bydel og se på nogle af de mange butikker. Nyd en kop friskbrygget kaffe på en af byens hyggelige caféer eller tag eventuelt tilbage til hotellet og nyd en omgang massage og et dyb i poolen. For dem der ikke har egne planer for aftenen, vil der være mulighed for at følge turlederen til en af Hoi Ans mange gode restauranter. Dag 11: Egne eventyr i hyggelige Hoi An Vi har en hel dag til at udforske Hoi An og omegn, og trænger man til en pause væk fra byen ligger Hoi An kun 5-10 minutters kørsel fra en fremragende strand, med hvidt sand og palmer så langt øjet rækker. Det er også muligt at lave en kombineret snorkel og kultur sejltur til en af de beboede øer ud for kysten, eller hvad med en halvdags kokkeskole, hvor man lærer de grundlæggende teknikker i det vietnamesiske køkken, eksempelvis at lave forårsruller. Turlederen vil naturligvis stå til rådighed med et program i Hoi An, men det vil først blive præsenteret derude. Dag 12: Mod metropolen Ho Chi Minh City Fra Hoi An er der ikke langt til Da Nang, hvorfra vi flyver til Vietnams pulserende metropol, Ho Chi Minh City, bedre kendt som Saigon. Kontrasten til Hoi Ans afslappede atmosfære er enorm. Moderne højhuse, brede gader fyldte med motorcykler og biler, og et menneskemylder som ingen andre steder i Vietnam. Alligevel har Saigon sine små fascinerende højdepunkter, som eksempelvis det historiske, Saigon Post Office, hvor tiden nærmest har stået stille og den katolske katedral, Notre Dame. I nærheden af sidstnævnte skal vi nyde en traditionel frokost på en af byens populære nudelrestauranter. Enhver vietnameser med respekt for sig selv, har sin egen foretrukne nudelrestaurant, hvor han eller hun kommer hver dag for at nyde en skål pho med svinekød, oksekød, rejer eller grøntsager. Efter at have checket ind på vores hotel skal vi en tur rundt i Chinatown, der er samlingssted for byens etniske kinesere. Her besøger vi et af de mange små templer, hvor de troende kommer for at ofre til forfædrene i form af gaver og afbrænding af falske pengesedler. Afslutningsvis besøger vi krigsmuseet, hvor vi får en kort fortælling om Vietnamkrigens betydning for det sydlige Vietnam. Museet indeholder krigsbytte i form af amerikanske fly, helikoptere og tanks, imens de indendørs udstillinger fortæller om krigens lidelser, med særlig fokus på ofrene for de famøse napalm og Agent Orange angreb. Udstillingerne er ikke for sarte sjæle, men de bidrager til en forståelse af, hvad der foregik under krigen. Aftenen er til fri disposition, men turlederen vil anbefale en god restaurant for de der har lyst. Dag 13: Vietcongs imponerende tunnelsystem ved Cu Chi Fra morgenstunden forlader vi Saigon og kører mod den lille by Cu Chi, der spillede en helt særlig rolle under Vietnamkrigen. Viet Cong guerillaen gravede et imponerende netværk af tunneller, Dag 10: Kim Bong

Dag 12: Ho Chi Minh Dag 12: Ho Chi Minh således at de ubemærkede kunne angribe de allierede bag deres linjer. Flere steder var tunnelsystemet i flere etager og små gange forbandt felthospitaler, undervisningslokaler, sovesale, våbenfabrikker, køkkener og systuer. En imponerende fortælling venter, og for de der har lyst til at opleve de klaustrofobiske underjordiske gange, er der lavet en kort turistvenlig udgave, der dog giver et fint indblik i de vilkår, som Viet Cong kæmpede og levede under. De allierede tæppebombede området og kastede løvfaldsmidlet, Agent Orange, ned over skovene, for at tvinge guerillaen ud, men uden held. Flere steder i dag, er det forsat umuligt at dyrke jorden og drikke vandet omkring Cu Chi, men entreprenørånden er svær at tage fra de arbejdsomme vietnamesere, så nu har gummiplantager erstattet mange skovarealer og bombekraterne bliver brugt til fiskedambrug. Tilbage i Saigon er resten af til fri disposition, til at gå på opdagelse i nogle af byens mange butikker eller markeder, eventuelt det store overdækkede Binh Than market, hvor det er muligt at købe alt mellem himmel og jord. Dag 14: Med egen båd gennem Mekongdeltaet Efter et tidligt morgenmåltid kører vi mod det enorme Mekong-delta syd for Saigon. I byen Cai Be byder skipperen os velkommen ombord på Le Cochinchine, der skal tage os med på et afslappende cruise rundt i det veludviklede netværk af hoved- og bifloder. Undervejs går vi i land for at besøge små landsbyer, fabrikker, der fremstiller rispapir, slik og slangemedicin, hyggelige frugtplantager med tropiske frugter og naturligvis får vi også et kig indenfor i nogle af de gamle huse. Frokosten nyder vi ombord på båden, hvor der efterfølgende er tid til at slappe lidt af. Hen på eftermiddagen er det igen tid til at gå i land. Enten går vi rundt, eller også tager vi en cykel rundt til et lille landbrug, hvor vi hører om områdets store udfordringer med faldende vandstand i Mekong floden og højere vandstand i det salte Sydkinesiske Hav, samt et lokalt keramikerværksted. Tilbage på Le Cochinchine er det tid til at læne sig tilbage og nyde udsigten med et glas iskoldt hvidvin, en aperitif eller en kop friskbrygget kaffe. Efter en forhåbentlig uforglemmelig solnedgang over Mekong-deltaet er det tid en herlig middag på dækket, der samtidig er med til at markere afslutningen på en begivenhedsrig rundrejse fra nord til syd i Vietnam. Vi overnatter ombord på Le Cochinchine i vores små hyggelige to-personers kahytter. Dag 15: Det flydende marked i Cai Rang, hjemrejse Det er dog ikke helt slut endnu, for vi skal fra morgenstunden besøge et af de største flydende markeder i Asien ved byen Cai Rang. Her kommer folk fra nær og fjern for at sælge og købe forskellige grøntsager, frugt, ris og indimellem også husdyr. Det hele foregår fra båd til båd ude på floden, akkompagneret af høje råb og dieselmotorernes brummen. Det er et herligt skue, og er man i tvivl om, hvad der forhandles, så kig på bambusstangen, der rager op over bådens førerhus, for her fra hænger de aktuelle varer, eksempelvis ananas, kokosnødder og bananer. Er tiden til det, går vi også i land og besøger en af de små landsbyer langs med floden, inden vi nyder vores morgenmåltid ombord på Le Cochinchine. Op ad formiddagen er det tid til at tage afsked med skipper og personale stige ind i den ventende bus, der skal køre os til lufthavnen i Saigon. Undervejs spiser vi frokost på en særlig udvalgt restaurant, hvor der, udover et sidste varieret vietnamesisk måltid, er mulighed for at gøre de sidste indkøb af souvenirs. Vi ankommer til Lufthavnen i god tid før afgang, således at vi i et roligt tempo kan få ordnet afrejseformaliteterne og have tid til at kigge på lufthavnsbutikkernes internationale udvalg. Dag 16: Hjemkomst til Danmark Efter et hurtigt flyskifte i Doha fortsætter vi mod København, hvor vi ankommer først på formiddagen. Dag 13: Tunnellerne ved Cu Chi

Dag 15: Vi besøger det flydende marked i Cai Rang Dag 15: Vi besøger det flydende marked i Cai Rang

Pris pr. person i dobbeltværelse fra kr. 17.700 16 dage Prisen inkluderer Dansk rejseleder Engelsktalende lokalguider Fly København Hanoi og Ho Chi Minh City København med Qatar Airways Indenrigsfly Da Nang Ho Chi Minh City 10 overnatninger på turistklassehoteller 1 overnatning på junke i Ha Long-bugten 1 overnatning på nattog fra Hanoi til Hué 1 overnatning på skib i Mekong-deltaet Måltider, entreer, udflugter og transporter i henhold til program Lufthavnsskatter og afgifter Prisen inkluderer ikke Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris Rejseforsikring vi anbefaler Gouda rejseforsikring Drikkepenge Tillæg for enkeltværelse Øvrige måltider og drikkevarer Deltagerantal maksimum 24 www.cpt.dk cpt@cpt.dk 8613 7744 Check Point Travel tager forbehold for trykfejl, valutakurser, prisstigninger og andre forhold, vi ikke har indflydelse på. Produceret september 2011 CVR-nr. 33248849. Rejsegarantifond nr. 2288