JERN- & MASKININDUSTRIEN SUNDHEDSSEKTOREN LABORATORIER FARMACEUTISK INDUSTRI LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN INTRODUKTION TIL UDSTYR Intro til udstyr og gasser til laboratorier PRO LINE MED LINE LAB LINE FOOD LINE PHARMA LINE Versionsnr. 070812
2 fjdskalf;jsafk l;s lsadfkla
FORORD Strandmøllen A/S har årelang erfaring med servicering af laboratorier over hele landet. Vi oplever, at mange laboratorier ofte har problemer med at vælge den optimale løsning med hensyn til laboratoriegas. Denne brochure er ikke en fyldestgørende manual, men er tiltænkt som en vejledning omkring de overvejelser, man skal foretage, når der skal vælges gas og udstyr. Strandmøllen A/S s specalgasafdeling er desuden altid behjælpelig med yderligere råd og vejledning. Med venlig hilsen Strandmøllen A/S Specialgasafdelingen 3
4
INDHOLD Forord 2 Gasflasker i laboratoriet 5 Gasforbrug i laboratoriet 7 Valg af gaskvalitet 8 Valg af rør og ventiler til gasdistribution 10 Valg af reduktionsventil 12 Konklusion 13 5
GASFLASKER I LABORATORIET Langt det meste gas til laboratoriebrug bliver leveret i de velkendte stålflasker. Flaskerne kan variere i størrelse, men fælles for dem er, at de kan forekomme tunge og besværlige at håndtere i et laboratorium. Gassen i stålflaskerne opbevares under højt tryk. Derfor kan de udgøre en fare for det personale, der arbejder med dem. Desuden er nogle gasser brandfarlige, sundhedsskadelige og / eller giftige. Tager man sine forbeholdsregler, er det fuldstændigt sikkert at arbejde med gas i laboratoriet. Ved at bruge sin sunde fornuft samt overholde nogle få men vigtige sikkerhedspåbud kan uheld undgås. Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen er de myndigheder, der udformer regler for brug og oplag af gasser i laboratorier. DS/INF111 er branchenorm ved installationer. For komprimerende gasser er det Tekniske foreskrifter for opbevaring af komprimerede-, fordråbede eller under tryk opbevarede gasser. Strandmøllen A/S kan rådgive i forbindelse med ansøgninger m.m. til ovennævnte instanser. 6
Følges nedenstående punkter, vil risikoen for uheld i forbindelse med gasflasker i laboratoriet blive væsentligt formindsket. 1. Brug altid en specialkonstrueret flaskevogn til transport af gasflasker. 2. Undgå at placere gasflasker på steder, hvor der færdes mange mennesker. 3. Sørg altid for, at gasflasken er sikret således, at den ikke kan vælte. Dette gøres med en kæde eller tilsvarende form for sikring. 4. Fjern ikke hætten fra gasflasken, før reduktionsventilen skal tilsluttes. 5. Advar om oplag af gasflasker i lokalet ved at opsætte et synligt skilt dette er lovpligtigt. Disse kan købes hos gasleverandøren. 6. Følg altid brugsanvisning Sikkerhedsdata Gasser 7
GASFORBRUG I LABORATORIET Gasser er som alle andre kemikalier en betydelig udgiftspost for brugerne. Den nemmeste måde at reducere omkostningerne på er ved at minimere forbruget. Dette kan gøres ved at følge nogle enkle retningslinier. Luk eller reducer gasflowet, når analysearbejdet er færdigt. Vær dog opmærksom på, at mange analyseapparater kræver et vist standby-flow f.eks. gaschromatografer. Det fremgår af manualen for analyseapperatet. Vælg den rette leveringsform. Man har analyseapparater, der bruger store mængder gas for eksempel ICP eller LCMS kan man med fordel få sin gas leveret i flydende form. Flydende gasser leveres i kryobeholdere, og disse fås i størrelser fra 190 ltr. op til 50.000 ltr. Flydende gasser kan leveres i laboratoriekvalitet med analyse- eller specifikationscertifikat. Brug den korrekte gaskvalitet se næste afsnit. 8
VALG AF GASKVALITET En vigtig faktor i laboratoriearbejde er gassens kvalitet (renhed). Som i alt andet analysearbejde hvor der stilles høje krav til renhed af de enkelte kemikalier bør man også stille krav til gaskvaliteten. Der findes et stort udvalg og grader af kvalitet. Det er derfor vigtigt at definere, hvilken kvalitet der er nødvendig set i forhold til de analyseopgaver laboratoriet udfører. Naturligvis for at forhindre, at det endelige resultat forringes. Typisk angiver gasleverandører kvaliteten af gassen som en talkode bestående af to cifre. Koden er et udtryk for gassens renhed i procent skrevet som decimaltal. Koden læses således: Ciffer nr. 1 angiver antallet af ni-taller. Ciffer nr. 2 angiver værdien af tallet efter det sidste ni-tal. F.eks. læses koden 5.5 som 99,9995% og 6.0 som 99,99990%. Gasleverandører kalder ofte deres laboratoriegasser et specielt varenavn. Strandmøllen A/S s er LAB LINE. Ved valg af gaskvalitet er det vigtigt at få gasleverandøren til at specificere hvilke urenheder, der forekommer i gassen. Der kan være forskelle i måden, hvorpå den enkelte leverandør analyserer, samt hvilke urenheder der analyseres for. Anvendes en gas til undersøgelse af kulbrinter på en gaschromatograf, nytter det ikke, hvis forekomsten af urenheden i gassen består af kulbrinter. For at være sikker og afhjælpe dette kan man bede om et analysecertifikat. 9
...fortsat Et andet produkt der ofte anvendes i laboratorier er gasblandinger (kalibreringsgasser), der består af to eller flere gasser. Ved gasblandinger er det vigtigt at overveje, hvor nøjagtig blandingstolerancen skal være. Desuden skal der tages stilling til analysetolerancer, homogenitetstolerancer samt for mange blandingers vedkommende stabili tetsperioden. Alle dissse informationer og parametre kan gasleverandøren rådgive omkring. Strandmøllen A/S leverer analyse- eller specifikationscertifikat på alle LAB LINE gasser og blandinger. 10
VALG AF RØR OG VENTILER TIL GASDISTRIBUTION Når analyseapparat og gaskvalitet er valgt, skal man gøre op med sig selv, hvordan man vil forsyne analyseapparatet med gas. På store laboratorier placeres flaskerne ofte udendørs, og gassen føres via rørsystemer ind til de enkelte apparater. Anvendes høj-rene gasser, er det vigtigt at vælge rørmaterialer, der svarer til gassens kvalitet. Det er spild af penge at købe højkvalitetsgasser for derefter at sende dem igennem gamle og forurenede rør. Det er vigtigt at sikre sig, at den gas der sendes ind i analyseapparatet ikke er forurenet. Dette gøres nemmest ved at foretage en analyse af gassen ved udtaget til apparatet (point of use). Alle rør skal være specielt rengjort således, at de er egnet til høj-rene gasser. De typiske rørmaterialer til laboratoriebrug er rustfrit stål eller kobber. Rustfrit stål vælges, hvis der ønskes specielt høj renhed, eller der arbejdes med korrosive gasser f.eks. HCI. Der findes forskellige typer af rustfrit stål, der er tilpasset de enkelte behov og krav. Det kan ikke anbefales at anvende plastrør eller gummislange. Plastmateriale er gennemtrængeligt for oxygen (ilt) og vand, hvilket vil give problemer. 11
...fortsat Ventiler og fittings vælges således, at kvaliteten stemmer overens med rørmaterialet og kravene til analysen. Af materialer findes der typisk messing, forkromet messing og rustfrit stål. Alle ventiler bør være med rustfrit stål eller Hastelloy membran. Funktionaliteten af ventilerne er vigtig. De skal være nemme at indstille og justere og samtidig være helt tætte (lav lækrate). Fittings findes i mange udgaver. Man bør anvende fittings som Swagelok A-lok eller Gyrolok, når man vil anvende kompressionsfettings. Alternativt anvendes VCR og VCO fittings. Opstår der problemer med analyserne, er det vigtigt at lokalisere fejlen. Årsagen kan være en urenhed i gassen, men ofte er der tale om andre ting. Undersøg tidspunktet for fejlens indtræden. Er der lige skiftet gasflaske eller foretaget reparationer på rør/ventiler? Er dette tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at dette kan være årsagen til problemerne. Der er sikkert kommet luft, vand eller støv i rørene. Strandmøllen A/S kan som Deres gasleverandør hjælpe med at finde fejlen. * Swagelok, VCR og VCO er registreret varemærker tilhørende Swagelok Companies. * A-Lok er et registereret varemærke tilhørende Parker Hannifin PLC. * Gyrolok er et rigistreret varemærke tilhørende Hoke Inc. 12
VALG AF REDUKTIONSVENTIL For at kunne anvende gassen fra gasflasken er det nødventigt at reducere det høje tryk på flasken (op til ca. 200 bar) ned til et tryk, der er foreskrevet analyseapparatet. Ofte vil det fremgå af brugsanvisningen for analyseapparatet, hvilket indgangstryk (brugstryk) der skal anvendes. Til at reducere trykket anvendes en reduktionsventil. Ventilerne findes i mange former og varianter. Før ventiltypen vælges, er det vigtigt at fastlægge, hvilke krav der er med hensyn til flow og tryk. Reduktionsventil leveres både som enkeltreducerende og dobbeltreducerende. Dobbeltreducerende betyder, at der i realiteten er indbygget to reduktionstrin i den sammen regulator. Dette sikrer, at pludselige ændriger i forsyningstrykket ikke påvirker brugstrykket. Er den stabilitet ikke nødvendig er en reduktionsventil med et trin (enkeltreducerende) tilstrækkeligt. I tilfælde hvor der ønskes høje flow anvendes enkeltreducerende ventiler. Til laboratoriebrug bør man anvende reduktionsventiler med rustfri stål eller Hastelloy membran. I traditionelle ventiler findes plast/gummimembraner. Disse er ru i overfladen, hvilket betyder, at de kan tilbageholde partikler. Samtidig kan de også absorbere gasser (f.eks. methanol, ethylen, methan), der ligesom partiklerne (støv) vil kunne frigives på et senere tidspunkt og dermed forurene gassen og selve analysen. Plast/gummimembraner har en høj lækrate og er derfor ike tilstrækkelig tætte specielt i forbindelse med gasser som Helium og Hydrogen. 13
KONKLUSION Det er vigtigt, at brugere af specialgasser analyserer deres behov. Vejen til et succes samt et problemfrit forløb kan oftest stå og falde med valget af den rette gas. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i de krav, der stilles til de analyser, der arbejdes med. Omkostningerne vedrørende gas og gasudstyr pr. analyse er typisk marginal i forhold til lønomkostninger og investeringer i analyseapparater, hjælpemidler m.m. derfor bør man aldrig anvende for dårlig udstyr eller en gas af for ringe kvalitet. Dokumentation for gassens renhed betaler sig altid! Gas i laboratoriet - hvad bør overvejes/sammendrag: Hvordan opbevares flaskerne i laboratoriet? Hvilken gaskvalitet skal anvendes ved de enkelte analyseapparater? Hvordan skal gassen distribueres til analyseapparatet? Hvilket udstyr (ventiler, fittings, reduktionsventiler) skal der anvendes? God fornøjelse! 14
15
STRANDMØLLEN A/S Strandvejen 895 DK - 2930 Klampenborg Telefon 701 02 107 Fax 701 03 107 www.strandmollen.dk kundeservice@strandmollen.dk A/S reg. Nr. 188.220 CVR. Nr. 13 91 30 72