Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Lyngby CAS HVAC Dato : 21.11.2016 Side : 1/37 STANDARDBESKRIVELSER FOR VENTILATION BASISBESKRIVELSE D. 21. november 2016.
Dato : 21.11.2016 Side : 2/37 Ventilationsstandard Arbejdsbeskrivelse - Ventilation 21. november 2016 Forhold som er vist med gult skal udfyldes/beskrives af rådgiver Tekst med blå er DTU tilføjelser. Tekst med rød skrift indsat i parenteser er hjælpetekst, der skal fjernes i forbindelse med udformning af de projektspecifikke arbejdsbeskrivelser Denne standard afløser tidligere standard af 8.1.2014 af 9.3.2015. Ændringer i forhold til tidligere standard er vist med Kursiv. Der henvises desuden til: TEKNISK STANDARD VV, KØL, Ventilation,(CTS) Udgivelsesdato :21.11.2016 Udarbejdet :Projektgruppe Kontrolleret :ANWANG Godkendt :ANWANG
Dato : 21.11.2016 Side : 3/37 Indholdsfortegnelse... 3 1. Orientering... 7 1.1 Generelt... 7 1.2 Definitioner... Error! Bookmark not defined. 2. Omfang... 9 2.1 Generelt... 9 2.2 Bygningsdele... 9 2.3 Projektering... 10 2.4 Byggeplads... 11 2.5 Sikkerhed og sundhed... 11 2.5.1 Generelt... 11 2.5.2 Midlertidige påvirkninger... 11 2.5.3 Risikospecifikation... 11 2.6 Omgivende miljø... 11 2.7 Kvalitetsstyring... 11 2.7.1 Generelt... 11 2.7.2 CE-mærkning mv.... 11 2.7.2.1 Maskiner/anlæg... 11 2.7.2.2 Trykbærende anlæg... 12 2.7.3 Garantierklæringer... 12 2.7.4 Kontroldokumentation... 12 2.7.5 D&V-dokumentation... 12 2.7.6 Autorisationsdokumentation... 12 2.7.6.1 Varmt arbejde... 12 2.7.6.2 Asbest... 12 2.8 Arbejdets planlægning... 12 2.9 Undersøgelser... 13 2.10 Prøver... 14 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 14 2.12 Rengøring... 14 2.13 ID-Nummerering og mærkning... 14 2.13.1 Anlæg og komponenter... 14 2.13.2 Rør og kanaler... 14 2.14 Integration af anlæg... 14 2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning... 14 2.15.1 Generelt... 14 2.15.2 Testperiode... 15 2.16 Brugerinstruktion... 15 2.17 Anmeldelser... 15 2.18 Service... 15 3. Generelle specifikationer... 16 3.1 Generelt... 16 3.1.1 CE-mærkning mv.... 16 3.1.1.1 Maskiner/anlæg... 16 3.1.1.2 Trykbærende anlæg... 16 3.1.2 Byggeplads... 16 3.1.2.1 Generelt... 16
Dato : 21.11.2016 Side : 4/37 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger... 16 3.1.2.3 Transport og oplagring... 16 3.1.2.4 Stillads... 16 3.1.3 Arbejdets planlægning... 16 3.1.4 ID-kodesystem... 16 3.1.5 Udveksling af data... 16 3.2 Referencer... 16 3.2.1 Generelt... 16 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet... 17 3.2.3.1 CE-Mærkning... 17 3.2.3.2 Mærkning... 17 3.2.3.3 Elmotorer... 17 3.2.3.4 Frekvensomformere... 17 3.2.3.5 Overspændingsbeskyttelse... 17 3.2.3.6 Gennemføringer... 17 3.2.3.7 Demontering... 17 3.2.3.8 Projektering... 17 3.2.3.9 Ventilationsanlæg... 18 3.2.3.10 Tæthed og støjforhold... 18 3.3 Projektering... 18 3.3.1 Generelt... 18 3.3.2 Dokumentation... 20 3.4 Undersøgelser... 20 3.4.1 Generelt... 20 3.4.2 Dokumentation... 20 3.5 Materialer og produkter... 20 3.5.1 Generelt... 20 3.5.1.1 Systemhardware, -software og netværk... 21 3.5.1.2 Elmotorer... 21 3.5.1.3 Frekvensomformere... 21 3.5.1.4 El-tracing... 21 3.5.1.5 Potentialudligning... 21 3.5.1.6 Målere... 21 3.5.1.7 EMC-miljø... 21 3.5.1.8 Forsyningsadskiller... 21 3.5.1.9 Overspændingsbeskyttelse... 21 3.5.2 Ventilationsanlæg... 22 3.5.2.1 Generelt... 22 3.5.2.2 Aggregater... 22 3.5.2.3 Ventilatorer... 23 3.5.2.4 Luftindtag og -afkast... 23 3.5.2.5 Filtre... 24 3.5.2.6 Varmeflader for vand... 24 3.5.2.7 El-varmeflader... 25 3.5.2.8 Køleflader... 25 3.5.2.8.1 Generelt... 25 3.5.2.8.2 Køleflader for vand... 25 3.5.2.8.3 Køleflade for brine... 25 3.5.2.8.4 Køleflade for direkte ekspansion... 25 3.5.2.9 Befugtere... 26
Dato : 21.11.2016 Side : 5/37 3.5.2.10 Varmegenvindingskomponenter... 27 3.5.2.10.1 Generelt... 27 3.5.2.10.2 Roterende varmevekslere... 27 3.5.2.10.3 Krydsvarmeveksler... 28 3.5.2.10.4 Væskekoblede batterier... 28 3.5.2.11 Kanaler... 28 3.5.2.12 Spjæld... 29 3.5.2.12.1 Generelt... 29 3.5.2.12.2 Afspærringsspjæld... 29 3.5.2.12.3 Indreguleringsspjæld... 29 3.5.2.12.4 Overtryksspjæld... 29 3.5.2.12.5 Brandspjæld... 29 3.5.2.12.6 Røgspjæld... 29 3.5.2.13 Indblæsnings- og udsugningsarmaturer... 30 3.5.2.14 Bæringer... 30 3.5.2.15 Lyddæmpere og svingningsdæmpere... 30 3.5.2.16 Termometre, manometre og hygrometre... 30 3.5.2.17 Teknisk isolering... 30 3.5.2.18 Lukning omkring installationsgennemføringer... 31 3.5.2.19 Øvrige materialer og komponenter... 31 3.6 Udførelse... 31 3.6.1 Generelt... 31 3.6.1.1 Elmotorer... 31 3.6.1.2 Frekvensomformere... 31 3.6.1.3 El-tracing... 31 3.6.1.4 Potentialudligning... 31 3.6.1.5 Målere... 31 3.6.1.6 Overspændingsbeskyttelse... 31 3.6.2 Mål og tolerancer... 32 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 32 3.6.4 Demontering... 32 3.6.4.1 Generelt... 32 3.6.5 Genopretning... 32 3.6.5.1 Generelt... 32 3.6.6 Mærkning... 32 3.6.6.1 Anlæg og komponenter... 32 3.6.6.2 Rør og kanaler... 32 3.6.7 Ventilationsanlæg... 32 3.6.7.1 Generelt... 32 3.6.7.2 Kanalsystem... 32 3.6.7.3 Tæthed... 32 3.6.7.4 Spjæld... 32 3.6.7.5 Målere til driftskontrol... 32 3.6.7.6 Indblæsnings- og udsugningsarmaturer... 32 3.6.7.7 Bæringer... 32 3.6.7.8 Lyddæmpere og svingningsdæmpere... 32 3.6.7.9 Filtre... 32 3.6.7.10 Teknisk isolering... 32 3.6.7.11 Øvrig udførelse... 32 3.6.8 Tæthedsprøvning... 33
Dato : 21.11.2016 Side : 6/37 3.6.9 Indregulering... 33 3.6.10 Støjforhold... 33 3.6.11 Indeklimamåling... 33 3.7 Relationer til andre arbejder... 33 3.7.1 Generelt... 33 3.7.2 Forudgående arbejder... 33 3.7.3 Koordinering... 33 3.7.3.1 Føringsveje... 34 3.7.4 Overdragelse... 34 3.8 Arbejdsmiljø... 34 3.9 Kontrol... 34 3.9.1 Generelt... 34 3.9.2 Projekteringskontrol... 34 3.9.3 Kontrol af undersøgelser... 34 3.9.4 Materiale- og produktkontrol... 34 3.9.5 Modtagekontrol... 34 3.9.6 Udførelseskontrol... 34 3.9.7 Slutkontrol... 34 3.9.7.1 Samordnede slutkontrol for flere arbejder... 34 4. Bygningsdelsbeskrivelser... 35 Bygningsdels-ID, titel på bygningsdelsbeskrivelse... 35 Bilag 1 Udbudskontrolplan... 36
1. Orientering Side : 7/37 1. Orientering Hvor intet andet fremgår, er alle ydelser i denne projektspecifikke beskrivelse tillæg til basisbeskrivelsens ydelser. 1.1 Generelt bips B2.430, Basisbeskrivelse - ventilation revision maj 2012 er sammen med den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer og denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Nærværende projektspecifikke beskrivelse gælder sammen med tilsvarende kapitler i den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer. Nærværende projektspecifikke beskrivelse supplerer og ændrer således kun bestemmelserne i den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer for de forhold, der direkte nævnes. Herudover er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer version <nyeste> bips B2.480, Basisbeskrivelse teknisk isolering version <nyeste> bips B2.<x>, Basisbeskrivelse - <x> version <x> (Hvis der helt undtagelsesvist på projektet er valgt, at der ikke udarbejdes en projektspecifik beskrivelse af bygningsinstallationer, skal alle for dette arbejde relevante forskrifter, som er angivet i paradigmet for bygningsinstallationer, kopieres og angives i denne projektspecifikke beskrivelse. Desuden skal alle henvisninger til den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer i dette punkt slettes.) (Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Styknumrene i BIPS B2.400, Basisbeskrivelse - Bygningsinstallationer, stopper. Dette for at markere sammenhængen mellem denne basisbeskrivelse og BIPS B2.400, Basisbeskrivelse Bygningsinstallationer. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen ad stk. <x>. Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste ad stk. <x>.) (I beskrivelse bruges ofte vendingen med mindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i BIPS B2.400, Basisbeskrivelse Bygningsinstallationer punkt 1.1 Generelt stk. 1-5 og dækker således arbejdet i sin helhed. Hvis andre basisbeskrivelse er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på BIPS hjemmeside.) (Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, herunder BIPS B2.400, Basisbeskrivelse - Bygningsinstal-
1. Orientering Side : 8/37 lationer, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører.) (Når der i vejledningen anvendes begrebet de installationstekniske arbejdsbeskrivelser, mener der alle de arbejdsbeskrivelser, der gør BIPS B2.400, Basisbeskrivelse Bygningsinstallationer, gældende.)
2. Omfang Side : 9/37 2. Omfang 2.1 Generelt Følgende grænseskemaer er gældende: 2.2 Bygningsdele Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: (Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel her, på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten.) (Omfangsliste til inspiration/nærmere vurdering: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: Luftindtag og -afkast Ventilationsaggregater Kanaler Armaturer Teknisk isolering Maling af isolering på kanaler Bygningsarbejder Nedrivning og bortkørsel Hulboring Byggepladsinstallationer Renoveringsarbejder) Følgende dele, der leveres af <x>, monteres under dette arbejde: (Her kan være tale om f.eks. tilslutning af emhætter og andet udstyr.) Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde, men monteres af <x>: (Her kan være tale om f.eks. ekstern tilslutning af potentialeudligning.) Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af <x>: (Her kan være tale om f.eks. maling af installationer.) Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under Tømrer- /snedkerentreprisen: Udskæring af huller for udsugningsarmaturer i nedhængte loftsplader i kontorlandskab. Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes i depot: (Her kan være tale om f.eks. nedtagne komponenter, som skal genbruges. Armaturer, kanaler eller lign.)
2. Omfang Side : 10/37 2.3 Projektering Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Arbejdet omfatter dimensionering af det samlede ventilationsanlæg, herunder ventilationsaggregater, kanalsystem, armaturer, lyd mv. i henhold til tegninger, bygningsmodeller og beskrivelser. Arbejdet omfatter udarbejdelse af arbejdstegninger og bygningsmodeller af det samlede ventilationsanlæg. Umiddelbart efter accept skal ventilationsanlægget gennemregnes og de angivne kanaldimensioner mv. skal om nødvendigt justeres. (Hvis bygherren har stillet krav om, at udfyldelse af bilag 1 til KS-bekendtgørelsen, skal omfanget angives her.) Følgende dokumentation skal leveres: Totaløkonomiske beregninger omfattende mindst 2/3 af de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der forventes anvendt over minimum en 20-årig periode suppleret med tilsvarende beregninger for alternativer til de valgte delelementer, dvs. materialer eller bygningsdele, hvilke alternativer bygherren har vurderet samt hvilken beregningsmetode, der er valgt skal afleveres <x> (Tidspunkt) Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres <x> (Tidspunkt) eller (ved byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer) Følgende dokumentation skal leveres: Erklæring om risikobehæftede forhold i projektforslag, jævnfør bilag 1 til KSbekendtgørelsen, skal afleveres sammen med det færdige projektforslag Erklæring om risikobehæftede forhold i hovedprojekt, jævnfør bilag 1 til KSbekendtgørelsen, skal afleveres sammen med det færdige hovedprojekt Totaløkonomiske beregninger skal afleveres <x> (tidspunkt) Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres <x> (tidspunkt) Følgende dokumentation skal leveres: Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres <x> (Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikring, skal omfanget angives her.)
2. Omfang Side : 11/37 (Hvis der skal leveres som udført projektmateriale, skal niveauet herfor angives her.) Projektmateriale skal leveres til byggeledelsen i <x> eksemplarer. Projektmaterialet vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. Ad B2.400 punkt 2.3 stk. 1. Oplæg og forslag vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. 2.4 Byggeplads Ad B2, 400 stk. 1. Plan for beskyttende foranstaltninger skal fremsendes til byggeledelsens gennemsyn i <x> eksemplarer senest <x>arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes. Planen vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. (Evt. specielle forhold ud over det i byggesagsbeskrivelsen anførte angives her.) 2.5 Sikkerhed og sundhed (Det skal understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed, jf. bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter.) 2.5.1 Generelt Følgende bygningsdele indeholder sundhedsskadelige stoffer: 2.5.2 Midlertidige påvirkninger 2.5.3 Risikospecifikation Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: (Almindelig kendte risici oplyses normalt ikke, derimod oplyses særlige risici vedr. f.eks. midlertidige og permanente påvirkning pga. temperaturudvidelser i anvendte komponenter og materialer.) 2.6 Omgivende miljø 2.7 Kvalitetsstyring 2.7.1 Generelt 2.7.2 CE-mærkning mv. CE-mærkning skal være udført og overensstemmelseserklæringer m.v. udleveret til byggeledelsen inden aflevering. (Skal sammenholdes med teksten i bi-beskrivelsen.) 2.7.2.1 Maskiner/anlæg Der skal afleveres dokumentation for følgende maskiner/anlæg: iht. stk. <x>
2. Omfang Side : 12/37 2.7.2.2 Trykbærende anlæg Der skal afleveres dokumentation for følgende trykbærende anlæg: iht. stk. <x> 2.7.3 Garantierklæringer Der skal afleveres følgende garantierklæringer: Garantierklæringer for udførelse skal afleveres senest <x> arbejdsdage efter, at arbejdet er udført. 2.7.4 Kontroldokumentation 2.7.5 D&V-dokumentation Ad B2.400 punkt 2.7.5, stk. 4. Herudover omfatter D&V-dokumentation følgende: Data for motorer indeholdende effektforbrug, spænding, strømforbrug og startstrøm. Data for ventilatorer, med angivelse af type, driftspunkt ved nominelt omdrejningstal, omdrejningstalsinterval, og virkningsgrad. Data for varmegenvindingsflader, varmeflader og køleflader med angivelse af tryktab på vand og luftside, lufthastighed, dimensionerende temperatur og temperaturvirkningsgrad (uden kondensation). Der skal oplyses temperaturvirkningsgrad for varmevekslere og dokumentation for, at den overholder de fra DTU s side, stillede krav Tegninger som udført afleveres <x> uger inden aflevering. Tegningerne afleveres som papirtryk i <x> eksemplarer samt på digital form. (skal sammenholdes med teksten i bi-beskrivelsen) Der må kun afleveres dokumentation for komponenter, der er en del af byggeriet. D&V dokumentationen skal afleveres senest 1 måned før gennemførelse af afleveringsforretningen. 2.7.6 Autorisationsdokumentation 2.7.6.1 Varmt arbejde 2.7.6.2 Asbest 2.8 Arbejdets planlægning Der skal påregnes deltagelse i <x> projektgennemgangsmøder. Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens godkendelse i <x> eksemplarer: Principper for montering af særlige komponenter, lukning af gennemføringer, isolering etc.
2. Omfang Side : 13/37 Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens gennemsyn i <x> eksemplarer: Metode- og procedurebeskrivelse for indreguleringen Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens orientering i <x> eksemplarer: Ad B2.400 stk. 1. Følgende arbejdsdokumenter skal leveres til byggeledelsens gennemsyn senest <x> arbejdsdage før fremstilling/arbejdet påbegyndes i <x> eksemplarer: Beregninger af de til kanalerne hørende luftmængder, hastigheder og trykforhold samt lydforhold Dokumentering af det specifikke energiforbrug Arbejdet omfatter at udføre nødvendige montagetegninger og supplerende snitog arbejdstegninger m.m. særligt med fokus på bæringer/bæringssystem Ved udarbejdelsen skal ventilations-entreprenøren sikre, at tegningerne bliver koordineret med øvrige entreprenørers arbejder og derefter tilrettet Arbejdsdokumenter vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. Hvor det vurderes, at projektmaterialet ikke yder tilstrækkelig vejledning til arbejdets udførelse, skal der indhentes instruks hos byggeledelsen senest <x> dage inden det pågældende arbejde påbegyndes. 2.9 Undersøgelser Følgende undersøgelser skal udføres: Følgende registreringer skal udføres: Følgende prøver skal udtages/udføres: Forekomst af asbestholdig eksisterende isolering Følgende dokumentation skal leveres: Materialet skal afleveres til byggeledelsen senest <x> i <x> eksemplarer. Materialet, og dermed arbejdets endelige omfang, vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage. Undersøgelserne foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt.
2. Omfang Side : 14/37 2.10 Prøver Følgende prøver på materialer og produkter skal forelægges byggeledelsen til godkendelse:, jf. bygningsdelsbeskrivelse <x> Følgende prøver for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres:, jf. bygningsdelsbeskrivelse <x> Prøveopstilling for installationer i typisk bygningsmæssigt område (i skakt, over nedhængt loft) Følgende prøveopstillinger skal udføres:, jf. bilag <x> Prøver vil blive kommenteret inden for <5> arbejdsdage fra modtagelsen/meddelelse om, at prøven er udført. 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Følgende gennemføringer, påmonteringer og retableringer skal være indeholdt i arbejdet: 2.12 Rengøring 2.13 ID-Nummerering og mærkning 2.13.1 Anlæg og komponenter Fysisk mærkning af følgende anlæg, tavler, komponenter og kabler skal udføres: Alle spjæld markeres med labels e.l. på loftsplader, skabsdøre o.l. så de nemt kan lokaliseres efterfølgende. Spjæld markeres med navn og dertil hørende anlæg. (Skal sammenholdes med ydelser beskrevet i projektspecifik beskrivelse for teknisk isolering (B 2.480).) 2.13.2 Rør og kanaler Fysisk mærkning af følgende installationer skal udføres: (Skal sammenholdes med ydelser beskrevet i projektspecifik beskrivelse for teknisk isolering(b 2.480).) 2.14 Integration af anlæg Krav til kommunikation mellem anlæg. Grænsefladeskema mellem CTS og komponenter BUS-type Leverancer af kommunikationskort 2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning 2.15.1 Generelt Indregulering, prøvning og idriftsætning af følgende anlæg skal udføres:
2. Omfang Side : 15/37 Arbejdet omfatter følgende målinger: Indregulering af luftmængder Tæthedsprøvning Lydmålinger Indeklimamålinger (herunder lufthastigheder i kritiske opholdszoner ved 100% last) Måling af specifikt energiforbrug 2.15.2 Testperiode Arbejdet omfatter en testperiode på følgende anlæg: - testperiode på <x> arbejdsdage. I en periode på <x> uger tilses anlæggene jævnligt, funktioner og driftstilstande kontrolleres nøje og driftsfejl registreres og afhjælpes. OBS: BIPS-tekst 2.16 Brugerinstruktion Følgende brugerinstruktioner skal udføres: Ventilationsentreprenøren skal efter indregulering og idriftsætning, men inden aflevering sørge for en besigtigelse og gennemgang af ventilationsanlægget sammen med driftsorganisationen Før igangsætning af arbejder skal brugere informeres herom. Følgende skal som minimum overvejes: - Tidsrum, hvori arbejdet udføres? - Konsekvenser for brugerne ved udførsel af arbejdet. - Konsekvenser for brugerne ved ændringer og fejl under arbejdet (risikovurdering)? 2.17 Anmeldelser Følgende anmeldelser skal udføres: 2.18 Service
3. Generelle specifikationer Side : 16/37 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt 3.1.1 CE-mærkning mv. 3.1.1.1 Maskiner/anlæg 3.1.1.2 Trykbærende anlæg 3.1.2 Byggeplads 3.1.2.1 Generelt 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger Ved renoveringsarbejder skal, ud over beskyttende foranstaltninger for eget arbejde, desuden etableres beskyttende foranstaltninger i følgende lokaliteter: Der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod: Type overflade, den beskyttende foranstaltning skal etableres mod: 3.1.2.3 Transport og oplagring Nedtagne komponenter skal oplagres efter aftale med byggeledelsen. 3.1.2.4 Stillads 3.1.3 Arbejdets planlægning 3.1.4 ID-kodesystem Se DTU-standard for BMS. 3.1.5 Udveksling af data 3.2 Referencer 3.2.1 Generelt (Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes, og angives med følgende form: Tital Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Eventuel forfatter Udgiver) 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet (Under dette punkt angives alle de referencer der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der f.eks. gælder for alle materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her.) Ad stk. 1: DS 447: <senest gældende udgave> Ad stk. 2:
3. Generelle specifikationer Side : 17/37 DS 428: <senest gældende udgave> Ad stk. 3: DS 452: <senest gældende udgave> Ad stk. 4: DS 468: <senest gældende udgave> Ad stk. 5: DS 474: <senest gældende udgave> DS 474/<senest gældende udgave> Ad stk. 6: DS/EN/cr 1752: <senest gældende udgave> Ad stk. 7: DS/EN 13779: <senest gældende udgave> 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet (Under dette punkt angives alle de referencer, der ønskes gjort gældende for visse dele af arbejdet.) Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling Del 2: Klassificering af korrosionskategorier DS/EN ISO 12944-2: <senest gældende udgave> Dansk Standard 3.2.3.1 CE-Mærkning Måling af termisk indeklima SBI-anvisning 130: <senest gældende udgave> Statens Byggeforskningsinstitut 3.2.3.2 Mærkning Se DTU-standard for mærkning (under udarbejdelse). 3.2.3.3 Elmotorer 3.2.3.4 Frekvensomformere Ved alle indvendige ventilationsaggregater skal frekvensomformere placeres på aggregatet. Det accepteres ikke at frekvensomformere placeres inden i aggregatet, så display ikke kan betjenes med ventilationsanlæg i drift. Hvis mindre komfortventilationsanlæg - som nødløsning placeret i det fri kan placering i aggregat være at foretrække. Dette må aftales fra projekt til projekt. 3.2.3.5 Overspændingsbeskyttelse 3.2.3.6 Gennemføringer 3.2.3.7 Demontering 3.2.3.8 Projektering
3. Generelle specifikationer Side : 18/37 Ad Stk. 1. Vejledning nr. 5: <senest gældende udgave> Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder vejledning nr 3: <senest gældende udgave> 3.2.3.9 Ventilationsanlæg Ad Stk.1 DS/EN 1886: <senest gældende udgave> Ad Stk. 2 DS/EN 779: <senest gældende udgave> Ad Stk. 3. DS/EN 1822-1: <senest gældende udgave> Ad Stk. 4. DS/EN 1751: <senest gældende udgave> Ad Stk. 5. NP-154-R: <senest gældende udgave> DTU s arbejdsmiljøkrav (under udarbejdelse). 3.2.3.10 Tæthed og støjforhold Ad Stk. 1. DS/EN 15: <senest gældende udgave> Ad Stk. 2. DS/EN 12237: <senest gældende udgave> Ad Stk. 3. SBI-anvisning 102: <senest gældende udgave> Ad Stk. 4. Vejledning nr. 5: <senest gældende udgave> 3.3 Projektering (Udbudsmaterialet skal angive, hvorledes krav i DS428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg er forudsat indarbejdet i projektet.) 3.3.1 Generelt Specifikke energiforbrug Kriterier for middellufthastighed Middellufthastigheden (m/s) må ikke overstige de nedenfor anførte kategorier: Rumtype Sommer Vinter Kategori Kategori
3. Generelle specifikationer Side : 19/37 <Kontor> <B> <B> <Kontorlandskab> <B> <B> <Møderum> <B> <B> <Auditorium> <B> <B> <Børnehave> <B> <B> <Butik> <B> <B> <x> <x> <x> (Eksempler på vejledende kategorier for middelhastighed fremgår af DS/EN ISO 7730, Annex A. Se tabel A.5. Lufthastigheden ved opvarmning/køling (vinter/sommer) må ikke overskride 0,18/0,22 m/s.) Kriterier for luftkvalitet Dimensionerende udeklimaværdier Ventilationsanlægget skal dimensioneres for de nedenfor anførte udeklimaværdier: Sommer Vinter Temp. ( o C) <27> <-12> Rel.fugt. (%) <55> <85> Støjforhold Ad stk. 10. Intern støj fra de tekniske installationer må ikke overstige de nedenfor anførte A-vægtede energiækvivalente lydtrykniveauer efter korrektion til den givne efterklangstid: Rumtype Lydtrykniveau Efterklangstid L paeq (db) (s) <Kontor> <30> <0,8> <Møderum> <30> <0,8> <Toilet> <35> <0,9> <Teknikrum> <70> <1,0> <Beboelse, opholdsrum> <25> (KLASSE B) <0,8> <x> <x> <x> (Ovenstående værdier skal vurderes nærmere for det enkelte projekt. For beboelse jf. DS 490: <senest gældende udgave>, Lydklassifikation af boliger.) Den lavfrekvente støj i frekvensområdet 10 til 160 Hz må ikke overstige de nedenfor anførte A-vægtede niveauer: Rumtype Lydtrykniveau L pa,lf (db) <Kontor> <30> <Møderum> <30> <Beboelse, opholdsrum> <20> <Børnehave> <20> <x> <x>
3. Generelle specifikationer Side : 20/37 (Ovenstående værdier skal vurderes nærmere for det enkelte projekt. Niveauer fremgår af Miljøstyrelsens orientering nr. 9, 1997.) 3.3.2 Dokumentation Ad stk. 5. Dokumentationen skal fremsendes til byggeledelsen for gennemsyn mindst <x> uger inden påbegyndelse af montagen. 3.4 Undersøgelser 3.4.1 Generelt 3.4.2 Dokumentation 3.5 Materialer og produkter 3.5.1 Generelt (Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig, nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvist anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Henvisningen skal altid efterfølges af udtrykkes eller tilsvarende og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på.) I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Dokumentation, for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest <x> (Er byggeriet kun omfattet af tilbudsloven, kan man angive fabrikater, men skal stadig altid anføre eller tilsvarende.) Andre fabrikater accepteres ikke med mindre dette er specifikt angivet. Ad B2.400 punkt 3.5.1 stk. 1. Følgende materialer og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen foreligger: Ventilationsaggregater Armaturtyper Afkasthætter Indtagshætter Dokumentationen vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. Ved udendørs montage skal komponenter være minimum IP klasse 54, beregnet til udendørsmontage under danske og overdækket mod sol. Ved montage i teknikrum skal komponenter være minimum IP klasse 54. Spændingsforsyningssniveau for komponenter skal overholde kravet fastsat i CTSstandardbeskrivelsen.
3. Generelle specifikationer Side : 21/37 3.5.1.1 Systemhardware, -software og netværk 3.5.1.2 Elmotorer Generelt Skal altid vælges med en belastning på 75-85 % for at opnå den højeste virkningsgrad. (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer) Ved aggressive (kemikalieudsug) miljøer skal motorhus, lejetætninger m.m. være godkendt til de kemikalier, der ventileres. (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer). Energiklasse Minimum klasse EI4 på motorer. (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer) Kvalitetskrav Normbyggestørrelse (fra IEC norm) i forhold til effekt og omdrejningstal skal altid overholdes. (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer) ATEX Ved køb af ATEX motorer skal leverandør være akkrediteret til at kunne servicere motorer (lejeskift o.l.) og have serviceorganisation i Danmark, således at service kan leveres indenfor 3 dage. (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer) Lejer Minimum lejelevetid (L 10 ): 30.000 timer. (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer) I tilfælde, hvor der kræves speciel stor driftssikkerhed på motor og redundans ikke er muligt, skal det vurderes om der skal etableres vibrationsmåler med signal til CTS installeres. (skal senere overføres i standard for procesventilation). (Evt. overført til B 1.400 Bygningsinstallationer) 3.5.1.3 Frekvensomformere 3.5.1.4 El-tracing Display skal have samtidig visning af effektforbrug og omdrejningstal, samt mulighed for manuel drift. 3.5.1.5 Potentialudligning 3.5.1.6 Målere Type: <x> Størrelse: <x> Måleområde: <x> 3.5.1.7 EMC-miljø 3.5.1.8 Forsyningsadskiller 3.5.1.9 Overspændingsbeskyttelse
3. Generelle specifikationer Side : 22/37 3.5.2 Ventilationsanlæg 3.5.2.1 Generelt 3.5.2.2 Aggregater Krav til placering af aggregater i uopvarmede rum Skal normalt undgås på DTU. Vedrørende isolering: Se norm DS452:1999: Termisk isolering af tekniske installationer. BIPS-beskrivelse for EL: Føringsveje i relation til ventilation hvad står der grænseflade til EL og VVS? Samt rørføringer. Der skal stilles krav. Skal formuleres. Mest hensigtsmæssig at placere i 1.400: Bygningsinstallationer. Krav til udendørsplacering af aggregater Vedrørende isolering: Se norm DS452:1999: Termisk isolering af tekniske installationer. Krav til fastgørelse af aggregater <x> Aggregater komfortventilation og kontroludsugning Der anvendes følgende klassifikationer: Styrke af aggregathus: Klasse <1B> Tæthed ved undertryk -400 Pa: Minimum klasse <L2> Tæthed ved overtryk +700 Pa: Minimum klasse <L2> Filterlækage: Undersøges nærmere Termisk bro faktor: Klasse: <TB4> Maksimal lufthastighed i aggregaternes faceareal: <2,0> m/s. Fravigelse fra stk. 3: I det omfang aggregatet skal indgå i eksisterende CTSanlæg, skal der ikke være krav om Eurovent-certificering. Aggregater skal udformes således at rør kan føres til varme- og køleflader uden at være i vejen for låger. Det må påregnes at aggregater i <x> skal samles på stedet. Monteringsåbninger er ca. <x> m. Aggregater leveres med måleudtag for måling over hver tilstandsændrende komponent således, at der kan foretages måling før og efter disse komponenter. Måleudtag skal leveres i metal <x>. Aggregater skal være bestykket med termometre for registrering af temperatur ved luftindtag samt efter hver tilstandsændrende komponent. Aggregater skal være bestykket med manometre med passende skala eller tryktransmittere med display for direkte aflæsning af tryk på aggregater.
3. Generelle specifikationer Side : 23/37 Aggregater med komponenter for tilstandsændring af luftfugtighed skal være bestykket med hygrometre før efter tilstandsændringen. Aggregater skal leveres med minimum 15 % <x> overkapacitet. Hvor reservekapacitet ikke giver mening eller pladsforhold gør at det bliver urimeligt dyrt kan dette fraviges. Hovedkanaler skal endvidere være udlagt med tilsvarende reservekapacitet. Der gælder endvidere tilsvarende fravigelse med kanaler. 3.5.2.3 Ventilatorer Ventilatorer skal leveres med volumenstrømsmålere med føler anbragt i ventilatorens sugeåbning og differenstrykmåler, begge med aflæsningsenhederne fastgjort udvendigt på aggregathuset. Der henvises til anlægsoversigt for ventilationsanlæg tegning nr. <x>. Ad stk. 2. Der gælder følgende krav til maksimal specifik ventilatoreffekt, SFP/SEL, ved maksimalt tryktab: Anlæg CAV: <1700> J/m³. Anlæg VAV: <2000> J/m³. Krav til virkningsgrad ved den projekterede luftmængde η = 85 % ved Luftmænger 10.000 m 3 h min. η min. = 78 % ved Luftmænger < 10.000 m 3 h Der stilles følgende materialekrav til aggregaterne: <x> 3.5.2.4 Luftindtag og -afkast Tryktabet over luftindtag og -afkast: <40> Pa. Der må aldrig kunne forekomme kortslutning mellem luftindtag og -afkast Luftindtag Luftindtag skal altid placeres mindst 1 m fra brandsektionsvægge og mindst 2,5 m fra brandsektionssektionsvægge i industri- og lagerbygninger. Lufthastighed over frontareal bør ikke overstige 2,0 m/s. Luftindtag skal konstrueres med lameller og drypkant til at slå vand af. De afstandsanbefalinger, der fremgår af DS 447, skal betragtes som minimumskrav. Luftindtag må aldrig placeres direkte under træer. Herved undgås unødig tilstoppelse af indtagsriste.
3. Generelle specifikationer Side : 24/37 Placering af luftindtag skal foretages således at rengøring af indtagsrist nemt kan foretages. Ved kritiske ventilationsanlæg skal der sikres mod tilisning af indtag. Luftafkast Ved brug af jethætter skal jethætten være konstrueret således at man oppefra kan komme ind til ventilatorvinge og leje således at disse nemt kan serviceres. Afkast skal føres over tag. Afstande til brandsektionsvægge skal altid overholdes (tilsvarende med luftindtag). 3.5.2.5 Filtre Der skal anvendes følgende filterklasser: Indblæsning: Klasse <F7> Udsugning: Klasse <F5> Filtre dimensioneres ud fra følgende krav til filtermodstande i komfortventilation: Filterklasse Start tryktab Slut tryktab G1-G4 maks. <>Pa ca. <1> Pa F5-F9 maks. <70>Pa ca. <170> Pa H10-H14 maks. <> Pa ca. <aftales> Pa Alle filterkassetter skal leveres med <600>mm lange filterposer. Bundkar i filtersektioner udføres i rustfrit stål. Filtermateriale: <x> 3.5.2.6 Varmeflader for vand Maksimalt tryktab over varmefladen: Vandsiden <10> kpa Luftsiden <> Pa Max. tryktab over zonevarmeflader: 40 Pa. Flader skal dimensioneres ud fra en fremløbstemperatur på 55 C og en returtemperatur på 30 C. Aluminiumslameller skal minimum være 0,16 mm tykke. Frostsikring Ved brug af kapillarrør på afgangsside af varmeflade (væske luft) skal varmeflade altid monteres i modstrøm. Løsning med kapillarrør anvendes kun på varmeflader med 1 eller 2 rørrækker og skal dække hele fladen i henhold til fabrikanten anvisninger. Ved brug af temperaturmåler på afgangsside af væskekreds, skal varmeflade monteres i modstrøm for at opnå højest mulig virkningsgrad.
3. Generelle specifikationer Side : 25/37 Ved varmeflader med flere end 2 rørrækker skal løsning med temperaturmåler på afgangsside af væskekreds altid vælges. 3.5.2.7 El-varmeflader 3.5.2.8 Køleflader 3.5.2.8.1 Generelt Lufthastigheder over kølefladen større end <2,0>m/s accepteres ikke. Drypbakken skal være rustfri, AISI304. Maksimalt tilladt tryktab over kølefladen på luftsiden: <95> Pa. Maksimalt tilladt tryktab over zonekøleflader: 40 Pa. Ad stk. 2. Drypbakkens vandlås skal udføres med selvvirkende lukkesystem med kugle, så den er tæt også uden at være vandfyldt. Ved henvendelse til CAS kan løsning nærmere specificeres. Ved renoveringer skal der ved dimensionering af ikke kondenserende køleflader regnes med et temperatursæt på 12/18 C på væskesiden. Det skal altid sikres at returtemperatur er minimum 18 C også ved dellast. Motorventiler til regulering af køleflade skal dimensioneres ud fra et tryktab på 1 mvs. Der stræbes dog ikke efter at have ventilautoriteter på 100% grundet unødvendigt stort tryktab i system. Væskesiden af køleflader må ikke være af aluminium. Affugtning Den tekniske løsning skal specificeres i forhold til hvert enkelt projekt. Der skal vurderes affugtning med køleflade kontra absorptionsaffugtning, hvor det sidste normalt skal vælges. 3.5.2.8.2 Køleflader for vand Maksimalt tilladt tryktab gennem kølefladen på vandsiden: <10> kpa. Ved dimensionering af kondenserende køleflader (affugtning) skal regnes med en fremløbstemperatur på 6 C. Ad stk. 8: Fravigelse: Aluminiumslameller skal være mindst 0,16 mm. 3.5.2.8.3 Køleflade for brine Ad stk. 8: Fravigelse: Aluminiumslameller skal være mindst 0,16 mm. 3.5.2.8.4 Køleflade for direkte ekspansion Ad stk. 8: Fravigelse: Aluminiumslameller skal være mindst 0,16 mm.
3. Generelle specifikationer Side : 26/37 3.5.2.9 Befugtere Hus Skal være udført med skueglas for inspektion af dyser og befugtning under drift. Udførsel i rustfrit syrefast stål AISI316 i hele befugtningsstrækningen, både ved dampbefugtning (isoterm befugtning) og dyssebefugtning (adiabatisk befugtning). Alle tætninger fuges med egnet fugemasse, så hus er 100 % vandtæt. Der må aldrig anvendes silikonefugemasse til tætning af befugtere. De af leverandøren angivne mindsteafstande, i forbindelse med dampbefugtning, skal overholdes: Anlægsdele Bøjning, ventilator osv. Grundfilter Finfilter Fugtigheds- og temperaturføler Mindsteafstande 1 B n 1,5 B n 2,5 B n 5 B n B n : Befugtningsstrækningen Dampbefugtning (isoterm befugtning) Bør kun anvendes ved befugtningskrav på 0-40 kg/h eller i tilfælde af krav om høj nøjagtighed i befugtningen (RF %). Dvs. en reguleringsnøjagtighed på +/- 2 % RF i den luft, der blæses ind. Dyssebefugtning (adiabatisk befugtning) Må kun anvendes ved befugtningskrav > 40 kg/h. Befugtningsvirkningsgrad N x 78 % ved luftmængder større end 3.000 m3/h. Yderligere krav Ultralydsbefugtning må ikke anvendes på anlæg med luftmængder større end 3.000 m3/h. Dyssebefugtning skal anvendes ved luftmængder større and 3.000 m3/h. DTU ønsker ikke befugtere med højtryksdyser, dvs. P Dysepunpe ca. 60 bar. Foran befugterenheden skal monteres luftfilter i kvalitet EU7 eller bedre. I kolde omgivelser skal kanalen isoleres, således at den befugtede luft ikke kondenserer på kanalvæggen. En minimumsafstand på 0,5 m til en forvarmeflade skal altid overholdes.
3. Generelle specifikationer Side : 27/37 Hvis en lyddæmper monteres i ventilationssystemet, skal det sikres, at afstanden til befugterenheden er mindst 3 m før eller efter lyddæmperen. Ved hastigheder > 2,0 m/s igennem befugter, skal der normalt installeres dråbefang efter befugter. Den sektion af ventilationskanalen eller aggregatet som holder befugterenheden skal være forsynet med en skrånende bundbakke og et afløb med vandlås efter dyser/dampspyd. I tilfælde af, at der anvendes en form for dråbefang (efterfordampningsflade) efter dyser/dampspyd skal der installeres endnu en bundbakke med separat afløb og vandlås. Bakke og afløb skal være udført i et materiale som ikke tærer. Afløb Vandlåse skal udføres med selvvirkende lukkesystem med kugle, så den er tæt også uden at være vandfyldt. Ved henvendelse til CAS kan løsning nærmere specificeres.3.5.2.10 Varmegenvindingskomponenter 3.5.2.10.1 Generelt Temperaturvirkningsgrad ved dimensioneringstilstand: <x> Maksimalt tryktab: <x> Temperaturvirkningsgrader skal overholdes under ikke-kondenserende betingelser. Generelt Virkningsgrader for genvindingsflader skal altid beregnes som temperaturvirkningsgrad og aldrig som entalpivirkningsgrad. Genvindingsflader skal dimensioneres ud fra følgende temperatur og fugtighed, hvis ingen opvarmning før genvindingsflade er til stede: t friskluft = -12 C RF = 90 % t afkast = 22 C RF = % Dog skal der tages højde for rum med højt fugtighedsindhold. Ved etablering af væskekoblede genvindingsflader skal det afgøres, om der skal anvendes ethylenglykol, propylenglykol eller andet (der er udviklet briner der er mere miljøvenlige). Førstnævnte har bedre varmeledningsevne, men større arbejdsmiljøkonsekvenser og er sværere at gøre rent efter ifm. evt. utætheder. Endvidere må der ikke benyttes ethylenglykol hvor genvindingsfladen er i forbindelse med luft der indblæses i områder med personer. Ved etablering af væskekoblede genvindingsflader skal pumper og tætningerne i system være forberedt til den valgte væske. 3.5.2.10.2 Roterende varmevekslere Stk. 2 e): Der fraviges fra dette punkt. I stedet kræves, at indblæsningsventilator placeres på trykside af rotorveksler og udsugningsventilator placeres på afkastsiden af rotorveksleren.
3. Generelle specifikationer Side : 28/37 Temperaturvirkningsgradsklasse: <B> Ombygning af eksisterende anlæg: Maksimalt tryktab <130 Pa> Temperaturvirkningsgrad mindst 80 %. Udføres altid med tilisningspressostat. Denne overføres til CTS billede. 3.5.2.10.3 Krydsvarmeveksler Temperaturvirkningsgradsklasse: <C> Forsynet med by-pass med spjæld mindst i tæthedsklasse <3>. Ombygning af eksisterende anlæg: Maksimalt tryktab <1 Pa> Temperaturvirkningsgrad mindst 70 %. Udføres altid med bypass til friskluft. 3.5.2.10.4 Væskekoblede batterier Virkningsgradsklasse: <D> Maksimal tryktab Luftsiden <1 Pa> Vandsiden <15 kpa> Temperaturvirkningsgrad mindst 65 %. Maksimal facehastighed: <2,0> m/s. Det skal sikes at genvindingsgraden også opnås ved dellast, hvorfor det er nødvendigt at regulere pumpen ved dellast. 3.5.2.11 Kanaler Maximalt tryktab, der skal dimensioneres for: <0,8> Pa/m. Det betyder ikke at krav til det specifikke energiforbrug må overskrides. Ad stk. 1: Med hensyn til krav til procesventilation: Se DTU standard for procesventilation. Lufthastigheden i hovedkanaler og fordelingskanaler må ikke overstige hhv. 5 m/s og 3 m/s. I teknikrum, skakte mv. kan accepteres en lufthastighed på op til 5 m/s.
3. Generelle specifikationer Side : 29/37 Alle kanaler skal trykprøves for utætheder, inden aflevering i henhold til DS/EN 15.07:2000 og DS/EN 12237 med minimum tæthedsklasse B. Der må ikke anvendes fleks-forbindelser til anemostater. Hvor der er synlige kanaler skal overfladen være rengøringsvenlig (glatte overflader). Det skal sikres, at målepunkter rent fysisk kan placeres, så kravene til i DS447 overholdes. I områder med VAV-anlæg i forbindelse med komfortventilation, skal grenkanalerne med tilhørende udsugningsarmaturer, dimensioneres således, at den mekaniske ventilation ikke kan give anledning til overtryk i rummet over 5 Pa i forhold til gang eller øvrige rum. 3.5.2.12 Spjæld 3.5.2.12.1 Generelt Krav til bøsninger og lejer (DS/EN 1751): Krav til materialer Krav til godstykkelser Levetid antal bevægelser Spjælds tæthed mod omgivelserne skal overholde tæthedsklasse <B>. Der skal anvendes firkantede spjældaksler. 3.5.2.12.2 Afspærringsspjæld Spjæld skal leveres med fabriksmonteret robust spjældstillingsmarkering. 3.5.2.12.3 Indreguleringsspjæld I projekteringsfasen skal der udformes tegninger med angivelse af alle indreguleringsspjæld. Disse skal forelægges DTU s driftsafdeling til godkendelse. 3.5.2.12.4 Overtryksspjæld 3.5.2.12.5 Brandspjæld Brandspjæld skal styres via CTS med tilbagemelding fra hvert enkelt spjæld. Automatisk styring og afprøvning skal håndteres under CTS (Skal koordineres med BMS afdeling). Skal være udført med fuldsvejst ramme samt spjældmotor med en drejemoment på minimum 15 Nm. 3.5.2.12.6 Røgspjæld Beskrivelse af krav til produktets mekaniske styrke skal udformes af DTU.
3. Generelle specifikationer Side : 30/37 Beskrivelse af krav til produktets mekaniske styrke er under udarbejdelse. Styring via CTS som brandespjæld. 3.5.2.13 Indblæsnings- og udsugningsarmaturer Farve: <x> Indblæsningsarmaturer for variabel luftmængde skal dimensioneres for en variation af den angivne luftmængde fra <0> % til 100 %. 3.5.2.14 Bæringer Synlige bæringer: Ad stk. 5. Bæringer kan leveres i rustfrit stål. 3.5.2.15 Lyddæmpere og svingningsdæmpere Lyddæmpere er ikke angivet på tegninger. De indbygges mindst før og efter aggregater. Lyddæmpere på alle til- og fraluftkanaler. 3.5.2.16 Termometre, manometre og hygrometre Instrumenterne skal have en skalering tilpasset arbejdsområdet. 3.5.2.17 Teknisk isolering Anvendelse <x> Isoleringsmateriale <x> Type <x> Isoleringsafslutning <x> Fastgørelsesmiddel <x> Generelt Fra DTU s side henvises generelt til DS norm 452. Eneste umiddelbare skærpelse i forhold til disse krav er på isoleringstykkelser, hvor DTU stiller strengere krav. Isoleringstykkelser Udsugningsanlæg med varmegenvinding i uopvarmede rum isoleres efter klasse 1. (se DS norm 452). Indblæsningsanlæg isoleres ligeledes efter klasse 1. DTU s krav til isoleringstykkelser (se nedenfor) medfører 15 % energibesparelser på kanaler i uopvarmede rum samt ca. 40 % på kanaler i kolde tagrum samt udendørs sammenlignet med de i DS452 krævede tykkelser Isolerings Uopvarmede Koldt tagrum Udendørs produkt rum 5 C, læ 5 C, 5 m/s 15 C (Kl 1) Diam. mm * Omkreds m ** Temp. differens ( C) Temp. differens ( C) Temp. differens ( C) 5 10 15 15 20 25 15 20 25
3. Generelle specifikationer Side : 31/37 160 3 Lamel IB 2 786 Lamel IB 400 1257 Lamel IB >400 >1257 Lamel IB 80 80 90 80 100 90 100 90 90 80 90 90 100 90 100 90 120 120 130 120 140 120 140 130 100 90 100 90 110 100 110 100 100 90 100 90 110 100 110 110 130 120 140 130 1 130 1 140 *) Diameter for runde ventilationsrør. **) Omkreds for firkantede og ovale ventilationsrør Lamel = Lamelmåtte og IB = Industribatts Anvend industribatts 80, Brandsbatts og trådvævsmåtter i tykkelse som IB. Beregnet med udvendig afslutning i plastfolie. Udendørs dog med alu-kappe. Isoleringsafslutning indendørs: Afsluttes altid pap, lærred og maling (farve: Grå: NCS S 22-y). Isoleringsafslutning udendørs: Afsluttes altid med alukappe, som aldrig må fuges med silikone. Farve på kappe: <x> 3.5.2.18 Lukning omkring installationsgennemføringer (I dette afsnit angives kun teknisk isolering, der ikke er omfattet af BIPS B2.480, Basisbeskrivelse Teknisk isolering.) Type <x> Anvendelse <x> Brandklasse <x> 3.5.2.19 Øvrige materialer og komponenter 3.6 Udførelse 3.6.1 Generelt (Under dette punkt angives generelle krav til udførelsen. For forhold der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen.) 3.6.1.1 Elmotorer 3.6.1.2 Frekvensomformere 3.6.1.3 El-tracing Udendørs monterede anlæg skal sikres imod frostskader (f.eks. ved kondensafløb og indtagsriste). 3.6.1.4 Potentialudligning 3.6.1.5 Målere 3.6.1.6 Overspændingsbeskyttelse
3. Generelle specifikationer Side : 32/37 3.6.2 Mål og tolerancer (Tolerancekrav til specifikke mål angives i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne.) 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Anvendelse <x> Type <x> 3.6.4 Demontering 3.6.4.1 Generelt Følgende demonterede bygningsdele skal sættes i depot for senere genanvendelse: 3.6.5 Genopretning 3.6.5.1 Generelt 3.6.6 Mærkning 3.6.6.1 Anlæg og komponenter 3.6.6.2 Rør og kanaler 3.6.7 Ventilationsanlæg 3.6.7.1 Generelt 3.6.7.2 Kanalsystem Afstanden mellem kanaler skal være af en sådan størrelse, at det er muligt at udføre brandtætninger efter producentens vejledning. 3.6.7.3 Tæthed Kanalsystem inklusive komponenter skal udføres efter tæthedsklasse <C>. (Tæthedsklasse A anvendes ikke. Klasse D anvendes, hvor der er høje krav til hygiejne eller stort fokus på energiforbrug.) 3.6.7.4 Spjæld Ved etablering af ringledninger, skal placering af spjæld, lækagefaktor, trykforhold m.m. overvejes nøjes. Spjæld skal være klasse 4. Omfang og placering af indreguleringsspjæld fremgår ikke af tegningerne, men skal medregnes og fastlægges af entreprenøren og oplysninger herom afleveres til byggeledelsens gennemsyn senest <x> arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes. 3.6.7.5 Målere til driftskontrol 3.6.7.6 Indblæsnings- og udsugningsarmaturer 3.6.7.7 Bæringer 3.6.7.8 Lyddæmpere og svingningsdæmpere 3.6.7.9 Filtre 3.6.7.10 Teknisk isolering 3.6.7.11 Øvrig udførelse
3. Generelle specifikationer Side : 33/37 3.6.8 Tæthedsprøvning Tæthedsprøvning af anlægget skal udføres som angivet nedenfor: Byggeledelsen skal orienteres om tæthedsprøvningen og have mulighed for at overvære denne. Såfremt tæthedsprøvningen ikke overholder de stillede krav, skal entreprenøren for egen regning udbedre tætheden. Ad stk. 8. Målerapporten skal forelægges senest <x> uger efter gennemførelsen. 3.6.9 Indregulering Ventilationsanlæggets luftstrømme skal leveres med følgende tolerancer: Luftstrøm gennem armaturer Samlet luftstrøm til/fra rummet/aggregatet Tilluft + <10>/- <10>% + <10>/- <10>% Fraluft + <10>/- <10>% + <10>/- <10>% Hovedluftstrømme - + <8>/ -<8>% Ad stk. 8. Målinger skal desuden omfatte tryk før alle aktive kølebafler sammenholdt med det projekterede tryk før kølebafler. Og målinger med VAV anlæg skal dokumenteres ved samtlige armaturer. Ad stk. 9. Målerapporten skal forelægges senest <x> uger efter gennemførelsen. 3.6.10 Støjforhold Støjbilledet må ikke indeholde frekvenser med dominerende lydtryksniveauer. Ad stk. 5. Målerapporten skal forelægges senest <x> uger efter gennemførelsen. 3.6.11 Indeklimamåling Indeklimamålinger udføres i omfang som angivet i SBI-anvisning 130. Indeklimamålinger udføres i <x> % af alle rum efter byggeledelsens valg. eller I følgende rum udføres indeklimamålinger: Ad stk.3. Målerapporten skal forelægges senest <x> uger efter gennemførelsen. 3.7 Relationer til andre arbejder 3.7.1 Generelt 3.7.2 Forudgående arbejder 3.7.3 Koordinering Der skal koordineres med følgende arbejder:
3. Generelle specifikationer Side : 34/37 3.7.3.1 Føringsveje 3.7.4 Overdragelse 3.8 Arbejdsmiljø Følgende arbejder og/eller materialer/produkter anses for at indebære sikkerhedsog/eller sundhedsmæssige risici: Asbest PCB Desinficering efter fugleekskrementer og lig Demontering af isolering 3.9 Kontrol (Forhold der knytter sig til specifikke bygningsdele, angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Bemærk, at der kan være særlige risici i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af eksisterende bygningsdele.) 3.9.1 Generelt Arbejdet er opdelt i følgende kontrolafsnit: 3.9.2 Projekteringskontrol 3.9.3 Kontrol af undersøgelser 3.9.4 Materiale- og produktkontrol 3.9.5 Modtagekontrol 3.9.6 Udførelseskontrol 3.9.7 Slutkontrol (Evt. Samordnet slutkontrol for flere arbejder præciseres. Èn eller flere testperioder indarbejdes i tidsplanen.) (For kontrol, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen.) 3.9.7.1 Samordnede slutkontrol for flere arbejder
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 35/37 Titel på bygningsdelsbeskrivelse 4. Bygningsdelsbeskrivelser (Bygningsdelsbeskrivelser udarbejdes/tilpasses den enkelte byggesag). 4.1 Orientering 4.2 Omfang 4.3 Lokalisering Bygningsdels-ID, titel på bygningsdelsbeskrivelse Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Følgende leveres, men monteres under andet arbejdet Følgende leveres og monteres under andet arbejde 4.4 Tegningshenvisning Hovedtegninger: Oversigtstegninger: Bygningsdelstegninger: Detailtegninger: <x> <x> <x> <x> 4.5 Koordinering 4.6 Tilstødende bygningsdele Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder 4.7 Projektering 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter 4.10 Udførelse 4.11 Mål og tolerancer 4.12 Prøver 4.13 Arbejdsmiljø 4.14 Kontrol 4.15 D&V-dokumentation 4.16 Planlægning