Markedsrapport Filippinerne

Markedsrapport Filippinerne UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT FONDEN Den filippinske økonomi har høje vækstrater og har kun i mindre grad været påvirket af de globale økonomiske tendenser. Regeringen har gennemfører et ambitiøst reformprogram og har bl.a. investeret i infrastruktur og social velfærd. Det offentlige forbrug er dog lavt sammenlignet med andre lande i Sydøstasien, og behovet for offentlige investeringer er stort. De offentlige underskud er små, og kombineret med den høje vækst betyder det, at den offentlige gæld er faldende ift. BNP. Der er overskud på betalingsbalancens løbende poster, og udenlandsgælden er på under 20 pct. af BNP, hvilket er lavt. Valutareserverne er høje, og i modsætning til mange andre valutaer i emerging markets er den filippinske peso ikke deprecieret kraftigt de seneste år. Med til den positive væksthistorie hører dog, at væksten i høj grad er drevet af privat forbrug, som er holdt oppe af de pengestrømme filippinske immigrantarbejdere sender hjem fra udlandet. Disse pengestrømme svarer til 10 pct. af BNP og holder bl.a. væksten i ejendomssektoren oppe. Med et BNP på ca. USD 3000 pr. indbygger er der desuden tale om vækst fra et lavt udgangspunkt, og fattigdom er udbredt i øriget. Elektronikeksporten udgør næsten halvdelen af eksporten, og landet er derfor afhængig af udviklingen på dette marked. Men der er behov for investeringer og diversificering i industrien, der kun i mindre grad er veludviklet. I takt med at lavtlønsproduktionen i stigende grad rykker ud af Kina, har Filippinerne mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer med en kombination af lav løn og mange engelsktalende. Den dårlige infrastruktur lægger dog begrænsninger på investeringslysten. Den filippinske banksektor er domineret af lokale banker, mens de fleste udenlandske banker kun har filialer og ikke datterselskaber i landet. Der er dog sket lempelser i den nationale regulering, hvilket betyder flere udenlandske banker har eller planlægger at træde mere aktivt ind på det filippinske bankmarked. EKF har forhåndsgodkendt en række af de større banker i Filippinerne

Økonomiske nøgletal for Filippinerne 2011 2012 2013 2014 2015 Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) Privat kreditgivning-vækst Valutakurs P:USD Kilde: The Economist Intelligence Unit, januar 2016. 2016 (skøn) 3,7 6,7 7,1 6,1 5,7 6,0 4,2 3,0 4,1 2,7 1,9 2,5-2 -2,3-1,4-0,6-1,9-2,2 51 51,5 49,2 45,4 43,7 44 2,5 2,8 4,2 3,8 5,5 5,2 27,2 24,5 22,3 21,9 19,6 18,8 13,8 6,5 11,4 17,8 12,7 6,6 43,9 41,2 44,4 44,6 46,0 45,9 Historisk har det politiske system i Filippinerne været præget af usikkerhed og magtkampe, men siden sin store valgsejr og tiltrædelse som præsident i 2010 har Benigno Aquino sikret politisk stabilitet i Filippinerne. Han har gennemført et større reformprogram som har været erhvervsvenligt, og han har samtidig søgt at forbedre forholdene for de mange fattige filippinerne. Aquino er populær, men kan af forfatningsmæssige årsager ikke genopstille til præsidentvalget i maj 2016. Hans popularitet har dog taget lidt skade af den forfejlede anti-terroraktion på Mindanao i januar 2015, der kostede 44 politifolk livet. I Aquinos præsidentperiode har der været både sager om forfatningsstridige love og korruptionsskandaler, men hans administration efterlader dog et rimelig godt indtryk med stabil politik, gennemførte reformer og en våbenhvile med de muslimske oprørere i syd. Freden i syd er dog langt fra sikret, og det er usikkert om fredsprocessen kan gennemføres. Filippinernes udenrigspolitik domineres af territoriale uenigheder med Kina i det Sydkinesiske hav. Filippinerne er i denne konflikt allieret med Vietnam og Japan, som har lignende konflikter. Filippinerne er tæt allierede med den tidligere kolonimagt USA, da de to lande har fælles interesser både økonomisk og militært. MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 2

Filippinernes handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Filippinerne som dansk eksportør/importør Nej Nej/Ja Filippinske investeringer i Danmark (beholdning 2012 i millioner USD) - Danske investeringer i Filippinerne (beholdning i 2012 i millioner USD) 53 Dansk vareeksport til Filippinerne 2015 Dansk vareimport fra Filippinerne 2015 0,8 mia. DKK 0,3 mia DKK Gennemsnitlig anvendt Filippinsk MFN-toldsats på industrivarer (2014) 5,6% Gennemsnitlig anvendt Filippinsk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 9,9% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder Filippinerne er ikke et klassisk eksportmarked for danske eksportører, men eksporten til landet er voksende, og med høje stabile vækstrater er det et interessant marked i rivende udvikling. Med vækst både i befolkningstallet og økonomien er der et stærkt stigende elektricitetsbehov. Den nuværende kapacitet kan ikke følge med, og der skal udvides markant. Filippinerne satser på en diversificeret elektricitetsproduktion, så her er muligheder både inden for grønne og konventionelle løsninger. Infrastruktur er en væsentlig del af de offentlige udviklingsprogrammer ofte gennem offentligt-private partnerskaber. Der er hårdt brug for bedre infrastruktur i øriget, som har et betydeligt investeringsefterslæb. Alt lige fra veje og broer til vandhåndtering er områder, hvor der er behov for opgraderinger. Filippinerne på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i WIPO s Global Innovation Index ii 83 (ud af 141) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) - 103 (ud af 189) 165 (ud af 189) 109 (ud af 189) 155 (ud af 189) 95 (ud af 189) 140 (ud af 189) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 52 (ud af 144) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 85 (ud a 175) MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 3

Kommercielt klima Filippinerne har et liberalt økonomisk system og en positiv tilgang til udenlandske investorer. Men der er alligevel udfordringer i det kommercielle klima. Dette understreges i EKFs model for kommercielt klima, hvor Filippinerne har en score på 3 på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst. Generelt er Filippinerne præget af et stort, men ikke særligt effektivt bureaukrati. Det juridiske system er svagt og meget tidskrævende. Skattesystemet er besværligt og ineffektivt. Der har været tiltag for at bekæmpe den udbredte korruptionen og øge gennemsigtigheden, men korruptionen er stadig udbredt på alle niveauer i det filippinske samfund. Sikkerhedssituationen er dårlig særligt på Mindanao, hvor de muslimske oprørere holder til, mens resten af landet præges af en høj kriminalitetsrate, og organiseret kriminalitet er et problem. 10 Største eksportvarer til Filippinerne 1. Lægemidler bestående a blandede el ublandede produkter 65.937.642,00 2. - 60.524.702,00 3. Dele til stel og indfatninger til briller, beskyttelsesbriller 30.639.955,00 4. Spiselige slagtebiprodukter af svin, frosset 22.992.396,00 5. - 21.863.213,00 6. Brilleglas, ukorrigerende, 21.219.485,00 7. Dobbeltplader med isolerende mellemlag (sandwich-plader), af jern og stål 20.354.280,00 8. Lægemidler m indh a antibiotika, i doseret stand, 19.189.621,00 9. Peptoner og proteinstoffer samt derivater deraf, i.a.n 18.716.986,00 10. Kartoffelflager, -granulater og -pellets 18.520.408,00 Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 4

Dansk vareeksport til Filippinerne fra februar 2015 til februar 2016 og vekselkurs Mia. kr. 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 DKK pr. 1 PHP 0,165 0,16 0,155 0,15 0,145 0,14 0,135 0,13 0,125 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og US Forex Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Filippinerne fra januar til februar 2016 Færdigvarer og andre varer 12% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 22% Maskiner og transportmidler 27% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 2% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 5% Kemikalier og kemiske produkter 32% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Filippinerne MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 5

Dansk vareeksport til Filippinerne fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. Dkk. Dkk. pr. 100 PHP 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 Skøn 18 16 14 12 10 8 6 4 2-2012 2013 2014 2015 2016 2017 Total vareeksport år DKK pr. 100 Philippine Peso 0 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Udviklingen i den filippinske valutakurs fra januar 2010 til april 2016 DKK pr. 100 PHP USD p. 100 PHP 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10 11 12 13 14 15 16 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2 1,9 DKK pr. 100 PHP USD pr. 100 PHP Kilde: US Forex MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 6

Toldprofil Der er p.t. ikke mulighed for at opnå præferencetold som dansk eksportør til Filippinerne. Det er Filippinernes anvendte MFN-toldsatser, man som eksportør skal forholde sig til, der er anført i toldtabellen. Landet har en relativ lav toldbeskyttelse, men pålægger dog signifikante toldsatser på varegrupper som kød, sukker og beklædning. EU påbegyndte forhandlinger med Filippinerne om en ambitiøs frihandelsaftale i december 2015, der ifølge EU-Kommissionen både skal omfatte varer og tjenesteydelser samt typisk vanskelige emner såsom offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder. Der kan meget vel gå et par år, før aftalen træder i kraft. Derimod har europæiske og danske virksomheder mulighed for at importere filippinske varer til reducerede EU-toldsatser som følge af, at landet er med i GSP-ordningen (Generalized System of Preferences). Tilmed er Filippinerne kategoriseret som et GSP+-land, hvilket indebærer, at omkring 60 pct. af de filippinske eksportvarer kan importeres toldfrit ind i EU, såfremt varen er forsynet med et GSP-certifikat form A. MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 7

Filippinernes toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer 20.5 0 0.9 0 3.9 0 1.3 0 9.7 0 0.6 0 15.7 0 0.5 0 10.2 3.0 3.4 6.8 5.4 0 1.7 0 18.9 0 0.4 0 8.2 0 0.8 0 2.6 0 0.0 0 3.6 0 0.7 0 8.7 0 0.4 0 4.6 5.7 11.7 19.4 1.0 66.7 18.1 100.0 3.8 0.8 8.9 3.9 6.5 6.0 2.3 5.6 9.1 0.3 1.8 0.4 14.8 0 0.6 0 6.6 1.3 1.0 2.3 2.2 5.4 10.4 42.2 3.9 18.3 22.5 71.9 8.8 0.8 9.9 2.1 4.8 4.8 2.0 10.3 Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 8

Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Filippinerne Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. 2012 2013 2014 2015 2016 janfeb 573,8 625,0 1.237,7 849,5 50,3 Vækst mio. År-t-dato 21,5 51,2 612,7-388,2-31,5-31,5 3,9% 8,9% 98,0% -31,4% -38,5% -38,5% Hovedkomponenter i eksporten Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Mejeriprodukter og fugleæg Kød og kødvarer Frugt og grøntsager Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n Træ og kork Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. Kemikalier og kemiske produkter Medicinske og pharmaceutiske produkter Kemiske materialer og produkter i.a.n. Organiske kemikalier Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Metalvarer, i.a.n. Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. Papir og pap; varer af papir, pap og papirmass Maskiner og transportmidler Kraftmaskiner og motorer Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø Færdigvarer og andre varer Fotografiske og optiske artikler, i.a.n.; ure Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. Møbler Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 156,7 165,6 200,9 200,3 24,4-19,7 36,4 48,3 54,9 72,8 11,2 2,9 41,8 47,7 61,5 56,4 3,9-15,3 32,1 30,3 29,1 18,5 - -6,4 20,4 20,9 23,0 25,1 2,6-3,9 20,1 20,7 21,8 24,9 2,2-4,2 0,2 0,0 1,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,4 0,2 0,4 1,0 1,0 170,3 172,1 227,9 276,1 35,5 2,1 96,5 98,1 122,1 167,4 20,1-4,1 52,9 50,5 80,9 76,6 11,7 5,9 7,9 9,1 11,5 12,7 1,7 0,5 25,6 32,0 38,7 48,2 5,9 3,5 15,8 19,6 24,2 31,3 3,4 2,5 4,1 3,4 5,4 6,0 0,7 0,2 3,8 3,8 3,3 3,8 1,0 0,6 131,8 166,6 639,5 193,0 30,9-0,2 16,7 19,2 374,5 16,1 3,0 0,4 31,5 67,1 74,8 53,0 9,4-5,5 41,2 30,9 88,4 36,6 7,1 0,5 60,8 63,4 95,2 97,4 13,5-2,3 28,5 30,4 44,1 55,6 6,8-2,2 9,4 11,3 15,6 11,9 1,5 0,6 7,1 6,7 15,1 12,3 2,3-1,4 MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 9

Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk) The British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk) Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk i Kilde: OECD s indikatorer for forsknings- og udviklingsintensitet i enkeltlande. Ranglisten er baseret på både offentlige og private investeringer. For mere om metodologien bag klik her: http://www.oecd.org/sti/msti.htm ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://reports.weforum.org/global-competitiveness-report- 2015-2016/competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT FILIPPINERNE DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 10