Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis ssystemet og de unges sadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse 2. Profilmodellen kan dermed bruges til at vurdere, hvad sniveauet for de unge, som afslutter 9. klasse et givent år, forventes at blive, og dermed også til at sammenligne ssystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andele, der forventes at opnå henholdsvis mindst en ungdoms 3, en videregående eller en lang videregående. Dette notat viser en fremskrivning af ungdomsårgang 2010 sniveau opdelt på kommuner. Profilmodellen på kommuneniveau er beregnet på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Det bemærkes, at Profilmodellens resultater for mindre kommuner vil være behæftet med større usikkerhed end for store kommuner, se evt. det særskilte notat Beskrivelse af metoden bag profilmodellen for en uddybning heraf. Af regeringsgrundlaget oktober 2011 fremgår det, at det er regeringens mål på landsplan, at 95 % af 2015 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdoms, og at 60 % af 2020 ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående, heraf 25 % en lang videregående. 1 En ungdomsårgang er her defineret som de unge, som afslutter 9. klasse det samme år. 2 Profilmodellen baserer sig på to års studieadfærd, se uddybning af dette i notatet Metode bag profilmodellen. Modellen er således konservativ, da stigninger/fald i fx optag det år de unge går i 9. klasse ikke slår fuldt igennem i modellering af ungdomsårgangens forventede studieadfærd. 3 Ungdomsrne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsr, og er som regel en forudsætning for adgang til videregående. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uden en registreret ungdoms, idet nogle r har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdoms. Andre kan optages på en videregående på dispensation uden en fuld eksamen via hfenkeltfag (fx på pædagog eller sygeplejersken) eller får merit for en ungdoms, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdoms. UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 1 af 8
Det betyder, at målsætningerne på landsplan er opfyldt, hvis profilresultaterne for 2015 på landsplan viser, at sadfærden tilsiger, at 95 % af en ungdomsårgang forventes at opnå mindst en ungdoms, og ligeledes for 2020, at 60 % af en ungdomsårgang forventes at opnå en videregående og 25 % af en ungdomsårgang forventes at opnå en lang videregående. Resultaterne på landsplan fra Profilmodel 2010 viser, at 89,6 % forventes at opnå mindst en ungdoms, 53,6 % forventes at opnå en videregående og 23,8 % forventes at opnå en lang videregående, i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Se evt. mere om landstallene i landsresultatnotatet 4. Profilmodellens hovedresultater på det kommunale niveau For ungdomsårgang 2010 viser Kommuneprofilmodellen følgende hovedresultater: Mindst en ungdoms Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdoms baseret på profilmodellens resultater, spænder fra 83 % til 94 % mellem kommunerne. Ingen kommuner har en andel på 95 % eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdoms. Kommunerne nord for København og adskillige kommuner i Region Midtjylland samt Hjørring Kommune, er blandt de kommuner, der har en høj andel af unge, der forventes at opnå mindst en ungdoms i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdoms, er især lav for Københavns Kommune og forstadskommuner til København. Også Bornholm og yderkommuner på Sjælland ligger lavt. Videregående Der er et stort spænd, fra 39 % til 72 %, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en videregående. For 7 kommuner er andelen, som forventes at opnå en videregående i løbet af 25 år efter 9. klasse, over 60 %. Andelen af unge, som forventes at gennemføre en videregående er over landsgennemsnittet for universitetskommunerne 5 (undtagen Københavns Kommune). Dette gælder også for visse af disse kommuners nabokommuner. For Københavns Kommune er andelen under den forventede andel for landet som helhed. Kommunerne nord for København, er herudover blandt de kommuner, som har en høj andel af unge, der forventes at opnå en i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse. 4 Link hertil findes på http://www.uvm.dk/service/statistik/tvaergaaende statistik/andel afen aargang der forventes at faa en /. 5 Københavns Kommune, Odense Kommune, Roskilde Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune. UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 2 af 8
Lang videregående Der er et stort spænd, fra 11 % til 45 %, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en lang videregående baseret på profilmodellens resultater for ungdomsårgang 2010. 27 kommuner er meget tæt på at have eller har en andel på 25 % eller derover, som forventes at opnå en lang videregående. En relativ høj andel af unge, som gik i 9. klasse i en universitetskommune 5, i Kolding (afdeling af Syddansk Universitet) eller i visse af disse kommuners nabokommuner, forventes at gennemføre en videregående. Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har de højeste andele af unge, der forventes at opnå en lang videregående i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse. En stor del af kommunerne (38) ligger mere end 3,5 procentpoint under landsresultatet for andelen af unge der forventes at opnå en lang videregående i løbet af 25 år efter 9. klasse. De fleste af disse er forstadskommuner til København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i yderområder. Resultaterne fremgår af figur 1 3 samt tabel 1. Figur 1, figur 2 og figur 3 viser Danmarkskort over andel af 2010 ungdomsårgangen, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en videregående og en lang videregående fordelt på bopælskommune i 9. klasse. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2010, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms, en videregående og en lang videregående inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på alle 98 kommuner (bopæl i 9. klasse). Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Mere detaljerede resultater for hver kommune for hver årgang kan ses i profilfiguren på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, jf. link til profilfigur. Alternativt kan resultater for de enkelte kommuner ses via Databanken også på Ministeriets hjemmeside. UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 3 af 8
Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2010 som forventes at opnå mindst m en ungdomsuddan nelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på bopælskommune i 9. klasse. Kort udsnit af Region Hovedstaden. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2010 som forventes at opnå en e videregående i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på bopælskommune i 9. klasse. Kortudsnit af Region Hovedstaden. Kilde: UNI C Statistik & Analyse UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 4 af 8
Figur 3 Andel af ungdomsårgang 2010 som forventes at opnå en lang videregående i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på bopælskommune i 9. klasse. Kortudsnit af Region Hovedstaden. Kilde: UNI C Statistik & Analyse UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 5 af 8
Tabel 1 Andel af ungdomsårgang 2010, som forventes at opnå henholdsvis en ungdoms, mindst en ungdoms, en videregående og en lang videregående i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på kommuner Kommune Ungdoms Mindst en ungdoms Videregående Lang videregående Albertslund 81% 86% 52% 25% Allerød 91% 94% 68% 41% Assens 87% 90% 53% 24% Ballerup 85% 89% 56% 27% Billund 89% 92% 52% 21% Bornholm 82% 87% 39% 14% Brøndby 80% 84% 46% 19% Brønderslev 87% 91% 55% 24% Dragør 90% 92% 58% 28% Egedal 88% 91% 52% 25% Esbjerg 86% 90% 55% 21% Fanø 85% 89% 53% 19% Favrskov 89% 92% 53% 23% Faxe 85% 89% 46% 18% Fredensborg 85% 90% 59% 32% Fredericia 85% 89% 51% 22% Frederiksberg 82% 87% 58% 33% Frederikshavn 87% 91% 53% 22% Frederikssund 84% 88% 51% 23% Furesø 89% 93% 66% 41% Faaborg Midtfyn 84% 89% 51% 21% Gentofte 89% 93% 71% 44% Gladsaxe 86% 90% 59% 29% Glostrup 84% 87% 51% 23% Greve 86% 89% 49% 20% Gribskov 82% 86% 47% 21% Guldborgsund 83% 88% 49% 16% Haderslev 88% 92% 53% 21% Halsnæs 86% 90% 47% 18% Hedensted 88% 92% 51% 19% Helsingør 85% 89% 54% 25% Herlev 83% 88% 53% 25% Herning 87% 91% 55% 21% UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 6 af 8
Kommune Ungdoms Mindst en ungdoms Videregående Lang videregående Hillerød 88% 91% 64% 33% Hjørring 88% 93% 56% 24% Holbæk 86% 90% 50% 19% Holstebro 89% 92% 57% 23% Horsens 83% 88% 48% 17% Hvidovre 81% 85% 47% 21% Høje Taastrup 81% 85% 48% 20% Hørsholm 90% 94% 69% 42% Ikast Brande 87% 91% 50% 17% Ishøj 79% 83% 46% 18% Jammerbugt 87% 91% 49% 21% Kalundborg 83% 86% 41% 16% Kerteminde 84% 89% 50% 22% Kolding 87% 91% 53% 26% København 78% 84% 52% 25% Køge 85% 89% 48% 20% Langeland 83% 88% 41% 14% Lejre 87% 91% 52% 25% Lemvig 89% 93% 55% 18% Lolland 83% 87% 44% 14% Lyngby Taarbæk 90% 93% 72% 45% Læsø 86% 90% 39% 11% Mariagerfjord 86% 91% 53% 23% Middelfart 86% 90% 53% 22% Morsø 85% 90% 51% 19% Norddjurs 87% 91% 46% 18% Nordfyn 86% 90% 51% 19% Nyborg 84% 89% 50% 21% Næstved 86% 90% 51% 20% Odder 88% 92% 56% 25% Odense 84% 89% 57% 25% Odsherred 80% 85% 43% 17% Randers 86% 89% 48% 19% Rebild 88% 91% 53% 25% Ringkøbing Skjern 90% 93% 56% 19% Ringsted 86% 89% 52% 24% UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 7 af 8
Kommune Ungdoms Mindst en ungdoms Videregående Lang videregående Roskilde 88% 92% 59% 32% Rudersdal 90% 93% 70% 45% Rødovre 82% 85% 47% 18% Samsø 85% 89% 47% 18% Silkeborg 89% 93% 55% 24% Skanderborg 87% 91% 58% 26% Skive 90% 94% 57% 21% Slagelse 83% 88% 51% 20% Solrød 89% 92% 56% 25% Sorø 85% 89% 50% 23% Stevns 84% 88% 49% 19% Struer 85% 90% 52% 20% Svendborg 84% 90% 55% 23% Syddjurs 87% 91% 51% 22% Sønderborg 88% 91% 53% 22% Thisted 84% 89% 51% 19% Tønder 88% 92% 49% 19% Tårnby 82% 86% 45% 17% Vallensbæk 87% 91% 56% 24% Varde 89% 92% 54% 21% Vejen 88% 92% 52% 20% Vejle 86% 91% 56% 24% Vesthimmerland 87% 90% 46% 18% Viborg 89% 93% 55% 23% Vordingborg 82% 88% 48% 16% Ærø 86% 90% 52% 19% Aabenraa 87% 90% 52% 20% Aalborg 87% 91% 57% 28% Århus 85% 89% 59% 30% Bemærk: Evt. afvigelser mellem figur 1, figur 2 og figur 3 og denne tabel skyldes afrunding til hele procent i tabellen. Kilde: UNI C Statistik & Analyse UNI C Statistik & Analyse, 13. september 2012 Side 8 af 8