Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge ORG-nr. 995 568 217 Betingelser nr. 403610 Forsikringsbetingelser for Ran og røveri fra ekspeditionslokale
Indholdsfortegnelse 1.0 Forsikrede og undtagne genstande............................................................... side 3 2.0 Forsikringssted....................................................................................... side 3 3.0 Forsikringens omfang................................................................................ side 3 4.0 Undtagelser............................................................................................ side 3 5.0 Forhold under forsikringens løbetid............................................................... side 3 6.0 Skadetilfælde.......................................................................................... side 4 7.0 Skadeopgørelse..................................................................................... side 4 8.0 Tvister................................................................................................ side 5 Gjensidige Forsikring Side 2
Forsikringsbetingelser for Ran og røveri fra ekspeditionslokale I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikrede og undtagne genstande 1.1 Forsikringen omfatter penge og pengerepræsentativer, værdipapirer, manuskripter og dokumenter, der tilhører forsikringstageren, samt 1.2 penge og pengerepræsentativer, værdipapirer, manuskripter og dokumenter, for hvis hændelige undergang forsikringstageren bærer risikoen. Dette gælder dog kun i den udstrækning, de pågældende penge og pengerepræsentativer, værdipapirer, manuskripter og dokumenter ikke er dækket ved anden forsikring. 2.0 Forsikringssted Forsikringen dækker på det eller de forsikringssteder, der er nævnt i policen. 3.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker direkte tab af og skade ved: 3.1 Ran og røveri 3.1.1 Ved ran forstås tyveri, der er sket åbenlyst uden anvendelse af vold, og som i gerningsøjeblikket er bemærket af den bestjålne eller af andre tilstedeværende personer. Det er en betingelse for Gjensidige Forsikrings (herefter kaldet selskabet) erstatningspligt, at der gøres anskrig øjeblikkeligt efter ranet. 3.1.2 Røveri foreligger, når de forsikrede genstande fratages eller aftvinges ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. 4.0 Undtagelser Forsikringen dækker ikke: 4.1 Ran/røveri ved hvis forøvelse et medlem af forsikringstagerens personale har været delagtig. 4.2 Ran/røveri, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med: 4.2.1 Jordskælv eller andre naturforstyrrelser. 4.2.2 Krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. 4.2.3 Atomkernereaktioner, fx kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten en sådan skade indtræder i krigstid eller i fredstid. 5.0 Forhold under forsikringens løbetid 5.1 Oplysningspligt 5.1.1 Forsikringen er tegnet på grundlag af de i begæringen meddelte oplysninger. Indtræffer der forandringer i de forhold, der er oplyst om i begæringen eller på anden måde ved forsikringens tegning eller senere, skal dette straks meddeles selskabet, som da træffer bestemmelse om, hvorvidt forsikringen kan fortsætte og i bekræftende fald på hvilke vilkår. 5.1.2 Forsikringstageren skal straks anmelde til selskabet: 5.1.2.1 Flytning af det forsikrede til andet sted end det i policen angivne. 5.1.2.2 Ændringer i risikoforholdene, der sker med forsikringstagerens vidende og bevirker, at faren forøges. 5.1.2.3 Tegning af forsikring mod samme risiko andetsteds. 5.2 Opsigelse ved skade Efter enhver anmeldt skade kan såvel forsikringstageren som selskabet, indtil 14 dage efter skadens betaling eller afvisning, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel. 5.2.1 Såfremt forsikringen er omfattet af en flerårskontrakt, skal rabatten for flerårig tegning tilbagebetales ved opsigelse. Gjensidige Forsikring Side 3
5.3 Forsikringens løbetid Forsikringen som tegnet fra den i policen angivne dato kl. 00.00 med en gensidig opsigelsesfrist på mindst 3 måneder til årligt hovedforfald. Såfremt der ikke i policen er angivet en bestemt løbetid for forsikringen (korttidsforsikring) fornyes forsikringen automatisk for ét år af gangen. 5.4 Forhold ved flerårig tegning af forsikringen 5.4.1 Uanset forsikringsbetingelsernes bestemmelse om opsigelse i forbindelse med udløb gælder det, at forsikringstageren tidligst kan opsige forsikringen til ophør ved tegningsperiodens udløb. 5.4.2 Ændring af forsikringen berettiger ikke selskabet til at forlange ny flerårig periode påbegyndt. 5.4.3 Fornys forsikringen ikke for en ny flerårig periode, løber forsikringen for 1 år ad gangen, og præmierabat for flerårig tegning bortfalder. 5.5 Betaling af præmie 5.5.1 Præmien skal betales inden den frist, der står på opkrævningen. 5.5.2 Hvis selskabet ikke har modtaget indbetalingen inden fristen udløber, fremsendes en påmindelse. 5.5.3 Hvis præmien ikke er betalt senest 14 dage efter den dato, der er angivet på påmindelsen, ophører forsikringens dækning. 5.6 Ændring af præmietarif, forsikringsbetingelser eller tegningspolitik 5.6.1 Hvis selskabets præmietarif eller forsikringsbetingelser for forsikringer af samme art som nærværende ændres, sker tilsvarende ændring af præmien eller forsikringsbetingelser for denne forsikring med 3 måneders varsel fra næste forsikringsårs begyndelse. 5.6.2 Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere disse ændringer, kan forsikringen opsiges pr. ikrafttrædelsesdatoen for ændringer med 1 måneds varsel. Dette gælder, selvom en eventuel flerårig tegningsperiode ikke er udløbet. 6.0 Skadetilfælde 6.1 I skadetilfælde er forsikringstageren forpligtet til: 6.1.1 Så vidt muligt at afværge eller begrænse skaden og give selskabet adgang til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. 6.1.2 Straks at give en skriftlig anmeldelse til selskabet og til politiet. 6.1.3 Ved større skader skal selskabet uden ophold kontaktes telefonisk. 7.0 Skadeopgørelse 7.1 Opgørelsesprincipper 7.1.1 Forsikringen dækker med indtil den anførte forsikringssum, uanset om totalværdien af de forsikrede genstandes værdi, umiddelbart før skadens indtræden, overstiger forsikringssummen (respektive den angivne totalværdi). 7.1.2 Såfremt der er tegnet løsøreindbrudstyveriforsikring, dækker nærværende forsikring kun tab/skade ud over de i de almindelige forsikringsbetingelser for løsøreindbrudstyveriforsikring anførte beløb. 7.2 Dobbeltforsikring 7.2.1 Er en del af de ved denne police forsikrede penge og pengerepræsentativer, værdipapirer, manuskripter og dokumenter tillige dækket ved anden police, skal nærværende polices forsikringssum først og fremmest anvendes til dækning af de genstande, som den anden police ikke omfatter. 7.2.2 Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold for, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i et andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, så erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne. 7.3 Erstatningsudbetaling 7.3.1 Erstatning kan tidligst fordres udbetalt 4 uger efter skadens skriftlige anmeldelse til Gjensidige Forsikring Side 4
selskabet eller på et eventuelt tidligere tidspunkt, hvor selskabet skriftligt har anerkendt skaden som dækningsberettiget. 7.4 Regres Når selskabet har betalt erstatning, kan det til enhver tid gøre regres mod en erstatningsansvarlig skadevolder. Forsikringstageren kan således ikke på selskabets vegne fraskrive sig retten til regres. 8.0 Tvister Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne forsikring, herunder tvister vedrørende forsikringsaftalens fortolkning og gyldighed samt erstatningens opgørelse, er underlagt dansk ret og skal afgøres ved Københavns Byret, som første instans. Gjensidige Forsikring Side 5