Forsikringsbetingelser. for. Campingvogn/Påhængsvogn

Relaterede dokumenter
Forsikringsvilkår. for. Campingvogn / Camplet / Trailer

Forsikringsbetingelser. for. Knallertforsikring

Forsikringsvilkår. for. Knallertforsikring

Forsikringsbetingelser. for. Hundeforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR PÅHÆNGSVOGNE I tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse

Knallertforsikring Forsikringsbetingelser nr. 97K1

Campingvognsforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

Forsikringsbetingelser SKURVOGN

Forsikringsbetingelser SKURVOGN KASKOFORSIKRING 0105

KNALLERTFORSIKRING. Betingelsesnummer: Knallert 1.1

Forsikringsbetingelser

Forsikringsvilkår. for. Hundeforsikring

Forsikringsbetingelser for Arbejdsredskabsforsikring. (udgave per )

PÅHÆNGSVOGN og CAMPINGVOGN

Lille knallertforsikring

Knallertforsikring. Ansvarsdækning. Hvad omfatter ansvarsdækningen. ikke? Hvor dækkes ansvaret? Hvordan dækkes ansvaret? Forsikringsbetingelser

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Knallertforsikring

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

HUNDEANSVARSFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR CAMPINGVOGNS- FORSIKRING I tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og om forsikringsvirksomhed

Betingelser for Arbejdsmaskiner - kasko inkl. tyveri. Bet. nr

Påhængsvognsforsikring Campingvogne Teltvogne Trailere VERSION

Forsikringsbetingelser for. Tyveriforsikring for knallert. Betingelser nr

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

FORSIKRINGS BETINGELSER

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.

Forsikringsbetingelser. for. Motorbrandforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf , CVR-nr.

Forsikringsbetingelser for. Motorbrandforsikring. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser for. Motorbrandforsikring. Betingelser nr

Lille knallertforsikring

Knallertforsikring. 5 Vejr og vind. Hvad omfatter kaskodækningen? 6 6. Slitage. 1 Skader på knallerten. 7 Naturkatastrofer o.lign.

FORSIKRINGSBETINGELSER CAMPINGVOGNSFORSIKRING. Forsikringsbetingelser nr. 97C1 - Juli 2004

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

FORSIKRINGS BETINGELSER

Forsikringsbetingelser for Motorredskabsforsikring. (udgave per )

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for Knallertforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.

Knallertforsikring Forsikringsbetingelser nr. 97K1

Betingelsesnummer: ABD Tryghedspakke 1.1

FRONTRUDEFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER BETINGELSESNR F

Betingelser for Arbejdsmaskiner - brand. Bet. nr

CHEVROLET. Formidlet af: Mondux Assurance Agentur A/S. Borupvang 2B, 2750 Ballerup. Telefonnr Faxnr

Campingvognsforsikring Forsikringsbetingelser nr. 97C1

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR Varebil og lastbil. Indholdsfortegnelse. Branche M20. Betingelser

Fællesbetingelser for ERHVERV. Indholdsfortegnelse: Betingelsesnr

Motorcykelforsikring VERSION

FORSIKRINGSBETINGELSER AUTOFORSIKRING, FÆLLESPOLICE. Forsikringsbetingelser nr. FPA1

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR CAMPINGVOGN

Forsikringsbetingelser for. Motoransvarsforsikring. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser. for. Motorkaskoforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf , CVR-nr.

Betingelser for Arbejdsmaskiner - tyveri og vandskade. Bet. nr

Forsikringsbetingelser for. Motoransvarsforsikring. Betingelser nr

Húsvognar og viðfestisvognar tryggingartreytir

Drivhusforsikring. Fuldstændige forsikringsbetingelser og bestemmelser. En forsikring som giver dig tryghed

Dyr. Dyreforsikring Forsikringsbetingelser DYR. ETU Forsikring A/S

Bilforsikring med trinregulering. Forsikringsbetingelser

Betingelser for Hundeansvarsforsikring. Gældende pr. 1. januar 2017

Forsikringsbetingelser for KNALLERT / EU-KNALLERT

Alka Trailerforsikring

Betingelser for Hundeansvarsforsikring. Betingelser nr januar 2018

Tryg Dækforsikring. Fortrydelsesret

Forsikringsbetingelser for. Motorkaskoforsikring. Betingelser nr

Påhængsvognsforsikring. Campingvogne, trailere og teltvogne Forsikringsbetingelser

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser version Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Udvidet Forsikring Radio/TV Forsikringsbetingelser nr gældende fra 1. oktober 2009

Forsikringsbetingelser for bilforsikring

Motorcykelforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

Motorkøretøjsforsikring Forsikringsbetingelser nr

hundeforsikring Version

Forsikringsbetingelser for Påhængsvogn til lastbil. (udgave per )

Forsikringsbetingelser for. Motorkaskoforsikring. Betingelser nr

Tricktyveri Betingelser februar

Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring

Campingvogn Forsikringsbetingelser nr. 13G6

Campingvogn Forsikringsbetingelser nr. 1306

FORSIKRINGSBETINGELSER NR. ABD 1.0

FORSIKRINGSBETINGELSER CAMPINGVOGNFORSIKRING. Forsikringsbetingelser nr. 9405

Forsikringsbetingelser for Campingvogn

Betingelser nr Knallertforsikring

Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV

Forsikringsbetingelser for Prøvenummerpladeforsikring. (udgave per )

Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1

KnallertForsiKring Forsikringsvilkår af maj 2012

Bilforsikring med trinregulering. Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Forsikringsbetingelser for Arbejdsredskabsforsikring. (udgave per )

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

SÆLGERANSVARSFORSIKRING TIL LEJLIGHEDER VERSION

SÆLGERANSVARSFORSIKRING VERSION

FORSIKRING FOR SELVKØRENDE MASKINER FORSIKRINGSBETINGELSER BETINGELSESNR

FLYTTEFORSIKRING VERSION

Transkript:

Forsikringsbetingelser for Campingvogn/Påhængsvogn MINFORSIKRING Strandgade 4C 1401 København K Tlf. 70 27 70 76 Cvr.nr. 30351894 minforsikring@aon.dk www.minforsikring.dk 100% coverholder for Alpha Insurance A/S, Reg.nr. 53102 Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 1 af 13

Kundeinformation vedr. Camping-/påhængsvognsforsikring Formidler MINFORSIKRING Strandgade 4C 1401 København K Tlf: 70 27 70 76 CVR: 30351894 Forsikringen indeholder dækning for: Kaskoforsikring for din camping-/påhængsvogn o Retshjælpsdækning og kan udvides med følgende tilvalg: Indboforsikring til campingvogn Forsikringssum Såfremt der er valgt indboforsikring, vil den valgte sum fremgå af policen. Selvrisiko Den på policen anførte selvrisiko, ligesom der kan fremgå selvrisici anført i forsikringsbetingelserne under de enkelte dækninger. Ovennævnte oplysninger er generelle. De præcise regler for dækning og undtagelser kan ses i betingelserne, som er tilgængelige på vores hjemmeside minforsikring.dk eller kan rekvireres direkte hos MINFORSIKRING. Skadeanmeldelse Skader anmeldes til MINFORSIKRING. Skadebehandling Anmeldte skader behandles og afgøres af MINFORSIKRING. Forsikringens løbetid Forsikringen bliver automatisk fornyet ved hovedforfald. Hovedforfald vil fremgå af policen. Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde dit køb af private forsikringer der er 14 dages fortrydelsesret. Opsigelse Du kan opsige din forsikring med 30 dages varsel til den første i en måned. Det koster et mindre gebyr. Det er gratis at opsige forsikringen til hovedforfaldsdatoen. Ophør Forsikringen ophører ved opsigelse. Forsikringsformidling Formidleren agerer som agent for Alpha Insurance Services A/S. Såvel formidleren som Agenten er registreret i den officielle Agent- og Underagentliste der fremgår af registreringen hos Finanstilsynet. Provision Formidleren modtager provision eller andet vederlag for formidlingen af denne forsikring og oplyser på skriftlig opfordring størrelsen heraf. Kontaktinformation I tilfælde af skade eller spørgsmål kontaktes MINFORSIKRING på telefon 70 27 70 76. Klagemuligheder MINFORSIKRING, Strandgade 4C, 1401 København C, Att: Legal Department. Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegardsgade 2, 1572 København V, tlf. 33 15 89 00 (kl. 10 13). Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 2 af 13

FORSIKRINGSBETINGELSER CAMPINGVOGN/PÅHÆNGSVOGN Forsikringsvilkår nr. 001/2013 AFTALEGRUNDLAG Forsikringsaftalen med MINFORSIKRING udgøres af policen, eventuelle policetillæg og Forsikringsbetingelserne. For forsikringen gælder endvidere lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed. YDERLIGERE OPLYSNINGER På forsikring og pensions hjemmeside, www.forsikringogpension.dk, og på ankenævnet for forsikrings hjemmeside, www.ankeforsikring.dk, er der redegjort for praksis på områder, der erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 3 af 13

FORTRYDELSESRET Du har ret til at fortryde dit køb af private forsikringer, men fortrydelsesretten er afhængig af 3 forskellige situationer: Du har mødt vores repræsentant, da du købte din forsikring. Du har ikke mødt vores repræsentant fysisk, da du købte din forsikring (fjernsalg). Din forsikring er blevet ændret, og du har derfor ret til at fortryde ændringen. Du kan evt. læse mere om fortrydelsesretten i Lov om forsikringsaftale 34e og 34i. Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, og fristens begyndelse afhænger af, hvordan aftalen er indgået, punkt 1-3: 1. Har du mødt vores repræsentant, da du købte forsikringen, starter fristen på det seneste af følgende tidspunkter: a) Fra den dag, du har fået besked om, at du har købt forsikringen. b) Eller fra den dag, du har fået tydelig skriftlig besked om fortrydelsesretten. 2. Ved fjernsalg starter fristen på det seneste af følgende tidspunkter: a) Fra den dag, du har fået besked om, at du købte forsikringen. b) Når du har fået de oplysninger, vi har pligt til at give dig enten på papir eller pr. mail. 3. Fristen ved ændringer følger reglerne, der er beskrevet under punkt 1 og 2. Du skal være opmærksom på, at det alene er ændringen ved en udvidelse af dækningen, der kan fortrydes. Fristen på 14 dage beregnes således: Hvis du fx køber din forsikring mandag den 1. og først har modtaget oplysningerne onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen først den følgende hverdag. Hvordan fortryder du? Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten pr. brev eller e-mail. Hvis du vil have bevis for, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber, kan du sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen. Du skal sende besked om, at du har fortrudt købet til: MINFORSIKRING, Strandgade 4C, 1401 København K E-mail: minforsikring@aon.dk Hvis du fortryder Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade i perioden fra du har købt forsikringen, til du fortryder, så er skaden ikke dækket af forsikringen. Har du købt forsikringen ved fjernsalg, kan du ophæve købet, hvis du ikke har fået de øvrige relevante oplysninger fra os. Købet bliver ophævet fra det tidspunkt, hvor du sender besked til os om ophævelsen. Du skal dog være opmærksom på, at du skal betale for din forsikring, indtil du ophæver købet, bortset fra de 14 dage, som er den almindelige fortrydelsesfrist. Vi beregner prisen i forhold til den tid, du har været forsikret og ud fra den aftale, vi oprindeligt havde indgået om køb af forsikringen. Kort opsigelse. Du kan opsige din forsikring hos MINFORSIKRING med 30 dages varsel til den første i en måned. Det koster et mindre gebyr. Det er gratis at opsige forsikringen til hovedforfaldsdatoen. Hvis forsikringen har været hos MINFORSIKRING mindre end et år, opkræves et væsentligt højere gebyr. Aktuelle gebyrsatser fremgår af vores hjemmeside www.minforsikring.dk Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 4 af 13

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FÆLLESBETINGELSER... 6 1.1. Hvem dækkes?... 6 1.2. Hvor dækkes?... 6 1.3. Undtagen risiko... 6 1.4. Motorløb kap - og væddeløb... 6 1.5. Ændringer i risikoen... 6 1.6. Betaling af præmien... 6 1.7. Indeksregulering af præmien... 7 1.8. Præmieregulering... 7 1.9. Salg af køretøjet... 7 1.10. Forsikringens opsigelse... 7 2. KASKOFORSIKRING... 7 2.1. Kaskoforsikring... 7 2.2. Hvad dækkes... 7 2.3. Telte... 7 2.4. Undtagelser... 8 2.5. Fortsæt, spiritus, førerbevis m.v.... 8 3. RETSHJÆLPSFORSIKRING... 8 3.1. Dækningssum og selvrisiko... 8 4. REDNING I UDLANDET... 8 5. INDBOFORSIKRING... 9 5.1. Hvilke genstande dækkes... 9 5.2. Forsikringssum... 9 5.3. Hvilke skader dækker indboforsikringen.... 9 5.3.1. Reparation... 9 5.3.2. Udstrømning af vand... 10 5.3.3. Skade som følge af voldsomt sky eller tøbrud, storm, sne tryk.... 10 5.3.4. Færdselsuheld... 10 5.3.5. Tyveri/Hærværk... 10 5.3.6. Røveri/overfald... 10 6. HVIS SKADEN SKER... 10 6.1. Skadeanmeldelse... 10 6.2. Merværdiafgift... 10 6.3. Selvrisiko... 11 6.4. Ankenævn.... 11 6.5. Hvordan beregnes erstatningen... 11 6.5.1. Reparation... 11 6.5.2. Kontant erstatning... 12 6.5.3. Erstatning af telte... 12 6.5.4. Transportomkostninger... 12 6.5.5. Indbo... 12 6.5.6. Voldgift... 12 Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 5 af 13

1. FÆLLESBETINGELSER 1.1. Hvem dækkes? Forsikringen dækker forsikringstageren og enhver, der med forsikringstagerens billigelse benytter køretøjet. Virksomheder, der har fået overladt køretøjet til reparation, service o.l., er kun dækket for kørselsskader, når kørslen sker i forsikringstagerens interesse. Ved salg af køretøjet er en ny ejer dækket af kaskoforsikringen (punkt2) i 3 uger efter ejerskiftet i det omfang, der ikke er tegnet anden forsikring. Ny ejer hæfter for evt. selvrisiko på forsikringen. Indboforsikringen ophører straks ved ejerskifte. 1.2. Hvor dækkes? Forsikringen dækker i Europa samt i de lande uden for Europa, der er tilsluttet grøn-kort ordningen. 1.3. Undtagen risiko Forsikringen dækker ikke skader eller ansvar for skade opstået under jordskælv eller andre naturkatastrofer. Forsikringen dækker heller ikke skade som er en direkte eller indirekte følge af krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder og udløsning af atomenergi, med mindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes de nævnte forhold som nærmere eller fjernere årsag. 1.3.1 Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen i det indbyrdes forhold mellem selskaberne betales forholdsmæssig af selskaberne. 1.4. Motorløb kap - og væddeløb Forsikringen dækker skade på køretøjet, som opstår under/ved nationale orienterings-, pålideligheds- og økonomiløb hvis: a) Løbet foregår i Danmark. b) Politiet har givet tilladelse til løbet, hvis en sådan kræves. c) Foreskrevne løbsregler overholdes. Forsikringen dækker dog ikke skade på køretøjet, der opstår under/ved: d) Enhver kørsel på bane. e) Enhver kørsel på område, der er afspærret til hastighedskonkurrencer. (manøvre og specialprøver), kap og væddekørsel. f) Hastighedskonkurrence, anden kap og væddekørsel på privat eller offentlig vej. 1.4.1 Øvelseskørsel Forsikringen dækker skade på køretøjet, som opstår under/ved øvelseskørsel. (glatføre, manøvre, skolekørsel o.l.) hvis: a) Kørslen foregår på et område, der er godkendt af politiet og afspærret til formålet. b) Kørslen foregår under instruktion fra motor eller kørelæreorganisation eller tilsvarende sagkyndige. 1.5. Ændringer i risikoen Sker der forandring i den risiko, der er beskrevet i policen, herunder køretøjsskifte, køretøjets anvendelse, indretning, vægt, registreringsadresse, udlejning eller andre ændringer, skal der straks ske anmeldelse til MINFORSIKRING, for at vilkårene kan blive reguleret efter MINFORSIKRING s gældende tarif og forsikringsbetingelser. 1.6. Betaling af præmien Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier på de anførte forfaldsdage. Sammen med præmien opkræves evt. afgifter, herunder stempelafgift, statsafgift, bevisafgift samt gebyrer, morarenter og andre omkostninger. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 6 af 13

Præmien opkræves over giro eller BS eller efter aftale på anden måde. Forsikringstageren betaler alle udgifter ved opkrævning/indbetaling af præmien. Betales præmien ikke, sendes en påmindelse (rykker 1) om betaling af præmien. Hvis betalingen ikke finder sted inden 14 dage efter afsendelse af denne påmindelse (rykker 1) bortfalder forsikringens dækning. Betales præmien fortsat ikke, sendes en ny påmindelse (rykker 2). Ved udsendelse af sådanne påmindelser eller andre erindringsmeddelelser, herunder evt. udpantning, er MINFORSIKRING berettiget til at kræve ekspeditionsgebyr samt morarenter og andre omkostninger, svarende til MINFORSIKRING s omkostninger herved. Hvis disse omkostninger stiger er MINFORSIKRING berettiget til at hæve renter og gebyrer, så de svarer til de faktiske omkostninger. Påkrav om betaling af præmien sendes til den opgivne betalingsadresse. Ændres betalingsadressen, skal MINFORSIKRING straks underrettes herom. 1.7. Indeksregulering af præmien Præmien indeksreguleres en gang om året på forsikringens første forfaldsdag i kalenderåret. 1.8. Præmieregulering Hvis policen, præmier eller forsikringsbetingelser ændres, er såvel forsikringstageren som MINFORSIKRING berettiget til med mindst en måneds varsel, at forlange ændringen gennemført fra en præmieforfaldsdag. Forsikringstageren har ret til at forlange forsikringen ophævet til den pågældende præmieforfaldsdag, dersom denne ikke ønsker at acceptere MINFORSIKRING s krav om forhøjet præmie eller skærpede betingelser, og skriftligt meddele MINFORSIKRING dette, inden pågældende præmieforfaldsdag. 1.9. Salg af køretøjet Sælges det forsikrede køretøj, stilles forsikringen i bero. Forsikringstageren skal straks underrette MINFORSIKRING om salget. Ved anskaffelse af nyt køretøj til samme anvendelse videreføres forsikringen, og vilkårene for forsikringen reguleres da efter MINFORSIKRING s gældende tarif og forsikringsvilkår. 1.10. Forsikringens opsigelse Fremgår andet ikke af policens øvrige bestemmelser, kan forsikringen fra hver af siderne opsiges med mindst 1 måneds skriftlig varsel til en hovedforfaldsdag. Kort opsigelse se side 4. Efter enhver anmeldt skade kan forsikringstageren eller MINFORSIKRING opsige forsikringen skriftligt med 1 måneds varsel indenfor 1 måned efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden. 2. KASKOFORSIKRING 2.1. Kaskoforsikring (dette er en del af forsikringen) 2.2. Hvad dækkes Kaskoforsikringen dækker, bortset fra de anførte undtagelser, enhver skade på det forsikrede køretøj, samt tab af køretøjet ved tyveri og røveri. Udover selve køretøjet omfatter dækningen fastmonteret tilbehør, herunder fortelte, samt afmonteret tilbehør, der alene kan anvendes i forbindelse med køretøjet. Almindeligt indbo dækkes kun efter bestemmelserne i punkt. 5, forudsat at forsikringen er udvidet hertil. 2.3. Telte Fortelt til vinterbrug og separat telt til vinteropbevaring er dækket hele året. Fortelt til sommerbrug og telt til opbevaring om sommeren, læsejl og lignende er kun dækket fra 1. marts til 31. oktober (begge dage inklusive). Skader, som skyldes brand og tyveri, er dog dækket hele året. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 7 af 13

2.4. Undtagelser Kaskoforsikringen omfatter ikke: a) Skade, der alene opstår i og er begrænset til køretøjets mekaniske, elektriske og eller elektroniske dele, medmindre skaden er overgået køretøjet ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri, røveri, hærværk eller er sket under transport på andet befordringsmiddel b) Skade, der påføres køretøjet eller dele heraf under og i forbindelse med bearbejdning eller behandling, med mindre skaden skyldes kørsel eller brand. c) Skade, der er en følge af vejrligets påvirkning, (f.eks. fugt, råd, svamp, tæring, rust eller frostsprængning) eller den forringelse af køretøjet, der er en følge af brug, herunder slidtage, stenslag i lak, ridser o.l. d) Skade, der indtræffer medens vognen var udlejet, medmindre, det fremgår af policen, at forsikringen er udvidet til at dække udlejning. 2.5. Fortsæt, spiritus, førerbevis m.v. Kaskoforsikringen dækker ikke, når en skade er: a) Forvoldt med fortsæt eller ved grov uagtsomhed, jfr. Forsikringsaftalelovens 18. b) Forvoldt, medens køretøjet trækkes af et køretøj, som blev ført af en person, der var beruset, jfr. Forsikringsaftalelovens 20. c) Indtrådt, medens køretøjet trækkes af et køretøj, som blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed Er en skade, som nævnt under a-c ikke forvoldt af forsikringstageren selv, er denne dækket af forsikringen, medmindre det godtgøres, at forsikringstageren var vidende om, at der forelå omstændigheder som beskrevet, eller at hans ukendskab hertil skyldtes grov uagtsomhed. Har MINFORSIKRING på andet grundlag end policen, måtte betale en skade, der ikke er forvoldt af forsikringstageren selv, kan beløbet forlanges refunderet. 3. RETSHJÆLPSFORSIKRING Retshjælpsforsikringen dækker i tilknytning til kaskoforsikringen. Retshjælpsforsikringen dækker sikredes udgifter til sagsomkostninger ved visse private retstvister, der kan indbringes for domstolene eller voldgiftsretter. Får du brug for forsikringens dækning, bør du rette henvendelse til en advokat, da det er en betingelse for forsikringens dækning, at en advokat vil påtage sig sagen. De fuldstændige forsikringsvilkår kan rekvireres hos MINFORSIKRING eller hentes på vores hjemmeside. www.minforsikring.dk. 3.1. Dækningssum og selvrisiko Den maximale dækningssum er 150.000 kr. inkl. moms. Selvrisikoen udgør 10 % af de samlede omkostninger, dog mindst 2.500 kr. 4. REDNING I UDLANDET Forsikringen dækker i tilknytning til kaskoforsikringen. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 8 af 13

Forsikringen omfatter påhængsvogne og campingvogne til person og varevogne med tilladt totalvægt på ikke over 3,5 ton. Dækningen er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser for redningsforsikring i udlandet. De fuldstændige vilkår fremgår af det senest gældende røde SOS-kort, der kan rekvireres hos MINFORSIKRING. 5. INDBOFORSIKRING Hvis din forsikring inkluderer dækning for indbo, fremgår det af policen. 5.1. Hvilke genstande dækkes Indboforsikringen omfatter almindeligt privat indbo og løst inventar, der hører til køretøjet, og som sædvanligt befinder sig i køretøjet Forsikringen omfatter ikke: a) Guld, sølv, platin, perler, ædelstene og smykker. b) Penge, værdipapirer, mønt og frimærkesamling c) Antikviteter, malerier, kunstværker, ægte tæpper, pelsværk, vin og spiritus. d) Cykler, søfartstøjer, og motordreven køretøjer eller dele hertil. e) Genstande, der er eller ville være omfattet af forsikringstagerens forsikring for helårsboligen. 5.2. Forsikringssum Forsikringen for indbo i køretøjet dækker for hver forsikringsbegivenhed med den aftalte forsikringssum, som fremgår af policens forside, som første risikodækning. I forbindelse med skade dækkes rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede genstande. 5.3. Hvilke skader dækker indboforsikringen. MINFORSIKRING kan enten lade det skadede produkt reparere, erstatte den skete skade med et kontant beløb eller yde erstatning in natura. MINFORSIKRING er berettiget til at forlange dokumentation for det rejste krav. Sådan dokumentation kan f.eks. være købekontrakt, købsnota eller regning. Findes sådan dokumentation ikke, ansætter MINFORSIKRING beløbet skønsmæssigt. 5.3.1. Reparation Brand: Forsikringen dækker skader ved brand (ildsvåde) samt skader efter pludselig tilsodning fra opvarmningsanlæg. Forsikringen dækker ikke: a) Skader, der alene består af svidning, smeltning eller småhuller fremkaldt af gløder fra tobaksrygning, ildsted eller lign. b) Skader på ting, der med fortsæt udsættes for ild eller varme, selv om den pågældende genstand derved kommer i brand. c) Skader på elektriske maskiner, ledninger, apparater (f.eks. radio og fjernsynsapparater) foranlediget ved kortslutning, medmindre skaden har brand til følge eller er en følge af brand. Eksplosion: Forsikringen dækker skader ved eksplosion. Ved eksplosion forstås en meget hurtig forløbende forbrænding eller kemisk proces der udvikler kraftig varme, og som regel ledsages af et brag og et lysglimt. Forsikringen dækker ikke skader ved sprængninger. En trykkoger med tilstoppet ventil kan sprænge, men ikke eksplodere. Her sker ingen antændelse eller anden kemisk proces. Direkte lynnedslag: Forsikringen dækker skader, som følge af direkte lynnedslag, samt skader ved nedstyrtning af luftfartøj eller dele deraf. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 9 af 13

Der er kun tale om direkte lynnedslag, når der på køretøjet kan konstateres skader, der er en umiddelbar følge af lynets strøm eller varmepåvirkning. 5.3.2. Udstrømning af vand Forsikringen dækker skader ved pludselig udstrømning (altså ikke dryp eller udsivning) af vand fra installationer eller beholdere på 10 ltr. og derover. Forsikringen dækker ikke: a) Skader opstået ved påfyldning eller aftapning af vand. b) Skader som følge af frostsprængning 5.3.3. Skade som følge af voldsomt sky eller tøbrud, storm, sne tryk. Forsikringen dækker nedbørs-, storm-, og snetryk skader, hvis disse er en umiddelbar følge af anden dækningsberettiget skade på køretøjet, hvori de forsikrede genstande befinder sig. Forsikringen dækker ikke: a) Skader på udendørs ting, herunder ting der befinder sig i forteltet. b) Skader som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb. 5.3.4. Færdselsuheld De forsikrede genstande er dækket mod tab og beskadigelse som følge af færdselsuheld (sammenstød, påkørsel, væltning) hvor et trafikmiddel er indblandet. 5.3.5. Tyveri/Hærværk Forsikringen dækker tyveri fra forsvarligt aflåst køretøj (ikke fortelt) samt hærværk i forbindelse hermed. I den tid køretøjet er beboet, dækker forsikringen tillige Tyveri/Hærværk af/på de forsikrede genstande, der befinder sig udendørs, herunder fortelt eller i uaflåst køretøj. Forsikringen dækker ikke glemte, tabte eller forlagte genstande. Erstatningen for genstande, der befinder sig udendørs, herunder i forteltet eller i uaflåst køretøj, kan ikke overstige 10 % af forsikringssummen for indbo. 5.3.6. Røveri/overfald Forsikringen dækker røveri og overfald, hvorved forstås, tyveri som sker under anvendelse af vold eller trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold. Forsikringen dækker også tyveri, der sker åbenlyst og uden vold og trusler, hvis den sikrede med det samme råber om hjælp. 6. HVIS SKADEN SKER 6.1. Skadeanmeldelse Skade eller uheld, der kan medføre erstatningskrav, skal omgående anmeldes til MINFORSIKRING. Anmeldelsen skal indeholde så fyldestgørende oplysninger som muligt. Ved tyveri af selve køretøjet skal der foruden til MINFORSIKRING, omgående ske anmeldelse til politiet. Ved tyveri af genstande med en samlet værdi over 1.000 kr. vil de ved anmeldelse til politiet i Danmark få udleveret en kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal du indsende til MINFORSIKRING sammen med din skadeanmeldelse. Ved tyveri i udlandet skal der med skadeanmeldelsen til MINFORSIKRING indsendes en skriftlig bekræftelse af politianmeldelsen til det stedlige politi. Det er nødvendigt, at det ved tyverianmeldelsen sandsynliggøres, at der er sket et tyveri. Forsikringstageren må ikke uden MINFORSIKRING s samtykke kassere eller fjerne beskadigede genstande eller træffe aftale om erstatning eller udførelse af reparation. Mindre reparationer kan dog iværksættes, hvis det vil være ulovligt eller uforsvarligt at køre videre med køretøjet. 6.2. Merværdiafgift Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 10 af 13

Merværdiafgift, i henhold til lov nr. 375 af 18/5 1994 med senere ændringer, betales af MINFORSIKRING. For køretøjer tilhørende registrerede virksomheder gælder, at merværdiafgiften bæres endeligt af disse i det omfang, den registrerede virksomhed kan medregne beløbet til den indgående merværdiafgift. MINFORSIKRING udlægger merværdiafgiften over for reparatøren, og sender den registrerede virksomhed opgørelse ved skadens afregning. Betales merværdiafgiften ikke senest 14 dage efter påkrav, forbeholder MINFORSIKRING sig ret til at slette kaskoforsikringen med 14 dages varsel. Ved kontant erstatning fradrages merværdiafgiften. 6.3. Selvrisiko Selvrisikoens størrelse fremgår af policen. Selvrisiko skal ikke betales: a) Ved tyveri begået af en kendt gerningsmand. b) Ved hærværk begået af en kendt gerningsmand. c) Ved skade alene dækket efter forsikringsbetingelsernes punkt 4 (Redningsforsikring i udlandet). Har MINFORSIKRING i skadetilfælde udlagt den selvrisiko, der er gældende for forsikringen, har MINFORSIKRING ret til straks at anmode forsikringstageren om, at refundere MINFORSIKRING s udlæg. Betales selvrisikoen ikke senest 14 dage efter påkrav, forbeholder MINFORSIKRING sig ret til at slette kaskoforsikringen med 14 dages varsel. Under retshjælpsforsikringen påhviler der forsikringstageren en særlig selvrisiko, se punkt 3. 6.4. Ankenævn. Hvis de bliver uenig med MINFORSIKRING om forsikringen og en fornyet henvendelse til afdelingen ikke har ført til et tilfredsstillende resultat, kan du kontakte direktionen, som er MINFORSIKRING s klageansvarlige afdeling. MINFORSIKRING Strandgade 4C 1401 København K Tlf. 70277076 e-mail: minforsikring@aon.dk Fører henvendelsen til direktionen ikke til tilfredsstillende resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 1572 København v Tlf. 33 15 89 00 ml. 10.00-13.00 www.ankeforsikring.dk Klagen skal indsendes på et særligt skema, som fås hos MINFORSIKRING eller Ankenævnet. Ved klager til ankenævnet skal forsikringstageren betale et mindre gebyr. 6.5. Hvordan beregnes erstatningen MINFORSIKRING kan enten lade køretøjet reparere eller erstatte den skete skade med et kontant beløb eller yde erstatning in natura. MINFORSIKRING er berettiget til at forlange dokumentation for det rejste krav. Sådan dokumentation kan f.eks. være købekontrakt, købsnota, eller regning. Findes sådan dokumentation ikke, ansætter MINFORSIKRING beløbet skønsmæssigt. 6.5.1. Reparation Køretøjet skal ved reparation sættes i samme stand som før skaden. Kan skade på køretøjets ruder lovligt og forsvarligt repareres, kan MINFORSIKRING kræve reparation frem for udskiftning af ruden. MINFORSIKRING er berettiget til at anvise reparatør, og leverandør af reservedele. Forøgede udgifter ved reparation fortaget uden for normal arbejdstid samt eventuel forringelse af køretøjets handelsværdi som følge af reparationen erstattes ikke. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 11 af 13

Er skaden opstået, medens køretøjet er overladt eller solgt til reparatør eller forhandler, jfr. Forsikringsbetingelsernes punkt 1, stk.1.1 og 3. afsnit, skal reparationer som kan udføres på den pågældendes eget værksted udføres til nettopriser. Er forsikringen tegnet med selvrisiko hæfter værkstedet for denne. Skader, som udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, som reparatøren normalt betaler for sådan reparation. 6.5.2. Kontant erstatning Afgøres skaden ved kontant betaling, eller kommer køretøjet ved tyveri eller røveri ikke atter til veje inden 4 uger efter at MINFORSIKRING har modtaget skadeanmeldelsen, ansættes erstatningen til det beløb, et køretøj af tilsvarende alder og godhed vil kunne anskaffes for mod kontant betaling. Det skaderamte køretøj tilfalder MINFORSIKRING. 6.5.3. Erstatning af telte Vi kan erstatte tabet ved enten at: - reparere teltet, så det er i væsentlig samme stand som før skaden. - fremskaffe tilsvarende telt som det, der er beskadiget eller stjålet, så det i værdi, kvalitet, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til det beskadigede eller stjålne telt. Det fremskaffede telt kan være brugt. Ønsker du ikke genlevering, betaler vi erstatning svarende til den pris, vi kan købe tingene til. - Udbetale et kontant erstatningsbeløb svarende til det beløb, vi kan genanskaffe tingene til. Dette sker på følgende måde: o Bomuldstelte, der er indkøbt som nye, og som er mindre end 1 år gamle, erstattes med et beløb svarende til, hvad vi kan genanskaffe et tilsvarende nyt telt til. Bomuldstelte, som er mere end 1 år gamle erstattes med et beløb svarende til, hvad vi kan genanskaffe et telt til med et rimeligt fradrag for værdiforringelse, fx som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. o Acryltelte, der er indkøbt som nye, og som er mindre end 3 år gamle, erstattes med et beløb svarende til, hvad vi kan genanskaffe et tilsvarende nyt telt til. Acryltelte, som er mere end 3 år gamle, erstattes med et beløb svarende til, hvad vi kan genanskaffe et telt til med et rimeligt fradrag for værdiforringelse, fx som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. 6.5.4. Transportomkostninger Nødvendige omkostninger ved køretøjets transport til reparatør betales af MINFORSIKRING hvis transport på grund af beskadigelsen er nødvendig. Kommer et køretøj efter tyveri eller røveri atter til veje, betaler MINFORSIKRING tillige nødvendige omkostninger til transport af køretøjet til dets hjemsted. De nævnte transportudgifter er ikke dækket, hvis udgiften er dækket gennem anden forsikring, abonnement e.l. 6.5.5. Indbo Erstatning for skade på de forsikrede indbogenstande kan ikke overstige forsikringssummen. Erstatningsbeløbene skal så vidt muligt stille forsikrede i samme økonomiske situation, som umiddelbart før skaden fandt sted. MINFORSIKRING er berettiget til at forlange dokumentation for det rejste krav. Sådan dokumentation kan f.eks. være købekontrakt, købsnota, eller regning. Findes sådan dokumentation ikke, ansætter MINFORSIKRING beløbet skønsmæssigt. Indbogenstande, der er indkøbt som nye, og som er mindre end 2 år gamle, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande. For andre indbogenstande kan der foretages et rimeligt fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. MINFORSIKRING kan erstatte tabet ved enten: a) At sætte beskadigede indbogenstande i væsentligt samme stand som før skaden, og eller b) At godtgøre eventuel værdiforringelse, eller c) At fremskaffe tilsvarende indbogenstande som dem, der er beskadiget eller stjålet, eller d) Udbetale et kontant erstatningsbeløb. 6.5.6. Voldgift Både forsikrede og MINFORSIKRING er berettiget til at forlange tabets størrelse fastsat af upartiske vurderingsmænd. Hver af parterne vælger en vurderingsmand. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 12 af 13

Inden voldgiftens begyndelse vælger de to vurderingsmænd en opmand, som inden for uoverensstemmelsernes grænse træffer den endelige afgørelse. Kan vurderingsmændene ikke blive enige om valg af opmand, udpeges han af præsidenten for sø- og handelsretten. Voldgiftsretten træffer tillige bestemmelse om fordelingen af omkostningerne forbundet med voldgiften. Betingelser for Campingvogn- og påhængsvognforsikring, version 001 2013 Side 13 af 13