Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Lyngby-Taarbæk Kommune Sort LAR-anlæg på Skovtofte Et større LAR-anlæg etableres til forsinkelse, fordampning, nedsivning og rensning af separat regnvand fra et boligområde ved Hummeltoftevej 139, Klokkelyng og Kærmysse, 2830 Virum. LAR-anlægget etableres som store regnbede i lavninger i terrænet med bløde kanter. Fra projektbeskrivelse i bilag 1 til VVM-anmeldelse: Ændring til projektbeskrivelsen: På kommunens opfordring fravalgte bygherre den i bilag 1 nævnte brug af et dødishul som forsinkelsesbassin. I stedet etableres overløb fra et af de store regnbede (regnbed E) til Lyngby Åmose. Overløb sker statistisk set hvert 12. år. For opførsel af 56 nye boliger, samt for bevaringsværdige bygninger med dertilhørende vejarealer etableres ét nyt regnvandssystem som føres til regnbede for nedsivning. Regnbedene er forbundne. Mindre regnbede etableres i den grønne kile mellem de to boliggrupper, hvortil der kun tilledes tagvand. Et større regnbed etableres foran den østlige boliggruppe, som er det primære nedsivningsområde (regnbed D og E på oversigtskort, bilag 4 til VVM anmeldelse). Vejvand føres til nedløbsbrønde og via tætte ledninger fra vestlige bebyggelser til regnbed D, som så løber videre over i regnbed E. Fra østlig bebyggelse ledes vandet direkte til regnbed E. For sikring af nabobebyggelser sker der overløb fra regnbed E til eksisterende udløbsledning, som har udløb i Lyngby Åmose. Overløb til mosen sker statistisk set hvert 12. år. Der er ikke oplagsplads, vaskeplads eller anlæg for påfyldning brændstof i tilknytning til afvandede arealer. Nedsivningsområder er ikke i kontakt med den på området registrerede olieforurening. Beskrivelse af nedsivningsanlægget Anlægget er projekteret som åbne regnbede udformet som biotoper og består af mindre forsinkelsesbede (regnbede A-C) og et større sammenhængende areal (regnbed D og E). I bund af regnbede udlægges 30 cm filtermuld til opsamling af eventuelle forurenende stoffer. Herudover etableres lokal nedsivning direkte på P-arealer gennem græsarmering. I tilfælde, hvor regnbedene ikke kan indeholde regnmængderne etableres overløb i eksisterende udløbspunkt til Åmosen fra Regnbed E. Kapaciteten i regnbedene svarer til, at der statistisk set kun sker overløb til recipient hvert 12. år. Udløbsfrekvensen bliver ift. tidligere reduceret ved etablering af LAR-anlæg på ejendommen. Drift og vedligehold Grundejerforeningen vil stå for drift og vedligeholdelse af regnbedene og vil i den forbindelse udføre: - Jævnlig græsslåning af skråninger og opsamling af affald. - Jævnligt inspicere for skader på disse, som kan hindre vandflow gennem disse. - 1 gang årligt gennemgå regnbede for nødvendigheden for oprensning. - 1 gang årligt sørge for oprensning af sandfang i riste, samt i ind- og udløb i regnbede. - På myndighedens krav foretages forureningskontrol af filtermuld i bund af regnbede.
Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Borohus Skovtofte ApS Skomagergade 5 4000 Roskilde Tlf.: 46 30 60 50 Mail: pch@kongsberg.dk Per Hansen Skomagergade 5 4000 Roskilde Tlf.: 46 30 60 50 Mail: pch@kongsberg.dk LAR-anlæg placeres på Hummeltoftevej 139, matr. nr. 1ak, Frederiksdal, Sorgenfri. Afvanding fra bebyggelsen på Skovtofte, Klokkelyng nr. 1-25 og Kærmysse nr. 27-50, Hummeltoftevej 139, 2830 Virum, matr.nr. 1k, 1q, 1ac, 1ae, 1af, 1ah, 1ai, 1al, 1ar-az, 1bd, 1ea, 1ha-1hi og 1hk-1ig samt 1ak, Frederiksdal, Sorgenfri Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 til VVM anmeldelse. Forholdet til VVM reglerne Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014. Bilag 3 og 4 til VVM anmeldelse. Rettelse til kortbilag: Brugen af dødishul, som forsinkelsesbassin udgår af projektet. Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014. Projektet er omfattet af 3 stk. 2 bilag 2 pkt. 11g. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Regnbedene er i alt ~ 0,26 ha. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 0 m 2, Der skal ikke opføres byggeri. 0 m, Der skal ikke opføres byggeri
5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Regnbedene bliver udført med et lag af filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer som er i vejvand, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Kommunen stiller krav om, at filtermulden i regnbedene, hvortil der ledes vejvand (regnbede D og E), skal moniteres for indholdet af de miljøfremmede stoffer. Kommunen stiller krav om udskiftning når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider definitionen for lettere forurenet jord, (jf. bek. 554 af 19. maj 2010). I den forbindelse bortkøres den gamle filtermuld og udskiftes med ny filtermuld (30 cm tykt lag). Udskiftning forventes at ske med 10-30 års mellemrum. Bortkørte mængder og tilførte råstoffer (ny filtermuld) afhænger af analyseresultater. Projektets mellemprodukter kan være fjernelse af blade og lign. i tilløb og udløb til regnvandsbede og overløbsbrønd. Mindre mængder 1-2 kg pr. år. 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Regnbed D og E er tilsammen ~ 1.070 m 3 plus mindre volumener i regnbed A-C. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Regnbede D og E: ~ 70 meter. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: I forbindelse med anlægsfasen skal der bruges filtermuld til anlægget (ca. 320m 3 ). I driftsfasen vil der blive brug for udskiftning af filtermuld, jf. punkt 5. Levetiden for filtermulden vurderes at være 10-30 år afhængig af belastningen. Mængder er maksimalt ~ 800 m 3 /1.400 ton filtermuld, for hver gang de store regnbede, hvortil der ledes vejvand, skal have skiftet filtermuld (regnbed D og E). I anlægsfasen vil der udelukkende være behov for vand til skurvogn. I driftsfasen vil der evt. være et mindre behov til spuling af sandfang og ind- og udløb på regnbede (få m 3 ). 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet:
11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Filtermulden moniteres for at kontrollere indholdet af de miljøfremmede stoffer. Når filtermulden overskrider definitionen for lettere forurenet jord skal den opgraves og bortskaffes til godkendt jordmodtageanlæg. Filtermulden forventes udskiftet hvert 10-30. år afhængig af belastningen. Der kan være behov for fjernelse af blade og lignende i tilløb til regnbedene. Hvad der måtte være af affald i anlægsperioden køres til genbrugsstationen. Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Separat regnvand nedsiver i regnbedene, hvor det renses. Kapaciteten i regnbedene svarer til en regnhændelse der statistisk set forekommer hvert. 12. år. Ved større regnhændelser sker der overløb til Lyngby Åmose. Det udledte vand betragtes som rent regnvand, da filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Bygherre har oplyst, at kommunens anbefaling om ikke saltning af området er indskrevet i grundejerforeningens vedtægter. Denne opfordring gengives ligeledes som vilkår i tilladelse til nedsivning og udledning., bortskaffelse af filtermuld forventes at ske iht. kommunens regulativ for jord. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Under etablering af anlægget vil der forekomme mindre og midlertidig støj fra anlægsarbejdet. Driftsfasen vil ikke medføre støj med undtagelse af de korte perioder med opgravning af filtermuld en gang hvert 10.-30. år. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at støjgenerne minimeres mest mulig. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Under etablering af anlægget kan der forekomme mindre og midlertidige støj vibrationer fra anlægsarbejdet. Driftsfasen vil ikke medføre støj eller vibrationer undtagen under opgravning af filtemuld en gang hvert 10.-30. år. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at støj- og vibrationsgener minimeres mest mulig. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Under etablering af anlægget kan der forekomme mindre og midlertidig støvgener fra anlægsarbejdet. Driftsfasen vil ikke medføre støvgener på nær evt. under opgravning af filtermuld. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at støvgenerne minimeres mest mulig.
17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Der vil ikke i anlægsperioden forekomme lugtgener. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at eventuelle lugtgener minimeres mest mulig. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld:, hverken i anlægsperioden eller i driftsfasen., regnbedene etableres som lavninger i landskabet med bløde kanter. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Anlægget vurderes ikke at påvirke den eksisterende arealanvendelse, og er ikke konflikt med planlagt anvendelse af området. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Området er omfattet af lokalplan 229. Iht. planen ligger regnbedene i delomåde 5, som er udlagt som stort parkområde. Området vil stadig kunne benyttes som rekreativt område. Dele af området er udlagt til stisystem. If. m. placeringen af regnbedene er der taget højde herfor. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Projektområdet er ikke udpeget som råstofområde. Området er udpeget som OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresser). Det skal derfor sikres at nedsivning sker under hensynstagen til dette. Regnbedene som modtager vand fra vejene, bliver udført med filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Filtermulden vil tilbageholde de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Bygherre har oplyst, at kommunens anbefaling om ikke saltning af området er indskrevet i grundejerforeningens vedtægter. Denne opfordring gengives ligeledes som vilkår i tilladelse til nedsivning og udledning. Der er fundet olieforurening på ejendommen Hummeltoftevej 139. Forureningen er afgrænset mod nedsivningsområdet. Den øgede nedsivning vurderes derfor ikke at medføre øget risiko for spredning af forureningen.
25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Der sker statistisk set overløb til Lyngby Åmose hvert 12. år. I udløbspunktet har der frem til nu været en uforsinket udledning af regnvand fra de bevaringsværdige bygninger på matriklerne. Ved etablering af LAR-anlæggene reduceres udledningen således, at det alene er ved større regnhændelser at der sker nødoverløb til Åmosen. Vandet som ledes til Åmosen kan betragtes som rent regnvand, idet de miljøfremmede stoffer, som er i vejvand, tilbageholdes eller renses i filtermulden i regnbedene. Rensekapaciteten i filtermulden sikres med vilkår, i tilladelse til nedsivning og udledning, om filtermuldens sammensætning og en tilbagevendende kontrol af rensekapaciteten. Endvidere stilles krav om oprensning af sandfang i overløbsbrønd, minimum 1 gang årligt. Kommunen vurderer på den baggrund, at udledningen ikke ændrer ved recipientens tilstand. 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Projektområdet er placeret 150 meter fra Lyngby Åmose. Mose er en sårbar recipient, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Der må derfor ikke ske ændringer i mosens tilstand, uden dispensation fra myndigheden. Kommunen vurderer, som nævnt under pkt. 25, at udledningen ikke ændrer ved recipientens tilstand. Der er ca. 1.800 m til nærmeste Natura 2000 område. LAR-anlægget påvirker ikke Natura 2000 områder. Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Der er ikke kendskab til arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller rødlistearter i områderne ved udledningspunktet og LAR-anlægget.
31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Regnvandet bliver renset og de ikke-nedbrydelige stoffer tilbageholdes i anlægget og kan derved opgraves. Grundvand: Området er udpeget som OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresser). Det skal derfor sikres, at nedsivning sker under hensynstagen til dette. Anlægget bliver udført med filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Bygherre har oplyst, at kommunens anbefaling om ikke saltning af området er indskrevet i grundejerforeningens vedtægter. Denne opfordring gengives ligeledes som vilkår i tilladelse til nedsivning og udledning. Naturområder:, jf. vurdering i pkt. 30. Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: LAR-anlægget vil ikke ændre arealanvendelsen for området. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Området er omfattet af lokalplan 229. Anlægget udlægges i delområde 5, som er parkområdet. Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: x Anlægget kommer ikke i konflikt med fortidsbeskyttelseslinje for gravhøje som er på ejendommen. Anlægget placeres inden for skovbyggelinje, men er ikke ombefattet af bestemmelserne i 17 i Naturbeskyttelsesloven (lov bek. nr. 951 af 03-07- 2013). Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning:
35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: ~ 0,26 ha 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Der vil statistisk set ske overløb fra regnbedene til Lyngby Åmose hvert 12. år. Ved etablering af LAR-anlægget reduceres udledningen således, at det alene er ved større regnhændelser, at der sker nødoverløb. Vandet som ledes til Åmosen kan betragtes som rent regnvand, idet de miljøfremmede stoffer, som er i vejvand, tilbageholdes eller renses i filtermulden i regnbedene. Påvirkningen vurderes dermed ikke at være varig. Overløb til Lyngby Åmose hvert 12. år. Irreversibel: Konklusion Regnbedene kan fjernes og terrænet føres tilbage til det oprindelige.
Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Det vurderes samlet, at det ansøgte ikke er VVM pligtigt, idet den samlede påvirkning ved etablering af LAR-anlægget ikke vurderes at medføre væsentlige miljømæssige gener. 17. august 2015 Dato: Sagsbehandler: Camilla Ferguson