Juli 2012 Trykteknisk håndbog FOR WAVIN PE/uPVC TRYKRØRSSYSTEMER Solutions for Essentials
Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 1.0 Komplet produktprogram i trykrørssystemer... side 4 1.1 upvcrørprogram... side 4 1.2 PErørprogram... side 5 1.3 Levetider... side 5 1.4 Ventilprogram... side 5 2.0 Tekniske specifikationer... side 6 2.1 Tekniske data for PE og upvcrør... side 6 2.2 Procedure ved drikkevandsgodkendelser... side 7 2.3 Godkendelser og standarder for upvctrykrør... side 7 2.4 Godkendelser og standarder for PEtrykrør... side 8 2.5 Godkendelser og standarder for formstykker... side 8 2.6 PE100 SafeTech... side 8 3.0 Flangemål... side 10 4.0 Vandføringsberegning... side 11 4.1 Beregningsforudsætninger... side 11 4.2 Dimensionering af ledninger til vandforsyning... side 12 5.0 Tryksvingninger... side 13 5.1 Trykstød... side 13 6.0 Trykprøvning... side 14 6.1 Trykprøvning af upvc/petrykledning... side 14 6.2 Fremgangsmåde for trykprøvning af rørsystemer... side 15 7.0 Forankring... side 16 7.1 Forankring af Tstykker, slutmuffer og ventiler... side 16 7.2 Forankring af bøjninger... side 17 7.3 Forankringsklods... side 18 7.4 Eksempel på forankring af bøjning... side 19 7.5 Forankring af reduktionsstykke... side 19 7.6 Eksempel på forankring af reduktionsstykke... side 19 8.0 Håndtering... side 20 8.1 Transport og lagring... side 20 8.2 Håndtering i rørgraven... side 21 9.0 Lægningsvejledning... side 22 9.1 PE SafeTech... side 23 9.2 Længdeudvidelse og sammentrækning af plastrør... side 23 2
Indholdsfortegnelse / Indledning 10.0 Flangesamlinger... side 25 10.1 Samling af flangering til PE Fstykker... side 25 10.2 Samling af Wavin Combiflange standard for upvc ikke trækfast... side 27 10.3 Samling af Wavin Combiflange trækfast for upvc... side 28 10.4 Samling af Wavin Combiflange trækfast for PE... side 29 11.0 Relining med PErør... side 30 11.1 PErørets godstykkelse... side 30 11.2 Maksimum indtrækningslængde... side 30 11.3 Kurvede rørlængder... side 31 11.4 Temperaturkompensation... side 31 11.5 Længdeprofil af indtrækningsgrav... side 32 13.0 Henvisninger... side 33 Indledning Denne vejledning giver en teknisk beskrivelse af alle Wavins trykrørssystemer. Vejledningen viser, hvordan man anvender produkterne korrekt og mest hensigtsmæssigt og derigennem får det optimale udbytte af sin investering. Der er tale om et opslagsværk, som gennemgår: produktgrupper, materialespecifikationer, standarder, dimensionering samt lægning og brug af produkterne. For en komplet og mere detaljeret oversigt over de enkelte produkter i sortimentet henvises til hæftet: Produktinformation, Wavin Tryk. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Teknisk Salgssupport hos Wavin på telefon 86 96 20 00. 3
Komplet produktprogram i trykrørssystemer Trykteknisk håndbog 1.0 Komplet produktprogram i trykrørssystemer Figur 1 Wavisafe tætningselementet Wavins systemer i trykrør omfatter upvctrykrør i trykklasserne PN 6, PN 10 og PN 12,5 i dimensionsområdet 50 500 mm. Desuden omfatter sortimentet et fuldt og komplet udbygget program i formstykker, fremstillet i upvc. upvcrør og formstykker er forsynet med fabriksmonterede og fastsiddende gummiringe. Alle rørender og formstykker er afproppede for at hindre tilsmudsning. Endvidere omfatter Wavins trykrørssystemer PEtrykrør (PE80 og PE SafeTech) i trykklasserne PN 6,3, PN 10 og PN 16 i dimensionerne 16 75 mm og 63 400 mm for henholdsvis PE80 og PE SafeTech med et omfattende program i formstykker. Wavisafe tætningselementet er en integreret del af muffen, og gummipakningen er udført i EPDMgummi. 1.1 upvcrørprogram upvcrørene (uplastificeret polyvinylchlorid) har en række fordele: Tætningselementet er solidt forankret, idet muffen bliver krympet fast omkring elementet ved produktionen. dimensioner fra 50 500 mm i trykklasserne PN 6, PN 10 og PN 12,5 lav vægt stor styrke korrosionsbestandige gode hydrauliske egenskaber lav samlekraft let rejfning fleksible, gummitætnende samlinger fastsiddende Wavisafegummiring af EPDM forsynet med forseglingslåg vedligeholdelsesfri På grund af plastens evne til at virke fleksibelt sammen med den omgivende jord benyttes upvctrykrør hovedsagligt som jordlagte ledninger. Dog kan systemet med dets trækfaste flange og formstykkeprogram også anvendes til indvendige installationer. Wavisafe tætningselement Wavisafe tætningselement er en konstruktion af fastsiddende fabriksmonterede gummiringe. Såvel gummiringen som forseglingssystemet er udviklet på Wavins fabrik i Hammel. Læberingspakningen gør, at friktionen mindskes ved samling. Muffen er forsynet med et farvet forseglingslåg, der holder snavset ude, og det fjernes let før samling. 1.2 PErørprogram Wavins PErør fremstilles i lys blå PE80 (RAL 5012) og sort PE SafeTech med mørk blå (RAL 5002) PP kappe. Fordelene ved disse to rørsystemer er bl.a.: dimensioner fra 16 630 mm i trykklasserne PN 6,3, PN 10 og PN 16 mærkning på rørene foretages pr. løbende meter med angivelse af rørdata, produktionsdato m.m. rørenes blå signalfarve giver sikkerhed i rørgraven gode svejseegenskaber ved såvel stuk som elektrosvejsning elfittings med stregkode for svejsetid og stregkode for sporbarhed god kemisk bestandighed lav vægt stor styrke trækfaste samlinger kan kurves korrosionsbestandige god vandføringsevne vedligeholdelsesfri forsynet med forseglingslåg 4
Komplet produktprogram i trykrørssystemer PE SafeTech røret kombinerer det velkendte PE100 rørs gode egenskaber med en kappe i PP, som sikrer en mere effektiv og sikker installation og håndtering. Produktprogrammet består af rør og bøjninger i dimensionerne 63 400 mm i forskellige trykklasser. PE SafeTechs styrkeegenskaber udnyttes bedst i de større di mensioner, hvorfor PE80 fortsat anvendes i de mindre dimensioner. PE SafeTech er særdeles anvendelige til gravefri renovering, og det meget fleksible PE SafeTech er specielt anvendeligt under vanskelige lægningsforhold som fx sø og havledninger. PE kan også benyttes til indvendige installationer og kan på bestilling hos Wavin formgives og svejses til en række specielle formål. Wavin POMventiler Wavins korrosionssikre POM (plast) program af stikledningsventiler i DN 2550 til 3263 mm rør leveres i flere varianter bl.a. med Pushin trækfast indstiksmuffe og med formonterede PErørender for svejsning. En række egenskaber og fordele sikrer problemfri betjening og lang levetid Alle dimensioner har fuldt og glat gennemløb, hvilket forhindrer tryktab og aflejringer i ventilen. Ventiltoppen passer til standard garniturer. Den komplette serie er VAgodkendt. Skyderen er udført i afsinkningsfrit messing med påvulkaniseret EPDMgummi. Meget lavt lukkemoment (max. 20Nm). En indbygget friktionsbremse forhindrer overbelastning af ventilen. 1.3 Levetider For at bestemme levetiden for plastrør benyttes metoden accelereret ældning, hvor røret udsættes for trykprøvninger ved forskellige belastninger og temperaturer. Figur 2 Gennemskåret skitse af Wavin ventil. Wavin garanterer for, at trykrørene har en levetid op til 50 års levetid ved korrekt installation. Rørene er yderligere testet i henhold til gældende standarder under normale installationsforhold, til en sandsynlig levetid på mere end 100 år. 1.4 Ventilprogram Wavin ventilprogrammet fremstilles i duktilt støbejern. Coatningen er udført ved elektrostatisk epoxyover fla debehandling (GSK), der sikrer ventilerne mod korrosion udefra som indefra og opfylder kravene for anvendelse til drikkevand. 4 Ventilerne er specielt udviklet som jordventiler med vedligeholdelsesfri indkamret 3delt (1) afstrygerring. Glidelejet (2) er af kunststof, og det sikrer bl.a., at der ingen forbindelse er mellem støbegodset og spindelen. Læbering (3). Spindelen er i en kraftig dimension og er fremstillet af rustfrit stål. På grund af ventilens konstruktion er det muligt at åbne og lukke ventilen, selv efter at den ikke har været benyttet i lang tid. Ventilerne er fritløbsventiler med blødtætnende, fuldt gummivulkaniseret (EPDM) skyder (drikkevandsgodkendt), der sikrer tæthed under alle forhold. Kamring (3) og skydemøtrik er lavet af afsinkningsfrit messing. Alle ventiler testes for tæthed, inden de forlader fabrikken. Ventilerne fremstilles bl.a. som muffeventiler med gummiringstætnende sam linger beregnet for upvcrør og med PEben for svejsning i PErør systemer. Desuden fås ventilerne både med flanger og med skrue eller indstikskobling for PErør. 5
Tekniske specifikationer 2.0 Tekniske specifikationer 2.1 Tekniske data for PE og upvcrør Tabel 1 Tekniske data for PE og upvcrør: Typiske værdier Betegnelse: PE80 data: SafeTech data: upvc data: Enhed Prøvemetode Massefylde 948 958 1410 kg/m 3 ISO 1183 Emodul (ved 20º C) (1 mm/min.) 700 1100 3000 MPa ISO 527 Smelteindeks (190º C, 5 kg) 0,9 0,3 g/10 min. EN/ISO 1133 cond. 18 Lineær varmeudvidelseskoefficient 1,8 x 104 1,3 x 104 0,7 x104 º K1 VDE 0304 Varmefylde 1,9 1,9 1,0 J/g º K Kalorimetrisk v. 23ºC Varmeledningstal 0,36 0,38 0,15 W/m º K DIN 52 612 v. 23ºC Min. bøjningsradius 25 x dy * 25 x dy * 300 x dy * Bøjningsradius Fra 20 C til 6 C Fra 5 C til 10 C Fra 11 C til 35 C 28 x Dy 25 x Dy 22 x Dy Fra 5 C til 20 C Drikkevandsgodkendelser 300 x Dy Wavins trykrør og formstykker er afprøvet og godkendt i henhold til Miljøstyrelsens krav og fundet velegnet til anvendelse for transport af drikkevand i vandforsyningssystemer Kemisk bestandighed Se DS/ISO/TR 10358.»Plastics pipes and fittings combined chemicalresistance classification table«(jf. side 46) *dy = plastrørets udvendige diameter PE og SDR / PN værdier PEMateriale SDR 26 SDR 17 SDR 11 PE80 PN 4 PN 6,3 PN 10 PE100 PN 6,3 PN 10 PN 16 PVC og SDR / PN værdier Dimension C SDR 41 SDR 34,4 SDR 33 SDR 26 SDR 21 SDR 17 SDR 13,6 SDR 11 < 90 mm 2,5 PN 6 PN 6,3 PN 8 PN10 PN 12,5 PN 16 PN 20 > 110 mm 2,0 PN 6,3 PN 7,5 PN 8 PN 10 PN 12,5 PN 16 PN 20 PN 25 6
Tekniske specifikationer 2.2 Drikkevandsgodkendelse af plastmaterialer til drikkevandsrør og fittings 1. Rørfabrikanten beslutter sig for hvilken råvare denne ønsker at producere sine produkter af. Typisk for PE er det én leverandør og ét handelsnavn. Typisk for upvc er det én leverandør af upvcråvaren og én leverandør af stabilisatorpakke (farvestof og kridt). 2. Rørfabrikanten meddeler kombinationen af råvarefabrikant(er) og handelsnavn(e) til Dansk Toxikologi Center (DTC) med anmodning om undersøgelse med henblik på drikkevandsgodkendelse. 3. DTC kontakter råvarefabrikanten(erne) og får, under fortrolighed, oplysninger om råvarernes specifikke kemiske sammensætning. (Rørfabrikanten kender ikke den specifikke kemiske sammensætning i detaljer) 4. Ud fra kendskabet til den kemiske sammensætning vurderer DTC om der findes, eller via kemiske processer kan dannes stoffer, som er uheldige eller uønskede i forbindelse med drikkevand. 5. Hvis dette er tilfældet undersøges stoffernes grænseværdier og i hvilke mængder de indgår i rørmaterialet. 6. DTC udarbejder forslag til prøvningsprogram. Som standard testes for smag og lugt, TOC og turbiditet. Ud fra resultatet vurderer DTC om der skal analyseres for andre stoffer, fx Phenoler. 7. DTC sender forslaget til Miljøstyrelsen (MST) sammen med en redegørelse for baggrunden for deres forslag. 8. MST vurderer forslaget og meddeler enten accept af programmet eller hvilke korrektioner der kræves for accept af programmet. 9. Det af MST godkendte prøvningsprogram sendes til rørfabrikanten. 10. Rørfabrikanten gennemfører prøvningen på anerkendt prøvningsinstitut i henhold til vedtagne prøvningsmetoder for de enkelte elementer i prøvningsprogrammet. 11. Prøvningsresultaterne sendes til MST via DTC. Her vurderes om resultaterne er tilfredsstillende for accept af materialet til brug for drikkevandsrør. 12. MST meddeler rørfabrikanten accept/ikke accept af materialet. I tilfælde af accept kan rørfabrikanten så, om ønsket, fortsætte med opnåelse af DS certifikat eller VA godkendelse. 13. DS/VA godkendelse kan ikke opnås uden accepten fra MST. 14. Hvis en eller flere andre rørfabrikanter beslutter sig for at benytte samme råvare i forbindelse med drikkevandsrør, skal de hver især gennem hele den beskrevne procedure. Prøvningsprocedure Der foretages i princippet 2 forskellige prøver 1. En smag og lugt prøve. 2. En kemisk analyse efter de kemikalier, der er specificeret i prøvningsprogrammet. Forbehandling af røret og ekstraktionsproceduren er ens for de to prøveprincipper og forgår i henhold til DS/EN 8521. 1. Røret fyldes med vand og står i 24 timer ved 23 C. 2. Herefter skylles med rent vand i 1 time. 3. Røret fyldes med prøvevand og står i 72 timer ved 23 C for koldtvandsrør og 24 timer ved 60 C for varmtvandsrør. Dette kaldes 1. ekstraktion. 4. Røret tømmes og proceduren gentages for anden, tredje o.s.v. ekstraktion. 5. Vandet fra første og tredje (samt evt. 6 og 9.) ekstraktion anvendes til prøvning. Kvalitetssikring I DS certificeringsordningen for drikkevandsrør, indgår det specifikke materiale som en del af ordningen. Kun materialer der positivt er godkendt iflg. proceduren beskrevet i bilag 1 og bilag 2 må anvendes i produktionen. Producentens interne kvalitetssikringssystem skal sikre at kun godkendte materialer anvendes. I forbindelse med ordningen kræves uafhængig tredjeparts kontrol. Denne funktion varetages for Nordisk Wavin s vedkommende af Teknologisk Institut i Århus. Ud over en række tekniske elementer kontrolleres om producenten har overholdt og gennemført de prøvninger og foranstaltninger, herunder udelukkende brugt godkendte råvarer, som han ifølge ordningen er forpligtet til. Følgende standarder bliver brugt i kvalitetssikringen: INSTA SBC 12201 for PE INSTA SBC 1452 for upvc 2.3 Godkendelser og standarder for upvctrykrør Tabel 2 Godkendelser: upvctrykrør Danmark Norge Sverige Finland Rørene produceres og certificeres efter:...ds/en 14522 med tilhørende INSTA og mærket med Nordic Poly Mark og DS I øvrigt lever upvcrørene op til kravene i bl.a. ISO 4422. 7
Tekniske specifikationer 2.4 Godkendelser og standarder for PEtrykrør Tabel 3 Godkendelser: PEtrykrør Danmark Norge Sverige Finland Rørene produceres og certificeres efter:...ds/en 122012 med tilhørende INSTA og mærket med Nordic Poly Mark og DS I øvrigt lever PErørene op til kravene i bl.a. ISO/DIS 4427 2.5 Godkendelser og standarder for formstykker Wavin PEkobling: VA 1.22/14240 AVK stikledningsventiler: VA 1.51/12671 Flanger: Flanger lever op til kravene i følgende standarder: ISO 70052 : 1988 Metallic flanges DIN 2501 BS 4504 SS 335 NS 153 SFS 2123 2.6 PE100 SafeTech Høj modstandsdygtighed mod slitage I mange industrier er PE100 SafeTech kendt for at have en meget høj modstandsdygtighed mod slitage endda under specielle forhold. PE100 SafeTech er lavet af PEHD, som er et forholdsmæssigt billigt materiale, og da det samtidig har en særdeles høj slidstyrke og en god kemisk bestandighed, finder det anvendelse inden for mange industrigrene. Det er således ikke kun i forbindelse med rørledninger til vandog kloaksystemer samt gasledninger, at PEHD anvendes i stor udstrækning, men også til mange andre formål. I den kemiske industri benyttes PEHD f.eks. til rør og fittings og PEHD plader til blandt andet opsvejsning af kar og beholder, mens rør af PEHD finder anvendelse i maskinindustrien til tandhjul, kædestyr og slidskinner. I transportanlæg for massegods som f.eks. kul, korn eller sand bruges PEHD til slidplader og beklædning af siloer, hvor råmaterialet konstant glider hen over pladematerialerne. I levnedsmiddelindustrien udnyttes PEHD især til skæreplader, forme til fødevarer og adskillelser i frysere. Høj modstandsdygtighed mod slid på et rørstræk kan måles vha. den såkaldte Darmstädter Methode, udviklet på Technical University i Darmstadt. PEHD har andre fordele Meget høj kærvslagstyrke, selv ved lave temperaturer Forholdsvis gode muligheder for anvendelse sammen med kemikalier Lav vandabsorption og gode barriereegenskaber Velegnet til kontakt med levnedsmidler Lave anvendelsestemperaturer Lav statisk elektricitet Desuden er PE 100 væsentligt bedre egnet til transport af en fastflydende blanding end for eksempel beton eller stålrør. Det fremgår af mange års erfaringer og en række forskellige testresultater. 8
Tekniske specifikationer PEHD står sin prøve overalt. Med få undtagelser Ikke desto er der enkelte situationer hvor PEHD rør ikke er velegnede. Det gælder høje temperaturer og anvendelser med stærkt oxiderende medier og aromatiske kulbrinter. Hvis der stilles krav om høj stivhed eller kryberesistens, er PEHD heller ikke det rette materiale. Lige rør Stålrør d 63 x 6 mm 30 x d 15 x d 10 x d 14 % 7 % 14 % 7 % PEHD rør d 63 x 6 mm Medium vandflow med 7 resp. 14 % sand Densitet 1,07 resp. 1,15 kg/l Vandtemperatur 30 35 C Flow hastighed ca. 7 m/s 6 x d 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 Tidsinterval før slitage af PE rør og stålbøjninger af forskellige bøjningsradier før udviklingen af et hul. Slitage test på 250 mm SDR26 SafeTech rør bekræfter den høje kvalitet. Teststykket er vippet ± 22,5gr med en frekvens på 20 cyklusser pr. minut. I alt 100.000 cyklusser. Teststykket var fyldt med sand/grus/vand, som standarden foreskriver. Testen blev foretaget på Wavins laboratorium i Zakladowe. Gennemsnitlig slitage i mm 2.0 Målepunkter mærket på PErør ved Fieldtest. 1.5 Betonrør Betonrør beklædt GFK rør 1.0 Keramiske rør 0,5 0,25 PVC rør PE eller PP rør 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Sammenlign PErør med rør af andre materialer og se tydeligt fordelene ved PErørene. Slidkurven viser den gennemsnitlige slidstyrke af PErør og andre rør ved hjælp af Darmstädter Methode. For slidstyrke ved retningsændring målt til hul. Også her udkonkurrerer PErør stålrør. PErør udviser en længere levetid under de samme belastninger. Fieldtest på bøjning Wavin har foretaget tests i marken på en bøjning. Bøjningen har transporteret 10 m 3 dagrenovation om ugen i 70 uger med en hastighed på ca. 20 m/s eller 70 km/t. Målingen er koncentreret der, hvor slitagen er størst. På et enkelt punkt er der målt hele vejen rundt på diameteren. På intet sted går godstykkelsen under minimum godstykkelse. 9
Flangemål 3.0 Flangemål Tabel 4 Tabel over generelle flangemål DN D k d 1 Bolte Antal huller n n PN 10/12,5 PN 16 PN 10/12,5 PN 16 PN 10/12,5 PN 16 PN 10/12,5 PN 16 PN 10/12,5 PN 16 25 32 40 50 65 80 100 125 150 200 250 300 400 115 140 150 165 185 200 220 250 285 340 395 445 565 340 405 460 580 85 100 110 125 145 160 180 210 240 295 350 400 515 355 410 525 14 18 18 18 18 18 18 18 22 22 22 22 26 22 26 26 30 M 12 M 16 M 16 M 16 M 16 M 16 M 16 M 16 M 20 M 20 M 20 M 20 M 24 M 20 M 24 M 24 M 27 4 4 4 4 4 8 8 8 8 8 12 12 16 12 12 12 16 Figur 3 Principskitse af flange 10
Vandføringsberegning 4.0 Vandføringsberegning 4.1 Beregningsforudsætninger Vandføringsdiagrammer er beregnet efter ColebrookWhites formel: Kurver er benævnt ved handelsbetegnelsen (udvendig diameter), Formel 1 For de fleste vandforsyningsprojekter udregnes ikke de forskellige enkeltmodstande, men der regnes med et tillæg på 25% til rørledningens friktionstab. På www.wavin.dk kan du under beregningsprogrammer benytte ColebrookWhite programmet til specifikt at udregne vandføring/ tryktab i vandledninger. Stor vandhastighed Ved projekter, hvor vandhastigheden er væsentlig større, eller hvor man af andre årsager ønsker en detaljeret beregning af diverse enkeltmodstande, kan følgende formel anvendes: Formel 2 men be reg net ud fra rørenes indvendige diameter, således at man direkte kan af læse rørenes ydelse uden at skulle interpolere mellem kurverne. Af diagrammerne fremgår friktionstabet i selve plastrøret. Der er ikke taget hensyn til enkeltmodstande såsom bøjninger, ventiler, reduk tioner, teer, ind og udløbstapper mv. værdierne for enkeltdelene i hele Wavins produktsortiment fås ved henvendelse til Wavin, Hammel, Teknisk Service. NB. Beregninger af de enkelte rørs vandføringer kan ses på www.wavin.dk under Teknisk information 11
Vandføringsberegning 4.2 Dimensionering af ledninger til vandforsyning Til færre end 200 boligenheder Her fastsættes den dimensionerende vandstrøm (qd) ud fra norm for vandinstallationer DS 439. DS 439 angiver, at summen af de forudsatte vandstrømme kan sættes til 1,6 l/s pr. boligenhed. Den dimensionsgivende vandstrøm findes i DS 439 tabel V2.3.3. Summen af forudsatte vandstrømme i boliger er: Antal boliger x 1,6 l/s. Til flere end 200 boligenheder Her findes den dimensionsgivende vandstrøm (qmax) ud fra DIF s norm for almene vandforsyningsanlæg DS 442. DS 442 angiver, at qmax kan beregnes ud fra følgende formel: Eksempel på dimensionering af vandforsyningsledning (efter DS 439) Forudsætninger: Tryk i station A er målt til 4,0 bar (40 mvs) Som ledningsmateriale anvendes PE 80/PE100rør Nødvendigt tryk hos forbruger: 2,5 bar (25 mvs) Den forudsatte vandstrøm pr. boligenhed er ifølge DS 439 1,6 l/s Figur 4 Skitse over eksemplets ledningsføring Formel 2a Beregninger Den forudsatte vandstrøm beregnes for hver ledningsstrækning fx: I almindelig boligbebyggelse kan Qm sættes til 200 l/døgn/pe og fd til 2. Dette giver en Qmax på 200 x 2 = 400 l/døgn/pe. I almindelig boligbebyggelse sættes ftmax til 2,5. Vær opmærksom på, at forbruget er faldet kraftigt siden normens udgivelse. I dag er det gennemsnitlige husstandsforbrug på cirka 125 l/døgn/pe. Dette giver for et almindeligt enfamiliehus med 4 personer en dimensionsgivende vandstrøm qmax på: A B: (10 + 15 + 8) boliger x 1,6 l/s = 52,8 l/s. => Dimensionsgivende vandstrøm i henhold til DS 439 tabel 2.3.3 = 1,87 l/s B C: (15 + 8) boliger x 1,6 l/s = 36,8 l/s. => Dimensionsgivende vandstrøm i henhold til DS 439 tabel 2.3.3 = 1,47 l/s C D: 8 boliger x 1,6 l/s = 12,8 l/s. => Dimensionsgivende vandstrøm i henhold til DS 439 tabel 2.3.3 = 0,81 l/s Tryktabet findes ved hjælp af vandføringsdiagrammerne for PE 80/PE 100 eller ColebrookWhite beregningsprogrammet, på www.wavin.dk Tabel 5 Eksempel på dimensioneringsskema for tryktabsberegning Strækning Vandmængde [l/s] Længde [m] Rørdimension [mm] Tryktab [mvs/m] Strækningens tryktab [mvs] AB BC CD 1,87 1,47 0,81 500 550 250 ø63 PE100 ø63 PE100 ø50 PE80 0,0134 0,00871 0,0131 6,7 4,8 3,3 Sum 14,8 Ved at anvende ovennævnte rørdimensioner vil man have følgende tryk til rådighed hos forbruger i station D: 40 mvs 14,8 mvs = 25,2 mvs 12
Tryksvingninger 5.0 Tryksvingninger 5.1 Trykstød Ved enhver ændring af strømningshastigheden i et rørsystem opstår en tryk bølge. Denne trykbølge kan medføre så kraftige svingninger, at der op står trykstød (vandslag), som kan overstige rørenes tillade lige belast ninger (påvirkninger). I pumpesystemer kan pumpestop forekomme ved strømsvigt, pludselige blokeringer, hurtig lukning af ven tiler mv. Sker dette i den ene ende af en lang ledning, vil trykbølgerne reflekteres fra ledningens anden ende og kan volde skade, når de ven der tilbage til udgangspunktet især hvis denne ende er totalt afspærret, så det forøgede tryk ikke kan undvige. Risikoen for tryk slag kan gøre det nødvendigt at installere trykslags hæmmende anordninger og udvise særlig på passelighed ved driftsændringer. Disse programmer tager hensyn til pumpens specielle karakteristik, tryk højde og drejningsmoment, til ventillukning, til luftklokker og forskellige forløb af trachéen mv. Som resultat kan man eksempelvis risikere tryksvingninger, strømnings hastighed, svingningstal, luftvolumen for luftklokke og trykforand rin ger langs ledningen som funktion af tiden. Voldsomme trykstigninger kan også forårsages af for hurtig fyldning af en trykledning og svingninger mellem even tuelt indesluttede luftmasser. Man skal derfor projektere ledningen således, at den overalt kan udluftes og i øvrigt anvende lave fyldningshastigheder. Trykbølgehastigheden er afhængig af rørmateriale, godstykkelse og det medie, der transporteres i ledningen. Faglitteraturen er omfattende og giver udførlige anvisninger på be regningsmetoder for trykledninger i forskellige driftssituationer. Disse beregningsmetoder er dog både komplicerede og tidskrævende. Der er imidlertid udarbejdet dataprogrammer, så selv de mest komplicerede pro ble mer kan løses. For Wavin rør med vand som medie (også spildevand) gælder følgende værdier for trykbølgehastighed a [m/s]: Tabel 6 Trykklasse PN upvc a [m/s] PE 100 a [m/s] PE 80 a [m/s] 16 10 8 6,3 6 5 4 444 362 327 288 263 237 319 259 210 168 246 199 161 13
Tryksvingninger / Trykprøvning Alle kendte materialer udviser i forskellig grad tendens til at udmattes ved dynamiske påvirkninger. Trykslag vil derfor reducere rørenes levetid. Omfanget af den reducerede levetid afhænger af den dynamiske påvirknings sammensætning, dvs.: varigheden af trykstigningen dennes maksimumværdi i forhold til niveauet af den statiske grundlast tidsintervallet mellem trykstigningerne (frekvensen) m.m. For trykrør anvendt i vandforsyningsanlæg kan følgende trykstigninger tillades: Ved ikke hyppigt forekommende trykstigninger, fx trykprøvning, strøm svigt m.m., kan det tillades, at det maksimale tryk overstiger det nominelle med 50%. For upvcrør gælder desuden, at det ved hyppigt forekommende trykstigninger (maksimum 10 6 gange i 50 år) kan tillades, at det mak simale tryk overstiger det nominelle tryk med 25%. Dog må tryk svingningerne ikke give an ledning til større trykamplitude end 30% nominelt tryk. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål, rettes henvendelse til Wavin, Hammel, Teknisk Service på telefon 86 96 20 00. Figur 5 Eksempel på tryksvingning Maks vakuum for upvctrykrør 0,8 bar og for PEtrykrør 0,95 bar 6.0 Trykprøvning 6.1 Trykprøvning af upvc/petrykledning Før en upvc/petrykledning tages i brug (afleveres til bygherren), kan den trykprøves. Trykprøvningen kan fx udføres iht. DANVA vejledning nr. 54 Brug af plastrør til vand og afløbssystemer. Såfremt trykprøvning kræves, bør den indgå som en del af projektet, og her bør følgende forhold iagt tages: 1) Længdeprofilet (trachéen) projekteres jævnt stigende af hensyn til udluftning. 2) I alle toppunkter monteres udluftning (manuel automatisk) en korrekt placering er medstrøms lidt efter toppunktet. 3) Der etableres afspærringsmuligheder, således at det er muligt at trykprøve ledningen etapevist. 4) Begyndelses og slutpunkterne på ledningen udføres således, at der er mulighed for tilslutning af henholdsvis påfyldningsstuds på det laveste punkt og udluftning på det højeste punkt. 5) Bøjninger, teestykker, reduktioner, ventiler, slutmuffer mv. forankres for det forøgede prøvetryk. 6) Af projektbeskrivelsen bør fremgå, hvilke krav den projekterende stiller til en eventuel trykprøvning, således at den udførende har mulighed for under arbejdets gang at træffe de foranstaltninger, som en trykprøvning kræver. 7) Valg af rørmateriale bør foretages under henvisning til DS 430, DS 475 og Wavins anvisninger. 14
Tryksvingninger / Trykprøvning Hvis disse ting er i orden, bliver næste punkt den rent praktiske ud førelse af arbejdet, og her kan følgende medvirke til en problemfri trykprøvning: korrekt transport, lagring og håndtering af rør og formstykker korrekt udgravning, nedlægning, tilfyldning og komprimering korrekt anvendte samlemidler og samlemetode Entreprenøren kan gøre brug af Wavins vejledning og montørassistance ved projektets start. Rørender, bøjninger og afgreninger bør fikseres på forsvarlig vis, idet der er tale om store kræfter ved prøvetrykket på 1,3 x rørets nominelle tryk. Det høje tryk samt evt. luftlommer i ledningen kan udgøre en risiko, hvorfor særlige foranstaltninger kan være nødvendige. Det påhviler bygherren at sørge for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Tillægsvand l/km h Alle disse ting har hver for sig indflydelse på det endelige projekt, og det er derfor vigtigt, at de overholdes. 6.2 Fremgangsmåde for trykprøvning af rørsystemer Tæthedsprøvning af trykledninger udføres med afspærring og fyldning af et begrænset ledningsafsnit med vand. Ledningsafsnittet skal være vandfyldt i 2 timer før selve prøvningen (konditionering af ledningen). Den følgende metode baserer sig på SFS 3115:E, som er en meget anvendt finsk standard ved tæthedsprøvning af trykledninger. Vandtemperaturen bør være ca. 20 C. Ledningsafsnittet bør vælges således, at trykforskellen mellem det højeste og laveste punkt ikke overstiger 100 kpa (10 mvs). Ved selve prøvningen påføres ledningsafsnittet et indre overtryk svarende til ledningens nominelle tryk. Dette tryk skal vedligeholdes i 2 timer ved påfyldning af vand. Indvendig diameter Trykket øges derefter til 1,3 x det nominelle tryk. Dette tryk vedligeholdes i 2 timer ved påfyldning af vand. Trykket sænkes til det nominelle tryk. Efter 1 time måles den vandmængde, som evt. behøves for at få trykket op på det nominelle tryk. Ledningsafsnittets tæthed afgøres ved tæthedsprøvningens slutning, når det konstateres, hvor meget vand der er nødvendigt for at opretholde det nominelle tryk. Det evt. ekstra vandbehov (tillægsvand) omregnes til liter pr. km og time. Det opnåede resultat indsættes i skemaet Prøverapport for Tæthedsprøvning figur 3.16. Tæthedsprøvningen er godkendt, såfremt punktet ligger neden for (i det blå felt) den tegnede kurve i figur 3.15. 15
Trykprøvning / Forankring Figur 6 Principskitse for trykprøvning af ledning 7.0 Forankring Ved dimensionering af en forankring beregnes først aksialkraften. Dennes størrelse beror på rørledningens dimension og arbejdstryk (prøvetryk) og beregnes som følger: Formel 4 7.1 Forankring af Tstykker, slutmuffer og ventiler Forankring skal ske af de formstykker, som på grund af indre vandtryk ud sæt tes for forskydningskræfter fx bøjninger, Tstykker, slutmuffer, reduktioner og ventiler. Er der i øvrigt steder på en ledning, hvor der skønnes at være risiko for ekstra store kræfter, når der sættes tryk på, skal der også dér foretages en forankring. Aksialkraften, som forankringen skal beregnes for, kan let udregnes efter tabel 7 ved hjælp af denne forenklede formel: Formel 5 16
Trykprøvning / Forankring Tabel 7 For et indvendigt tryk på 1 bar gælder efterfølgende aksial kræfter i kn: Figur 7 Principskitse for forankring af Tstykke Udvendig diameter [mm] 40 50 63 75 90 110 125 140 160 200 225 250 280 315 400 500 630 Aksialkraft ved 1 bar N1 [kn] 0,13 0,30 0,32 0,45 0,64 0,95 1,23 1,54 2,00 3,15 4,00 4,90 6,16 7,80 12,60 19,60 31,20 Figur 8 Principskitse for forankring af Tstykke 7.2 Forankring af bøjninger Ved bøjninger kan den resulterende kraft beregnes som følger: Formel 6 Den resulterende kraft, som forankringen skal beregnes for, kan let udregnes efter tabel 7 og 8 ved hjælp af denne foren kle de formel: Formel 7 Tabel 8 Tabel over vinkelkonstanter Vinkel 11 22 30 45 60 90 k 0,19 0,38 0,52 0,77 1,00 1,41 17
Forankring 7.3 Forankringsklods Ved beregning af det areal, der skal til for at bestemme forankringsklodsens stør rel se, skal man tage hensyn til det tilladelige jordtryk, som i hvert enkelt til fælde kan findes ved geotekniske undersøgelser. I man ge tilfælde vil det være tilstrækkeligt at regne med: Figur 9 Principskitse for forankring af bøjning men den ansvarlige for projektet skal altid vurdere, om denne værdi er relevant i det aktuelle tilfælde. Bredden af en forankring kan da beregnes ved hjælp af følgende formel: Formel 8 Figur 10 Principskitse for forankring af bøjning En forudsætning for forankringens styrke er, at betonen støbes mod en fast side i udgravningen. Forholdene kan imidlertid være således, at der må stø bes op ad omhyggeligt pakket fyld. I så fald må man i sine beregninger tage hensyn til fyldets ringere styrke. For at forhindre betonen i at beskadige det pågældende formstykke, lægges før støbningen et mellemlæg af geotekstil. 18
Forankring 7.4 Eksempel på forankring af bøjning Forudsætninger: 7.6 Eksempel på forankring af reduktionsstykke Forudsætninger: ø200 x 45 upvctrykrørsbøjning prøvetryk (maksimumtryk) 9 bar ø200/110 upvcreduktion prøvetryk (maksimumtryk) 9 bar Formel 7 anvendes sådan: som indsættes i formel 9: Man kan nu beregne bagstøbningens (betonklodsens) størrelse ved hjælp af formel 8: Figur 12 Principskitse for forankring af reduktionsstykke 7.5 Forankring af reduktionsstykke Aksialkraften for et reduktionsstykke findes ved følgende formel: Formel 9 Figur 11 Principskitse for forankring af reduktions stykke 19
Håndtering 8.0 Håndtering Wavin trykrør leveres i færdigpakkede bundter. Herved sikres en forsvarlig beskyttelse under transport og lagring. upvcrørene er for sy net med fabriksmonterede fastsiddende gummiringe. Både upvc og PErør leveres fra fabrikken med plast propper, der effektivt beskytter rørene mod indtrængende smuds mv. 8.1 Transport og lagring Ved transport og lagring af brudte bundter skal følgende overholdes: Figur 13 Rør bør længst muligt håndteres og opbevares i de bundter, som Wavin leverer. Figur 14 Der skal placeres strøer på ladet. Rørene skal understøttes i læssets fulde længde. Rørene skal læsses og afleveres på forsvarlig vis. De må ikke tippes eller smides ned fra lastbilen. Figur 15 Rørbundter og løse rør bør opbevares på et stabilt underlag. Løse, muffede rør bør lagres skiftevis muffe/ spidsende, så rørene ikke hviler på mufferne. 20
Håndtering 8.2 Håndtering i rørgraven Figur 16 Rør i mindre dimensioner kan håndteres uden brug af hjælperedskaber. Figur 17 Lad ikke rørene slæbe hen over jorden og lad dem ikke komme i berøring med skarpe kanter. Figur 18 Rør i mindre dimensioner kan håndteres manuelt i rørgraven. Figur 19 Rør i større dimensioner kan gøre det nødvendigt at anvende stropper. Brug mindst to stropper. Figur 20 Rør i større dimensioner kan gøre det nødvendigt at anvende en speciel løftebom. 21
Lægningsvejledning 9.0 Lægningsvejledning Ved lægning af trykrør af upvc og PE gælder DS 430: Lægning af fleksible ledninger af plast i jord samt Danva Vejledning nr. 54, 2. udgave: Brug af plastrør til vand og afløbssystemer. Ledninger placeres således, at de ikke medfører skadelige påvirkninger på andre ledninger eller konstruktioner og anlæg, og således at disse heller ikke påfører de nye ledninger nogen skade. Med hensyn til afstande mellem ledninger, hensyn til andre konstruktioner og anlæg, afmærkning af ledninger samt trafikforhold og afstivning, henvises til DS 475, DS 430 og DS 415. Udjævningslaget udlægges, løsnes og afrettes efterfølgende, så rørene understøttes jævnt. Omkringfyldningslaget skal sikre, at røret opnår en tilstrækkelig side støtte, og det er derfor vigtigt med en god komprimering. Materialer, der anvendes til udjævningslag og omkringfyldning, bør opfylde følgende kriterier: Kornstørrelse over 16 mm må ikke forekomme. Indholdet af korn mellem 8 og 16 mm må højst være 10%. For PVC: Maksimal stenstørrelse i omkringfyldning er 1/10 af rørets udvendige diameter, dog max. 64 mm. For PE SafeTech: Maksimal stenstørrelse i omkringfyldning er 1/2 af rørets udvendige diameter, dog max. 64 mm. Materialet må ikke være frosset. Omkringfyldningsmaterialet må ikke indholde skarp flint eller tilsvarende materiale. Tilfyldningslaget udføres på en måde, så det opfylder de krav, som konstruktionen oven på ledningen (vej, fortov eller lignende) stiller. Normen angiver, at jorddækningen over røret (hd) ikke må være mindre end 0,6 meter, når der forekommer trafiklast over ledningen, med mindre der træffes særlige foranstaltninger. Kravet om, at ledningerne lægges i frostfri dybde, gør, at ledninger til fx vandforsyning normalt lægges med 1,2 meters jorddækning. Figur 29 Skitse af rørgravens opbygning 22
Lægningsvejledning PE SafeTech rør PN6,3 9.1 PE SafeTech rør Wavin PE SafeTech kan udlægges ved direkte nedpløjning. Endvidere betyder PE SafeTech rørets ekstreme modstandsdygtighed over for punktbelastninger og overfladeskader, at opgravningsmaterialet kan genanvendes, således man slipper for efterfyldning med sand. Formel 10 9.2 Længdeudvidelse og sammentrækning af plastrør Plast har en forholdsvis høj, lineær varmeudvidelseskoefficient, se tabel 1, hvilket man bør tage i betragtning ved lægning af plastrør. Rør med muffesamlinger giver normalt ikke anledning til specielle overvejelser vedrørende ekspansion på grund af temperaturændringer, da hver muffe fungerer som et ekspansionsstykke. Hvor der er tale om lange rørstrækninger med sammenlimede upvcrør eller sammensvejsde PErør, vil hele strækningen derimod opføre sig som ét langt rør. Ekspansionen eller sammentrækningen bliver derved koncentreret, og hele røret vil udvide sig eller trække sig sammen. 23
Lægningsvejledning Et eksempel: En 600 m lang sammensvejst PE 100strækning, svejst oven for rørgraven på en sommerdag, kan på grund af solens stråler let få en materialetemperatur på 40 C. Efter lægning og tildækning i graven kan temperaturen i løbet af en nat falde til 10 C. Man kan ud fra disse oplysninger lave følgende regnestykke: jorddækket ledning, vil jorden give en vis indspænding af røret, så hele sammentrækningen ikke vil udløses. Den bedste løsning er at fiksere ledningen i begge ender. Derved vil der ganske vist komme læng derettede spændinger i røret, men så længe temperaturforskellen er under ca. 70 C, er disse ikke skadelige for røret. Omvendt vil man få en tilsvarende udvidelse af rørets længde, hvis man har en lavere installationstemperatur end sluttemperatur. Det vil imidlertid normalt ikke give så store gener som den tidligere omtalte sammentrækning. Dvs., at ledningsstrækningen næste morgen er 2,34 m kortere. For at løse dette kan man kompensere ved at lægge en 2,34 m længere ledning. Dog, som i eksemplet, hvor der er tale om Anvendelse af plastrør ved højere temperatur end 20 C Hvor man i driftssituationen for et trykplastrør er nødt til at overskride rørets maksimale, normale drifttemperatur, kan man anvende nedenstående diagram til at beregne den nødvendige trykreduktion for at få et rør med samme levetid som ved 20 C. Diagram 8 Tilladeligt driftstryk ved højere temperatur end 20 C Formel 11 Et eksempel: Et PE 100trykrør, PN 10, skal anvendes ved en materialetemperatur på 40 C. Dvs., at røret må have et maksimalt driftstryk ved 40 C på 7,4 bar, uden at levetiden bliver reduceret. 24
Flangesamlinger 10.0 Flangesamlinger 10.1 Samling af flangering til PE Fstykker Flangesamlinger bør altid tilspændes med en momentnøgle. Anvend de tilspændingsmomenter, som er angivet i tabel 9. Det frarådes, at man tilspænder»så tæt som muligt«, idet det hermed er sandsynligt, at samlingen overbelastes. Afvigelser kan forekomme i praksis fx på grund af, at rørene ikke kan følge sammenspændingen, eller at der er stor friktion i boltegevin dene. Dette bør dog ikke afhjælpes ved at sætte tilspændingsmomentet op. Hvis man ikke anvender Wavins standardpakninger, kan en anden shorehårdhed for pakningen ændre tilspændingsmomentet. Fremgangsmåde Det anbefales, at der bruges flade pakninger ved flangesamlinger. Flade pakninger i butylgummi til rørdimensioner over 90 mm bør være forstærket pga. indvendigt tryk i ledningen. Shore A hårdheden af pakningen bør være omkring 65 C. Figur 30 Principskitse for tilspænding af PPflangering m/stålindlæg eller galvaniseret flange til polyethylen Fstykke 1) Flangering trækkes ind over PErøret. 2) Fstykke stuksvejses på rørende i henhold til svejsebrugervejledning. Det er også muligt at anvende elektromuffesvejsning husk i så fald at føre flangering på plads ved Fstykke inden svejsning. 3) Placér flangepakning. 4) Flange boltes med momentnøgle i henhold til anvisning. 25
Flangesamlinger Anvend de tilnærmede tilspændingsmomenter, som er angivet i tabel 9: Tabel 9 Udvendig rørdiameter dy [mm] 63 75 90 110 125 140 160 200 225 250 315 355 400 500 600 NW [mm] 50 65 80 100 110 125 150 175 200 250 300 350 400 500 600 Tilspændingsmoment [Nm] 40 40 40 40 40 40 80 80 80 120 120 120 180 180 220 Der bør anvendes momentnøgle til tilspænding af en flangesamling med flade pakninger, og der bør altid krydsspændes. Tabel 9a Oversigt over boltelængder og dimensioner Dim Antal bolte Gevind M S A B C D E L Lfix L Lfix L L L 63 75 90 4 4 8 16 16 16 24 24 24 90 90 100 75 75 80 65 65 65 90 100 100 80 80 80 110 125 160 8 8 8 16 16 20 24 24 30 100 110 110 80 90 90 65 65 70 100 120 120 80 90 100 180 200 225 8 8 8 20 20 20 30 30 30 130 130 170 100 100 70 70 130 140 140 100 110 110 250 280 315 12 12 12 20 20 20 30 30 30 150 150 160 200 200 210 110 110 120 80 80 90 150 150 160 120 130 130 *400 *500 *600 16 20 20 24 24 27 36 36 41 180 210 330 230 270 430 140 150 210 90 100 100 220 160 A B C D E = Kombiflange, trækfast kombiflange mod samme PN10 = Kombiflange, trækfast kombiflange mod flangeventil, flangefittings PN10 = Flangeventil, flangefittings mod samme PN10 = PEflangestykke mod samme = PEflangestykke mod flangeventil, flangefittings Lfix = 4 stk. hjælpebolte, som anvendes ved sammenspænding. Kun 225 600 mm + 30 % L (kun kolonne A!) * = Kun standard ikke trækfast (kolonne A + B) 26
Flangesamlinger 10.2 Samling af Wavin Combiflange standard for upvc ikke trækfast Wavin standard Combiflanger anvendes til samling af 2 rør eller ét rør til ventiler og formstykker med flanger, boret efter PN 10 (alternativt PN 16). Combiflangen består af 2 dele: støbejernsflange og gummipakning. Anvendelsesområdet er vand og neutrale væsker ved maks. 70 C. Toleranceområdet er ± 1 mm. Figur 31 Principskitse for tilspænding af ikketræk fast Combi flange for upvc 1) u PVCrøret afskæres vinkelret med en fintandet sav. 2) Rørenden må ikke rejfes, men skal blot renses for savspåner, jord eller urenheder. 3) Støbejernsflangen skydes ind på røret med den mindste ende først. 4) Gummipakningen skydes herefter ind på røret med den mindste ende først, indtil den største ende er glat med upvcrørenden. 5) Den udvendige flade af gummipakningen påsmøres et tyndt lag glidemiddel. Rørenden med påmonteret flange og gummipakning føres i po si tion til sammenspænding, dvs. så rørende ligger an mod ventil eller formstykkets flange. 6) Støbejernsflangen trækkes med hænderne ind over gummipakningen, så langt den kan komme. 7) Boltene monteres og spændes til med hænderne indtil anslag. 8) Kontroller, at samlingen er lige. 9) Boltetilspænding foretages herefter med værktøj. Der krydsspændes for at sikre en lige sammenspænding. 27
Flangesamlinger 10.3 Samling af Wavin Combiflange trækfast for upvc Wavin trækfaste Combiflanger anvendes for samling af 2 upvcrør eller ét upvcrør til ventiler og formstykker med flanger, boret efter PN 10 (alternativt PN 16). Combiflangen består af 2 dele: støbejernsflange og rødgodsklemring/gummipakning. Anvendelsesområdet er vand og neutrale væsker ved maks. 70 C. Tolerenceområdet er ± 1 mm. Figur 32 Principskitse for tilspænding af trækfast flange for upvc 1) upvcrøret afskæres vinkelret med en fintandet sav. 2) Rørenden må ikke rejfes, men skal blot renses for savspåner, jord eller urenheder. 3) Støbejernsflangen skydes ind på røret med den mindste ende først. 4) M/Rødgodsklemringen/gummipakningen skydes herefter ind på røret, indtil den største ende er 20 mm ud over upvcrørenden. 5) Den udvendige flade af gummipakningen påsmøres et tyndt lag glidemiddel. Rørenden med påmonteret flange, rødgodsklemring/gummipakning føres i position til sammenspænding, således at rørenden ligger an mod ven til eller formstykkets flange. 6) Støbejernsflangen trækkes med hænderne ind over klemringen og gummipakningen, så langt den kan komme. 7) Boltene monteres og spændes til med hænderne indtil anslag. 8) Kontroller, at samlingen er lige. 9) Boltetilspænding foretages herefter med værktøj. Der krydsspændes for at sikre en lige sammenspænding. NB: Ved samling af to trækfaste Combi flanger følges samme procedure. Ved sammen spændingen er det nødvendigt at anvende 2 ekstra lange hjælpebolte mellemring er ikke påkrævet. Kun ø225 ø315 mm. 28
Flangesamlinger 10.4 Samling af Wavin Combiflange trækfast for PE (der skal anvendes støt te bøsninger) Wavin trækfaste Combiflanger anvendes for samling af 2 PErør eller ét PErør til ventiler og formstykker med flanger, boret efter PN 10 (alternativt PN 16). Anvendelsesområdet er vand og neutrale væsker ved maks. 70 C. Toleranceområdet for Combiflangen er ± 1 mm. Combiflangen består af 2 dele: støbejernsflange og rødgodsklemring/gummipakning. Den rustfri støttebøsning består af 2 dele: selve den cirkelrunde bøsning og kilen. Figur 33 Principskitse for tilspænding af trækfast flange for PE 1) PErøret afskæres vinkelret med en fintandet sav. 2) Rørenden må ikke rejfes, men blot renses for savspåner, jord og urenheder både ind og udvendigt. 3) Den rustfri støttebøsning sammenklemmes let og skubbes ind i røret til kraven på bøsningen. 4) Kilen presses ind i sporet på bøsningen med hænderne og bankes let fast med en hammer. 5) Såfremt kilen ikke er helt plan med PErørenden, bortskæres det udrag ende stykke af kilen med en nedstryger. 6) Støbejernsflangen skydes ind på røret med den mindste ende først. 7) Den trækfaste pakning skydes herefter ind på røret, indtil den største ende er 20 mm ud over PErørenden. 8) Den udvendige flade af gummipakningen påsmøres et tyndt lag glidemiddel. Rørenden med påmonteret flange, rødgodsklemring/gummipakning og støttebøsning føres i position til sammenspænding, dvs. så rørenden ligger an mod ventil eller formstykkets flange. 9) Støbejernsflangen trækkes med hænderne ind over klemringen og gummipakningen, så langt den kan komme. 10) Boltene monteres og spændes til med hænderne til anslag. 11) Kontroller, at samlingen er lige. 12) Boltetilspænding foretages herefter med værktøj. Der krydsspændes for at sikre en lige sammenspænding. NB: Ved samling af to trækfaste Combi flanger følges samme procedure. Ved sammenspændingen er det nødvendigt at anvende 2 ekstra lange hjælpebolte mellemring er ikke påkrævet. Kun ø225 ø315 mm. 29
Relining med PErør 11.0 Relining med PErør Relining er en velkendt og enkel metode til renovering af gamle ledningssystemer. Dog bør man være opmærksom på de kræfter og spændinger, som røret udsættes for under installering. 11.1 PErørets godstykkelse Under indtrækningen af PErøret i det eksisterende rør kan PErørets udvendige overflade i nogen grad blive beskadiget, fx ridset, hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger: rensning af det oprindelige rør for grater og skarpe kanter, inspektion med TVkamera og beskyttelse af det nye rør ved indføringsstedet, specielt hvor de passerer den afkortede ende af det gamle rør. Det er ikke tilrådeligt, at røret har ridser på mere end maks. 10% af godstykkelsen. Det anbefales derfor at anvende PErør med en godstykkelse på mindst 5 mm. 11.2 Maksimum indtrækningslængde Lige rørlængder Den nødvendige kraft til at trække en rørsektion gennem en eksisterende rørledning fås af ligningen: Formel 12 Kraften tabel 10. må ikke overstige den tilladelige trækkraft F, se eller: Formel 13 30
Relining med PErør Tabel 10 DIM. de mm F kn PE 80 Tilladelig trækkraft F (kn) for PErør SafeTech PN 6,3 PN 10 PN 6,3 PN 10 PN 16 e mm Vægt* kg/m F kn e mm Vægt* kg/m F kn * Vægt 400 = 224,14 1,06 minimum 23,7 vægt 28,15 332,63 36,4 41,78 221,89 15,3 18,64 336,21 23,7 28,24 498,95 36,4 41,91 e mm 63 5,65 3,8 0,71 8,34 5,8 1,05 8,48 3,8 0,71 12,51 5,8 1,05 75 7,97 4,5 1,00 11,66 6,8 1,46 11,96 4,5 1,00 17,48 6,8 1,47 90 11,48 5,4 1,44 16,86 8,2 2,12 17,22 5,4 1,45 25,29 8,2 2,12 110 17,15 6,6 2,15 25,13 10,0 3,16 16,75 4,2 1,41 25,73 6,6 2,16 37,70 10,0 3,17 125 21,87 7,4 2,75 32,55 11,4 4,09 21,75 4,8 1,83 32,81 7,4 2,76 48,82 11,4 4,10 140 27,47 8,3 3,45 40,63 12,7 5,10 27,40 5,4 2,30 41,21 8,3 3,46 60,95 12,7 5,12 160 35,93 9,5 4,51 53,35 14,6 6,70 35,95 6,2 3,02 53,90 9,5 4,53 80,03 14,6 6,72 180 45,53 10,7 5,72 67,43 16,4 8,47 45,03 6,9 3,78 68,29 10,7 5,74 101,15 16,4 8,50 200 56,26 11,9 7,07 83,16 18,2 10,45 55,82 7,7 4,69 84,39 11,9 7,09 124,74 18,2 10,48 225 71,26 13,4 8,95 105,36 20,5 13,23 70,16 8,6 5,89 106,89 13,4 8,98 158,04 20,5 13,28 250 87,49 14,8 10,99 129,65 22,7 16,29 87,00 9,6 7,31 131,23 14,8 11,02 194,52 22,7 16,34 280 109,89 16,6 13,80 162,53 25,4 20,42 108,63 10,7 9,13 164,84 16,6 13,85 243,79 25,4 20,48 315 139,26 18,7 17,49 205,86 28,6 25,86 138,17 12,1 11,61 208,88 18,7 17,55 308,79 28,6 25,94 355 177,07 21,1 22,24 261,96 32,3 32,91 175,04 13,6 14,70 265,60 21,1 22,31 392,95 32,3 33,01 PE 80 = 8 MPa i trækspænding PE100 = 12 MPa i trækspænding Vægt* kg/m F kn e mm Vægt* kg/m F kn e mm Vægt* kg/m * Vægt = 1,06 minimum vægt 11.3 Kurvede rørlængder Ved indtrækning af PErøret i kurvede rørledninger øges indtrækningskraften med en faktor. Det vil sige, at den maksimalt til ladelige indtrækningslængde reduce res til: Formel 14 11.4 Temperaturkompensation Beregninger gælder ved maks. 20 C for PErør efter DS 2119 og EN 12201. Ved fx 40 C multipliceres værdierne med en faktor = 0,74. Se diagram 8, side 37. 31
Relining med PErør 11.5 Længdeprofil af indtrækningsgrav Længden af graven, hvorfra PErøret skal trækkes ind i den eksisterende rør ledning (figur 37), kan beregnes som funktion af lægningsdybde og tilladelig bøjningsradius. Formel 17 Ved at hæve højden til 2H kan den krævede indtræk nings længde reduceres til: Formel 18 Figur 37 Indtrækningskrav 32
Henvisninger 13.0 Henvisninger DS 430»Lægning af fleksible ledninger af plast i jord«. 2. udgave April 1986 DS 439»Vandinstallationer«. 3. udgave Juni 2000 DS 455»Tæthed af afløbssystemer i jord«. 1. udgave Januar 1985 DS 475»Norm for etablering af ledningsanlæg i jord«. Marts 1995 DS/EN 1452 upvcrør»trykrør & formstykker af uplastificeret polyvinylchlorid (PVCU) for vandforsyning«. DS/EN 1610»Lægning og prøvning af rør til afløbssystemer«. 1. udgave September 1998 DS/EN 12201 PErør»Trykrør af polyethylen (PEL,PEM,PEH) for vandforsyning«. ISO 4422: 199697»Pipes and fittings made of unplasticized poly(vinyl chloride) (PVCU) for water supply Specifications«. ISO 4427: 1996»Polyethylene (PE) pipes for water supply«. DS/ISO/TR 10358: 2002»Plastics pipes and fittings combined chemicalresistance classification table«. VAV Publikation P 41»Förankring av markförlagda tryckledningar«förankringstyper, Dimensionering, Utförande. August 1979 VAV Publikation P 47» Avloppspumpstationer. Dimensionering, utformning och drift«. Marts 1984 VAV Publikation P 58»Tryckslag i VAanläggningar. Orsaker, beräkningsmetoder, skyddsåtgärder, mätningar«. September 1988 LarsEric Janson and Jan Molin:»Design and Installation of Buried Plastics Pipes«. Wavin Januar 1991, ISBN 8798363603 Danva Vejledning nr. 54, 2. udgave Brug af plastrør til vand og afløbssystemer. DANVA, Uponor A/S, Nordisk Wavin A/S og KWH Pipe A/S. Juli 2006 33