Skotland Luss Estate, Loch Lomond Højlandshjorte

Relaterede dokumenter
Jelling Jagtrejser og Scotsport

Jelling Jagtrejser og Scotsport

Hundyrjagt i Skotland. Scotsport info@scotsport.dk

Kronhjortejagt. Royal Deeside & Aberdeenshire Estates Skotland. Scotsport

Kronhjortejakt Glencally/Auchavan & Glendamph Estates. Scotsport

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Bukkejagt. Strathmore Estate/Glamis Castle. Scotsport

Haglbøssejagt. Skotland

Bukkejagt Royal Deeside Estates Skotland. Scotsport

Sneppejagt i Irland. Scotsport info@scotsport.dk

VILDMARKSEVENTYR EFTER KRONHJORT

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING

Ungarn - Bukkejagt - Familieferie og Wellness

Kirgisien - Ibex jagt

Kirgisien Ibex jagt i 2018

Haglejakt. Skotland. Scotsport evt. kombineret med riffeljagt på hundyr

Walked Up Grouse (rypejagt) Skotland. Scotsport

*Prisen er baseret på kurs 10,1 og justeres i både op- og nedadgående retning, baseret på kursen den dag LB Jagtrejser betaler i Skotland

Scotsport Gl. Sellingvej Hadsten info@scotsport.dk

Gemse & Muflon - Slovenien

Gemse og muflon i Slovenien 2015

Kustania Sibirsk Råbuk 2015

Skotland. 29. september 4. oktober 2016

REJSE TIL SKOTLAND 2017

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

LB Jagtrejser, Lindum Søvej 15, DK-8830 Tjele Jagtrejser.dk, tlf , Rejsegarantifonden nr.

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort

Polen Kombijagt på hundyr og vildsvin

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon Telefax

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

EN OASE AF RO OG NATUROPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Bjørnejagt i Kroatien

Jagt og familieferie ved Heviz - Ungarn

Efterårsjagt på råbuk i Frankrig

JAGTREJSER. Skotland. England & Irland

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Storvildt i Argentina.

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Mauritius - Rusahjort

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

REJSEPROGRAM 21. september til 28. september

På opdagelse i Dansk Vestindien

Bukkejagt i Frankrig. Overblik HØJDEPUNKTER HAR DU SPØRGSMÅL? Jagten

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Tag på safari med børnene

Rumænien Brunbjørn 2015

8 dages cykelferie i Cuba

Drivjagt i Kroatien (Fastpris)

REJSEPROGRAM 14. september til 21. september

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

BUKKEJAGT I KROATIEN

Kustania Sibirsk Råbuk 2018

Polen Revir Artemida på fastpris

Flodkrydstogt på Donau - med fly

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Gemsejagt på Balkan. Overblik HØJDEPUNKTER HAR DU SPØRGSMÅL? Sæson

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

REJSEBESTEMMELSER FOR JAGTBUSSEN.DK

Skotland - Flyv på rundrejse

Korsika fra syd til nord. Indkvartering MOTIONSCYKLING PÅ SKØNHEDENS Ø KORSIKA FRA SYD TIL NORD

Mauritius Vi tilbyder gerne alene at stå for arrangementet af selve jagtdelen, hvis vore gæster har mod på selv at arrangere opholdsdelen.

Dagsudflugter Summit Tours 4+ Lodge I Karoo

JAGTREJSER. Skotland. England & Irland

AKTIONÆRTUR TIL SLOVAKIET

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

Jagt i Mozambique - Zambezi-floddeltaet

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Vi tager forbehold for kursændringer og trykfejl. Priserne inkluderer ikke ydelser, som ikke fremgår af ovennævnte.

Feriefakta 1 uge: Afrejse fra Billund 7/5, 14/5, 21/5 og 28/ Hjemkomst til Billund: Ugen efter

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien

FØRSTEKLASSES JAGT PÅ KRONHJORT I DET SKOTSKE HØJLAND

STÆRKE BUKKE I ELLON

Sommer i Irland Juli Det jydske Haveselskab

: Bukkejagt i Men BUKKEJAGT I MENDIP

TURJAGT I AZERBADJAN

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Polen Premierejagt på råbuk - Stamrevir Odyniec

Ungarn. Bukkejagt + badeferie ved Balatonsøen

Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drengekor Canada 2016

Aktiv ferie ved Middelhavet maj 2010

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

Studietur til Montpellier i forlængelse af generalforsamlingen 2017

DRAMA OG UDFORDRING PÅ VASKEÆGTE TOUR DE FRANCE-MANÉR MONT VENTOUX & "TOSSERNES KLUB" - AFLYST I 2018

Træner rejser til Beijing oktober 2010

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Sjælsro. Den 29/8-5/ Den 29. August 5. September

Desuden er det nemt at komme til basen i Falkirk, og flypriserne til Edinburg er ofte meget overkommelige.

Transkript:

Skotland Luss Estate, Loch Lomond Højlandshjorte Man siger om Skotland, at her kan man opleve samtlige fire årstider inden frokost, og at der kun findes tre slags vejrlig. Det regner det begynder lige strakt at regne det har lige regnet. Vel kan det skotske landskab og klima være troldsk som kun få, hvor landskabet det ene øjeblik er smilende og solrigt, det næste mørkt og koldt, men hvilket jagtland! Dette er Europas sidste uberørte vildnis bestående af dramatiske bjerge, frodige dalstrøg, store og små søer og små isolerede landsbyer. Skotland er vildt og vidunderligt. Hver eneste plet på kortet er et fortryllende eventyr med romantiske borge, slotte og minder fra en stormfuld fortid, hvor sækkepiber, et uhyre i en sø, whisky og mænd i skørter er andet end smarte reklametricks for turisternes skyld. Her er samlet en verden af naturscenerier som ikke findes andre steder her er jagt for naturnydere! I brunstperioden fra slutningen af september til midten af oktober, kan hjortenes brøl krydret med udsigten fra toppen af højlandet tage pusten fra en hver jæger. Det er storslået, og svært at beskrive det skal opleves. Luss Estate, Loch Lomond Kun ½ times kørsel fra Glasgow og 1½ kørsel fra Edinburgh ligger denne naturperle, Loch Lomond. Loch Lomond er den største sø i Storbritannien, og hele området er verdenskendt for naturscenariet omkring søen. Luss Estate et en af Skotlands største godser der råder over cirka 40.000 acres. I dag bruges estaten ikke blot som jagtområde, men også inden for landbrug, skovbrug, turisme, ejendomme og elproduktion. Alt dette forvaltes af Luss Estates Company som sørger for at beskytte og sikre den fremtidige levedygtighed på estaten.

Indkvartering Indkvarteringen foregår i den lille by Luss, der trods et beskedent indbyggerantal på 126 personer, har udviklet sig til en attraktion for turister fra hele verden. Den lille landsby ligger smukt placeret ud til søen Loch Lomond. Du bliver indkvarteret på Loch Lomond Arms Hotel, hvor man enten kan bo på selve hotellet eller i nogle fine cottages m. mulighed for self-catering kun 50 meter fra hotellet. Hotellets 14 værelser indeholder eget badeværelse, TV, WIFI, the, kaffe mv. I de 4 cottages er der 2 værelser m. hhv. 2 enkeltsenge og 1 dobbeltseng, opholds- og spisestue, forgang, badeværelse og køkken med køleskab, fryser, kogeplader, ovn mv. På hotellet findes en hyggelig bar og restaurant i ægte skotsk stil. I restauranten serveres både morgenmad, frokost og aftensmad. Mad og drikke Om du bor på hotellet eller i self-catering cottage kan du vælge at spise på hotellets restaurant. Her findes et udmærket udvalg af traditionelle skotske retter som haggish og lam blandet med klassikere som oksekødsburger og kyllingelår. Der er også mulighed for at spise i byen Luss. Inden for få hundrede meter fra hotellet finder du bl.a. en hyggelig bistro The Village Rest, cafeen i The General Store eller i Luss Visitor Center, den meget anerkendte Luss Seafood Bar, snackbaren Snack Shack eller ønsker man at spise finere finder man Colquhoun`s Restaurant helt nede ved søens bred. Alternativt kan The Fruin Farm cirka 10 minutters kørsel fra Luss anbefales. De daglige småindkøb kan klares i Luss Village Shop som ligger 2 minutters gang fra hotellet. Skal man købe ind til eksempelvis de daglige måltider, kan man køre cirka 20 minutter til byen Balloch. Her ligger et COOP supermarked, som har et stort udvalg af dagligvarer. Her i byen ligger også flere små restauranter og cafeer.

Jagten Jagten foregår sammen med vores head gamekeeper Ross Stewart. Jager man flere jægere, har Ross dygtige stalkere ansat, som hjælper ham med jagten. Jagterne er velorganiserede og har en høj succesrate. På jagtdagene hentes man v. indkvarteringen fra morgenstunden. Den første dag kører man ud til en indskydningsbane, hvor man kan afprøve sin riffel. Herfra kører man direkte op i højlandet. Her er cirka 10 15 minutters kørsel. Ret hurtigt parkerer man bilen og hopper på den 8-hjulede argo som stalkerne har med. Denne argo kan på bedste vis maurere i det stejle højland. Når man er kommet tilpas højt op, hopper man af argoen med sin stalker, og så begynder jagten for alvor. Man lytter efter brølende hjorte og forsøger at spotte rudler. Når man i samarbejde med sin stalker har udpeget den rette hjort eller hind, indleder man en spændende og til tider intens stalk. 99% af skuddene i højlandet er fra liggende skydestilling. Det er derfor en god ide at have trænet dette hjemmefra. Efter endt jagt bliver man sat af v. sin indkvartering. Jagten i højlandet kræver en hvis kondition, og til tider fysisk krævende. Det skal dog siges, at næsten alle aldersgrupper med en fornuftig god fysisk form kan deltage i den spændende jagt. Jagtperioden for hjortenes vedkommende er fra sidst i september til d. 20 oktober. Normalt arrangeres jagterne fra søndag til fredag, hvor man jager mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Afskydning Vi inkluderer som udgangspunkt 2 hjorte uanset størrelse pr. jæger i en pakke. Er man heldig at nedlægge hjortene på nogle af de første dage, så stopper jagten. Man kan herefter bruge tiden på at se nogle af områdets attraktioner se nedenfor. Taler vi om hundyrsjagt er der inkluderet, at man pr. jæger kan nedlægge indtil 2 hundyr pr. dag. Rejsen Der flyves fra Kastrup eller Billund til Edinburgh eller Glasgow flere gange dagligt. Fra Edinburgh er der cirka 1½ kørsel til indkvarteringen og fra Glasgow cirka ½ time. I Edinburgh eller Glasgow lejer man en bil og kører på egen hånd ud til Luss. Jelling Jagtrejser har naturligvis sørget for at leje en bil til dig, så denne står klar ved ankomst. Der skal påregnes, at medtager man hjorte fra Skotland til Danmark kan man, alt afhængig af flyselskabet, blive opkrævet mellem 50 100 GBP pr. pakket hjort. Se vejledningen nedenfor der beskriver, hvordan hjortene bedst pakkes til hjemrejse. Ligeledes kan man blive opkrævet et gebyr for evt. at medbringe af egen riffel. Dette er gebyr, som Jelling Jagtrejser ikke kan forudbetale, da det er flyselskabet der står for opkrævningen.

Oplevelser i området Luss General Store er den lokale souvenirshop i Luss. Her findes alt fra klassisk tweed til delikatesser. Har du ønske om at medbringe en souvenir fra Skotland, så er denne butik bestemt et besøg værd. I et tilstødende lokale finder du også en hyggelig lille cafe, som har et udmærket udvalg af varme drikke, supper, kager og sandwiches. The Clan museum og shop har en dejlig placering nede ved Loch Lomond. Det lille The Clan Museum ligger i byens ældste bygning (næsten 400 år gammel). Museet indeholder information om den kendte Colquhoun Clan, som havde hjemme ved Loch Lomond, og ikke mindst fortællinger om andre lokale klaner. Souvenirshoppen har et bredt udvalg inden for traditionelt skotsk tweed, håndværk og boligindretning. Loch Lomond Leisure giver dig rig mulighed for at opleve Loch Lomond fra vandsiden. Om du vil sejle i kajak, speedbåd, turistbåd, bananbåd, vandski, wake board, paddleboard, robåd, pedalbåd eller i fiskebåd, så kan de tilbyde det i byen Luss. Du kan sejle på egen hånd, eller du kan få en guide med. I Loch Lomond er der cirka 20 små øer som kan kan besøge på sejlturen. En anderledes og hyggelig måde at se Loch Lomond på. Det er også muligt at leje cykler hos Loch Lomond Leisure. Nedenstående priser er vejledende. Turen bookes direkte v. Loch Lomond Leisure i Luss. Bananbåd Fra GBP 60 Vandski Fra GBP 30 pr. person Wakeboard Fra GBP 30 pr. person Kajak (singleboat) Fra GBP 16 Paddleboard Fra GBP 16 Robåd Fra GBP 16 Pedal båd Fra GBP 16 Fiskebåd Fra GBP 60 Speedbåd m. guide Fra GBP 100 (60 min.) Cykelleje Fra GBP 12 Glengoyne Destilleri er et af de smukkeste destillerier i Skotland. Placeret midt i højlandet ligger disse fantastiske bygninger som huser fremstillingen af den populære whisky, og her har de ligget i næsten 200 år. Glengoyne ligger kun 33 kilometer fra byen Luss. Luss Smokehouse byder på en stort udvalg af lækre friske råvarer fra Loch Lomond. Er man til fisk, så kig endelig ind hos Luss Smokehouse. Her finder du varm- og koldrøget laks, røget ørred, laksepate og meget mere. Fuldend dit skotske eventyr med frisk fisk fra Loch Lomond. Balloch ligger cirka 14 kilometer fra Luss. Har man en dag til overs, er det en oplagt mulighed at besøge Balloch. Her findes små hyggelige cafeer og restauranter, et shoppingcenter, National Park Gateway Center, Clydebank Museum and Art gallery, et havneområde mv. Byen fremstår i traditionel skotsk stil, og ligger dejligt ned til Loch Lomond. Balloch har ligeledes et akvarie Sealife Aquarium. Her kan man bl.a. opleve Skotlands største samling af hajer.

Glasgow ligger cirka 50 kilometer fra Luss. Skotlands største by er kendt for sin kultur, arkitektur og for dens venlige indbyggere. Glasgow tilbyder en bred vifte af museer, gallerier, natteliv, shoppemuligheder, restauranter, barer mv. Skulle man være heldig at ramme en uge i Skotland hvor vejret er godt, så kan det anbefales at besøge en af Glasgows mange parker. Edinburgh ligger cirka 125 kilometer fra Luss. På trods af, at Edinburgh kun er Skotlands andenstørste by, så er det alligevel Skotlands hovedstad. Kommer du til Edinburgh skal du ligge turen forbi Edinburgh Castle og Princess Street Gardens. Ikke nok med, at man finder storslået arkitektur, her finder man også de bedste spisesteder og shoppemuligheder. Undersøg evt. om der er festivaler, koncerter, udstillinger eller lignende, mens du er i Edinburgh. Rejsebetingelser Følgende er et tillæg til vores gældende rejsebestemmelser som bliver tilsendt v. bestilling af rejsen. TILBAGEBETALING finder ikke nødvendigvis sted. Vær opmærksom på, at visse revirer ikke betaler tilbage, hvis de skønner, at jægeren har været ført til en fair skud chance. Om han/hun udnytter chancen eller ej er op til den enkelte. Sagt på en anden måde: Skyder du uden at træffe, anskyder du et stykke vildt, eller har du et afskudsbart stykke vildt stående på acceptabel skudafstand med bredsiden / bladet til - altså en fair chance - din riffel klikker, skuddet går utidigt for dig, eller du får dig indenfor en rimelig tidshorisont ikke taget sammen til at afgive skud. Ja, så kan din jagtfører med rette sige, at du haft en fair chance, men du udnyttede den ikke. I så fald vil der ikke finde nogen tilbagebetaling sted. Enkelte jagtlande (eksempelvis i Nordamerika og Asien) refunderer ikke for manglende nedlagt vildt. Her betragtes betalingen som en dækning af omkostningerne i forbindelse med jagten (ophold og forplejning, heste, køretøjer, licenser, feltpræparationer, jagtguider etc.). Man anser trofæerne som en ekstra bonus for jagtgæsten oveni de oplevelser jagtgæsten har betalt for. VEJRLIG: Vores jagtgæster jager nu og da under ekstreme klimatiske forhold såvel højt som lavt, hvor uforudsigelige vejrforhold kan være årsagen til, at én eller flere jagtdage mistes (pga. storm, tåge, regn, oversvømmelse, sne og slud etc.). Dette kan betyde, at vores jagtgæster ikke bliver bragt til en fair skudchance dette kan JJR ikke stilles til ansvar for, hvorfor tilbagebetaling ikke finder sted i disse situationer medmindre at reviret viser storsind og ønsker at refundere. Vi gør opmærksom på at disse forhold særligt kan opstå under jagt i Skotland i efterårsmånederne. HUSK / VIGTIGT JJR formidler jagtlige oplevelser og ikke vildt og trofæer. Vejr, vind, din dygtighed som jæger og andre uforudsigelige forhold er vigtige faktorer, som er udslagsgivende for din jagtrejses succes.

Priser Prisen inkluderer: 6 dages rejse fra søndag til fredag 4 hele jagtdage med jagtføring 1:1 eller 2:1 2 hjorte uanset størrelse Flybilletter tur/retur Billeje Ophold i Loch Lomond Arms Self Catering Cottages Fire arms permit Al kørsel I forbindelse med jagten også til og fra indkvarteringen Pris pr. jæger kr. 19.995,- Prisen inkluderer ikke: drikkepenge (min. GBP 45 pr. hjort), trofæbehandling (min. GBP 30 pr. hjort), evt. udgifter forbundet med transport af våben eller trofæer (betales direkte til flyselskabet), drikkevarer og forplejning. Der kan evt. tilkøbes morgenmad, frokost og aftensmad på Loch Lomond Arms Hotel for kr. 1.800,-. Ønsker du at bo på hotellet skal der pålægges et tillæg på kr. 2.000,- pr. person + evt. forplejning. Ophold på hotellet inkluderer kun morgenmad. Frokost og aftensmad er for egen regning. Skulle du have spørgsmål til ovenstående så tøv ikke med at kontakte Jelling Jagtrejser på tlf. +45 7587 2344 eller skriv til info@jellingjagtrejser.dk

Pakning af trofæer til hjemrejse Når du skal have dine jagttrofæer med til Danmark kræves der fra flyselskabets side, at de er pakket på en bestemt måde. Vi har i det nedenstående lavet en vejledning til hvordan det kan gøres. Jelling Jagtrejser er dog ikke ansvarlig for pakningen af trofæerne, eller for håndteringen i lufthavnen. Trofæerne kan med fordel pakkes, så de til sidst ligger samlet. Du kan med fordele medbringe følgende hjemmefra: en saks, et par store skumgummisvampe, en rulle gaffatape, et par meter bobleplast, filt, kraftigt stof eller lignende, et par sorte affaldssække. 1. Find bobleplast og tape. Put så meget bobleplast rundt om kraniet som muligt Efterlad en åbning v. næsebenet. 2. Herefter finder du saksen og en svamp Klip en passende størrelse af skumgummisvampen og læg det ved næsebenet så det støtter. Rul herefter lidt gaffatape rundt om snuden. 3. Klip herefter små stykker af skumgummisvampen antal stykker skal passe til antal sprosser De små svampe sættes nu fast på sprosserne med tapen.

4. Når alle sprosser er dækket, klipper du to store stykker af skumgummisvampen som skal støtte næsebenet yderligere Vikl tape om snuden. 5. Tag nu filten eller det kraftige stof og læg rundt om kraniet Husk at få stykket med mellem rosenkransene. 6. Har du flere trofæer kan de nu med fordel lægges sammen Herefter tapes en sort affaldssæk rundt om kranierne. Klik en anden affaldssæk op på langs og tape den rundt om hornene.