Scan-Line Turin AQUA Classic Turin AQUA Modern Betjeningsvejledning www.heta.dk DK 1
Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De følger nedenstående råd og anvisninger. Turin Aqua er godkendt efter EN 13240 / 15a-B-VG. Med godkendelsen har forbrugeren garanti for, at brændeovnen lever op Indholdsfortegnelse OPSTILLINGSVEJLEDNING Opstilling af ovnen Ovnen skal altid opstilles i henhold til nationale og evt. lokale regler. Man skal følge de lokale bestemmelser med hensyn til opstilling af skorsten og tilslutning til skorsten. Spørg derfor altid Deres lokale skorstensfejer til råds inden opstilling, da det er Dem selv der har ansvaret for at gældende regler er overholdt. Afstandsbestemmelser Der skelnes mellem installation op til brændbar væg eller ikke brændbar væg. Hvis væggen er af ikke brændbart materiale, kan ovnen i princippet placeres helt op imod den. Vi anbefaler dog min. 5 cm. af hensyn til rengøring bag ovnen. Minimum afstande til brændbart materiale fremgår af typeskiltet, samt tabel side 9. 2 til en række specifikationer og krav, som sikrer at der er brugt gode materialer, at ovnen er god for miljøet, og at den har en fin fyringsøkonomi. I Deres nye brændeovn finder De følgende: a. Betjeningsvejledning b. Garantiseddel c. En kold hånd / handske Opstillingsvejledning... 2-4 Montage af keramik... 4-6 Betjeningsvejledning... 7-11 Monteringsvejledning for vand... 12-15 Vejledning til installation og ibrugtagning af Heta Aqua Kit... 16-20 Tegninger... 21-22 Advarsel! Da en brændeovn bliver varm under fyring (mere end 90 C), skal der udvises en fornøden forsigtighed. Børn bør undgå kontakt med ovnen. Der må ikke opbevares brandbart materiale i rummet under askeskuffen. Husk 1. Sørg altid for fri adgang til evt. renselemme i skorsten. 2. Sørg altid for rigelig frisk luft til rummet. 3. Bemærk at evt. udsugningsventilatorer som kører i samme rum som brændeovnen kan bevirke at skorstenstrækket bliver for svagt, hvilket kan medføre at ovnen ikke brænder optimalt. Endvidere kan det medføre, at der kan komme røg ud af ovnen, når fyrlågen åbnes. 4. Eventuelle luftriste må ikke kunne tildækkes.
Gulvmateriale Man skal sikre sig, at gulvunderlaget kan bære vægten af brændeovn og evt. top monteret stålskorsten. Brændeovnen skal stå på et underlag af ikke brændbart materiale, f.eks. en stål gulvplade, et flise- eller klinkegulv. Størrelsen på et ikke brændbart underlag, der skal afdække gulvet skal udføres i henhold til de nationale og lokale regler. Skorstenstilslutning Skorstenens lysning skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Lysnings arealet bør dog ikke være mindre end 175 cm 2, svarende til en diameter på ø150 mm. Hvis der monteres spjæld i røgrøret, skal der i lukket stilling være friåbning på min. 20 cm 2. Hvis de lokale bestemmelser tillader det, kan der tilsluttes 2 lukkede ildsteder til samme skorsten. Man skal dog være opmærksom på lokale krav til afstanden mellem de 2 tilslutninger. Brændeovnen må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor der er tilsluttet et gasfyr. En effektiv ovn stiller store krav til skorstenen. Lad derfor Deres skorstensfejer vurdere Deres skorsten. Ved tilslutning til muret skorsten Murbøsning fastmures i skorsten og røgrør føres ind i denne. Murbøsning eller røgrør må ikke føres ind i selve skorstenslysningen, men kun til den indvendige side af skorstenslysningen. Samling mellem murværk, murbøsning og røgrør tætnes med ildfast materiale / snor. Ved tilslutning til stålskorsten Ved montering fra topafgang brændeovn direkte til stålskorsten, anbefales det at lade skorstensrøret gå inden i røgstudsen, således at evt. sod og kondens ledes ind i ovnen i stedet for udvendig på ovnen. Ved opstilling hvor skorstenen føres op gennem loftet, skal nationale og lokale regler følges m.h.t. afstande til brændbart materiale. Det er vigtigt at skorsten monteres med tagbæring, så ovnens topplade ikke bærer skorstenen (stor vægt kan evt. medføre skader på ovnen). Trækforhold Dårlige trækforhold kan medføre, at røg trænger ud af ovnen, når lågen åbnes. Min. skorstenstræk for denne ovn er 10 PA for at give en tilfredsstillende forbrænding. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis fyrlågen åbnes under kraftig fyring. Røggastemperatur ved nominel ydelse er 236 C henført til 20 C. Røggasmasseflowet er 14,7 gram/sek. Skorstenens træk skabes på grund af skorstenens høje temperatur og den kolde udetemperatur. Skorstenens længde og isolering, vind- og vejrforhold har også indflydelse på, om der kan skabes det rette undertryk i skorstenen. Inden genoptænding efter længere tids stilstandsperiode kontrolleres det, at ovn og skorsten er fri for evt. blokeringer (sodpropper, fuglereder). Nedsat træk kan forekomme når: - Temperaturforskellen er for lille, f. eks ved dårlig isoleret skorsten - Udetemperaturen er høj, f. eks om sommeren - Det er vindstille - Skorstenen er for lav og i læ - Falsk luft i skorstenen - Skorsten og røgrør tilstoppet 3
- Huset er for tæt (manglende friskluft tilførsel). - Negativ røgtræk (dårligt trækforhold) ved kold skorsten eller vanskelige vejrforhold kan der kompenseres ved at give ovnen mere lufttilførsel end sædvanlig. God træk forekommer når: - Temperaturforskellen i skorsten og udetemperatur er stor - Det er klart vejr - Der er en god vind - Skorstenen har den rette højde, min 4,00 meter over ovnen og fri af tagryg. Monteringsvejledning for keramik B E C D F I G H J A 1.0 Oversigt over de enkelte dele: A) 1 brændeovn B) 1 metalgitter C) 2 sidebundplader med skruer D) 6 stålfjedre E) 1 keramisk topplade F) 6 keramiksider G) 1 bundplade for askelåge H) 1 radiusdel for askelåge I) 1 bagvæg til bagefag J) 1 plade med fremspring til bagefag 4
1.1 Forberedelse: 1.1.1 Hvis brændeovnen tilsluttes med aftræksrør foroven, skal metalgitteret B være monteret, før røgrøret tilsluttes. 1.1.2 Før den keramiske beklædning anbringes, skal bundpladerne C i siderne skrues sammen med brændeovnen. 1.1.1 1.2 Montage af de keramiske dele: Husk at de keramiske dele kan gå i stykker! De skal monteres meget forsigtigt og roligt! Sidedelene F er fremstillet så de passer nøjagtigt i højden. Derfor er den nøjagtige position beskrevet på hver sidedel. Det er vigtigt at være opmærksom på! 1.1.2 1.2.2 Nu skubbes sidedelen fremad bag pladens kant. Der skubbes en stålfjeder D ind mellem bagvæggen og sidedelen for at holde sidedelen på plads. 1.2.2 1.2.1 1.2.1 Sidedelen nederst til højre skubbes først ind bag bagvæggen og drejes derpå fortil ind mod brændeovnen. 1.2.3 De 5 øvrige sidedele monteres i den rigtige rækkefølge ligeledes som beskrevet i 1.2.1 og 1.2.2. Til sidst fjernes etiketterne fra sidedelene! 1.2.3 5
1.2.4 Bundpladen med fremspring G holdes skråt ind i askelågen og drejes på plads. 1.2.7 Pladen med fremspring J holdes skråt ind i bagefaget og drejes på plads. 1.2.5 På den åbenstående askelåge skrues unbrakoskruerne til holdebeslagene løs. Derpå placeres radiusdelen H oppefra mellem holdebeslagene og fastgøres. 1.2.4 1.2.7 1.2.8 Derefter lægges toppladen E på brændeovnen. Hvis røgrøret er tilsluttet med aftræk foroven, skal metalgitteret B løftes. 1.2.5 1.2.6 Bagvæggen I til bagefaget føres ind oppefra og skubbes derpå bagud til sin endelige position. 1.2.8 1.2.9 Når metalgitteret B er placeret, er montagen afsluttet. 1.2.6 6 1.2.9
BETJENINGSVEJLEDNING Første fyring Brændeovnen er behandlet med en varmebestandig maling som hærder ved en temperatur på ca. 250 C. Denne hærdeproces vil bevirke en del røg- og lugtgener, så der bør udluftes kraftigt. Under de første 1-2 fyringer, med en indfyringsmængde på ca. 1,0 kg træ, holdes indfyringslågen lidt åben og må ikke lukkes, før ovnen er kold. Derved undgår man, at snoren klæber sig fast til ovnen. Brænde Deres nye ovn er EN godkendt til fyring med brænde. Der må derfor kun anvendes rent tørt træ til afbrænding i ovnen. Brug aldrig ovnen til afbrænding af drivtømmer da det kan indeholde meget salt, som derved kan ødelægge ovn og skorsten. Ligeledes må affald, malet træ, trykimprægneret træ, eller spånplader ikke afbrændes, da disse kan udsende giftig røg og dampe. Korrekt fyring giver optimal varmeudbytte og økonomi. Man undgår samtidig miljøproblemer i form af lugt- og røggener, endvidere mindskes risikoen for skorstensbrand. Er træet fugtigt, bruges en stor del af varmen til at fordampe vandet og varmen forsvinder op gennem skorstenen. Det er derfor ikke bare uøkonomisk at fyre med fugtigt træ, men det giver også øget risiko for løbesod, røg- og miljøproblemer. Derfor er det vigtigt, at man anvender tørt træ, d.v.s. træ med et fugtindhold på max. 18 %. Dette opnås ved at lagre træet 1-2 år før brug. Brændestykker med en diameter over 10 cm. bør kløves, inden lagring. Brændestyk- kerne skal have en passende længde (ca. 25-30 cm.) så de kan ligge plant over glødelaget. Ved lagring i det fri er det bedst at overdække træet. Eks. på brændeværdier i trætyper Brændsel type / Antal rummeter pr. 1000 ltr. olie Eg Bøg Ask Birk Elm Rødgran 7,0 7,0 7,2 8,0 8,9 10,4 Skorstensbrand Skulle der opstå skorstensbrand, hvilket kan fremkomme på grund af fejlbetjening eller længere tids brug af fugtigt træ, lukkes låge, samt sekundær/opstarts lufttilførsel helt i, hvorved ilden kvæles. Tilkald brandvæsen. Regulering af luft Ovnen tilføres sekundærluft ved hjælp af betjeningsgrebet bagerst på siden. Sekundærluften er helt åben i topstilling, fig.1. Sekundærluften lukkes gradvist ved at sænke håndtaget og er helt lukket i bundstilling. fig. 2). Fig. 1 Fig. 2 Åben Lukket 7
Opstartsluft til ovnen åbnes ved at trække håndtaget på opstartsanordningen så langt mod ovnens højre side (set forfra) som muligt. Se fig. 3 Opstartsluft til ovnen lukkes ved at skubbe håndtaget så langt mod ovnens venstre side (set forfra) som muligt. Se fig. 4. Åben Fig. 3 Fig. 4 Lukket Optænding Til optænding anvendes optændingsblokke, små paraffin optændingsposer eller små træstykker, som placeres på bundristen. Oven på optændingsmaterialet placeres større stykker træ, vinkelret på indfyringslågen. Sekundærluften åbnes helt og indfyringslågen stilles på klem (ca. 1 cm åben). Når ilden har godt fat og skorstenen er blevet varm (efter ca. 10 min), lukkes indfyringslågen. Det anbefales at hele den første indfyring afbrændes med sekundærluften helt åben, således at ovn og skorsten bliver godt gennemvarmet. Påfyring Normal påfyring bør ske, mens der endnu er et godt glødelag tilbage. Fordel gløderne i bunden, brændestykker (max 2 kg.) placeres oven på gløderne i et lag vinkelret på indfyringsåbningen. Luk indfyringslågen og suppler evt. med opstartsluft. Træet vil nu antændes indenfor ganske kort tid, 1/2 til 1 minut. Når der er blivende flammer lukkes der for opstartsanordningen. Herefter justeres den sekundære luft til det ønskede niveau. Nominel drift (12 kw) svarer til, at den sekundære luft er 100 % åben og primærluft er lukket. Sørg ved indfyring for, at brændslet ikke ligger for tæt, da det vil give en dårligere forbrænding, og dermed en ringere udnyttelse af brændslet. Bemærk, at opstartsanordningen ikke må stå åben under normal drift af ovnen, da man risikerer overophedning, den må kun bruges indtil, der er blivende flammer. Reduceret afbrænding Ovnen er velegnet til intermitterende brug. Ønsker man at fyre med mindre effekt, gøres dette ved at påfylde en mindre mængde træ af gangen og tilføre en mindre luftmængde, men husk, sekundær forbrændingsluft må aldrig lukkes helt under fyring. Det er vigtig at vedligeholde glødelaget. Svag varme fås, når træet er afblusset, hvilket vil sige, der ikke kommer flammer fra træet, da det er omdannet til glødende trækul. Optimal fyring For at opnå optimal fyring og højest mulige virkningsgrad, er det vigtigt, at luften bliver brugt på den rigtige måde. Hovedreglen er, at ilden skal styres over sekundærluften, for at få ild i røggasserne. Dette giver en høj virkningsgrad og ruden bliver holdt helt ren for sod, fordi sekundærluften skyller ned over den. Vær opmærksom på, at ovnen naturligvis vil sode, hvis der lukkes fuldstændig ned for både opstartsanordning og sekundærluft. Der bliver ikke tilført 8
ilt, og der opstår risiko for at rude m. v. vil sode til. Ved en kombination af ovennævnte og evt. fugtigt træ, kan tilsodningen blive så kraftig og klæbrig, at tætningssnoren på lågen vil blive rykket af, når lågen åbnes f. eks. næste dag. Eksplosionsfare!!! Det er meget vigtigt aldrig at forlade ovnen, inden der er blivende flammer efter påfyldning af træ (vil normal fremkomme inden for 1/2-1 min). Eksplosionsfare kan evt. opstå, hvis der fyldes for meget træ på ovnen, idet der udvikles store mængder gas, som kan eksplodere, hvis lufttilførslen bliver for lille. Det er en fordel at lade et lag aske ligge i bunden af brandkammeret. Vær forsigtig, når askeskuffen tømmes. Der kan gemme sig gløder i asken i lang tid. Ovndata tabel i h. t. EN 13240-afprøvning. Støvmåling CO Røggasmasseflow Nominel røggas Røgstuds Indfyrings- Træk min Nominel ydelse Effekt Afstand til brændbart materiale i mm Møbleringsafstand fra Ovnens vægt tempemængde bag ved siden ovnen mg/m 3 % g/sek ratur c mm ø kg mbar kw kw ovnen af ovnen mm kg 55 0,07* 14,7 236 150 2 0,10 12 12 150 300 1000 192 *0,07% - (875 mg/nm 3 ) Den nominelle effekt, er den effekt som ovnen er afprøvet ved. Afprøvning er foretaget med sekundærluft 100% åben og opstartsluft helt lukket. DRIFTFORSTYRRELSER Opstår der lugt- eller røggener, er det vigtigt først at undersøge, om skorstenen er tilstoppet. Minimumstrækket skal naturligvis være tilstede, for at opnå en fornuftig styring af ilden. Man skal dog være opmærksom på, at skorstenstrækket er afhængigt af vindforholdene. Ved stor vindstyrke, kan trækket blive så kraftigt, at montering af et spjæld i røgrøret til regulering af trækket, kan blive nødvendigt. I forbindelse med fejning af skorstenen skal man være opmærksom på, at der kan lægge sig sod m.m. på røgvendepladen. Brænder træet for hurtigt, kan det skyldes et for kraftigt skorstenstræk. Man bør ligeledes undersøge om pakning i låge er i orden. Varmer brændeovnen for lidt, kan det skyldes brugen af vådt træ. En stor del af varmeenergien bliver brugt til tørring af træet, og resultatet er en dårlig varmeøkonomi samt forøget risiko for tilsodning af skorstenen. 9
VEDLIGEHOLDELSE Ovnen er overfladebehandlet med varmebestandigt lak. Brændeovnen rengøres med en fugtig klud. Udbedring af eventuelle skader kan foretages med en reparationslak, som kan købes på spraydåse. Rengøring af glas Ved en dårlig forbrænding, f.eks. ved fyring med vådt træ, kan glasruden blive let sodet. Dette kan nemt og effektivt fjernes med dertil beregnet glasrens eller almindelig flydende skurepulver. GARANTI Heta brændeovne gennemgår en grundig kvalitetskontrol under produktionen før de forlader fabrikken til forhandleren. Derfor ydes 5 års garanti på fabrikationsfejl. Garantien omfatter ikke: - Sliddele/skrøbelige dele såsom: Ildfaste sten i brændkammeret, glas, tætningsbånd og risteramme. - Skader forårsaget af forkert brug. - Transportomkostninger i forbindelse med garantireparation. - Montering/demontering ved garantireparation. Ved evt. reklamationer henvis venligst til fakturanr. Advarsel Enhver uautoriseret ændring af brændeovn samt anvendel se af uoriginale reservedele vil medføre bortfald af garanti. 10
Tømning af askespand (Fig. 5-8) 5 6 7 8 Rensning for sod efter skorstensfejning og evt. udskiftning af sten (Fig. 9-12) 9 10 11 12 Tilkobling af ekstern forbrændingsluft (kun når det er nødvendigt) Fig. 13-16 Fig. 13 Klip det lille stykke metal over, der forbinder dækslet med bagpladen med en skævbider. Vrid derefter dækslet af. Fig. 15 Skub røret rundt om ø100 mm røret, der er påsvejst bag askeskuffen. Fig. 14 Fig. 16 Stik et rør gennem hullet i bagpladen. Spænd røret fast med et spændebånd. 11
Monteringsvejledning for vand Aqua: Muligheder og forudsætninger/krav. Fig. 1 Scan-Line Turin Aqua De vigtige oplysninger og anvisninger som findes i denne folder dækker ikke fuldt ud enhver situation. Fornuft, og godt håndværk er faktorer som, sammen med installatørens ansvarlighed og korrekt vedligehold har stor indflydelse på anlæggets driftsikkerhed. Da Heta A/S ikke kan give forhåndsgodkendelse til specifikke installationsforslag, har vi udarbejdet denne folder for derigennem at kunne vejlede bedst muligt omkring installationen af et anlæg. Ved at installere en AQUA-ovn får man endnu flere muligheder med en brændeovn: Man kan få varmt brugsvand; varme i radiatorer eller gulvvarme i den anden ende af huset. Samtidig stiller den dog et par kravsom man ikke bør se bort fra: 12 Installationen skal foretages af en aut. VVS- installatør, og følge gældende lovgivning, og brugeren bør have en vis grundlæggende viden om fyringsanlæg. Det frarådes på det kraftigste at montere spærrehaner mellem ovnen og resten af varmeanlægget. En fejlbetjening kan forårsage overophedning i og med at cirkulationen afbrydes. Ligeledes frarådes det at tænde op i ovnen uden vand i vandgrisen, da de monterede afkølingskobberrør kan blive utætte. Der foreligger ligeledes eksplosionsfare, hvis der er indespærret luft i grisen. For at få den mest optimale udnyttelse af deres varmeanlæg, og opretholde en god forbrænding, anbefaler vi at benytte Heta s AQUA Kit, der først lukker vand ud i anlægget når ovnen har nået den rigtige temperatur. I forbindelse med installationen af en AQUA ovn er det nødvendigt at montere en ekspansionsbeholder. Der er to typer: Åben ekspansion og lukket ekspansion. Fig. 2 A: Åben ekspansionsbeholder Fig. 2 B: Lukket ekspansionsbeholder 1: rør til det fri. 2 og 6: Beholder. 3 og 8: Vand. 4 og 9: Tilslutning til system. 5: Luft under tryk. 7: Membran. Ved åben ekspansion forstås at ekspansionsbeholderen, som her sidder
øverst i installationen, har direkte forbindelse til det fri. Den skal være af korrekt størrelse, så den kan optage varmeudvidelsen fra vandet i systemet. Hvis cirkulationen i systemet af en eller anden grund afbrydes, mens der er ild i brændeovnen, vil temperaturen stige ukontrolleret, og derfor er det nødvendigt med en indbygget sikkerhed mod overtryk. Med åben ekspansion er dette, forudsat installationen er korrekt dimensioneret, helt uproblematisk, da et overtryk som følge af overophedning kan forsvinde til det fri gennem ekspansionsbeholderen. Ulempen ved åben ekspansion er at ekspansionsbeholderen skal placeres højt i forhold til resten af systemet, at den (og afgangsrøret) skal frostsikres, samt at der er mulighed for iltning af vandet, hvilket nødvendiggør forholdsregler mod korrosion i systemet. Ved lukket ekspansion er ekspansionsbeholderen hermetisk lukket og forsynet med en membran, hvorved ændringer i vandets volumen, pga. varmeudvidelsen, optages ved at luften på den anden side af membranen komprimeres. Fordelen ved dette system er at ekspansionsbeholderen kan placeres hvor som helst det måtte ønskes, samt at systemet, fordi det er hermetisk lukket, ikke udsættes for rustangreb som følge af iltning af centralvarmevandet. Til gengæld er det ikke sikret mod overtryk ved en evt. overophedning, så derfor er det nødvendigt med et sikkerhedssystem i overensstemmelse med gældende lovgivning. Denne består normalt af en sikkerhedsventil og et nødkølekredsløb. Nødkølekredsløbet består af et rør, der går rundt i en spiral, indbygget i vandgrisen. Det er i den ene ende forbundet direkte til en koldtvandsledning, og i den anden ende, via en termostat, til et afløb. Føleren til termostaten er placeret i en lomme i grisen. Fig. 3 Nødkølingskredsløb 1: Temperaturstyret ventil. 2: Føler. 3: Koldtvandstilslutning. 4: Gris. 5: Kølespiral. 6: Afløb. 7 og 8: Fremløb og returløb. 9: Sikkerhedsventil. Hvis en overophedning forekommer, vil termostaten åbne sig ved 95º C og koldt vand vil løbe gennem spiralen og køle grisen ned. Hvis denne nedkøling ikke er tilstrækkelig hvis der f.eks. er vandafbrydelse vil temperaturen fortsætte med at stige indtil trykket får sikkerhedsventilen til at åbne sig og damptrykket kan undslippe. Hvis der er luftlommer i vandsystemet, er der risiko for at vandcirkulationen går i stå, og overophedning kan dermed forekomme. Det anbefales derfor at montere en automatisk luftudlader, så evt. indespærret luft kan komme ud. 13
Fig. 4 Eksempel med automatisk luftudlader. 1: Gris. 2: Luftlomme der forhindrer cirkulationen. 3: Automatisk luftudlader (vil være åben i dette tilfælde). Det at have en brændeovn med vandgris, kan naturligvis medføre en større afkøling af røgen og dermed give problemer med trækket i skorstenen. Derfor er det vigtigt, at man bruger lidt mere optændingsbrænde og evt. lader lågen stå på klem lidt længere end ellers, for hurtigt at få vandet i grisen varmet op. Herudover skal der monteres et system til at holde temperaturen korrekt. Det vi anbefaler består af en termostatafbryder og en cirkulationstermostat, som sikrer at der kun er cirkulation når temperaturen er passende høj. Fig. 5 Aggregat til opretholdelse af korrekt temperatur. 1: Tilbageløb koldt vand. 2: Fremløb varmt vand. 3: Cirkulationstermostat. 4: Termostatafbryder. 5: Cirkulationspumpe. a: Kredsløb ved temperaturer ved 60 C. b: Kredsløb ved temperaturer over 60 C. Cirkulationspumpen starter når temperaturen i grisen kommer over 50º C. Ved denne temperatur foregår cirkulationen kun i grisen/aquakittet, da termostaten (Fig. 5;3) først åbner ud til systemet ved 60º C. På denne måde sikres, at anlægget starter og stopper automatisk, så man herudover kun skal tænke på at have et forbrug tilsluttet, for at undgå overophedning. Forbruget kan være en akkumuleringstank, åbne radiatorer el.lign. 14
Eksempel: Anlæg med lukket og åben ekspansion Temperaturføler Termisk sikring* Vandtilslutning* Centralkedel gas eller olie Termostat / Pumpe / Ventil Radiator og / eller gulvvarme Afløb* *Lukket ekspansion Tilslutning 3 2 1. Vand til afløb. 12 mm CU-rør 2. Vandtilslutning. Termisk afkølingssikring. 12 mm Cu-rør 3. Retur (kold) 1 RG 4. Fremløb (varm). 1 RG 5. Ekstra 1 RG 6. Dykrør 1/2 RG 4 5 6 1 Udluftningsventil Overtryksventil Grundfos Pumpe UPS 15-40 Thermometer blå 0006-5011 Aqua kit K36-20 Se særskilt vejl. for Aqua kit side 13 Dyktermostat-0006-5009 TC 2 E11513 SYR-Temperaturventil 0006-5005 ¾ 3-vejs ventil K36-20 m. 60 åbning K36-20 Thermometer rød 0006-5010 15
Vejledning til installation og ibrugtagning af Heta Aqua-kit K 36-20 1 Generelt 1.1 Vejledningens gyldighedsområde Denne vejledning beskriver funktion, installation, ibrugtagning og betjening af Heta returløbstemperaturholder K36-20. For andre komponenter som for eksempel regulatorer henviser vi til de pågældende producenters vejledninger. De kapitler der er markeret med [Fagfolk], henvender sig udelukkende til faguddannede håndværkere. Læs denne vejledning omhyggeligt igennem inden ladeventilsættet tages i brug første gang og opbevar den, så du kan slå op i den senere. 1.2 Produktbeskrivelse Heta returløbs-ladeventilsættet K36-20 er en formonteret armaturgruppe der holder en konstant temperatur i returvandet i Heta pejse- og brændeovnsanlæg. Den indeholder vigtige armaturer og sikkerhedsanordninger til drift af anlægget: Kuglehaner med integrerede termometre (fremløb og returløb) Sikkerhedsventil til at undgå for højt tryk Automatisk udluftningsventil til at forhindre luft-/gasbobler i varmeudveksleren Dyktermostat til at slå pumpen til og fra afhængigt af temperaturen Termisk reguleringsventil med 60 C åbningstemperatur Emballagerne består af materialer der kan genbruges og kan føres tilbage til det normale materialekredsløb. 16 1.3 Funktionsbeskrivelse Heta returløbs-ladeventilsættet K36-20 forhindrer tilsodning af kedlen ved at øge temperaturen i returvandet ved hjælp af en termisk ventil (gennem et bypass). Den kontinuerlige regulering op til den konstante returløbstemperatur sørger for en regelmæssig forbrænding og optimal energiudnyttelse. 1. Så længe vandtemperaturen i kedelkredsen er under reguleringsventilens åbningstemperatur, lukker ventilen vejen til akkumuleringsbeholderen. Pumpen lader vandet cirkulere i kedelkredsen via bypasset, da vandmængden i kedelkredsen er mindre, opvarmes det hurtigt. tkr > tpr tkr = tfix tkr < tby T BY T KR T PR 2. Når temperaturen i kedelkredsen kommer op på reguleringsventilens åbningstemperatur, forringer det bypass-volumenstrømmen og åbner akkumuleringsbeholderens kreds. Det kolde vand fra akkumuleringsbeholderens returvand blandes
ireguleringsventilen med det varme vand fra kedelkredsen. På den måde holdes returløbstemperaturen til kedlen konstant og det undgås at der dannes kondensvand i kedlen. tkr > tfix tkr = tpr t KR tkr > tfix tkr = tby t KR t BY t BY t PR t PR 3. Når returløbstemperaturen fra akkumuleringsbeholderen stiger til over ventilens åbningstemperatur, lukker reguleringsventilen bypasset helt. Vandet fra akkumuleringsbeholderen kommer så direkte ind i kedlen. 2 Sikkerhedsanvisninger Installation og ibrugtagning samt tilslutning af de elektriske komponenter kræver fagkendskab, der svarer til en autoriseret uddannelse som anlægsmekaniker inden for VVS-, varme- og klimateknik eller et erhverv med tilsvarende kendskab [fagfolk]. I forbindelse med installation og ibrugtagning skal man overholde følgende: relevante regionale og overregionale forskrifter brancheforeningens forskrifter til forebyggelse af ulykker anvisningerne og sikkerhedsanvisningerne i denne vejledning Temperaturer: tby = kedelfremløb (bypass) tkr = kedelreturløb tpr = akkumuleringsbeholderens returløb tfix = åbningstemperatur Det udførende firma eller i tilfælde af egenmontage brugeren bærer ansvaret for mangelfri montage! Bemærk: Materielle skader på grund af mineralolier! Undgå under alle omstændigheder at stationens EPDM-pakningselementer kommer i kontakt med substanser der indeholder mineralolie. Mineralolieprodukter beskadiger materialet vedvarende, hvorved dets tætnende egenskaber går tabt. Spørg i givet fald producenten til- 17
råds med hensyn til om solarvæske, fedtstoffer eller hjælpemidler til montagen indeholder mineralolie. Vi påtager os intet ansvar og yder ingen garanti for skader der måtte opstå som følge af at pakninger er utætte af denne grund. 3 Montage og installation - fagfolk 3.1 Montage af returløbsladeventilsættet 1. 1. Forsegl dobbeltnippel 1 i returløbstilslutning (nr. 3). 2. Forsegl sikkerhedsgruppen med udlufteren i den ekstra tilslutning (nr. 5). Sikkerhedsgruppen er sikret med en kontramøtrik. Krydset kan rettes ind, når kontramøtrikken er blevet løsnet. 3. Forsegl reduktionsstykket 1 AG x ½ IG i fremløbstilslutningen (nr. 4). I dette reduktionsstykke kan så dyktermostatens dykmuffe forsegles. 4. Montage/påsætning af det formonterede returløbs-ladeventilsæt. Husk pakningerne! Begynd ved sikkerhedsgruppen! Sæt først alle tilslutninger på og stram dem med hånden, ret gruppen ind, tilslut rørene (se tilslutningsskemaet på næste side). Før ibrugtagningen/tryktesten skal alle tilslutninger kontrolleres og eventuelt strammes! 5. Sæt dyktermostaten i som beskrevet i den separate vejledning og fastgør den 6. Rørføring/tilslutningsskema 2. 3. KA KW Tilslutningsvariant A Lagertank Tilslutningsvariant B Centralvarmeanlæg 18
Brændeovnen må aldrig være i brug uden vand og aldrig uden fungerende installeret koldtvandsforsyning [KV]/- afløb [KA] i den termiske afløbssikring samt de tilhørende sikkerhedsarmaturer! Den thermiske afløbssikring er ikke obligatorisk i Danmark, hvor man bruger åben ekspansion. Ellers er der eksplosionsfare og der kan ske irreparable skader! 3.2 Elektrisk tilslutning af returløbs-ladeventilsættet: Ledningsføring for tilslutningerne i dyktermostaten Termostat Varmepumpe Indstilling på ~ 55ºC 19
4 Tekniske data Returløb-ladeventil K36 DN 20 Tilslutninger på varmeproduktionsanlægget: 1 udvendigt gevind til akkumuleringsbeholderen: ¾ indvendigt gevind Materialer Armaturer messing Pakninger EPDM/papir lsolering EPP Hydraulik Maks. temperatur: 110 C Maks. tryk 4 bar kvs-værdi 5,3 5 Henvisning vedrørende brugen Brændeovnen afgiver en effekt på vandsiden på ca. 3 kw. Det vil sige: - ved 20 C mellem termometrene strømmer der 130 l vand pr. time, - ved 15 C mellem termometrene strømmer der 172,5 l vand pr. time, - ved 10 C mellem termometrene strømmer der 260 l vand pr. time. Den installerede pumpe (Grundfos UPS 15-40) overvinder - på trin III (ved 520 l/t) ca. 3,2 m WS (tryktab) - det svarer omtrent til 40 m kobberrør Ø 18 x 1,5 mm - på trin II (ved 520 l/t) ca. 2,5 m WS (tryktab) - det svarer omtrent til 30 m kobberrør Ø 18 x 1,5 mm - på trin I (ved 520 l/t) ca. 1,3 m WS (tryktab) - det svarer omtrent til 15 m kobberrør Ø 18 x 1,5 mm Pumpen kan som regel køre på trin I. 20
125,4 kg Saml. Vægt Areal Materiale type Turin Aqua Scanline Turin Jupitervej 22 Bukke nummer Sidst opdateret Buk 1 7620 Lemvig Teg LK Buk 2 Tlf. 96630600 Skære nummer Godk. Fax 96630616 Teg type Samlingstegning Valseindstilling 1 2 Valsetryk Montere Bearbejdning Mål uden tolerancer efter DS/ISO 2768-1-m Solid Edge 8028-0006-plance turin aqua.dft 7028-0006.asm 06-07-2009 04-11-2007 8028-0006 1014 A DETAIL A 66 143 2 1 12 mm. Thermische Ablaufsicherung-Einlauf Kaltwasser 2 12 mm. Thermische Ablaufsicherung-Auslauf Kaltwasser 3 1" IG. Kessel Rücklauf 4 1" IG. Kessel Vorlauf. 5 1" IG. Exstra. 6 1/2 Muffe Tauchhülse der Thermichen Ablaufsicherung 3 5 2 4 6 31 121 271 299 1 Vandtilslutning-termisk afkølingssikring.-12 mm Cu-rør 2 Vand til afløb fra termisk afkølingssikring.-12 mm Cu-rør 3 Retur (kold). 1" RG. 4 Fremløb (varm). 1" RG. 5 Ekstra 1" RG. 6 Dykrør 1/2" RG. 1 1 21
462,1 Pos. Nr. Vare Nr. Titel Materiale Antal 1* 0008-0003 M6 x 20 rundhoved 1 2 0008-0040 M5 X 10 unbrako 2 3 0008-1201 M6x16 Sekskantskrue elforzinket 2 4* 0008-1402 Møtrik M6 el forz. 1 5 0020-3024 Rensesektion 1 6 0023-0075 Røgvender Støbt Skamolsten 1 7 1013-0396 Løftekrog til bundrist Blankt rundstål ø6 0004-1403 1 8 1523-0021 Heta Stensæt for SL-500 Saml. 1 9 1525-0001 Røgtud Tysk udgave 1 10 4530-1104 Compact Line aqua formontage Saml. 1 11 5005-0024 Låge Kompakt Line Saml. 1 7 2 510,5 96 5 3 10 8 92,6 kg Saml. Vægt Areal Materiale type Kompakt Line Aqua Jupitervej 22 Bukke nummer Sidst opdateret Buk 1 7620 Lemvig Teg LSK Buk 2 Tlf. 96630600 Skære nummer Godk. Fax 96630616 Teg type Samlingstegning Valseindstilling 1 2 Valsetryk Montere Bearbejdning Mål uden tolerancer efter DS/ISO 2768-1-m Solid Edge 7108-0001.dft 7108-0001.asm 11-08-2008 16-06-2008 7108-0001 1325,1 308 20 145,6 514,1 11 9 6 165,5 22
23
24 24-11-2011 0037-1170