Denne eksamensordning gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

Relaterede dokumenter
EKSAMENSORDNING. Gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. 3. Maj 2013

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Regler for afholdelse af prøver

Eksamensordning. for eksamener ved. Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Tillæg til rammestudieordningen. Eksamensordning. for prøver ved

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensreglement for eksamen HHX & HTX, ZBC

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generel eksamensinformation

Værd at vide om eksamen

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensreglement

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Tillæg til rammestudieordningen. Eksamensordning. for prøver ved

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ønsker du at klage over eksamen eller prøve?

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Eksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet

EKSAMENSREGLER. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Version september 2018 (gældende)

Eksamensordning. for eksamener ved. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

17/18. Eksamensreglement EUC Online EUC NORDVESTSJÆLLAND

LBE. Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever

EKSAMENSREGLEMENT. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Dette er et overordnet eksamensreglement for studerende på EASJ

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

EKSAMENSREGLEMENT

Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Eksamensplan vinter 2011/12. BA-uddannelsen

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

Vejledning til bedømmere ved eksamensklager

Reeksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen

Handelsgymnasiet Ribe HHX

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

Regler for afholdelse af prøver

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Eksamensplan sommer 10. BA-uddannelsen

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement 2019

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Reeksamensplan vinter 2011/12. BA-uddannelsen

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx

STUDIEAFDELINGEN - DET HUMANISTISKE FAKULTET. Tidsplan for afvikling af sommereksamen udgave Hvornår? Hvad? Hvem?

Undervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret (September 2018)

Eksamensreglement 2016

Værd at vide om eksamen

Eksamensreglement 2012

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Eksamensreglement Maj-juni 2014

Foreløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.

Foreløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen

Foreløbig reeksamensplan sommer BA-uddannelsen

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Din forberedelse. Information til

Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Eksamensregler for Adgangskursus. Syddansk Universitet Sønderborg

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

I visse fag er det en forudsætning, at du har afleveret portfolio-mapper, rapporter eller andet for at kunne gå til eksamen.

Ramme for prøve i grundfagene

Aarhus Universitets regler af 1. september 2015 om tilmelding til, deltagelse i og afmelding fra prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i matematik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Information til elever på Erhvervsuddannelser. Prøve og eksamen

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Transkript:

Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Dato: 29-04-2015 Sagsnr.: [Sagsnr.] Eksamensordning Denne eksamensordning gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Eksamensordningen henvender sig til studerende, undervisere, sekretærer m.fl. Ordningen revideres løbende i takt med ændringer af lovgivning på området. Eksamensordningen er forsynet med dato for seneste revision. Eksamensordningen findes kun i web-udgave. 1. Undervisning- og eksamenstilmelding Man skal hvert semester tilmelde sig 30 ECTS undervisning svarende til studieordningen. En tilmelding til undervisning er samtidig en tilmelding til eksamen i den førstkommende eksamenstermin. Den studerende har selv ansvaret for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen og de tilhørende prøver på 1. og 2. semester sker dog automatisk. Man skal altid tilmelde sig 30 nye ECTS, dvs. dumper man et fag, skal de manglende ECTS lægges oveni de nye 30 ECTS på et kommende semester Hvis man dumper eller udebliver fra en eksamen, tilmeldes man automatisk omprøve i samme termin. Man kan ikke framelde sig prøverne. Hvis man dumper eller udebliver, har man således brugt to ud af de tre prøveforsøg, som man har ret til. Der er mulighed for at opnå dispensation for tilmeldingen til 30 ECTS, hvis der foreligger usædvanlige forhold, fx sygdom. Sygdom skal dokumenteres med en lægeerklæring. Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. OBS - For studerende optaget før 1. september 2014 gælder ovenstående regler omkring 30 nye ECTS og automatisk omprøve først fra efterårssemesteret 2015. 1.1 Tilmeldingsfrister til undervisnings- og eksamenstilmelding Efterårssemesteret/Vintereksamen: 15. maj-1. juni Forårssemesteret/Sommereksamen: 15. november-1. december 1

For nye kandidatstuderende samt tilmeldinger til 3. forsøg/sygeeksamen vil der være en eftertilmeldingsperiode: Efterårssemesteret/Vintereksamen: 15. september-1. oktober Forårssemesteret/Sommereksamen: 15. februar-1. marts De studerende, der skal til re- og sygeeksamen skal ikke undervisningstilmelde sig, men skal eksamenstilmelde sig direkte. Eksamensterminerne er hhv. april-juni og november-januar måned. Enkelte prøver kan dog af praktiske grunde ligge uden for disse terminer. Det er en betingelse for at deltage i eksamen, at den studerende er tilmeldt den/de pågældende prøve(r). Undervisnings- og eksamenstilmelding foretages elektronisk via STADS-selvbetjening på http://www.studerende.stads.aau.dk/ 1.2 Dispensation fra tilmeldingsfristerne Tilmeldingsfristen skal overholdes. Dispensation fra fristen kan kun gives af studienævnsformanden for det pågældende fag, og kun hvis der foreligger helt usædvanlige omstændigheder. Begrundet ansøgning om dispensation sendes til studienævnsformanden, som træffer afgørelse i sagen. 1.3 Betingelser for tilmelding Der gælder en række betingelser for, at den studerende kan tilmelde sig og deltage i en prøve: 1)Man skal være indskrevet ved den uddannelse eller uddannelsesdel, som den pågældende prøve indgår i. 2)Man kan ikke tilmelde sig og deltage i prøver, såfremt man har eller har haft orlov i det pågældende semester. Der kan ikke dispenseres fra denne bestemmelse. 3)Det er en betingelse for at indstille sig til en prøve, at man ikke har overskredet det tilladte antal eksamensforsøg, nemlig 3. En tilmelding til et 4. eksamensforsøg forudsætter, at man har søgt studienævnet om dispensation og på grundlag af usædvanlige forhold fået dispensationen bevilliget. 1.4 Eksamensafmelding Nedenstående gælder udelukkende for studerende optaget før 1. september 2014 Afmelding til en prøve skal være fakultetskontoret, alternativt uddannelsessekretæren, i hænde senest kl. 14.00 den 3. hverdag (lørdag ikke medregnet) før prøvens afholdelse. Man skal være opmærksom på, at fristen for afmelding til mundtlig prøve i projektrapport eller tilsvarende er den 3. hverdag før datoen for aflevering af den skriftlige rapport mv. og ikke først den 3. hverdag før den mundtlige eksamensdato. Eksamensdato/udleveringsdato/afleveringsdato og dertil hørende afmeldingsfrist er som følger: mandag: frist forudgående onsdag senest kl. 14 2

tirsdag: frist forudgående torsdag senest kl. 14 onsdag: frist forudgående fredag senest kl. 14 torsdag: frist forudgående mandag senest kl. 14 fredag: frist forudgående tirsdag senest kl. 14. Ved eventuel tidligere afmelding til en prøve skal dette ske elektronisk i perioden 15. februar -10. marts hhv. 15. september- 10. oktober via STADS-selvbetjening. Senere afmelding skal også ske via STADS-selvbetjening, hvorved der genereres en automatisk e-mail til eksamenskontoret. For sen afmelding tæller som et eksamensforsøg. Muligheden for at afmelde prøver bortfalder helt fra 1. september 2015, det vil sige for den undervisning, man skal følge i efteråret 2015 med tilhørende prøver ved vintereksamen 2015/2016. 2. Prøvebestemmelser generelt Generelle prøvebestemmelser findes i studieordningerne og i denne eksamensordning. 2.1 Gruppeprøver Den normale prøveform i projekter er gruppeprøven, herefter benævnt projektprøven. Projektprøven er mundtlig. De studerende, som i fælleskab har udarbejdet en projektrapport, går til eksamen som gruppe. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Denne prøveform er hjemlet i eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 4 stk. 1-4). Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Denne prøveform anvendes, hvor ikke andet er bestemt. Der foretages en individuel bedømmelse af de(n) studerendes præstation. Bedømmelsen skal vurdere i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, det vil sige, at alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Projektprøven, som den er defineret ovenfor, gælder for alle studieordninger og dermed for alle uddannelser. Dekanen kan undtagelsesvis, hvor der foreligger særlige forhold, beslutte, at udprøvningen foregår på anden måde. 3. Skriftlige prøver under tilsyn Skriftlige prøver under tilsyn foregår normalt som pc-eksamen. Der henvises til det enkelte studienævns retningslinjer herfor. Såfremt et studienævn har besluttet, at en skriftlig eksamen under tilsyn skal afvikles uden pc, skal fakultetskontoret orienteres herom. På grundlag af de indkomne tilmeldinger planlægger studiet afholdelsen af de skriftlige prøver under tilsyn. 3

Studienævnene giver fakultetskontoret besked om evt. dispensationer, begrundet i handicap eller lignende, til eksempelvis forlænget prøvetid. Dette skal ske senest 14 dage før afholdelsen af den pågældende prøve. Det skal tilstræbes, at eksamener af forskellig varighed ikke afvikles i samme lokale. Eksamensplaner er tilgængelige på studierne. Den studerende har pligt til selv at opsøge informationer om dato, tid og sted for prøvernes afholdelse. 3.1 Eksamensopgaver Opgaveteksten skal være forsynet med oplysninger om tilladte hjælpemidler samt en nøjagtig information om bilagenes karakter og antal. Der skal til hver eksamen været udpeget fagkyndig underviser. Den fagkyndige underviser skal eksempelvis være til stede ved prøvens begyndelse og kunne kontaktes pr. telefon under hele prøven af hensyn til en hurtig afklaring af evt. tvivlsspørgsmål om den stillede prøve samt spørgsmål om forlængelse af prøvetiden som følge af edb-nedbrud eller andre forstyrrelser. 3.2 Tilladte hjælpemidler Ved de enkelte prøver under tilsyn er der forskellige regler for, hvilke hjælpemidler der må medbringes. Disse regler fremgår af studieordningen og vil i øvrigt som nævnt ovenfor være anført på opgaveteksten. Når det for en skriftlig eksamen, der afholdes som pc-eksamen, gælder, at alle hjælpemidler er tilladt, betyder det følgende: alle elektroniske og ikke-elektroniske hjælpemidler er tilladt med undtagelse af hjælpemidler, der kan give den studerende direkte kontakt med andre personer. Det er således tilladt at bruge Internettet til at søge information på eksisterende websider, som øvrige studerende også vil kunne tilgå. Men det er ikke tilladt at tage direkte kontakt til andre personer under prøven, og det er derfor forbudt at anvende email, chatprogrammer, mobiltelefoner o. lign. Mobiltelefoner skal således slukkes og forblive i den studerendes taske, indtil han/hun har afleveret sin besvarelse og forladt eksamenslokalet. Det er de studerendes eget ansvar på forhånd at orientere sig om, hvilke hjælpemidler der er tilladt ved den pågældende eksamen. 3.3 Prøvens forløb For at sikre at prøven kan starte rettidigt, skal den studerende altid møde ½ time før prøvens officielle starttidspunkt. En skriftlig prøve under tilsyn begynder normalt kl. 9.00, og den studerende vil da skulle møde kl. 8.30. Gyldigt studiekort skal medbringes. Først når alle rettidigt mødte har fået udleveret en opgave, begynder eksamen. Den studerendes taske placeres uden for rækkevidde. Ved ankomst til eksamenslokalet senere end prøvens officielle starttidspunkt vil den studerende ikke få lov til at påbegynde eksamen. Eventuelle studerende, der ikke ønsker at besvare opgaven, må ikke forlade eksamenslokalet før der er gået ½ time af prøvetiden. 4

Under eksamen må den studerende ikke forstyrre eller henvende sig til andre studerende, og han/hun må ikke forlade sin plads uden først at have kontaktet tilsynspersonalet. En studerende, der ønsker at forlade lokalet for at ryge eller gå på toilettet, vil blive ledsaget af en vagt. Hvis der har været tvivl om eller fejl i en opgave, eller hvis der i øvrigt er foregået noget forstyrrende, kan de studerende få ekstra tid til besvarelsen efter den fagkyndige undervisers skøn. Studerende, som afleverer deres besvarelse, før prøvetiden er udløbet for alle studerende i lokalet, kan forlade lokalet, men evt. kladde, udskrift af opgavebesvarelsen, usb-stik m.v. og evt. egen pc må først hentes, når prøvetiden er udløbet for alle studerende i lokalet. Den studerende skal forlade lokalet meget diskret og ligeledes være stille, når han/hun opholder sig på gangen uden for eksamenslokalet. Ved pc-eksamener accepterer den studerende, at brugen af computer under eksamen overvåges i en log-fil, og at det således vil fremgå af denne log-fil, hvilke programmer der har været brugt. Hvis den studerende medbringer egen pc, foregår arbejdet på eget ansvar. Den studerende kan således ikke forvente at få hjælp, hvis noget går galt. Al udskrivning skal foregå på en AAU-printer. Ved brug af egen pc må den studerende ikke pakke sin pc sammen, før eksamen er afsluttet for alle studerende i lokalet. 4. Skriftlige prøver i øvrigt 4.1 Hjemmeopgaver Opgaveteksten til tidsbegrænsede hjemmeopgaver gøres tilgængelig på faget/studiet, evt. elektronisk. Ansvaret for at udlevere eller uploade opgavetekster ligger hos studienævnets sekretariat. Sekretariatet informerer ligeledes enten ved opslag eller elektronisk om tidsfrist for udlevering og aflevering, antal eksemplarer, der skal afleveres, samt hvor disse skal afleveres. Den studerende har pligt til selv at opsøge disse informationer. 4.2 Opbevaring af eksamensopgaver og opgavebesvarelser Det er studienævnenes pligt at opbevare eksamensopgaver (opgaveformuleringer) i minimum et år. Ligeledes skal projektrapporter m.v. samt alle bedømte, skriftlige opgavebesvarelser og notater opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klage- eller ankesag er afsluttet og resultatet meddelt klageren. Specialer og hovedopgaver skal opbevares indtil næste aflevering til Statens Arkiver. 5. Mundtlig og kombineret skriftlig/mundtlig eksamen 5.1 Prøver i projekter, emnestudier m.v. Studienævnet fastsætter fristen for aflevering af projektrapporter, emnestudier mv. med henblik på mundtlig prøve heri. Medmindre andet aftales, sender/afleverer studiets sekretariat projektrapporterne til censorerne, således at rapporterne er dem i hænde senest 14 dage før prøvens afholdelse. Projektrapporter, emnestudier m.v. kan, med mindre andet fremgår af studieordningen, udarbejdes i et samarbejde mellem to eller flere studerende. I forbindelse med projekteksamen gælder den i enhver studieordning beskrevne prøveform. 5

5.2 Kandidatspecialer Den normale prøveform i projekter er gruppeprøven, herefter benævnt projektprøven. Projektprøven er mundtlig. De studerende, som i fælleskab har udarbejdet en projektrapport, går til eksamen som gruppe. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Denne prøveform er hjemlet i eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 4 stk. 1-4). Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Denne prøveform anvendes, hvor ikke andet er bestemt. Der foretages en individuel bedømmelse af de(n) studerendes præstation. Bedømmelsen skal vurdere i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, det vil sige, at alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Projektprøven, som den er defineret ovenfor, gælder for alle studieordninger og dermed for alle uddannelser. Dekanen kan undtagelsesvis, hvor der foreligger særlige forhold, beslutte, at udprøvningen foregår på anden måde. Der udarbejdes ikke specialeudtalelse. Øvrige bestemmelser om udarbejdelse af og prøver i kandidatspecialer findes i den respektive studieordning og i et særskilt notat om kandidatspecialer, som findes på hjemmesiden link 5.3 Prøver med forberedelsestid Visse mundtlige prøver er tilrettelagt som prøver med forberedelsestid. Den for prøven fagligt ansvarlige står i samarbejde med det relevante studienævnssekretariat for tilrettelæggelse af prøveafholdelsen, herunder tilvejebringelse af lokaler, tilsyn med de studerende og kontrol af hjælpemidler. 5.4 Lydoptagelse Lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet (eksamensbekendtgørelsens 5, stk.5 (bek.nr. 670 af 19.juni 2014). 6. Omprøve, ombedømmelse, sygeeksamen og dispensationer 6.1 Omprøve Nedenstående omkring omprøve gælder udelukkende for studerende optaget før 1. september 2014 Studerende skal have mulighed for at tage en prøve om i umiddelbar forlængelse af den ordinære eksamenstermin. Det er en forudsætning for aflæggelse af omprøve, at den studerende har deltaget i den ordinære prøve 6

uden at bestå denne. Udeblevet tæller ikke som deltagelse. Den studerende har ligeledes ret til at gå til prøve i omprøveterminen, hvis han/hun har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom (dokumenteret ved lægeattest). Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt. Studienævnet fastsætter årligt de to omprøveterminer, som skal være afsluttet (inklusiv bedømmelse) senest med udgangen af februar henholdsvis august. 6.2 Vedrørende studerende, der dumper ved projekteksamen Hvis en studerende i en projektgruppe dumper ved projektprøven er praksis normalt at eksaminere den studerende i samme projektrapport. Såfremt projektrapporten bedømmes til at ligge til en karakter under dumpegrænsen skal den studerende udarbejde et mindre tillæg til projektet (max 10 sider). Forventningen til tillægget er, at den studerende tager afsæt i en eller flere af den oprindelige rapports væsentligste mangler med henblik på at præcisere eller uddybe denne. 6.3 Ombedømmelse Ombedømmelse af en prøve kan tilbydes studerende i forbindelse med, at studerende har indgivet en eksamensklage, se afsnit 7.3 om eksamensklager. 6.4 Sygeeksamen Studerende, der på grund af sygdom er/har været forhindret i at deltage i den ordinære eksamen, har i stedet ret til at gå op til sygeeksamen (identisk med omprøven beskrevet ovenfor). Det er en betingelse for at indstille sig til sygeeksamen, at der er indgivet lægeattest. Tilmelding til sygeeksamen kan kun ske via mail, enten til studiesekretæren eller til eksamenskontoret (se mailadresser i afsnit 9). Studerende, der bliver akut syge under prøvens afholdelse, skal indgive lægeattest, som dokumenterer, at den studerende har været syg den pågældende dag. Sker dette ikke, vil deltagelsen i prøven blive regnet som et eksamensforsøg. Den studerende skal henvende sig til lægen senest på eksamensdagen for, at denne iht. reglerne kan udarbejde en sygemelding. 6.5 Dispensationer Studienævnet har i en række tilfælde kompetence til at dispensere fra bekendtgørelsens/studieordningens bestemmelser eller fra de administrative regler omkring eksamen. Der kan eksempelvis være tale om dispensation til et fjerde eksamensforsøg eller dispensation fra bestemmelserne i studieordningen om tilladte hjælpemidler eller prøvens varighed, begrundet i handicap, ordblindhed eller lignende. Sådanne dispensationer fremsendes direkte til den studerende, men med kopi til fakultetskontoret, således at fakultetskontoret er underrettet om og kan tage højde for dispensationen ved eksamensplanlægningen. 7

7. Eksamensresultater 7.1. Eksamensprotokoller (karakterlister) Umiddelbart efter afholdelse af en mundtlig prøve, hhv. afslutningen af bedømmelsen af en skriftlig prøve, returneres eksamensprotokollerne til fakultetskontoret med henblik på registrering mv. Eksamensprotokollerne skal udfyldes med et resultat for hver studerende, der er bedømt. Der kan være tale om følgende resultater : bedømmelsen bestået/ikke bestået en karakter efter 7-trins-skalaen et Udeblevet et Syg. Der må ikke (eksempelvis når der skal gives bedømmelsen bestået/ikke bestået) bruges gentagelsestegn. Karaktererne 02 og 00 skal altid skrives med foranstillet 0, dvs., at man ikke må nøjes med at skrive 2 og 0. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Eksamensprotokollerne skal være påført navn og dato for bedømmelsen for hver bedømmer. Skriftlige opgaver skal være bedømt senest 4 uger efter prøvens afholdelse; i beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke. For bachelorprojekt og kandidatspeciale skal bedømmelsen dog være offentliggjort senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret; i beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Datoer for offentliggørelse findes på studiernes hjemmesider. De studerende er selv ansvarlige for at holde sig orienteret om, hvornår resultatet af prøven foreligger. 7.2. Meddelelse af eksamensresultater Eksamensresultater kan ses i STADS-selvbetjening, så snart resultaterne er indgået til fakultetskontoret og registreret i STADS-systemet. Der bliver automatisk sendt en mail til den registrerede e-mail adresse i STADS, hvor man får at vide, at der er et nyt resultat i STADS. Fakultetskontoret giver ikke telefonisk oplysning til de studerende om eksamensresultater. 7.3. Eksamensklager En klage over en intern eller ekstern prøve indleveres til Det Humanistiske Fakultet, fakultetskontoret senest 2 uger efter resultatet af prøven er bekendtgjort. En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til hum-eksamen@adm.aau.dk En klage kan resultere i a) Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) dog ikke ved mundlige prøver 8

b) Tilbud om ny prøve (omprøve) c) at klageren ikke får medhold i klagen I forbindelse med en eksamensklage, der giver den studerende ret til omprøve tilbydes den studerende reeksamination, se afsnit 6.1 om omprøve Der gøres i forbindelse med indgivelse af eksamensklager opmærksom på, at en omprøve kan resultere i en lavere karakter. 7.4 Ombedømmelse I forbindelse med en eksamensklage, der giver den studerende ret til ombedømmelse foregår dette ved, at en allerede afleveret skriftlig opgave bedømmes igen. Den studerende skal ikke igennem en ny prøve. Ombedømmelse kan tilbydes studerende, hvis det under en eksamensklages behandling kommer frem, at prøven har indeholdt væsentlige fejl eller mangler Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt klagesagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. Dette gælder ikke ved omprøve, da en omprøve er en ny prøve. Der gøres i forbindelse med indgivelse af eksamensklager opmærksom på, at en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Der henvises i øvrigt til fakultetets retningslinjer for indgivelse og behandling af eksamensklager og anker, der findes på hjemmesiden http://www.fak.hum.aau.dk/uddannelse/eksamensklager/ 8. Udskrifter, eksamensbeviser mv. 8.1. Udskrifter Den studerende kan selv indhente en udskrift af sin studiejournal, dvs. en oversigt over, hvilke prøver han/hun har bestået mv., i STADS-selvbetjening. Udskrifterne findes i både en dansk og en engelsk udgave. 8.2. Eksamensbeviser Bevis for bestået bacheloruddannelse udstedes automatisk af eksamenskontoret og sendes til den studerendes folkeregisteradresse. Bevis for bestået kandidatuddannelse eller masteruddannelse udstedes derimod ikke automatisk, idet eksamenskontoret skal kende titlen på kandidatspecialet hhv. masterprojektet for at kunne udstede beviset. Når den studerende er færdig med sin kandidatuddannelse hhv. masteruddannelse, rekvireres et bevis ved udfyldelse af en særlig blanket. Blanketten findes på http://www.fak.hum.aau.dk/uddannelse/eksamensbeviser/ Alternativt kan man udfylde en online anmodning, som findes på samme side. 9

For så vidt angår kandidat- og masterbeviser, er det af ydersted vigtighed, at titlen på kandidatspecialet hhv. masterprojektet anføres tydeligt, så fejl på beviserne undgås. Certifikat for beståede uddannelsesdele (fx et tilvalgsfag eller en ikke færdiggjort uddannelse) udstedes på anmodning efter henvendelse til eksamenskontoret. Eksamensbeviserne udstedes på dansk og engelsk. Beviserne skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Universitetet kan fravige den fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal universitetet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Fakultetskontoret udsteder udelukkende ét originalt bevis på hhv. dansk og engelsk. Såfremt beviset bortkommer eller lignende, vil man kunne få en attesteret kopi heraf. Eksamensbeviser sendes udelukkende til den studerendes folkeregisteradresse. 9. Yderligere oplysninger Spørgsmål, blanketter m.v. vedrørende eksamen kan rettes/sendes til: Det Humanistiske Fakultet, Eksamenskontoret, Kroghstræde 3, rum 4.257 Mail: hum-eksamen@adm.aau.dk Hanne Milano: hmi@adm.aau.dk Brit Guldbæk Bengtson: bgb@adm.aau.dk Bjørn Dan Andersen: bda@adm.aau.dk Karen Flyvholm: kaf@adm.aau.dk Det Humanistiske Fakultet, fakultetskontoret, d. 29.april 2015 10