Risikorapport for Hvidbjerg Bank A/S 2010

Relaterede dokumenter
Risikorapport 2011 for Hvidbjerg Bank A/S. Risikofaktorer. Indledning

Frøs Herreds Sparekasse

Risikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2011

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår CVR-nr.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikorapport pr. 30. juni 2013

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag december 2012

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Kapitalbehov 4. kvartal 2017

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikorapport. pr. 31. marts 2014

Risikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2013

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

Risikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2017

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september GER-nr.

Risikostyring. Pr. 30. juni Side 1 af 5

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Sparekassen Thy. CVR-Nr

Indhold. Indhold. Side

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Risikorapport

SOLVENSBEHOV 8+ model

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011

Individuelt solvensbehov 30. juni 2018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Indhold. Indhold. Side

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side

Risikorapport pr. 31. marts 2015

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Indhold. Solvensrapport. Side

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Indhold. Indhold. Side

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts Udgivet den 5. maj 2014.

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport

Indhold. Indhold risikorapport Side

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Sønderhå-Hørsted Sparekasses solvensbehov , ny

Transkript:

Risikorapport for Hvidbjerg Bank A/S 2010 Indledning Hvidbjerg Banks risikorapport 2010 er udarbejdet som supplement til bankens årsrapport. Formålet med rapporten er at give bankens kunder, aktionærer og øvrige interessenter en detaljeret redegørelse om de risici, som Hvidbjerg Bank er eksponeret over for. Det er endvidere hensigten med nærværende rapport at give en indsigt i bankens målsætninger omkring risikovillighed og risikostyring. Rapporten indeholder en beskrivelse af bankens politikker, risikostyring og risikosituation inden for de væsentligste risikoområder herunder kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og øvrige risici. Desuden beskriver risikorapporten Hvidbjerg Banks kapital- og solvensforhold. Oplysningerne i rapporten omhandler 2010, med mindre andet er anført. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende oplysningsforpligtelser i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Det skal oplyses, at rapporten ikke er revideret af bankens eksterne revision, men at udvalgte dele af rapporten indgår i note 6 til årsrapporten 2010 og dermed har været underlagt revision. Risikofaktorer Hvidbjerg Bank er eksponeret over for forskellige typer af risici. De væsentligste risikofaktorer kan opdeles i følgende kategorier: Risici forbundet med den makroøkonomiske udvikling og markedsmæssige forhold. Kreditrisici. Markedsrisici. Risici relateret til likviditet og funding. Operationelle risici. Risici relateret til solvens og solvensbehov. Andre risici. De væsentligste risici banken er eksponeret over for vedrører kreditområdet, hvor banken i 2010 har oplevet større nedskrivninger end i de tidligere år. Og selvom banken venter et væsentligt reduceret ordinært nedskrivningsbehov i 2011, så vil året alligevel medføre relativt store nedskrivninger som følge af et tab i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Herudover indebærer skærpede krav til egenkapital og likviditet, der forventes indført fra 2013 som en del af Basel III, på lidt længere sigt at medføre en moderat øgning af risikoniveauet vedrørende tilvejebringelse af funding og fastholdelse af tilstrækkelige kapitalforhold. Hvidbjerg Banks risikostyring Organisation Hvidbjerg Bank udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til daglig påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelsen af de tildelte risikorammer. Side 1 af 11

Direktionen varetager den overordnede daglige ledelse af bankens risikostyring, herunder udarbejdelse af skriftlige forretningsgange samt retningslinjer og bemyndigelser til Hvidbjerg Banks enkelte afdelinger vedrørende den praktiske gennemførelse af de retningslinjer og politikker, som bestyrelsen har vedtaget. Hvidbjerg Bank har ingen intern revisionsfunktion. Banken har imidlertid i 2009 nedsat et revisionsudvalg i henhold til Finanstilsynets regelsæt med cand. merc. aud. Lars Jørgensen, Borbjerg, som formand. Lars Jørgensen opfylder de krav, som lovgivningen stiller dvs. at han er uafhængig af virksomheden og besidder særlige kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Lars Jørgensen er uddannet fra Handelshøjskolen i København og har arbejdet som revisor hos Arthur Andersen i London og København samt hos KPMG i København. Lars Jørgensen har endvidere været direktør for Elefantriste A/S og for Brdr. Jørgensen Components A/S, begge beliggende i Holstebro. I dag beskæftiger Lars Jørgensen sig med forskellige konsulentopgaver. Fra starten udgjorde hele bestyrelsen revisionsudvalget, men banken har i 2010 ændret dette, således at revisionsudvalget fremover udgøres af formanden for bankens bestyrelse, Knud Steffensen, samt Lars Jørgensen. Revisionsudvalgets primære rolle er at assistere bestyrelsen med at opfylde dennes ansvar for at sikre en uafhængig og objektiv overvågning af bankens regnskabsaflæggelse, interne kontrolsystemer, risikostyringssystemer og lovpligtige revision. Eksterne samarbejdspartnere Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter supporterer banken med information og rådgivning om ny lovgivning, fortolkning af eksisterende regler, risikostyringsmodeller m.v. Bankens edb-central BEC leverer systemløsninger til understøttelse af Hvidbjerg Banks virksomhed - såvel i forhold til kunderne som administrativt - med løbende fokus på tilpasning til lovgivningen på området, behovet for kontrol, risikostyring m.v. Kreditbevilling Hvidbjerg Banks direktør har det centrale og overordnede ansvar for bankens kreditproces. Dvs. udstikning af rammerne for kreditgivning, udarbejdelse af forretningsgange, bevillingsbeføjelser og risikomodeller for kundesegmentering. Bankens bevillingsstruktur er baseret på et decentralt funktionsansvar, hvor hver enkelt afdeling og medarbejder er udstyret med en instruks om, hvor meget de kan bevilge. En instruks, som er understøttet af autorisationskoder og logningsværktøjer, der gør det muligt at identificere de medarbejdere, der gennemfører de enkelte transaktioner. Økonomistyring Hvidbjerg Banks regnskabs- og administrationschef har det overordnede ansvar for regnskab og finansiel rapportering samt bankens kapitaldækning. Funktionen forestår bl.a. den daglige, månedlige, kvartalsvise og årlige rapportering til direktionen og bestyrelsen vedrørende områderne markedsrisiko og likviditet samt en række indberetninger til fx Finanstilsynet. Herudover har Hvidbjerg Bank styrket risikostyringen og kontrolmiljøet gennem oprettelse af compliance- og risikofunktioner. Side 2 af 11

Compliance- og risikofunktioner Compliance-funktionen har generelt fokus på overholdelse af alle regelsæt og love samt interne forretningsgange. Desuden er der etableret særlige kontrolfunktioner vedrørende fondshandler og kontrol med interne konti. Der er i den forbindelse etableret funktionsadskillelse alle steder, hvor det er muligt. Endelig udmøntes compliance i Hvidbjerg Bank gennem decentralt funktionsansvar, hvor alle medarbejdere skriftligt er tildelt en instruks, der angiver vedkommendes rettigheder til fx at bevilge kreditter. I den forbindelse er der indbygget individuelle kriterier i nogle af bankens edb-systemer, ligesom alle operationer logges. Når det gælder risiko-funktionen er denne formelt etableret men endnu ikke fuldt implementeret, hvilket vil ske i første halvdel af 2011 med henblik på at opfylde ny lovgivning, som træder i kraft medio 2011 og stiller skærpede krav om en mere formaliseret proces omkring risikostyring i pengeinstitutter jf. nedenstående afsnit om nye krav til risikostyring. Nye krav til risikostyring Folketinget vedtog 1. juni 2010 ændringer til lov om finansiel virksomhed, som bl.a. indeholder en ændring af 70, som stiller en lang række nye krav til bestyrelsens håndtering og forståelse af virksomhedens risici. Finanstilsynet har på den baggrund udstedt ny bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.(bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2011. Når det gælder de nye krav til risikovurdering og risikostyring, træder bekendtgørelsen dog først i kraft 1. juli 2011. I henhold til de nye regler skal bestyrelsen bl.a. udarbejde et risikoregister, hvor alle risici er beskrevet, med angivelse af væsentlighed, sandsynlighed og håndtering. Endvidere skal bestyrelsen udarbejde retningslinjer til direktionen, der bl.a. indeholder en definition af risiko, beskrivelse af bankens risikoappetit, kvantitative og kvalitative risikorammer og principper for opgørelse og måling af risici. Og endelig skal bestyrelsen løbende vurdere, om risikoprofilen og de vedtagne politikker på passende måde er implementeret i virksomhedens drift, samt om den valgte risikoprofil er forsvarlig Arbejdet med risikostyring Formålet med Hvidbjerg Banks politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder, ændring af konjunkturforhold eller politiske indgreb. Arbejdet med risikostyring har taget udgangspunkt i de tre søjler, som Basel II definerer, hvor Søjle 1 omhandler kvantitativ opgørelse af kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici Søjle 2 drejer sig om en kvalitativ vurdering af de samme risici plus en række øvrige risici, herunder likviditetsrisiko Søjle 3 foreskriver de omfattende oplysningskrav omkring typerne og omfanget af risici Overordnet beregnes bankens risikovægtede poster efter den såkaldte standardmetode. Operationel risiko opgøres efter basisindikatormetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode. Side 3 af 11

Risici forbundet med den makroøkonomiske udvikling og markedsmæssige forhold Efter et par år med finanskrise og perioder med recession i flere lande synes et globalt opsving så småt at være i gang. Samtidig synes det globale finansielle system igen at fungere efter at have gennemlevet en af de værste kredit- og likviditetsmæssige kriser nogensinde. Amagerbankens konkurs har imidlertid isoleret for Danmarks vedkommende betydet fornyet ustabilitet, når det gælder finansieringen af danske bankers funding- og likviditetsbehov. Hvidbjerg Bank har ingen formelle målsætninger eller politikker på disse områder, men tilpasser løbende sine strategier, politikker og styring af forretningsområder i henhold til udviklingen i de makroøkonomiske og markedsmæssige forhold med henblik på at sikre en forsigtig risikoprofil samlet set for banken. Kreditrisiko Kreditrisiko udtrykker risikoen for, at den ene part i en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. Overordnet udgør kreditrisici den væsentligste risikofaktor i det samlede billede og totalt er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster inden for kreditrisici pr. udgangen af 2010 beregnet til 540 mio. kr. svarende til 79 % af de samlede risici i søjle 1. Hvidbjerg Banks risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Modparter til derivater er begrænset til at være kreditinstitutter, der har en høj kreditværdighed. Endvidere foretager bankens bestyrelse en gang årligt en gennemgang af bankens engagementer med særlig fokus på de største engagementer med henblik på vurdering af eventuelle risici. Kreditpolitik Hovedelementerne i bankens kreditpolitik er: 1. Kunder skal have en sund økonomi og et rimeligt rådighedsbeløb. 2. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet og kapital- eller formueforhold. 3. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed skal dette ske. Dog medvirker banken ikke til finansiering af engagementer, der alene baserer sig på kaution af tredjemand. Og modtagelse af kaution fra private personer skal så vidt muligt undgås, med mindre særlige forhold tilsiger det. 4. Når det gælder erhvervsengagementer, lægger banken vægt på en betydelig branchespredning, ligesom vi tilstræber, at andelen af store engagementer dvs. engagementer, der hver for sig andrager mere end 10 % af bankens basiskapital holdes så lav som muligt. Bankens kreditpolitik omfatter endvidere klare retningslinjer for: 1. I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger, der kan indgås engagementer, som overstiger 10 % af bankens basiskapital. 2. Hvilke brancher banken vil have kreditengagementer med, herunder den maksimale eksponering inden for hver branche. 3. Kravene til den økonomiske rapportering fra kunder ved bevilling af og opfølgning på kreditter. 4. Lånefinansierede investeringsprodukter og garantistillelse. Side 4 af 11

Hvidbjerg Bank medvirker ikke til finansiering af: 1. Ulovlige eller uetiske projekter. 2. Projekter, der er uigennemsigtige. 3. Virksomheder eller personer, hvis forretninger har et odiøst præg og derfor kan virke skadende for bankens omdømme. 4. Investering i bankens egne aktier. Risikoklassificering På det operationelle plan har Hvidbjerg Bank i mange år arbejdet med en risikoklassificering af kunderne understøttet af omfattende kontrolsystemer til identifikation og styring af kvantitative kreditrisici. De eksisterende systemer er i slutningen af 2007 blevet suppleret med nye og mere avancerede IT-systemer til bestemmelse af de kvantitative risici på udlån. Alle bankens kreditkunder bliver klassificeret i en gruppe for henholdsvis privat- og erhvervskunder. Nødlidende engagementer indgår ikke i fordelingen. Klassificeringen sker for privatkunder på baggrund af rådighedsbeløb, sikkerhed og reel formue i følgende risikoklasser: 1. Privatkundeengagementer, hvor den samlede gæld < 3,5 gange bruttoindkomsten for husstanden, samt hvor rådighedsbeløbet som minimum udgør kr. 6.750 for den første voksne og kr. 4.500 for den næste voksne samt kr. 2.250 for hvert barn. 2. Privatkundeengagementer, hvor den samlede gæld < 3,5 gange bruttoindkomsten for husstanden, samt hvor rådighedsbeløbet som minimum udgør kr. 4.500 for den første voksne og kr. 3.000 for den næste voksne samt kr. 1.500 for hvert barn. 3. Middelgode engagementer, som ikke opfylder kriterierne under kundetype 1 og 2. 4. Svage engagementer. Erhvervskunder klassificeres grundlæggende efter indtjening, egenkapital og sikkerhed i følgende risikoklasser: Regnskabstype 1 1. Alle engagementer med kommuner som debitorer eller 100 % sikret ved kommuneeller statskaution. 2. Engagementer med halvoffentlige selskaber, hvor en række debitorer hæfter solidarisk (fx vandværker, varmeværker m.v.) 3. Virksomheder med reel positiv konsolidering (efter normale afskrivninger) og positiv egenkapital større end blankoandel. 4. Som under 3 dog med negativ konsolidering, når det kan dokumenteres, at årets resultat er af ekstraordinær karakter. Regnskabstype 2 1. Positiv egenkapital større end blankoandel og negativ konsolidering (2 seneste år eller mere). 2. Egenkapital mindre end blankoandel og med positiv konsolidering, der er dokumenteret fortsat i indeværende år. 3. Rekonstruerede virksomheder (yngre end 2 år) med positiv konsolidering og positiv egenkapital. Regnskabstype 3 1. Positiv egenkapital mindre end blankoandel og negativ konsolidering. 2. Negativ egenkapital og negativ konsolidering. 3. Virksomheder rekonstrueret for nylig, hvor regnskab endnu ikke foreligger. Side 5 af 11

Kreditsituationen ultimo 2010 Der er ikke sket ændringer i Hvidbjerg Banks kreditpolitik i løbet af 2010. Men vi er nok blevet lidt mere kontante, når det gælder opfølgning på engagementer, der udvikler sig i den forkerte retning. Når det gælder kunder med finansielle problemer og øvrige svage kunder har udviklingen hen over 2010 ført til et øget nedskrivningsbehov. Til gengæld er andelen af svage engagementer blevet mindre, idet der ikke er dukket nye op i et omfang, der tilnærmelsesvis ligner omfanget af engagementer, der er nedskrevet på. Vi er opmærksomme på, at landbruget i øjeblikket generelt er presset. Vi kan imidlertid konstatere, at banken kun har haft behov for at foretage ubetydelige nedskrivninger på landbrugsengagementer i 2010. I øvrigt fremgår udviklingen i bankens udlånssammensætning af nedenstående skema. Det skal bemærkes, at vi fra og med denne årsrapport anvender en ny branchefordeling, der er i overensstemmelse med de kategorier, som anvendes af Danmarks Statistik og Nationalbanken. Branchefordeling udlån Engagementstype 2010 2009 Private 58,4 % 58,3 % Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv 0,5 % 10,1 % 3,2 % 1,1 % 4,0 % 10,7 % 1,8 % 1,0 % 0,8 % 2,8 % 5,6 % 1,2 % 11,3 % 3,1 % 0,8 % 4,0 % 9,9 % 2,0 % 0,8 % 1,1 % 3,2 % 4,3 % Udlån til erhverv og offentlige virksomheder i alt 41,6 % 41,7 % Branchekoncentration Ovenstående branchefordeling viser, at Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til erhvervslivet ved udgangen af 2010 udgjorde 41,6 % mod 42,0 % året før, hvilket er udtryk for en marginal reduktion af eksponeringen i forhold til erhverv. Det er imidlertid bankens overordnede mål at reducere eksponeringen i forhold til erhvervskunder yderligere. Hvidbjerg Bank har en god spredning på sine erhvervsengagementer, og ingen erhvervsengagementer tegner sig branchemæssigt for mere end 10-11 %. Der er endvidere ingen brancher, som skiller sig markant ud, når det gælder nedskrivningsbehov. Geografisk koncentration Hvidbjerg Banks geografiske koncentration, hvor ca. 57 % af de nuværende kunder bor i en enkelt kommune, nemlig Struer Kommune, vurderes at udgøre en mindre risikofaktor. Men i takt med, at afdelingerne i Holstebro og Viborg vokser, reduceres denne risiko. Side 6 af 11

Store engagementer Hvidbjerg Bank har en kreditpolitisk målsætning om at holde andelen af store engagementer, der hver for sig andrager mere end 10 % af bankens egenkapital, så lav som mulig. Og det er bankens politik overhovedet ikke at indgå i store engagementer i forhold til nye kunder. Ved udgangen af 2010 udgjorde summen af store engagementer i praksis 43 %. Sikkerheder Sikkerhederne er fordelt på følgende effekter: Belåningsværdi i kr. 1.000 Pant i fast ejendom 268.556 Belåningsværdien opgøres ud fra tvangsrealisationsprincippet, dvs. en forventet værdi ved salg med fradrag af omkostninger og 1 års renter. Løsørepant (pant i biler, virksomhedspant, fordringspant) 95.207 Belåningsværdien opgøres ud fra tvangsrealisationsprincippet. Pant i biler opgøres som købsprisen med fradrag af 20 % af købsprisen i afskrivning pr. år og derefter 90 % af dette beløb. Virksomhedspant vurderes individuelt til mellem 0 % - 60 % af den bogførte værdi. Fordringspant vurderes individuelt til mellem 40 % - 50 % af de bogførte tilgodehavender. Indestående på egne konti 12.475 Belåningsværdien er lig med det indestående beløb. Andre effekter (livspolicer, indtrædelsesret ved garantier mv.) 44.504 Belåningsværdien på livspolicer opgøres som tilbagekøbsværdien og indtrædelsesretten ved garantier er værdisat til garantibeløbet. VP-obligationer 6.412 Belåningsværdien opgøres som 95 % af kursværdien. Udenlandske obligationer 240 Belåningsværdien opgøres som 85 % af kursværdien. VP-aktier 18.150 Belåningsværdien opgøres som 85 % af kursværdien. Udenlandske aktier 504 Belåningsværdien opgøres som 75 % af kursværdien I alt 446.048 Kreditrisikoopgørelse ultimo 2010 Hvidbjerg Banks kreditrisiko er opgjort efter standardmetoden i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen vægtet efter bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 3. Ved opgørelsen medregnes effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelser i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 7. Finansielle sikkerheder er i denne sammenhæng medtaget i henhold til bestemmelserne for standardmetoden og består fortrinsvis af: 1. Kontante indlån 2. Garantier udstedt af andre kreditinstitutter 3. Aktier, obligationer og investeringsbeviser, som indgår i hovedindeks. Ved eksponeringer sikret ved fast ejendom anvendes den seneste offentlige ejendomsvurdering for ejendomme beliggende i Danmark. Side 7 af 11

Den samlede værdi af eksponeringer efter nedskrivninger og kreditrisikoreduktioner fremgår af nedenstående skema. Eksponering 1.000 kr. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker 0 Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder 0 Eksponeringer mod offentlige enheder 0 Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker 0 Eksponeringer mod internationale organisationer 0 Eksponeringer mod institutter 1.736 Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. 34.486 Eksponeringer mod detailkunder 428.717 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 29.060 Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk 31.020 Dækkede obligationer 0 Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v. 0 Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger 0 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter. 16.794 Nedskrivninger på udlån og garantidebitorer Hvidbjerg Banks nedskrivninger og akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantidebitorer (korrektivkonto) ved udgangen af 2010 fremgår af nedenstående skema. Engagementstype Nedskrivninger foretaget i 2010 (1.000 kr.) Akkumulerede nedskrivninger ultimo 2010 (1.000 kr.) Private 2.555 6.800 Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv og offentlige myndigheder i alt 2.164 10 2.630 0 3.087 4.349 798 94 0 0 928 14.060 3.677 340 3.945 77 7.876 7.921 819 107 346 29 2.257 27.394 Total (excl. nedskrivning på Det Private Beredskab) 16.615 34.194 Kvalitativ vurdering af kreditrisici. Hvidbjerg Bank har efter en kvalitativ vurdering af bankens kreditrisici foretaget tillæg til det kvantitativt opgjorte kapitalbehov i søjle 1 vedrørende kunder med finansielle problemer og som følge af bankens geografiske koncentration. Derimod vurderes omfanget af store engagementer, erhvervsmæssig koncentration og koncentration af sikkerheder ikke at udgøre risici, som kræver tillæg. Markedsrisiko Markedsrisiko udtrykker risikoen for, at markedsprisen på et finansielt instrument ændrer sig på baggrund af ændring i markedsforholdene. Side 8 af 11

Hvidbjerg Bank fører en meget forsigtig fondspolitik og bankens frie likviditet er fortrinsvis placeret i korte obligationer. Aktierne i bankens egen beholdning består næsten udelukkende af sektoraktier, og der har i en meget lang periode slet ikke været handlet med aktier i bankens egen beholdning. Samlet set er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster inden for markedsrisici pr. udgangen af 2010 beregnet til 55 mio. kr. svarende til ca. 8 % af de samlede risici. Kvalitativ vurdering af markedsrisiko. En kvalitativ vurdering af bankens markedsrisici har ikke givet anledning til at foretage tillæg til det kvantitativt opgjorte kapitalbehov i søjle 1. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til bankens løbende udlånsvirksomhed. Hvidbjerg Banks indlån er i løbet af 2010 steget med 14,0 % til 697 mio. kr., hvorimod udlånet faldt med 1,5 % til 615 mio. kr. Det har bevirket, at banken havde et ganske pænt indlånsoverskud ved udgangen af 2010. Samtidig havde banken en historisk høj likviditetsoverdækning i forhold til lovens krav på 250,6 % - svarende til 270 mio. kr. Hvidbjerg Banks likviditetsrisiko opgøres derfor ved udgangen af 2010 til nærmest 0. Operationel risiko Operationel risiko defineres som risikoen for økonomiske tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne begivenheder. Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed skal begrænses. I den forbindelse har vi defineret en række særlige indsatsområder, hvor der er eller vil blive iværksat tiltag med henblik på at opnå en forbedret risikostyring. Compliance-risiko. Banken har med henblik på at overholde love og bekendtgørelser mv. og med henblik på at mindske tab udarbejdet en række politikker og forretningsgange, som beskriver bankens interne processer, og hvordan bankens medarbejdere skal håndtere disse. Politikker og forretningsgange skal sikre, at love og bekendtgørelser mv. overholdes samt at fejl undgås og dermed mindsker bankens tab. Forretningsgangene skal endvidere minimere bankens afhængighed af nøglepersoner. Kontrolrisiko. Banken har etableret et internt kontrolmiljø, hvor der er etableret en betryggende funktionsadskillelse, og hvor der dagligt udføres en række kontroller. Der er udarbejdet en række standarder for, hvordan kontroller skal gennemføres og rapporteres. IT-risiko. En central del af bankens værn mod risikoen for at lide økonomiske tab som følge af fejl i ITsystemer er bankens IT-sikkerhedspolitik og IT-sikkerhedsregelsæt. Disse politikker og regler stiller en række krav til medarbejdernes adfærd og til IT-systemernes indretning mv. De stiller også en række minimumskrav til håndteringen af følsomme oplysninger. Banken arbejder herudover løbende med en beredskabsplan, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende adgang til it-systemer eller andre krisesituationer. Omdømmerisiko. Bankens image blandt kunder og samarbejdspartnere er afgørende for bankens succes. Det vurderes derfor løbende, om tiltag og aktiviteter kan skade bankens image. Side 9 af 11

Leverandør- og forsyningsrisiko. Banken har indgået en række strategiske alliancer med eksterne samarbejdspartnere. En række af disse er indgået i fællesskab med alle eller dele af andre lokale pengeinstitutter. Det betyder, at Hvidbjerg Bank indgår i fællesskabsløsninger, der har så stor en forretningsmæssig volumen, at vi tilsammen altid vil være en interessant partner for en leverandør. Force majeure-risiko. Banken har udarbejdet planer for håndtering af såvel røveri- som bombetrusler. Øvrige force majeure hændelser, fx brand og strømsvigt er beskrevet i bankens beredskabsplan. Styringen af operationelle risici er primært forankret i bankens stabsfunktioner og afdelinger, som jf. bankens forretningsgange og kontroller løbende søger at minimere risikoen for operationelle risici. Øvrige risici Bankens strategiske beslutning om udvidelse af bankens markedsområde gennem etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro vurderes her at udgøre den største risikofaktor. Men i takt med, at afdelingerne vokser, reduceres denne risiko. Derimod vurderes Hvidbjerg Banks størrelse ikke at udgøre en risiko. Og vi vurderer heller ikke, at der eksisterer risici i relation til den fremtidige kapitalfremskaffelse. Banken har hidtil ikke haft problemer med at skaffe den fornødne kapital, og vi har bl.a. valgt ikke at gå med i Bankpakke II. Banken er imidlertid meget opmærksom på, at f.eks. en stor vækst i udlånet kan være årsag til yderligere behov for kapital. Vi foretager i øvrigt jævnligt stresstest af kapital- og likviditetsbehov. Ved opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici har Hvidbjerg Bank anvendt basisindikatormetoden i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18. Efter denne metode opgøres de operationelle risici til 15 % af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne opgøres som summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Samlet set er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster under operationelle risici pr. udgangen af 2010 opgjort 93 mio. kr. svarende til ca. 13 % af de samlede risici. Heraf vedrører 13,2 mio. kr. tab som følge af Amagerbankens konkurs, som vi har valgt at belaste opgørelsen med som tillæg til det kvantitativt opgjorte kapitalbehov allerede pr. 31.12.2010, selvom tabet først er registreret i 2011. Herudover har en kvalitativ vurdering af ovennævnte risici ikke givet anledning til at foretage tillæg. Risici relateret til solvens og solvensbehov Bankens solvens- og kapital-risici vedrører den risiko, der består i, at banken måtte komme ud for en situation, hvor den ikke har tilstrækkelig kapital til at overholde de lovgivningsmæssige solvenskrav og individuelt opgjorte kapitalbehov. Som udgangspunkt har Hvidbjerg Bank en god kapitalstruktur. Banken havde ved udgangen af 2010 en basiskapital på 97 mio. kr., svarende til en solvens på 14,0 %, hvor lovens krav er 8,0 %. Banken har således en overdækning i forhold til lovens krav på 75,5 %. Langt den største del af kapitalgrundlaget, nemlig 73,6 mio. kr. består af egenkapital. Den resterende del udgøres efterstillede kapitalindskud. På den korte bane har Hvidbjerg Bank således ingen solvensproblemer uagtet at vi ikke har udnyttet mulighederne i Bankpakke II til at optage statslig indskudskapital. Side 10 af 11

De fremtidige myndighedskrav ikke mindst de kommende Basel III-regler stiller imidlertid, som tidligere nævnt, større og større krav til bankernes kapitalapparat ikke mindst den del, som kaldes kernekapital og som består af aktiekapital samt optjente overskud. Hvidbjerg Banks ledelse har derfor allerede nu stærk fokus på disse forhold, og bestyrelsen har bl.a. besluttet ikke at udbetale udbytte for 2010 og 2011. Det er således bankens holdning, at det er i aktionærernes interesse at bruge det eventuelle udbytte til i stedet at udbygge Hvidbjerg Banks kernekapital. Kapitaldækning og solvensbehov I henhold til Basel II-reglerne skal Hvidbjerg Bank til enhver tid holde en basiskapital, som er stor nok til at dække det underskud, som ville opstå, såfremt en række negative begivenheder måtte indtræffe samtidigt. Denne størrelse er udtrykt ved bankens interne solvensbehov. Hvidbjerg Bank har opgjort sit interne solvensbehov ved hjælp af en model, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter og godkendt af Finanstilsynet. Modellen indebærer, at solvensbehovet opbygges fra 0 %. Efter stresstest af hver enkelt risikofaktor opgøres det nødvendige kapitalbehov til at modstå de respektive risici. Hvidbjerg Bank justerer løbende sit interne solvensbehov efter stresstest af regnskabsposterne. Den seneste opgørelse af solvensbehovet kan ses i tillægget til denne risikorapport. Side 11 af 11