Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Haderslev Stifts kirketælling løb igennem 2015 og indtil 1. februar 2016. En stor tak til alle de, der har været involveret i at tælle og indberette og samle tallene. Jeg håber, at I synes, det har været anstrengelserne værd. På nær tre har alle sogne i stiftet været med i tællingen, hvilket i sig selv er imponerende. Den enorme mængde data er nu blevet behandlet i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter af statistikeren Steen Marqvard Rasmussen, som har udarbejdet den rapport, som vi i dag på landemodet kan fremlægge i forkortet, og som fra i dag vil være tilgængelig på nettet. Rapporten har analyseret tallene både for det enkelte provsti samt for stiftet som helhed. Desuden vil dataene blive stillet til rådighed for forskning ved universiteterne. På landemodet kan vi ikke nå andet end at pege på enkelte iagttagelser i det samlede billede, men vi har med rapporten fået netop det, som jeg og vi ønskede: Et billede af det kirkelige liv i sognene henover året. Et billede ikke en tilbundsgående udredning af, hvad folkekirken betyder og er hverken i samfundet eller i det enkelte menneskes liv, men en beskrivelse af, hvor mange mennesker, der konkret deltager, bevæger sig ud af huse og hen i kirke, sognegård eller konfirmandstue (eller under åben himmel til friluftsgudstjeneste o.l.). Et billede, som siger noget om en del af virkeligheden, men naturligvis ikke den hele hvilket bedst illustreres med et billede, som netop Steen Marqvard Rasmussen har stillet til rådighed for at forklare, hvad statistik kan og ikke kan. Det er et billede af slottet i Schwerin det kunne også være af Haderslev Domkirke eller Sindbjerg Kirke eller Bylderup Kirkekro, men oppe til højre ser vi, hvordan billedet ser ud, hvis det beskrives statistisk ud fra mængden af farver i billedet. Det er et godt billede på nethinden, når vi nu kaster os over tallene, som måske beskriver sognenes kirkelige liv på samme vellignende måde som det lille skema oppe til højre beskriver slottet i Schwerin: Det giver et korrekt og på mange måder brugbart billede af farverne i billedet, men skønheden og virkningen og betydningen af slottet kan det ikke gengive.
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 2 af 8 Rigtig mange mennesker har været involveret i optællingen, systemet har skullet passes til, og derfor er der selvfølgelig en del unøjagtigheder, som dog ikke påvirker det samlede billede afgørende. En del begivenheder er blevet indberettet med 0 antal deltagere, hvor det åbenlyst må være en fejl, f.eks. begravelser, musikgudstjenester, dåbsgudstjenester og menighedsrådsmøder hvor der i sagens natur i hvert fald må have været mindst én til stede. Der er nogle fejlkilder i ITsystemet, som vi har påpeget, og som vi håber vil kunne løses, inden vi måske engang igen kunne tænkes at lave en ny tælling. Hele vejen igennem skal vi desuden være opmærksomme på, at vi ikke har talt unikke besøgende, men det samlede antal deltagere - hvoraf mange vil være gengangere. Vi har i behandlingen af tallene defineret alle gudstjenester, der bliver holdt søndag formiddag med begyndelsestidspunkt fra kl. 9.30 til 11.00, som højmesser. Det har vi gjort, fordi ordet højmesse er den tekniske betegnelse for sognets faste gudstjeneste, der finder sted om søndagen hvis der kun er én, følger den i princippet Højmesseordningen, men fordi vi i daglig tale skelner mellem morgengudstjenester og eftermiddagsgudstjenester (skønt de i princippet også kan være højmesser), har vi kun brugt betegnelsen om gudstjeneste søndag formiddag. Det er der også en del indberettede, der har, men langt fra alle, måske fordi kategorien gudstjeneste var den første mulighed, der kom frem og det ér jo en gudstjeneste måske fordi ordet højmesse af mange føles som fremmed og som noget, der gælder særligt højtidelige gudstjenester. Derfor er det kun i tabel 1, at begrebet højmesse forekommer, mens det i de øvrige tabeller er sådan, at præmisserne indgår i det bredere begreb gudstjeneste. Hvilket billede tegner tallene så: For det første det vidunderligt brede folkekirkelige liv, hvor gudstjenesterne og de kirkelige handlinger naturligvis er i centrum ikke kun hvad angår hyppighed, men også hvad angår deltagerantal og som deromkring udfolder en rigdom af muligheder for at mødes om livsoplysning, musik, fællesspisning, ungdomsarbejde, ældrecafeer, undervisning, integrationsarbejde og meget mere.
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 3 af 8
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 4 af 8 I denne tabel kan man dels se de forskellige kategorier, der er indberettet. En mindre del er så samlet i rodekassen Andet, der eksempelvis rummer gudstjenesteværksteder, sogneindsamlinger, ferniseringer, sprogcafeer og andet integrationsarbejde, en meget lang række tirsdags-, onsdags- og torsdagsklubber og -cafeer, klubaftener for enlige og for unge, samvær med andagt og musik i kirken, adventskalender osv. Man kan se, dels hvor stor en del af det samlede antal begivenheder, hver slags udgør, hvor mange deltagere, der har været igennem året, og endelig hvor stor en andel af det samlede deltagerantal, de udgør. Sammenholder man procenten i antal begivenheder med procenten i deltagelse, kan man se, om der kommer flere eller færre end gennemsnittet for deltagelse. Som noterne i vejledningen forklarer, viser denne tabel altså f.eks., at der kommer 1,3 gange flere til højmesser og 1,4 gange flere til gudstjenester end gennemsnittet for deltagelse. Og hvor der for alvor kommer mange, er f.eks. konfirmationer, hvor der kommer 5,6 gange flere end gennemsnittet. Babysalmesang kommer der til gengæld langt færre til end gennemsnittet, kun 40 pct. af gennemsnittet, hvilket giver sig selv, eftersom man normalt kun kan være op til 12 på et hold. Det er bare et eksempel på, at betydningen af en begivenhed ikke kan måles på antallet af deltagere, ligesom det væld af møder, der er blevet holdt i folkekirkeligt regi, naturligvis heller ikke har så mange deltager, men for de deltagende ofte er af største betydning. Hvad vi også kan se i tabellen er, hvor meget frivilligt korarbejde og konfirmationsundervisning, der foregår, og at lige så mange har gået til kor som til præst. Et andet tal, der godt at få frem i lyset, er de mange plejehjemsgudstjenester og institutionsgudstjenester, flere end antallet af f.eks. vielser. Det vidner om en vigtig del af folkekirken, at der også er et gudstjenesteliv for mennesker, der ikke kan komme i kirken.
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 5 af 8 Og hvad er så gennemsnittene? De små numre ud for hver kategori peger tilbage på tallene i den forrige tabel, så gudstjenester her er højmesser og de gudstjenester, som ikke er placeret i kategorier som ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester, konfirmationer, dåbsgudstjenester m.m. Den gennemsnitlige gudstjeneste deltagelse i almindelige gudstjenester er altså, ses det, 57 personer. Det tal dækker over et spænd, som man kan komme lidt nærmere ved at se på den 10. og den 90. percentil: Det deltagerantal, som 10 pct. af begivenhederne befinder sig enten under eller over. Altså at i 10 pct. af gudstjenesterne var der under 8 til stede det kan være 7 eller ingen mens der i 10 pct. af gudstjenesterne var flere end 125 til stede. Her ser vi, at der er nogle begivenheder, der er særlige tilløbsstykker (udover konfirmationer og juleaften), nemlig ungdomsgudstjenester, børne- og familiegudstjenester, koncerter, friluftsgudstjenester og musikgudstjenester. Der er ikke så mange af dem, som der er af de almindelige gudstjenester, og ved nogle af dem er der aktivt inviteret f.eks. konfirmander og børnefamilier. Men det giver et klart billede af, at når de finder sted, så er der relativt mange til stede. Og for eksempel ved spaghettigudstjenester kan man se, at der sjældent er mindre end 20 til stede.
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 6 af 8 Disse tal sætter en streg under folkekirkens vigtige arbejde med børn og unge, og det sætter også en streg under musikkens betydning, koncerterne og musikgudstjenesterne, som både bidrager til forkyndelsen og samfundets musikalske liv og dannelse, og til at der kan være levende musik tilgængelig for alle mennesker i landet. På det enkelte sted kan det opleves, som om mennesker kun kommer til de særlige gudstjenester og ikke om søndagen. Ud fra tallene kan man dels sætte denne oplevelse op imod værdien af det gentagne. Hvad betyder det, at den gentagne gudstjeneste samlet set samler så mange? Og hvad betyder det på den anden side, at de mere enkeltstående begivenheder har så store deltagerantal? Giver det anledning til at overveje at gentage de enkeltstående begivenheder med mere jævne mellemrum? I hvert fald er det vigtigt at se på gudstjenestelivets store bredde og variation og værdien af det. Det er flest gange sket, at nogen har deltaget i en gudstjeneste 34,5 pct. til almindelig gudstjeneste og derudover samlet 9,9 pct. i særlige gudstjenester. Det siger ikke umiddelbart noget om, hvor mange forskellige mennesker, det drejer sig om, fordi gudstjenesterne jo typisk finder sted hver uge. Hvis man skulle finde ud af det, skulle man spørge det enkelte menneske eller tage fingeraftryk (og så vidt er det alligevel ikke kommet). Men da det samlede antal deltagere i gudstjenester svarer til 1,7 gange alle stiftets medlemmer af folkekirken (nemlig 646.592 ud af 387.630), så må nogen have set sit snit til at komme i kirke mere end én gang. Hvad vi kan sige er, at 44,4 pct. af de gange, nogen begav sig afsted i sognene, var det til en gudstjeneste, og 26 pct. af gangene var det til en kirkelig handling, begravelse, vielse eller konfirmation. Det understreger den store betydning, de kirkelige handlinger har, ikke mindst begravelserne. For det enkelte menneske og som det mødested, hvor vi er fælles om livets grundvilkår. I den forbindelse kan vi her ikke se kirkegårdenes betydning, for dem har vi ikke talt på, men graverne og kirkegårdenes personale er jo en stor del af det daglige møde med mennesker, og ikke mindst i de kirkelige handlinger. Hvad der i denne tabel også springer i øjnene, er det høje antal deltagere i sang, kor og sangaftner og i børne- og ungdomsarbejdet. Det er en meget stor berøringsflade og giver anledning til at glæde sig over det arbejde, som organister og kirke- og kulturmedarbejdere gør sammen med sognepræsterne og andre ansatte og frivillige for børn og unge. Tallene for gudstjenestelivet og de kirkelige handlinger viser, at kirkens kerneopgaver samlet udgør den største procentandel (godt 70 pct.) Men det betyder også, at knap 30 pct. af deltagerne har været til noget andet end til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det betegner den brede flade mellem det folkelige og det kirkelige; kor, foredrag, koncerter, undervisning, børne- og ungdomsarbejde - og viser, hvor betydelig en faktor, folkekirken er i samfundet også dannelsesmæssigt og kulturelt.
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 7 af 8 Tabel 3 viser os noget om gudstjenestelivet fordelt på ugedagene. Næsten 70 pct. af gudstjenesterne holdes om søndagen med i gennemsnit 51 deltagere. I denne tabel ser vi samtidig det gennemsnitlige procentvise deltagelse af sognets folkekirkemedlemmer pr. gudstjeneste, som er 2,8 pct. Det kunne sagtens være flere. På den anden side afliver tallet myten om de tomme kirker, og at folk ikke vil gå i kirke om søndagen. Tabellen viser, at der kun er én ugedag, der er mere populær at gå i kirke på, og det er fredag, hvor 3,8 pct. af sognenes medlemmer gennemsnitligt var i kirke. Og inden man nu flytter alle gudstjenester til fredag, skal man se bag om statistikken. Det er ikke kun Langfredag, der trækker gennemsnittet op, men bl.a. skolernes juleafslutninger! Det viser så til gengæld noget om, hvor bred berøringsfladen er i kirke-skolesamarbejdet, og hvor meget vi skal skønne på den.
Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 8 af 8 En sidste tabel er også interessant: Her vises den procentvise deltagelse af sognets medlemmer fordelt på sognestørrelse. Ofte hedder det jo, at i de små sogne er der ingen i kirke. Det statistiske billede er imidlertid, at den procentvise kirkegang i sogne under 500 medlemmer er mere end 8 gange så stor som i sogne med over 5.000 medlemmer af folkekirken. Den samme tendens gør sig gældende på alle andre begivenheder voldsomt ved de kirkelige handlinger, hvor 21 pct. deltager i familiernes begivenheder mod 0,7 pct. i de største sogne. Juleaften hitter med 41 pct. af medlemmerne i kirke i de mindste sogne og 22 pct. i sogne med under 1.000 medlemmer af folkekirken. Og vi taler sogne og ikke pastorater. Det giver stof til eftertanke, når man taler om udkant, at det menneskelige fællesskab omkring folkekirken tilsyneladende står stærkere, jo mindre enheden er. Den samlede rapport for stiftet og rapporter for de enkelte provstier kommer til at ligge på stiftets hjemmeside. I dag har vi trykt et mindre antal rapporter for stiftet som helhed til de særligt interesserede. Materialet kan bruges til at studere, og også til at kigge på gudstjenestetidspunkter og variationen i begivenheder og meget andet. Den 16. november holdes et fyraftensmøde om kirketællingerne, hvor alle interesserede kan spørge ind til tallene og diskutere, hvad de fortæller. Alt i alt håber jeg, at tallene tegner et billede, som ganske vist langt fra rummer hele virkeligheden, men som dog dokumenterer, hvilke farver folkekirken bidrager med i samfundslivet, i folkeoplysning, dannelse, kunst og livsoplysning, og hvor mange mødesteder gudstjenesterne, de kirkelige handlinger, møderne og undervinsingen udgør for mennesker, som har brug for fællesskab.