REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD 1
INDHOLDSFORTEGNELSE I GENEREL DEL 1 Formål 3 2 Lovgrundlag 3 3 Regulativets gyldighedsområde 3 4 Definitioner 4 5 Pligter og rettigheder 5 6 Opbevaring af affald 6 7 Tilsyn og administration 6 8 Gebyrer 7 9 Henvendelser og klager 7 10 Overtrædelse og straf 8 11 Bemyndigelse 8 12 Ikrafttrædelse 8 II SÆRLIG DEL 1 Oversigt over affaldsordninger for husstande 9 2 Dagrenovation 10 3 Indsamlingsordning for restaffald 10 4 Indsamlingsordning for bioaffald 13 5 Indsamlingsordning for batterier 14 6 Indsamlingsordning for papir 15 7 Indsamlingsordning for glas 16 8 Indsamlingsordning for storskrald 16 9 Flishugning af grene 18 10 Indsamlingsordning for pap 19 11 Indsamlingsordning for plastemballage 20 12 Indsamlingsordning for metalemballage 20 13 EE-affald 21 14 Farligt affald 22 15 PVC 22 16 Imprægneret træ 23 17 Haveaffald 23 18 Genbrugspladser 24 19 Afbrænding af affald 24 Bilag 1 Adgangsveje til og placering af affaldsbeholdere 25 Bilag 2 Beholderstørrelser 26 Bilag 3 Ordensreglement for genbrugspladser i Kalundborg Kommune 27 2
I GENEREL DEL 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra alle husstande i Kalundborg Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning: 1. Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)(med senere ændringer). 2. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald (Affaldsbekendtgørelsen) (med senere ændringer). 3. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elskrotbekendtgørelsen). 4. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1217 af 11. december 2008 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer. 3 Regulativets gyldighedsområde 3.1 Regulativet gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme i Kalundborg Kommune, og omfatter håndtering af dagrenovation og andet affald fra husstande. Ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationslignende affald er ligeledes omfattet af regulativet. 3.2 Regulativets bestemmelser gælder inden for Kalundborg Kommune. 3.3 For affald fra virksomheder og institutioner henvises til Regulativ for erhvervsaffald 3
4 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende Affaldsbekendtgørelse. Definitionen af de enkelte affaldsfraktioner fremgår af regulativets Særlige del II, hvor de enkelte ordninger er beskrevet. Affaldsfraktion: En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med ensartet sammensætning Grundejere: Ved en grundejer forstås den, der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen eller den ubebyggede grund. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer efter dette regulativ. Husstande: Ved husstande forstås alle boliger. En husstand defineres som en enhed, der omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiemæssige tilknytningsforhold. Brugere: Ved brugere forstås alle husstande, sommerhuse og grundejere, der er omfattet af dette regulativ. Indsamlingsmateriel: Enhver type renovationsbil, kærre o.lign., der anvendes til indsamling og transport af affald. Opsamlingsmateriel: Affaldsbeholder, sækkestativ, sæk, køkkenspand, køkkenpose, minicontainere, vippecontainer og lignende, der bruges på ejendommen til at opsamle affaldet i. Anvisningsordning: En regulativbestemt affaldsordning, hvor husstanden og grundejeren er ansvarlig for, at affaldet håndteres efter bestemmelserne i dette regulativ. Indsamlingsordning: En regulativbestemt affaldsordning, hvor husstanden og grundejeren overdrager sit affald til kommunen, hvorved kommunen overtager det fulde ansvar for affaldets videre 4
håndtering. En indsamlingsordning kan organiseres som en hente- og/eller en bringeordning. Kildesortering: Ved kildesortering forstås, at affaldet sorteres, der hvor det opstår, i forskellige ensartede fraktioner f.eks. papir, pap, glas, metal, bioaffald. Standplads: Ved en standplads forstås den permanente plads hvor beholderen står på grunden. 5 Pligter og rettigheder Benyttelsespligt 5.1 Husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme og ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationslignende affald i Kalundborg Kommune, i det følgende benævnt brugere, har pligt til at benytte de af kommunen etablerede ordninger for affald. Fælles opsamling og afhentning for flere brugere 5.2 En bruger kan have fælles opsamlingsmateriel med andre brugere jf. Særlig del afsnit 3.4. Brugere med fælles opsamlingsmateriel og håndtering af affald har alle pligt til at sikre benyttelse af de indsamlings- og anvisningsordninger, der er fastsat i regulativet. En bruger kan ikke overlade ansvaret for håndtering af affald til andre brugere, der benytter samme opsamlingsmateriel. Sorteringspligt 5.3 Brugeren har pligt til som minimum at sortere affald i overensstemmelse med de ordninger, der fremgår af regulativets særlige del II. Hvis der er tvivl eller usikkerhed om, hvordan en affaldsfraktion skal sorteres, er det Kalundborg Kommune, der træffer afgørelse herom. 5.4 Affaldsfraktioner, som brugeren ikke kan klassificere i henhold til regulativets særlige del eller i henhold til anden lovgivning og regulering, skal med henblik på klassificeringen og konkret anvisning anmeldes til Kalundborg Kommune. 5
6 Opbevaring af affald 6.1 Brugeren skal opbevare sit affald på matriklen. Brugerens opbevaring af affald må ikke give anledning til forurening, lugt eller uhygiejniske forhold. Det er ikke tilladt at oplagre affald. Midlertidig oplagring af affald mellem to afhentninger må ikke være til gene for andre. 6.2 For opbevaring af affald gælder i øvrigt for brugeren, at denne skal: Anvende det af kommunen godkendte materiel, hvor kommunen stiller krav hertil. Vedligeholde og rengøre materiellet efter kommunens anvisninger. Sikre mulighed for anbringelse af tilstrækkeligt materiel til, at kildesorteringsbestemmelserne kan overholdes, samt at overfyldning kan undgås. Sikre fri og uhindret adgang til opsamlingsmateriellet på de tider, der er fastsat for afhentning af affaldet. Sikre at adgangsveje og standplads holdes i god stand, herunder ryddes for sne og gruses. Sikre, at opbevaring af affald ikke giver anledning til forurening eller uhygiejniske forhold på ejendommen eller naboejendomme. Sikre, at opbevaringen af affaldet ikke giver anledning til at tiltrække skadedyr på ejendommen eller på naboejendomme. Sikre, at materialer, der kan blæse væk eller er støvende, opbevares i lukkede beholdere eller indendørs. Sikre at der ikke sker sammenblanding eller kvalitetsforringelse af affaldet under opbevaring. 6.3 Det påhviler brugeren at oplyse kommunen om ændringer, der kræver en regulering i antallet af opsamlingsmateriel. 7 Tilsyn og administration 7.1 Kalundborg Kommune administrerer regulativets regelsæt og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf. Miljøbeskyttelsesloven. 7.2 Kommunen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge forurening og sikre, at affald håndteres på forsvarlig vis, jf. Affaldsbekendtgørelsens 70 stk. 1. 6
8 Gebyrer 8.1 Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer, i henhold til 48 i Miljøbeskyttelsesloven samt 29 i Affaldsbekendtgørelsen. 8.2 Alle, der er omfattet af dette regulativ, skal betale gebyr til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens affaldshåndtering. 8.3 Gebyrernes størrelse vedtages én gang årligt af kommunalbestyrelsen. Gebyrerne offentliggøres efter vedtagelse. 8.4 Gebyrerne opkræves sammen med ejendomsskatten. 8.5 Kommunalbestyrelsen kan, såfremt der foreligger en skriftlig aftale herom mellem grundejeren og en lejer, efter en konkret vurdering tillade, at opkrævningen af gebyrer sker hos andre end grundejeren. 8.6 Alle, der er omfattet af dette regulativ, skal meddele kommunen, hvis der sker ændringer, der kan påvirke gebyrerne, herunder meddele behov for større eller mindre beholderstørrelser. Særgebyrer 8.7 Kalundborg Kommune kan opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres som følge af særlige ydelser herunder fx for: udgifter, der følger af, at affaldet ikke er korrekt sorteret. uhensigtsmæssig placering af opsamlingsmateriel uhensigtsmæssige adgangsveje overfyldt opsamlingsmateriel afhentning uden for ordinære ruter 9 Henvendelse og klager 9.1 Henvendelse om regulativets bestemmelser rettes til Kalundborg Kommune. 9.2 Administrationens afgørelse i henhold til regulativet kan påklages til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 7
10 Overtrædelse og straf 10.1 Overtrædelse af reglerne i dette regulativ, herunder undladelse af at efterkomme påbud eller forbud vedrørende dette regulativ, straffes med bøde, jf. 72 i Affaldsbekendtgørelsen. 11 Bemyndigelse 11.1 Kommunalbestyrelsen har bemyndiget de faglige enheder Plan, Byg og Miljø og Vej, Park og Ejendom til at træffe afgørelser efter dette regulativ samt regulativets særlige del. 11.2 Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Miljøudvalget til at ændre i regulativets særlige del. 12 Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den 1. juli 2009. Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald i Bjergsted Kommune Regulativ for husholdningsaffald i Gørlev Kommune Regulativ for dagrenovation i Hvidebæk Kommune Renovationsregulativ for Høng Kommune Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald i Kalundborg Kommune Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2009. Kaj Buch Jensen / Henrik Damm Borgmester Kommunaldirektør 8
II SÆRLIG DEL 1 Oversigt over affaldsordninger for husstande Kalundborg Kommunes ordninger for affald fra husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme og ubebyggede grunde der frembringer dagrenovationslignende affald, i form af indsamlings- og anvisningsordninger, fremgår af listen nedenfor. Bestemmelser for de enkelte ordninger er beskrevet efterfølgende. Affaldsfraktion Indsamlingsordning Bemærkninger Hente Bringe Restaffald X Beholdere tømmes hver 14. dag Bioaffald X Beholdere tømmes hver 14. dag Batterier X I plastpose på låget af bio/restbeholder Papir X I kuber/bobler og på genbrugspladserne Glas X I kuber/bobler og på genbrugspladserne Storskrald X X Tilmeldeordning. Fraktionerne: pap, plast, jern/metal, EE-affald, forbrændingsegnet, ikkeforbrændingsegnet Kan også afleveres på genbrugspladserne Flishugning X Tilmeldeordning for helårshuse Ruteordning for sommerhuse Pap X X Storskrald eller genbrugspladserne Plastemballage X X Storskrald eller genbrugspladserne Metalemballage X X Storskrald eller genbrugspladserne EE-affald X X Storskrald eller genbrugspladserne eller til forhandler Farligt affald X Genbrugspladserne PVC-affald X Genbrugspladserne Imprægneret træ X Genbrugspladserne Haveaffald X Genbrugspladserne eller hjemmekompostering Andre fraktioner X Genbrugspladserne 9
2 Dagrenovation 2.1 Definition af dagrenovation Dagrenovation er affald, der hovedsageligt består af køkkenaffald samt mindre emner af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger og som ikke er omfattet af andre ordninger. Dagrenovation er fx madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice o.l., madholdigt eller snavset pap, papir og plast, udtjent porcelæn, keramik og stentøj i små mængder, udtjente glødepærer, sod, aske samt andet affald som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som dagrenovation. Dagrenovation i Kalundborg Kommune skal sorteres i bioaffald og restaffald, se nedenfor. 3 Indsamlingsordning for restaffald 3.1 Definition af restaffald Restaffald er den affaldsfraktion, der er tilbage når de genanvendelige materialer og bioaffald er sorteret fra dagrenovation. Restaffald kan defineres som en affaldsfraktion, der hovedsageligt består af mindre emner af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger. Restaffald er for eksempel kartoner til mælk, juice og lignende, eller anden emballage som ikke kan rengøres eller sod og aske (skal pakkes ind), kattegrus, engangsbleer (skal være indpakket), engangsservice samt andet affald som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som restaffald og som ikke er omfattet af øvrige affaldstyper i dette regulativ. I beholderen eller sækken må ikke henlægges: Gløder, varm aske, jord, grus, sand, gødning, affald fra ombygning eller restaurering af ejendomme, oprenset kloakslam, farligt affald og flydende affald af enhver art. 3.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for restaffald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 10
Ejere af ubebyggede grunde er undtaget, såfremt der kun forekommer affald af ubetydeligt omfang. Kalundborg Kommune vurderer om omfanget er ubetydeligt. For affald fra virksomheder og institutioner henvises til Regulativ for erhvervsaffald i Kalundborg Kommune. 3.3 Affaldshåndtering Restaffald og bioaffald afhentes på samme ugedag hver 14. dag af en dobbeltkammerbil. Brugere som etageboliger og større virksomheder/institutioner med ekstraordinære store mængder dagrenovation, som ikke kan få kapacitetsbehovet dækket ved tilbud om større/flere beholdere, kan tilkøbe ugetømning. Ved helligdage og vejrlig kan der ske en midlertidig forskydning i afhentningsdagene. Der kan ske ruteomlægning. Inden ruteomlægning vil de berørte ejendomme blive informeret om de nye tømmedage. 3.4 Opsamlingsmateriel Der må ikke anvendes andet end det af Kalundborg Kommune udleverede opsamlingsmateriel. Materiellet tilhører Kalundborg Kommune. Beholderstørrelserne fremgår af bilag 2 Beholderstørrelser. Priserne på tømning af de forskellige beholderstørrelser fremgår af Kalundborg Kommunes gebyrblad. Visse former for en-familieboliger, for eksempel række- og kædehuse kan til den udendørs opsamling opstille affaldsbeholdere fælles for flere husstande. Der skal dog være en juridisk enhed hvorfra gebyr kan opkræves. Som hovedregel må beholderen ikke veje mere end 0,25 kg pr. liter. Det er Kalundborg Kommune der afgør om beholderen er for tung. 11
En affaldssæk må maksimalt veje 12 kg. Materiel, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af brugeren. Brugeren er endvidere erstatningspligtig for skader forårsaget på materiellet, hvor det ikke har været håndteret af renovatøren. Det påhviler desuden grundejeren at efterkomme de bestemmelser, Kommunalbestyrelsen træffer til sikring af opsamlingsmateriellet. Brugerne skal selv rengøre opsamlingsmateriellet. Hvor Kalundborg Kommune vurderer, at der ikke kan anvendes beholdere, kan der benyttes sække. Dette gælder f.eks. på Nekselø. Sækkestørrelser fremgår af bilag 2 Beholderstørrelser 3.5 Kapacitet for opsamlingsmateriel På enhver ejendom i Kalundborg Kommune skal der være tilstrækkelig opsamlingskapacitet til, at overfyldning mellem to afhentninger ikke finder sted. Det påhviler enhver grundejer at sørge for tilstrækkelig tilmelding af beholdere til sin ejendom. Hvis Kalundborg Kommune vurderer, at tilmeldingen af beholdere ikke svarer til behovet kan Kalundborg Kommune afgøre, hvilken beholderstørrelse der skal anvendes. Hvis brugeren ekstraordinært har mere affald end der kan være i rest/bio-beholderen er det muligt at købe sækkemærker til påsætning på andre typer affaldssække, på højest 120 l, f.eks. en almindelig sort sæk. Mærkerne kan købes af Kalundborg Kommune. Ekstrasække sættes ved affaldsbeholderen inden kl. 6.00 på tømningsdagen. Kun de sække der er forsynet med det af kommunen godkendte sækkemærke, vil blive taget med. 3.6 Anvendelse af opsamlingsmateriel Affaldsbeholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt. Affaldet må ikke presses ned i beholderen så affaldet klemmes fast i beholderen og tømning derved vanskeliggøres. 12
Affaldssække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Kalundborg Kommune afgør, om opsamlingsmateriellet er overfyldt. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunen tilmelde yderligere enheder, således at overfyldning undgås. Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i materiellet. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende og vådt affald skal være forsvarligt emballeret, så der hverken kan ske skade på personer eller på opsamlingsmateriellet. 3.7 Placering af opsamlingsmateriel Se bilag 1 Adgangsveje til og placering af affaldsbeholdere. 3.8 Tilmelding/afmelding Til- og afmeldinger til ordningen for restaffald og bioaffald foretages af grundejeren ved henvendelse til Kalundborg Kommune. Ændringer af beholderantal og størrelse sker ligeledes ved henvendelse til Kalundborg Kommune. Tilmelding kan ske løbende. Ved afmelding og omvalg/bytning vil ændringen ske senest 14 dage efter kommunen har modtaget bestillingen. Regulering af gebyret bliver foretaget til den 1. i næste måned efter levering af beholderen. 4 Indsamlingsordning for bioaffald 4.1 Definition af bioaffald Bioaffald er i denne sammenhæng vegetabilsk og animalsk bioaffald eksempelvis alle former for madrester både rå og tilberedte, kød og kødben, fisk, ris og pasta, grøntsager og grøntsagstoppe, kartofler, fedt og sovs, ost, frugt, brød og kager, pålæg, æg og æggeskaller, nødder og nøddeskaller, kaffegrums og kaffefiltre, teblade og tefiltre, køkkenrulle fra brug i køkkenet, blomster og ukrudt, plantemuld samt gødning og strøelse fra mindre ikke kødædende kæledyr. 13
4.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for bioaffald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 4.3 Affaldshåndtering Bioaffald skal udsorteres og afleveres til genanvendelse via bioforgasning eller centralkompostering. For bioaffald gælder de samme regler som for restaffald se afsnit 3.3-3.8, dog gælder der specielle regler for bioaffald mht. opsamling i køkkenet, se afsnit 4.4. 4.4 Opsamlingsmateriel i køkkenet Til opsamling i køkkenet, kan den køkkenspand som uddeles af kommunen anvendes. Bioaffald skal inden det lægges i beholderen eller sækken, være emballeret i de bioposer som kommunen uddeler. Bioposerne må ikke anvendes til andre formål end emballering af bioaffald. 5 Indsamlingsordning for batterier 5.1 Definition af batterier Batterier i denne sammenhæng er bærbare batterier eller akkumulatorer. Ved bærbare batterier forstås både engangsbatterier fx alkaline, brunsten og kviksølv samt genopladelige fx Ni/Cd og lithitum. Batterier i denne sammenhæng er ikke industribatterier eller bilbatterier. 5.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for batterier Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 14
5.3 Affaldshåndtering Batterier skal udsorteres og afleveres med henblik på at blive indsamlet til genanvendelse. Batterier skal af brugerne lægges i en gennemsigtig plastpose på højest 4 l, der herefter placeres oven på låget af affaldsbeholderen inden tømning. 5.4 Opsamlingsmateriel Der kan indføres opsamlingsmateriel ved etageboliger. 6 Indsamlingsordning for papir 6.1 Definition af papir Papir er alle rene og tørre papirmaterialer, som er velegnede til genanvendelse, fx aviser, uge-/distriktsblade, reklamer, tryksager, kuverter, skrivepapir og telefonbøger. 6.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for papir Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 6.3 Affaldshåndtering Papiraffald skal udsorteres og afleveres i relevant opsamlingsmateriel med henblik på at blive indsamlet til genanvendelse. Papir afleveres i de særligt opstillede kuber/bobler til papir. Kuberne/boblerne må alene anvendes til papir. I kuber/bobler til papir må der ikke afleveres karton, pap, plastbelagte papirvarer (f.eks. mælkekartoner), ringbind, indbundne bøger, selvkopierende papir samt tilsmudset papir. 15
Der må ikke efterlades øvrigt affald i og omkring de opstillede kuber/bobler til papir. I det omfang papir ikke afleveres i de opstillede kuber/bobler skal genbrugspladserne benyttes. 7 Indsamlingsordning for glas 7.1 Definition af glas Glas er alle typer tomme flasker, husholdningsglas og skår heraf, som er velegnede til genanvendelse. 7.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for glas Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 7.3 Affaldshåndtering Glas skal udsorteres og afleveres i relevant opsamlingsmateriel med henblik på at blive indsamlet til genanvendelse. Glasemballager, der er omfattet af pantordninger, er undtaget fra ordningen. Glas afleveres i de særligt opstillede kuber/bobler til glas. Kuberne/boblerne må alene anvendes til glas. I kuber/bobler til glas må der ikke afleveres plastflasker, porcelæn, keramik, hærdet glas, spejlglas, vinduesglas, el-pærer, lysstofrør samt fyldte flasker og glas. Der må ikke efterlades øvrigt affald i og omkring de opstillede kuber/bobler til glas. I det omfang glas ikke afleveres i de opstillede kuber/bobler skal genbrugspladserne benyttes. 8 Indsamlingsordning for storskrald 8.1 Definition af storskrald 16
Storskrald er kasseret indbo fx møbler, tæpper, madrasser, cykler, haveredskaber, pap, plast, køleskabe, fjernsyn m.v. 8.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for storskrald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 8.3 Affaldshåndtering Storskrald skal udsorteres og sættes frem til afhentning. Indsamling af storskrald sker 2 gange årligt. Indsamlingen er en tilmeldeordning hvor den enkelte bruger elektronisk eller pr. telefon tilmelder sig ordningen hos Kalundborg Kommune senest 10 dage inden indsamlingen af storskrald begynder. Ugerne for indsamling af storskrald offentliggøres i lokalaviser og på Kalundborg Kommunes hjemmeside. Hver bruger må højst aflevere 10 enheder pr. afhentning. En enhed er en sæk eller et stk. indbo fx en sofa eller et køleskab. Der må kun benyttes klare plastsække. Hver sæk må max veje 15 kg og de typer/fraktioner der afleveres må have en længde på højst 2,5 m. Affaldet skal sorteres i fraktioner og stilles ud til fortov/skel ved nærmeste kørefaste vej inden kl. 06.00 på den første dag af den aftalte periode for afhentning. Placeringen af affaldet må ikke genere fodgængere og kørende trafik. Affaldsfraktioner der hentes i storskraldsindsamlingen er: Jern/metal, pap, plast, møbler, kølemøbler, forbrændingsegnet affald, ikkeforbrændingsegnet affald, EE-affald. Ved tilmeldingen skal det oplyses hvor mange enheder og hvilke fraktioner, der skal afhentes på adressen. 17
Rest/bioaffald, papir, glas, farligt affald, haveaffald og byggeaffald hentes ikke i storskraldsordningen. Her henvises til de øvrige indsamlingsordninger herunder genbrugspladserne. 9 Flishugning af grene 9.1 Definition af grene til flishugning Grene med en diameter på højst 15 cm uden rødder, sten og jord. 9.2 Hvem er omfattet af ordningen for flishugning af grene Ordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder ordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 9.3 Affaldshåndtering Dem der er omfattet af ordningen kan få flishugget grenaffald 1 gang om året. Kommunen opdeles i 2 distrikter. Det ene distrikt køres om foråret og det andet om efteråret. For husstande og beboelse på landbrugsejendomme er flishugning en tilmeldeordning hvor den enkelte, elektronisk eller pr. telefon tilmelder sig ordningen hos Kalundborg Kommune senest 10 dage inden flishugningen af grene begynder. I sommerhusområder er ordningen en ruteordning, hvor transportøren kører rundt inden for en nærmere bestemt periode. Flishugningsdatoerne offentliggøres i lokalaviser og på Kalundborg Kommunes hjemmeside inden flishugningen påbegyndes forår og efterår. Grenaffaldet skal lægges ud til fortov/skel inden kl. 07.00 på den første dag af flishugningsperioden, for det enkelte distrikt. Placeringen må ikke genere fodgængere og kørende trafik. 18
Grene til flishugning skal have en diameter på 1-15 cm og være over 1 meter lange. Grenene skal være fri for rødder, sten og jord. Grenene skal lægges i stakke med den tykke ende/rodenden samme vej udad mod fortovet/adgangsvejen. Grenene må ikke bundtes. Hver bruger må lægge højest 10 m 3 grenaffald ud til flishugning. Grenaffaldet bliver flishugget på stedet og tages med. Hvis brugeren ønsker at beholde flisen, skal der sættes et synligt skilt på grenene, der fortæller, at man vil beholde flisen. Grenaffald kan også afleveres på genbrugspladserne. 10 Indsamlingsordning for pap 10.1 Definition af pap Pap er rene og tørre papmaterialer, som er velegnede til genanvendelse, fx rent og tørt bølgepap, papæsker, papkasser samt forskellige former for karton. 10.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for pap Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 10.3 Affaldshåndtering Pap skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Pap og karton kan afleveres i storskraldsindsamlingen eller på en af kommunens genbrugspladser. 19
11 Indsamlingsordning for plastemballage 11.1 Definition på plastemballage Ved plastemballage forstås fx plastflasker til drikkevarer, øvrige plastflasker og - dunke, bøtter og spande af plast. Plastemballagen skal være tom og uden låg. Den må ikke være forurenet med madvarer eller have indeholdt nogen form for farligt affald. 11.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for plastemballageaffald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 11.3 Affaldshåndtering Plastemballageaffald skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Plastemballageaffald, der er omfattet af pantordninger, er undtaget fra ordningen. Plastemballage, i form af drikkevareemballage samt anden plastemballage kan afleveres i storskraldsindsamlingen eller på en af kommunens genbrugspladser. 12 Indsamlingsordning for metalemballage 12.1 Definition af metalemballage Øl- og sodavandsdåser, konservesdåser af aluminium og hvidblik. Metalemballagen må ikke være forurenet med madvarer eller have indeholdt nogen form for farligt affald. Ligeledes må sprayflasker ikke afleveres som metalemballage. 12.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for metalemballageaffald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme 20
Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 12.3 Affaldshåndtering Metalemballageaffald skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Metalemballager, der er omfattet af pantordninger, er undtaget fra ordningen. Metalemballage, i form af drikkevareemballage samt anden metalemballage kan afleveres i storskraldsindsamlingen eller på genbrugspladsen. 13 EE-affald 13.1 Definition af EE-affald EE-affald er, jf. 3 i bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, kasseret elektrisk og elektronisk udstyr eller dele heraf, som enten er forsynet med ledning eller drives af batterier eller solceller. EE-affald er fx fjernsyn, radio, computere, telefoner, hårde hvidevarer, elværktøj, lysstofrør og sparepærer og elektronisk legetøj. 13.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for EE-affald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 13.3 Affaldshåndtering Enhver kan aflevere EE-affald til forhandlere, der markedsfører sådanne udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet. EE-affald kan ligeledes afleveres i storskraldsindsamlingen og på genbrugspladsen. 21
14 Farligt affald 14.1 Definition på farligt affald Farligt affald er affald, der er markeret som farligt affald i Affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som opfylder kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3 og 4 eller affald, der alene opfylder kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3 og 4. Farligt affald er fx batterier, insekt- og plantegifte, kemikalier, maling, lak, olie og benzin, rengøringsmidler, spraydåser, kviksølvholdigt affald. Medicinrester samt klinisk risikoaffald som f.eks. brugte kanyler er også farligt affald. 14.2 Hvem er omfattet af ordningen for farligt affald Ordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder ordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 14.3 Affaldshåndtering Farligt affald skal afleveres på en af Kalundborg Kommunes genbrugspladser. 15 PVC-affald 15.1 Definition af PVC-affald PVC-affald er kasserede PVC-produkter fra husholdningen fx persienner af plast, svømmebassiner, haveslanger, trapezplader, elektrikerrør, plastbelagt trådhegn m.v. 15.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for PVC-affald Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 15.3 Affaldshåndtering PVC skal afleveres via storskraldsindsamlingen eller på en af Kalundborg Kommunes genbrugspladser. 22
16 Imprægneret træ 16.1 Definition af imprægneret træ Imprægneret træ er kasseret træ, som er behandlet med imprægneringsmidler, der indeholder f.eks. krom, kobber, arsen (CCA), tin og kreosot. 16.2 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen for imprægneret træ Indsamlingsordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 16.3 Affaldshåndtering Imprægneret træ skal afleveres via storskraldsindsamlingen eller på en af Kalundborg Kommunes genbrugspladser. 17 Haveaffald 17.1 Definition af haveaffald Haveaffald er organisk affald, som naturligt fremkommer ved havearbejde fx græs, afklip fra hække og buske, grene, rødder og stød, nedfaldsfrugt og ukrudt (uden jord). 17.2 Hvem er omfattet af ordningen for haveaffald Ordningen gælder for husstande, sommerhuse samt beboelse på landbrugsejendomme Ligeledes gælder ordningen for ubebyggede grunde, der frembringer dagrenovationlignende affald. 17.3 Affaldshåndtering Haveaffald kan afleveres på en af Kalundborg Kommunes genbrugspladser eller hjemmekomposteres. Se desuden Regulativ for afbrænding af haveaffald. 23
18 Genbrugspladser Kalundborg Kommune har etableret genbrugspladser til modtagelse af affald og genbrugsmaterialer. 18.1 Adgang til genbrugspladserne Genbrugspladserne kan benyttes af husstande, sommerhuse samt beboelser på landbrugsejendomme. Ligeledes gælder indsamlingsordningen for ubebyggede grunde, der er med i renovationsordningen. Affald mv. kan tilføres i køretøj med en tilladt totalvægt op til 3.500 kg inkl. evt. påhængskøretøjs tilladte totalvægt. Dog er det på de genbrugspladser, der drives af Affaldsselskabet muligt, at få adgang med køretøjer med en totalvægt op til 6 ton efter godkendelse fra Affaldsselskabet. På genbrugspladserne kan der afleveres alle former for sorteret affald fra husholdningen. Undtaget herfra er dog dagrenovation. 18.2 Sortering på genbrugspladserne Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere på genbrugspladserne. Henvisninger fra pladspersonalet skal følges. Adresser, åbningstider og hvilke affaldsfraktioner der skal sortereres i, fremgår af Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk. Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges. Se bilag 3. 19 Afbrænding af affald Afbrænding af affald er ikke tilladt. Se desuden Regulativ for afbrænding af haveaffald. 24
Bilag 1 Adgangsveje til og placering af affaldsbeholder Adgangsvejen skal være 1 m bred (dog minimum beholderbredde + 14 cm) og have en frihøjde på 2,2 m. Adgangsvejen skal være jævn og kørefast med fliser, beton, asfalt eller lignende. Perlesten, brosten, løst grus og græs betragtes ikke som kørefast underlag. Døre, låger og lignende skal være mindst 1 meter brede (dog minimum beholderbredde + 14 cm) og skal kunne fastholdes i åben stilling. Der må ikke være trapper på adgangsvejen. Beholderne skal være placeret med tilstrækkelig plads omkring beholderen, så skraldemanden uhindret kan komme til håndtagene på beholderen. Der skal være en fri højde på 2,2 m. Hække og buske skal være klippet. Skraldemanden skal kunne køre med beholderen fra standpladsen uden hindringer. Beholderen kan placeres op til 40 m fra skel mod vej, eller der hvor renovationsbilen kan holde. Ved lange indkørsler eller ved såkaldte kotelet-grunde kan beholderen, mod ekstrabetaling, placeres op til 70 m fra skel mod vej, eller der hvor renovationsbilen kan holde. Ved lange indkørsler (typisk på landet) skal der være vendeplads til renovationsbilen (3 punkts vending). Adgangsvejen skal så vidt muligt være vandret og må maksimalt have en stigning på 1:10 (svarende til en stigning på 1 m over en afstand på 10 m). Er stigningen større, skal adgangsvejen anlægges i henhold til Arbejdstilsynets anvisning. Hvis adgangsvejen ikke er oplyst af gadelys eller andet, kan kommunen forlange belysning af adgangsvejen. Adgangsvejen skal være ryddet for forhindringer som f.eks. cykler, barnevogne og lignende. Adgangsvejen skal holdes fri for sne og sikres mod glat føre. Ved adresser, som ikke har mulighed for, at overholde reglerne, skal beholderen bringes ud til vej/der hvor renovationsbilen holder aftenen før eller senest kl. 6.00 på tømningsdagen. Beholderen må ikke være til gene for gående og kørende trafik. 25
Bilag 2 Beholderstørrelser Parcel- og sommerhuse Parcel- og sommerhusejere skal anvende en beholder med to rum. Beholderne findes i størrelserne 190 l, 240 l og 370 l. Derud over kan der anvendes ekstra beholdere til bioaffald og restaffald, som er med ét rum. Bioaffald: Ekstra beholdere findes i størrelserne 140 l, 190 l og 240 l. Restaffald: Ekstra beholdere findes i størrelserne 140 l, 190 l, 240 l og 370 l. Flerfamilieejendomme Ejere af flerfamilieejendomme kan vælge mellem beholdere eller containere. Der skal vælges beholdere til både rest- og bioaffald. Beholdere med to rum findes i størrelserne: 190 l, 240 l og 370 l. Bioaffald, beholdere med ét rum findes i størrelserne 140 l, 190 l og 240 l. Restaffald, beholdere med ét rum findes i størrelserne 140 l, 190 l, 240 l og 370 l. Containere med ét rum til restaffald findes i størrelserne 660 l og 770 l. Virksomheder og institutioner Ejere af virksomheder og institutioner kan vælge mellem beholdere eller containere. Der skal vælges beholdere til både rest- og bioaffald. Beholdere med to rum findes i størrelserne: 190 l, 240 l og 370 l. Bioaffald, beholdere med ét rum findes i størrelserne 140 l, 190 l og 240 l. Restaffald, beholdere med ét rum findes i størrelserne 140 l, 190 l, 240 l og 370 l. Containere med ét rum til restaffald findes i størrelserne 660 l og 770 l. Ejendomme, hvor der ikke kan anvendes beholdere Bioaffald: 60 l papirsæk Restaffald: 120 l papirsæk 26
Bilag 3 Ordensreglement for genbrugspladser i Kalundborg Kommune 1 Bestemmelser om aflevering mv. På genbrugspladserne i Kalundborg Kommune kan der afleveres affald og genanvendelige materialer, dog ikke dagrenovation og andet letfordærveligt affald. Affald mv. kan tilføres i køretøj med en tilladt totalvægt op til 3.500 kg inkl. evt. påhængskøretøjs tilladte totalvægt. Dog er det på de genbrugspladser, der drives af Affaldsselskabet muligt, at få adgang med køretøjer med en totalvægt op til 6 ton efter godkendelse fra Affaldsselskabet. Der må kun foretages håndaflæsning. Affaldet mv. skal placeres i henhold til skiltning og/eller efter pladspersonalets vejledning. Farligt affald skal afleveres til pladspersonalet i forsvarligt lukket emballage med oplysning om indhold. Der må højst afleveres 200 kg farligt affald pr. år. Affaldet og de genanvendelige materialer skal ved aflæsningen sorteres i de til enhver tid forekommende affaldsfraktioner på genbrugspladserne. 2 Klunsning Det er ikke tilladt at klunse (fjerne genstande) fra genbrugspladserne. 3 Bestemmelser om færdsel, ophold mv. Ophold på genbrugspladsen er kun tilladt i forbindelse med aflevering af affald. Biler skal parkeres, så de ikke er til unødig ulempe for trafikken på pladsen, og motoren skal stoppes under aflæsning. Det er ikke tilladt at tage ophold i længere tid end nødvendigt på genbrugspladsens areal. Det er ikke tilladt at opholde sig på pladsen uden for åbningstiden, eller at henkaste affald på eller uden for pladsen. 27
Enhver, der kommer på genbrugspladsen, er pligtig til at rette sig efter pladspersonalets instruktioner og anvisninger. Det kan være nødvendigt at lukke pladsen i kortere perioder ved afhentning af containere. Pladspersonalet er berettiget til at bortvise personer fra pladsen, som overtræder ordensreglementet. 4 Straf I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006, 72 og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005, 18 kan overtrædelse af ordensreglementet medføre bortvisning, politianmeldelse og bødestraf. 28