GLADSAXE gladsaxe.dk designlinie 2004 1. version
Gladsaxe Kommune 2004 Tjek for seneste version på Gladsaxe Ideen bag det grafiske udtryk Grafik & Idé: Rasmus Hald Kommunes intranet, Fokus. Gladsaxe Kommune er en professionel Designlinien er det værktøj, du skal bruge, Foto: PhotoAlto politisk ledet organisation. Man kan når du producerer publikationer til Gladsaxe Oplag 100 stole på Gladsaxe Kommune. Det er ikke Kommune. Målet er at samle det grafiske 1. version juli 2004 skrankepaver, men mennesker med følelser udtryk for en stor organisation og skabe Tekst: Inge Sparf, Henriette Rald, Spørgsmål: og værdier, der udfører kommunens arbejde. genkendelighed på tværs. Designlinien Rasmus Hald Rasmus Hald 3957 5019 er en beskrivelse af de grafiske regler og Tryk: Grafia csfrha@gladsaxe.dk Det er tanker som disse, der er indgået i elementer, som skal benyttes i alle grafiske arbejdet med at udvikle det grafiske udtryk produktioner. Inden for denne ramme er der for Gladsaxe Kommune. Derfor har vi lagt mulighed for at sætte et personligt præg. vægt på, at det visuelle udtryk skal signalere de værdier, som er idealet for samspillet med borgerne. Heraf de runde former. ide
farver
Farvevalget i Gladsaxe Kommunes publikationer er baseret på seks prædefinerede farvekombinationer. De seks farvekombinationer er i lyse rene farver som fint trykkes i firefarvet offset (cmyk). Hvis C70 M50 Y10 K4 C75 M32 Y18 K0 C69 M29 Y38 K3 man producerer en publikation med to farver, er staffagefarven angivet. Staffagefarven er ikke valgt med det formål at matche cmyk farven eller omvendt, men med det formål at den skal fungere godt i to farve tryk. Alle farverne kan kombineres på tværs. C15 M9 Y18 K0 farver C28 M80 Y69 K0 C20 M29 Y67 K0 50% C59 M18 Y70 K3 C0 M0 Y0 K100 C0 M0 Y0 K70 C0 M0 Y0 K0
t y p o g r a f i E t augait augiam venim nibh esequi estis dolorem dolore magnis at er iusto digna feumsan utat. Ugait am zzriustis acipsum molutpat. Ut eu faciliquat. Ex enim velit autat nim vent veros ad do er suscipit, quatisi. Nisim elismo loremin im nis a c i p i s sed magna feu feugait erat irit nim volo bore facil utpat. Ut vul la faccummy nulp ut em es sim iure magnibh erciduis num dunt et, conse tis ad tet irit wisi. At. Se dolorem dolut wis dolore deliquat vent vullan henibh esto conse quam dio ns eu facc um eril etue dolore velenibh ex et augia m c o r e del ullaore conse vero od mag- nibh enibh et, vullandrerat lo- rerae ssequis dolutet, sis dio et wismolute vel do odignim nit lorer senimumsan ut veros augue magna alit lam am in he- niamet dolum nit am, vel do- loreet ut lortisse do do d i o n s e dolor ate ea facipisit n u m s a n ulput luptat atue del iusci et augue do delit, vent do dolor- tie voloreet, corper sit nim do ero od mincipit ullam aci tat pra- esto odo corperos nibh ex ent lut nonsequ isisim zzrit vel duipsusto delenim ate vole- strud et incipsu sciduis modolorperil eumsandrem zzrilla mcommy nullam, quat, conullumsan velessit landre tat. Ut acin ea cons acil il utpat. Niam et praestrud minim zzriustrud dignis augait lam venit landignit la con vel ilit atet, volorem quipissim eugiamc onsecte conulla ad tat. An henim zzrit in he- nit num adiametum adion henis nim zzriureet aliquissenim zzriure verate vulla faccum n i s c i p s ustissent dolore molore mincidu ip- suscidunt wisse facipsu msandigna aliquisis ad delestiscin v u l l a n henim vercilla coreet dolore cor accum eugait ut loreud erilla cor ip esed et autpat amcon vel do odo- lummy nullamcommy niat lut ali- sit praestiscil eugue dolendreet venim zzrilis at nos nit doleniam do- lesto commy nullaor ad magnit utat del utpat iustrud modit amet wisl ul- putiriurer se duismodit, quisi eugue ex eros accumsa ndignim veliquat lup- tat. Nullam am, si. Lenit, quam, quat, sectet, sustrud tem veriure euisl ulput iusto od min esto dolore commolortie doluptat, si. Hent del dolor ipisit lum do commy nostie dolore faccum ilisim quismod oloborero dolum velisl dolese dolessi bla commod elessequam vullandre conumsan ea facilit lummy nonsequipsum iliquat. Duis euguerosto dolorti ssequat auguerilit nostie magnisi.rerosto et at nulputpat lore tet,
Overskrifter starter med stort bogstav. Brug aldrig kun store bogstaver, hverken i overskrift eller brødtekst. Underrubrikker skrives i samme typografi som brødteksten, men i fed. Skal noget fremhæves i brødteksten gøres det ved at sætte den i kursiv. Ikke fed eller store bogstaver. Tvungen linieskift som dette, må ikke benyttes. Hvis du vil have et tvungen linieskift skal du starte et nyt afsnit. Altså sådan! Lore feuipisl utem veliquisim 1 1 Lorem dunt autpat, commy ut nim acipit aliquamcon henit, 1 1 ScalaSans-bold 44/50 optisk regulering ingen orddeling venstrejusteret t y p o g r a f i Gladsaxe Kommune har valgt at bruge en skrifttype, der hedder FF Scala Sans Regular til rubrikker i alle publikationer. Brødteksten er skrifttypen Warnock Pro. Skrifttyperne er valgt, fordi de er læsevenlige og lette at genkende. Når du sætter din tekst, skal du huske at: Skriftstørrelsen i brødteksten må ikke være mindre end 9.5 pkt. eller større end 10.5 pkt. Linieafstanden skal være mellem 3 og 5 pkt. mere end skriftstørrelsen alt mellem 12.5 og 14.5, hvis skriftstørrelsen er 9.5. Ingen fast bagkant. Optisk regulering i rubrikker. Metrisk i brødteksten. To eller tre spalter pr. side. Ord deles ikke i rubrikker, mellemrubrikker og underrubrikker. Eksempel på typografi nullam iureet am iure facilis eumsandit, quamet dunt praesecte do exer summolore magna feu facilla aut dions nulputatet, venit augiat augiat alisci euissectem il irit loreraesed doloboreros diatet enis nullan hent lor sendiat. Duisis nisisim veliquipis alis et, sit venibh ex el utpat. Ut lum qui tion eugait iuscidunt luptat praessim venisl ut velit nonullutpat wis nos numsan henim zzrit veraesto dolor iusto doloboreet nosto dolore do consecte dolore magna accum nim velisl dolent Lor ing ero conse faci liquat autat. Dui te mod ming quipsum eu faccum dolor inibh er aut volendr rcipit lummolorpero et inibh enibh exerci tat. Ut vullam inisit vero delesed ero diamet iusto cortis exeros augiam nim nulla core erit acinis et ad digna alit adip ex ex eugait aute con vercincincip enit auguero cons delit ute ercipsu cilit luptat in exerit amet, sed tatie et, core core te magna feuismo obore euiscipit doloreet, vulland pisit, sed tet praestrud tem dip eu faccum dolut iril ex esequat. Ut loreet, quisci tat vullandiamcon hent laore feugait nullaore duip eugue faci te commy 1/2 1 1 1 ScalaSans-italic 14/17 optisk regulering ingen orddeling Midterstillet Bold Warnock Pro 10/15 optisk regulering orddeling venstrejusteret
papir
At vælge det rigtige papir er vigtigt, fordi det sender en række indirekte signaler til modtageren af tryksagen - dyrt, billigt, miljøvenligt osv. Format vælges så genkendeligheden i en serie sammenhængende publikationer fremhæves. Der tages hensyn til papirformater så papirspildet i produktionen minimeres. Gladsaxe Kommune er en ansvarlig og miljøbevidst kommune. Derfor skal der som hovedregel bruges mat eller ubestrøget papir. Er billedkvaliteten for dårlig, eller trænger billederne til et pift, kan du vælge matbestrøget papir. Formater vælges i samarbejde med trykker, så man i fællesskab skaber nye formater, som udnytter papiret godt. Der er en stor, positiv signalværdi i at bruge genbrugspapir. Det vil vi bruge i forbindelse med større publikationer, hvor der også skal trykkes omslag. Husk altid at angive miljømærker i kolofonen. Skriv evt. også papirtyperne i kolofonen. papir Eksempler på papirvalg, Årsberetning 2002: Omslag 200 g Cyclus Offset, Genbrugspapir Indhold 115 g mat træfrit silkebestrøget
bomærke Byvåbnet i forskellige versioner til tryk i forskellige størrelser Byvåbnet kan benyttes med baggrund som vist eller tranparent Uddrag af heraldikken og byvåbenets historie Kommunens byvåben stammer fra 1948 og viser en sort svale, der flyver op. De fire kløverblade kan symbolisere kommunens oprindelse som landkommune med de fire landsbyer: Buddinge, Gladsaxe, Mørkhøj og Bagsværd. Svalen kan symbolisere kommunens hastige vækst. Behovet for at få udarbejdet et byvåben for Gladsaxe Kommune opstod i forbindelse med præmiering af gode bygninger. Kommunen ønskede, at der Forslaget kunne imidlertid ikke bruges, fordi en fugl i et våben ifølge de heraldiske love ikke må flyve nedad, ligesom rederne ikke kunne anvendes på anden måde end ved cirkler, og at cirkler altid i heraldikken betød mønter. Tegner Å. Wulff blev derfor bedt om at tegne et ændret forslag, hvor man bibeholdt svalen, og rederne blev erstattet af fire kløverblade, som skulle symbolisere de fire landsbyer. Den nuværende udformning af Gladsaxe skulle indmures en plade i de præmierede Kommunes byvåben er fra 1987. bygninger. Over 4 centimeter i højden Rådhusets personale blev opfordret til at komme med forslag til et byvåben for kommunen. Blandt bidragene blev valgt et forslag af assistent Næsby Larsen, der viste en nedadflyvende svale (digesvale) under tre cirkelrunde pletter, der forestillede reder. Mellem 1,5-4 centimeter i højden Under 1,5 centimeter i højden
GLADSAXE GLADSAXE GLADSAXE GLADSAXE Det følgende giver eksempler på bomærket vist med nogle af de forskellige baggrundsfarver, der er omtalt i kapitlet om farver. Desuden er der vist et enkelt eksempel på bomærket med et billede som baggrund. Udsnittet viser øverste venstre side af omslaget på en publikation. Se også eksempel i kapitlet afsender. bomærke
elementer
GLADSAXE 1 2 gladsaxe.dk gladsaxe.dk Tilkaldevikar Vuggestuen Andedammen Zolas Allé 11, 2860 Søborg, tlf. 39 69 61 42. elementer Det øverste buede element (mærket 1), signalerer de bløde værdier og bruges som sekundært grafisk element. Elementet er med til at understrege de runde former, der er lagt vægt på i det grafiske udtryk. gladsaxe.dk (mærket 2) brug elementet så ofte som muligt. Det understøtter kommunens opfordring til borgerne om at gøre brug af de mange muligheder, der er for selvbetjening og informationssøgning via hjemmesiden. Det nederste buede element (mærket 3) må ikke bruges alene, men bruges kun sammen med det øverste element (1). Elementet kan indeholde slogan, afsender eller anden information. For begge gælder, at de skal være elegante og diskrete, og derfor må de ikke have for stor kontrast til baggrunden. Om du er»ung«eller»gammel«har ingen betydning, bare du kan lide børn, er fleksibel, kan lide at blive kaldt på arbejdet med kort varsel, så ring til os og bliv vores vikar. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Ring og spørg efter Marianne eller Eva. Gladsaxe Kommune -en levende arbejdsplads med mange muligheder. 3
billeder
Nærvær er kodeordet, når det gælder billeder. Når vi informerer borgerne, er det vigtigt, at de kan identificere sig med det budskab, vi giver. Også på billedsiden. Alle publikationer, som indeholder billeder, billeder skal indeholde minimum et billede af en person. Tæt på, som en hovedregel både i motivvalg og i beskæring. Portrætter gør sig altid godt i sort/hvid evt. som duplex med nuancer fra farvedefinitionerne for at opnå et blødere skær.
afsender
GLADSAXE www.gladsaxe.dk Iværksætter brochure trefløjet A5, 2 + 1 her skaleret ned til 90% Kolofon Gladsaxe Kommune er altid primær Kolofonen placeres diskret og med afsender for publikationer fra alle rådhusets skrifttypen Warnock Pro, 8 pt. afsender Iværksætterkursus for videniværksættere forvaltninger. Det vil sige at forvaltninger og afdelinger ikke eksponeres på forsiden af publikationer. Forvaltning og afdeling skal fremgå i kontaktoplysningerne på bagsiden med direkte telefon og e-post. I publikationer produceret med ekstern samarbejdspartner prøver man at passe de to udtryk sammen. Se eksemplet. Skal indeholde udgiver, årstal, layouter, tekstforfatter/redaktør, fotograf, trykkeri, oplag, evt. papirtype.
gladsaxe.dk Informationsafdelingen information@gladsaxe.dk Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg