Markedsrapport Brasilien

Markedsrapport Brasilien UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT Baggrund Brasilien er i krise, både økonomisk og politisk, men som verdens 7.-største økonomi er det stadig et marked med store muligheder. Økonomisk udvikling Brasilien er i en alvorlig recession den værste siden 1930 erne. I 2015 var der en negativ økonomisk vækst på 3,7 pct., og der forventes en negativ vækst på 3,7 pct. i 2016. Arbejdsløsheden forventes at stige til omkring 10 pct. i år. Til trods for recessionen steg inflationen til knap 11 pct. i 2015, hvilket bl.a. skyldes udbredt automatisk korrektion af lønninger mv. ift. nominelt BNP/inflation. Kombinationen af recession, stigende arbejdsløshed, høj inflation og mistillid til politikerne øger risikoen for social uro og gør det vanskeligt for politikerne at gennemføre offentlige besparelser. Samtidig kæmper Brasilien med store underskud på de offentlige finanser. Underskuddet på de offentlige finanser steg fra 6,5 pct. af BNP i 2014 til 10,5 pct. af BNP i 2015, hvilket er meget højt. I 2016 forventes også et stort underskud. Der er behov for en reform af de offentlige finanser. Staten har oplevet en stor stigning i udgifterne til understøttelse i de seneste år som følge af bl.a. automatisk inflationskorrektion. En anden årsag til de stigende underskud er, at de offentlige renteudgifter er steget markant i de seneste år. Som følge af de store underskud er den offentlige gæld steget kraftigt. I 2011 var den 51 pct. af BNP, men den forventes at stige til omkring 77 pct. af BNP i 2016. Økonomiske nøgletal for Brasilien 2011 2012 2013 2014 2015 Real BNP-vækst (pct.) Kilde: The Economist Intelligence Unit 2016 (skøn) 3,9 1,9 3,0 0,1-3,7-3,7 Inflation (pct.) 6,5 5,8 5,9 6,4 10,7 7,0 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -2,3-1,7-2,8-6,5-10,5-8,4 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 51,3 53,8 51,7 57,2 66,5 76,5 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -2,9-3,0-3,0-4,3-3,3-2,5 Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) 15,5 17,9 19,6 23,0 30,6 33,6 Valutakurs BRL:USD 1,88 2,04 2,34 2,66 3,90 3,82

EKF vurderer, at Brasiliens eksterne balancer er acceptable, men med visse svage punkter. Der forventes et underskud på betalingsbalancens løbende poster på 3,3 pct. i 2015 og 2,5 pct. i 2016. Kombinationen af en væsentligt lavere eksport og kun et mindre fald i den udenlandske gæld i 2015 betød, at gældsserviceringen i forhold til eksporten steg til 38 pct. i 2015, hvilket er højt. Udlandsgælden forventes at stige til 34 pct. af BNP i 2016. Det er dog positivt, at Brasilien har store valutareserver. Den brasilianske real er blevet svækket markant over for US-dollaren i de senere år. Der er sket en markant stigning i brasilianske virksomheders udenlandske gæld siden 2008, og den svage real vil gøre det sværere for brasilianske virksomheder med indtjening i real at servicere gælden i udenlandsk valuta, såfremt de ikke har hedget risikoen. Den svækkede valutakurs kan dog gøre det nemmere for brasilianske virksomheder at eksportere. Politik Brasilien er generelt politisk stabilt, men der er en øget politisk usikkerhed som følge af bl.a. Petrobras-korruptions-skandalen, recessionen og den midlertidige regering ledet af præsident Michel Temer. Regeringen ønsker at foretage finanspolitiske stramninger, men det er usikkert, om der vil være politisk flertal for sådanne tiltag. Den tidligere præsident, Dilma Rousseff, måtte træde tilbage i maj som følge af en rigsretssag mod hende. Baggrunden for rigsretssagen er anklager mod hende om regnskabsmæssige ulovligheder i forbindelse med statens 2014-regnskaber. Brasiliens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Brasilien som dansk eksportør/importør Ja Nej/Nej Brasilianske investeringer i Danmark (beholdning i 2015 i millioner DKK) 500 Danske investeringer i Brasilien (beholdning i 2015 i millioner DKK) 8400 Dansk vareeksport til Brasilien 2015 Dansk vareimport fra Brasilien 2015 4,9 mia. DKK 2,6 mia DKK Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (2014) 14,1% Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 10,2% 2

Markedsmuligheder Der er gode eksport- og investeringsmuligheder muligheder inden for en lang række af sektorer, selv om Brasiliens recession er en udfordring på kort sigt. Nedenfor er nævnt nogle eksempler. Energi. Brasilien har planlagt kæmpe investeringer i elsektoren frem mod 2018 for at sikre den nødvendige udbygning af elforsyningen. Det giver en række danske muligheder inden for bl.a. vindenergi, der er en vigtig del af at sikre tilstrækkelig billig energi fremover. Olie- og gassektoren rummer også meget store muligheder, ikke mindst hvis priserne på fossile brændstoffer stiger igen. Infrastruktur. Der er et kæmpe efterslæb i infrastrukturen inden for både veje, lufthavne, vandsektoren og i boligmassen. Landet har i forbindelse med fodbold-vm i 2014 og OL i 2016 kickstartet en investeringsbølge i infrastrukturen, som ventes at fortsætte de kommende år, og som giver gode muligheder for danske eksportører. EKF hjælper allerede i FLSmidth med forretninger i cementsektoren. Detailhandel. Stigende velstand betyder en stigende efterspørgsel efter luksusvarer mv. Brasilien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i 29 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Indexii 69 (ud af 128) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 116 (ud af 189) 175 (ud af 190) 101 (ud af 190) 32 (ud af 190) 149 (ud af 190) 37 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 81 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 76 (ud a 168) 3

Kommercielt klima Brasilien har et relativt godt kommercielt klima, der får en samlet score på 2 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst og 6 er dårligst). Korruption er en af de faktorer, der trækker ned. Blandt andre udfordringer i Brasilien er et meget kompliceret skattesystem, høje lønninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft og i visse tilfælde krav om lokal produktion. Den økonomiske krise bringer et stigende antal brasilianske virksomheder i økonomiske problemer, og det betyder flere nødlidende lån i Brasiliens ellers traditionelt stærke banksektor. EKF kan tage dog fortsat tage risiko på en række banker i Brasilien. Danske eksportører bør være opmærksomme på, at EKF kan hjælpe danske eksportvirksomheder med finansiering og risikoafdækning i forbindelse med eksport til Brasilien og de fleste andre lande i verden. 10 største eksportvarer til Brasilien 1. Rør af rustfrit stål, til råolie- og gasledninger, sømløse 514 mio. kr. 2. - 336 mio. kr. 3. - 291 mio. kr. 4. Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 206 mio. kr. 5. Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 170 mio. kr. 6. Lægemidler med indhold af hormoner eller steroider 142 mio. kr. 7. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 125 mio. kr. 8. Insektbekæmpelsesmidler 88 mio. kr. 9. Dele til kraner, gravemaskiner og andre maskiner til jordarbejde 68 mio. kr. 10. Microbekulturer 66 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik 4

Dansk vareeksport til Brasilien fra august 2015 til august 2016 og vekselkurs Mia. kr. 0,6 DKK pr. 100 BRL 250 0,5 200 0,4 150 0,3 100 0,2 0,1 50 0 00 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og University of British Columbia Toldprofil Samhandlen med Brasilien udgjorde i 2014 33 pct. af EU s samlede handel med Latinamerika, og landet var i 2013 hjemsted for 55 pct. af alle direkte EU-investeringer i regionen. De bilaterale handelsinteresser vejer derfor tungt. EU har ikke en frihandelsaftale med Brasilien, men landet er sammen med Argentina, Paraguay, Uruguay og Venezuela medlem af den regionale handelsblok Mercosur, med hvem EU siden 2010 har forhandlet en frihandelsaftale. Denne skal både dække varer og tjenesteydelser. Der har foreløbig været afholdt 9 forhandlingsrunder mellem de to parter, og det vurderes fortsat at have lange udsigter, før en aftale er på plads. En EU/Mercosur-frihandelsaftale vil givetvist kunne give samhandlen med Brasilien et betydeligt løft i lyset af, at Brasilien anvender ganske høje gennemsnitlige toldsatser på en lang række varegrupper. Man har endog særdeles høj toldbeskyttelse på beklædning (34 pct.), tekstiler (23 pct.) og mejeriprodukter (18 pct.), og skiftende brasilianske regeringer har valgt at opretholde den høje toldbeskyttelse på trods af gentagne opfordringer fra USA og EU om at sænke satserne. EU er Brasiliens vigtigste handelspartner. 5

Barrierer Brasilien er ifølge OECD s indeks for handelsrestriktioner på serviceområdet et relativt besværligt land for udenlandske virksomheder. På 20 ud af 22 undersøgte erhvervssektorer opererer Brasilien med flere barrierer end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande, og det er kun logistik og juridiske tjenester, hvor landet placerer sig bedre end gennemsnittet. Såvel lokale som udenlandske virksomheder skal igennem 12 separate administrative procedurer for at registrere og etablere en virksomhed i landet, og landets offentlige udbudslov diskriminerer udenlandske leverandører ved at tillade særlige avancer på op til 25 pct. for lokale leverandører, der bruger indenlandsk producerede varer og tjenesteydelser. Endelig kræver de brasilianske myndigheder forskellige autorisationsprøver for udenlandske virksomheder med aktiviteter indenfor en lang række serviceerhverv. Man har eksempelvis et krav om, at udenlandske arbejdere kun kan ansættes, hvis der ikke findes en brasilianer med de nødvendige færdigheder. Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Brasilien fra januar til august 2016 Færdigvarer og andre varer 8% Maskiner og transportmidler 26% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 8% Kemikalier og kemiske produkter 58% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Brasilien 6

Dansk vareeksport til Brasilien fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. kr 008 DKK. pr. 100 BRL 350 007 006 005 004 003 002 001 Skøn 300 250 200 150 100 50-0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Total vareeksport år DKK pr. 100 BRL Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Udviklingen i den brasilianske valutakurs fra 2010 til februar 2016 DKK pr. 100 BRL 400 350 300 250 200 150 100 50 USD pr. 100 BRL 70 60 50 40 30 20 10 0 11 12 13 14 15 16 0 DKK pr. 100 BRL USD pr. 100 BRL Kilde: University of British Columbia 7

Brasilien toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer 8.2 10.5 0.2 1.7 18.3 0 0.2 0 10.2 5.6 1.0 1.7 13.3 0 0.1 0 10.6 14.7 1.9 1.3 7.9 10.8 0.5 1.1 16.5 0 0.0 0 17.0 1.7 0.3 12.0 6.9 0 0.0 0 7.8 8.9 0.3 15.2 10.3 4.6 0.6 17.9 10.0 7.2 16.4 53.6 0.1 97.2 14.3 99.7 8.2 1.6 15.7 10.8 10.6 3.6 1.3 14.2 23.3 0 2.3 0 34.9 0 1.0 0 16.0 0.8 2.3 0.3 12.9 12.2 14.8 18.5 14.1 12.6 11.7 19.2 18.6 10.7 10.9 11.5 15.2 9.7 4.1 17.2 Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 8

Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Brasilien Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 2012 2013 2014 2015 2016 Janjun 5.854,3 7.384,4 5.477,1 4.967,0 1688,3 Vækst mio. År-t-dato 1.214,8 1.530,1-1.907,3-510,1-553,3-553,3 26,2% 26,1% -25,8% -9,3% -24,7% -24,7% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 26,4 33,4 46,9 43,6 12,6-11,7 Diverse næringsmidler i.a.n. 11,7 9,0 10,6 5,9 3,7 0,9 Korn og kornvarer 4,5 4,8 3,9 3,3 - -0,9 Mejeriprodukter og fugleæg 0,0 1,9 5,7 11,1 4,6-2,4 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 38,1 35,9 36,4 40,1 20,5 2,5 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 27,9 14,7 16,8 21,3 10,6 1,2 Gødningsstoffer og mineraler, rå 8,7 12,1 9,5 8,7 4,8 0,4 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,1 0,4 0,2 0,2 0,5 0,4 Kemikalier og kemiske produkter 3.256,5 3.792,1 2.357,5 2.610,3 921,1-259,9 Medicinske og pharmaceutiske produkter 2.453,4 2.758,7 1.274,3 1.562,2 608,2-111,8 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 411,6 693,5 729,3 675,0 108,7-174,6 Organiske kemikalier 293,5 249,2 279,5 307,4 154,5 12,2 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 647,0 1.058,4 1.106,1 761,0 155,0-184,2 Jern og stål 407,2 782,6 870,3 564,6 41,8-198,0 Metalvarer, i.a.n. 191,2 186,0 155,7 134,5 56,6-7,7 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 18,5 34,5 20,9 16,2 21,0 15,8 Maskiner og transportmidler 1.488,9 2.119,9 1.567,0 1.189,4 441,5-75,2 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 564,2 624,0 581,7 502,5 198,6-34,0 Specialmaskiner til forskellige industrier 187,6 356,0 455,9 331,6 78,9-36,7 Kraftmaskiner og motorer 437,1 675,2 165,6 96,1 55,0 12,8 Færdigvarer og andre varer 395,5 343,6 362,5 321,4 134,4-27,9 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 205,7 134,0 177,8 159,9 60,9-18,7 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 134,8 160,7 135,5 118,8 49,4-12,1 Møbler 3,9 9,6 13,1 9,3 18,2 14,8 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 9

Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk) The British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk) Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk) Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk i Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr2016-2017/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport2016-2017_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ 10