Skilsmisser i perioden 1820 til 1920.

1 Skilsmisser i perioden 1820 til 1920. I nutiden kan man gå på internettet og printe en attest ud og indgive begæring om skilsmisse. Hvis parterne er enige om dele fællesboet og børnenes bopæl. Så er det på mange måder ikke så kompliceret. Både mænd og kvinder kan få forældre myndigheden til børnene, som oftest får de fælles forældremyndighed. Begge forældre kan som regel forsørge sig selv, fordi de er veluddannet og har job. Nogle må leve for ydelser fra det offentlige fordi de ikke har arbejde. Som de følgende sager vil vise, så var på en anden måde mere kompliceret, at søge separation og skilsmisse fra en ægtefælle. Det var ikke helt usædvanligt, at der blev søgt skilsmisse, det viser de eksempler man støder på i forbindelse med slægtsforskningen. Der skulle mægles flere gang (3)af både af en præst og en øvrigheds person. Case 1. Johan Frederik Fachmann og Karen Margrete Oles datter. Han er født 1. maj 1797 i Landskrona, Sverige hun er født 1795 i Blistrup, ved Birkerød. Der er 6 børn i ægteskabet, den sidste født i 1830, er Ole Frederik Fachmann. Min tipoldefar. I 1830 søger begge ægtefæller skilsmisse, med følgende begrundelser. Juni 2013, 1 /4 kusinerne skriver: Ang. skilsmissen: Det er fundet på Københavns stadsarkiv i en skilsmisse protokol. En af årsager til at han (Johan Frederik Fachman) vil skilles er, at kone ikke passer hjemmet og hun lærer børnene at stjæle, desuden har hun forladt hjemmet i længere tid. Hun vil skilles fordi, han slår hende og at han har en anden kvinde boende som ligger i sengen hos ham (Trine Høgsbo, hun er svensker). - der er en præst der har forsøgt at mægle mellem dem. Kopi af dokumenter har jeg ikke hentet, de skal befinde sig på Københavns stadsarkiv. Skilsmissen bliver ikke til noget, da hun dør i 1832, fra de 6 børn. Den yngste Ole Frederik f. 10. april 1830, sættes i pleje hos hendes storebror i Blistrup. Der ses ikke senere nogen, kvinde på familiens adr. i de efterfølgende folketællinger. Faderen dør 47 år gammel, på Alm. Hospital af som der står: af nervesvækkelse. De øvrige børn bliver boende hos faderen, det går nogle af dem rigtig godt, andre får en svær gang på jorden: Den ældste pige Marie Sophie: 1

2 Marie har det svært, da moderen dør, må hun overtage arbejdet som husmoder i familien. Hun får en plads som pige på et værtshus, der bliver hun anklaget for tyveri. Hun bliver indsat i Quindefængslet og føder der et barn som bliver døbt Gustav Fachmann i år 1838. Dommen der fører til fængslingen er et separat dokument. Hendes sag fylder mange sider, men tyveriet er efter nutidens forhold, helt ubetydeligt. Man kan læse om 1800 tallet Kbh. og indbyggernes vilkår i Politikens Danmarks historie. Elendige boligforhold, fattigdom, der var ikke kloakering, vand hentede man ved en pumpe. Der kom oftest både frøer og snoge ud af pumperne. Først efter koleraepidemien i 1850 erne, så påbegyndes kloakering af København. Den yngste søn, plejebarnet Ole Frederik, min tipoldefar, bor som voksen i Dageløkke ved Humlebæk. Han lever et jævnt liv, bliver 75 år, får 8 børn med sin kone. Det ses af familie historien, at nogle af de store søskende kommer på besøg hos deres lille broder. De større søskende er også indskrevet som fader, til nogle af Ole Frederiks børn. De omtales i familien som de fine Københavnere, nok fordi den ældste broder, var skomager, op til 1850, var alle sko og støvler håndsyede. I Dageløkke, gik man med træsko og om sommeren som oftest på bare fødder. Case 2. Franz Gustaf Schenece, født i Sverige 25. september 1868 og Mette Marie Jacobsen, Kjøng, Vordingborg. Født 14. marts 1866. De er begge døvstumme og mødes på Døve instituttet i København. Deres bryllups dato er ikke fundet. De får en søn Aage Leopold født i Nykøbing Falster 26. januar 1896. De vender tilbage til København, de registres på adr. Studiestræde 41. 1. maj 1897. Mette Marie anmoder allerede om separation i 1898. Frantz Gustav flytter rundt i Danmark, han efterlyses i Ringsted, da der indkaldes til mægling, men det bliver der ikke noget af, for de kan ikke finde ham. Mette Marie har mødt en ny mand, Søren Christian Larsen født 23. juli 1867 i Nørre Sundby. Søren er også døvstum. Hun bliver gravid, Søren Christian underskriver en erklæring om, at han gerne vil giftes med hende. Hun får så skilsmisse, bemærk der går 6 år, fra ansøgningen om separation før de bliver gift. De bliver gift i Bethlems kirken, døve menighedens kirke, den 30. april 1904. 2

3 De får to fælles børn, Aksel Godtfred født 17. januar 1902 og Anna Cecillie født 17. januar 1903. Mette Marie arbejder på Arbejderhjemmet for døvstumme piger og Søren Christian arbejder som snedker. Iflg. FT 1916 De bor på samme adr., Frejasgade 13, 4 sal, mellem 1908 og stadigvæk i 1921, de kan følges i Politiets registerblade. Med Frantz går det sådan, at han udvises til Sverige, efter en dom, 30. juli 1906 i Holstebro Købstad. Sandsynligvis efter lov om: Tilsynet med Fremmede og Rejsende m.m. (http://www.copenhagen.dk/files/undervisning/undervisning_pdf/uddrag_af_lov_om_fremmede _1875.pdf) Loven er vedlagt som en selvstændig fil. Han ses død i Sverige i Karlskrona, Blekinge, den 2. september 1918. Han har hele vejen igennem, et vanskeligt liv. Familiens forhistorie er præget af volds historier. Han vælger også at skifte navn til Schenence, hvor han får det fra er et? Frantz Gustavs liv, er belyst, gennem de oplysninger der fundet om ham, en efterkomme har fået, det som en lille bog på 24 sider. Den 7. marts 2015 Hanne V. Fachmann OBS! Der må ikke offentliggøres noget om familien Schenece. 3

4 I følgende artikel kan læses hvad der skriver i Kristelig dagblad. (Datoen kan ikke ses) Historikeren Anette Jensen sidder på Landsarkivet i Odense og forsker i ægteskab og skilsmisser fra 1700-tallet og fremad rettet. Od Allerede i 1810 var biskop Münter dybt bekymret over udviklingen i antallet af skilsmisser. Først i 1897 blev»til døden jer skiller«indføjet i vielsesritualet. Mens teologer skændes om, hvorvidt Gud har indstiftet ægteskabet eller ej, slår historien fast, at ægteskabslovgivning har været en del af dansk lovgivning siden 1200-tallet. Afdelingsleder på Det Kongelige Bibliotek Grethe Jacobsen er historiker, og hun har set på ægteskabets tidlige historie. I en tid, hvor enkelte danske præster har rejst en debat om, hvorvidt vielsen skal ud af kirken, er det tankevækkende at indgåelsen af ægteskab for 800 år siden ikke foregik i kirken. Ægteskabet var et sakramente, men det eneste sakramente, man kunne indstifte uden om kirken og uden præst. Senere blev det praksis, at man efter indgåelsen af ægteskabet gik til kirken og fik en velsignelse, siger Grethe Jacobsen. Da Danmarks endnu var katolsk, kunne ægteskabet ikke ophæves, men det kunne blive annulleret. Hvis den ene part ville gå i kloster, blev der bevilliget separation. Hvis der kunne bevises vold i ægteskabet, kunne man få tilladelse til at leve adskilt. Reformationen ændrede synet på ægteskabet i Danmark. Familien fik en ophøjet status efter Luther. Det ypperste for en kvinde var ikke længere at blive nonne, men at være hustru. Luther slog fast, at ægteskabet er en verdslig ting og ikke et sakramente, og fordi ægteskabet er verdsligt, kan det også opløses, men i praksis sker der ikke de store ændringer, siger Grethe Jacobsen. Luther gav tre gyldige grunde til skilsmisse: hor, at man forlader hjemmet i mere end tre år samt importens. Ægteskabslovgivning har været en del af dansk lovgivning siden 1200-tallet. Afdelingsleder på Det Kongelige Bibliotek Grethe Jacobsen er historiker, og hun har set på ægteskabets tidlige historie. Familien fik en ophøjet status efter Luther. Det ypperste for en kvinde var ikke længere at blive nonne, men at være hustru. Luther slog fast, at ægteskabet er en verdslig ting og ikke et sakramente, og fordi ægteskabet er verdsligt, kan det også opløses, men i praksis sker der ikke de store ændringer, siger Grethe Jacobsen. Luther gav tre gyldige grunde til skilsmisse: hor, at man forlader hjemmet i mere end tre år samt impotens. Ægteskabet blev set som noget samfundsbevarende, så efter reformationen kom der en stram sædelighedslovgivning, der skulle værne om ægteskabet. Christian d. 5.s Danske Lov foreskriver for eksempel dødsstraf for ægteskabsbrud. Der er ikke nogen kilder, der beskriver, hvor mange der reelt blev halshugget eller druknet, siger Grethe Jacobsen. Historikeren Anette Jensen sidder på Landsarkivet i Odense og forsker i ægteskab og skilsmisser fra 1700-tallet og frem. Hun er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling, hvor en af konklusionerne bliver, at skilsmisser blev accepteret længe, før de kom ind i lovgivningen. Skilsmissen kom ind ad bagdøren i Danmark omkring 1800. Kirkens syn på ægteskabet som noget forpligtigende kommer til kort i forhold til de strømninger i tiden, der taler for, at folk 4

5 har ret til et lykkeligt liv.»gemytternes uoverensstemmelse«blev en accepteret grund til skilsmisse. Ægteskabet blev set som en samfundsordner og ikke som en ordning indstiftet af Gud, siger Anette Jensen. På baggrund af skilsmissebevillinger fra 1800-tallet vurderer hun, at der i begyndelsen af 1800-tallet har været cirka 100 skilsmissesager om året. I 1810 var Sjællands biskop, Münter, så bekymret over udviklingen i antallet af skilsmisser, at han henvendte sig til kongen. Han mente, at opløsningen af en husstand var udtryk for ringeagt for ægteskabet, ville formindske befolkningstallet og føre til slet børneopdragelse og mangel på fædrelandskærlighed. I 1897 kom der et nyt vielsesritual, hvor de berømte ord til døden jer skiller«blev indføjet. Og det bliver af flere set som et forsøg fra kirkens side på at ophøje ægteskabets betydning i en tid, hvor befolkningen havde et mere liberalt syn på ægteskabet. I 1922 og 1925 blev der indført en ny ægteskabslov i Danmark, der gav parterne den frie ret til at blive skilt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 1308 fik skilsmisse det første år med den liberale ægteskabslov. Fra en hjemmeside: Borgerlige vielser og skilsmisser i 1800 tallet, af Anthony Svane...kopi ekstrakt fra nettet. Før reformationen var det meget vanskeligt at blive skilt. Muligheden var der dog, hvis én af parterne var blevet tvunget til ægteskabet, eller led af sygdomme, som var blevet holdt hemmelige, og først blev opdaget efter vielsen. Hor eller rømning - at den ene part stak af var også grund til, at man kunne blive skilt. Eller rettere, man kunne blive separeret - men måtte ikke gifte sig igen. Christian den Femtes "Danske Lov" fra 1683 førte de gamle regler videre, dog med den undtagelse, at fraskilte kunne få tilladelse til at gifte sig igen. Efter reformationen opfattede kirken ikke længere ægteskabet som et sakramente. Indtil 1797 måtte et par, der ville skilles, forelægge sagen for Tamper retten, en særlig kirkelig ægteskabsdomstol. Derefter blev ægteskabssager henvist til den almindelige ret, hvor skilsmisse kunne opnås på to måder, enten ved bevilling eller dom. Skilsmisse ved dom er meget sjældent. * * Inden separation skulle parterne til gejstlig og verdslig mægling. Man kan være heldig at finde gejstlige mæglinger i præstens embedsbog, den såkaldte "liber daticus", der er en del af pastoratsarkiverne. De afleveres til landsarkiverne. * På landsarkiverne findes også amts arkiverne, der kan indeholde såkaldte "mæglingsprotokoller", hvor de verdslige mæglinger findes. Mæglingen kan i reglen indeholde oplysninger om grunden eller grundene til, at et par ønskede at skilles. Herefter, og inden den egentlige skilsmisse "fra bord og seng" skulle parret først være separeret i mindst 3 år. * Oplysninger om skilsmisse i nyere tid - dvs. fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til vore dage - findes lettest i journalen for dét amt, hvor skilsmissen har fundet sted. Herfra kan man evt. gå videre til mæglingsprotokollerne. 5

6 * Omkring år 1873 er der mulighed for at finde skilsmissesagen et af flere steder. For det første kan der være ansøgt om skilsmisse ved kongen, således at ægteskabet er ophævet ved kongelige bevilling. Denne type bevillinger kunne fra 1827 også udstedes af den lokale amtmand i sager, hvor parterne var enige om skilsmisse. * I flere amts arkiver findes der protokoller over kongelige bevillinger, så det er også en mulighed, ligesom der findes forhandlingsprotokoller i amtsarkiverne vedr. ægteskabssager. Endelig kan der være en mulighed hos den lokale retsbetjent, vel at mærke hvis skilsmissen er afsagt ved dom. Generelt var proceduren den at man først skulle prøve at tale parterne til rette ved verdslig mægling. Lykkedes det ikke - dernæst ved gejstlig mægling. Glippede det, så skulle der laves et forlig for livet efter adskillelsen - separationen - der skulle så gå 3 år før den faktuelle skilsmisse blev bevilget af Amtmanden. Af Danske Lovs bestemmelser er der stort set kun den ene tilbage, at direkte skilsmisse normalt kun gives ved utroskab. 1. Danske Lov 3-15, udgivet af S. Juul. Kbh. 1949 *Tamperdage kvartårlige fastedage - de dage, hvor der blev afsagt dom i gejstlige sager, blandt andet i ægteskabssager og sager, hvori var involveret gejstlige personer. * Tamperretten gejstlig retsinstans under forsæde af stiftslensmanden, senere stiftamtmanden, samt nogle gejstlige. Som dømte blandt andet i ægteskabssager. Jurisdiktionen i ægteskabssager overførtes på Sjælland til de verdslige retsinstanser i 1771 og i det øvrige land i 1797. 6