Grand Tour of the West 21-dages kør-selv-ferie

Relaterede dokumenter
Hils på søkøer ved Crystal River

5-dages storbyferie i New York 5-dages storbyferie

Sunny California 12 dages kør-selv-ferie

Sådan kan du opleve Hawaii

Best of the West 21 dages kør-selv-ferie

Eastern Triangle 8-dages rundrejse

Western Dreams 16-dages kør-selv-ferie

Familieferie i Florida 14-dages kør-selv-ferie

Grand Tour of the West 20-dages kør-selv-ferie

Det bedste af Vesten 13-dages kør-selv-ferie

Storbypuls i New York & Floridas forlystelser 12-dages kør-selv-ferie

Ekstraoplevelser i Canada

Western Wonders 14-dages rundrejse

Golfpakker. Ekstra gratis oplevelser inkl. i golfpakken

Redwoods & Volcanoes 14-dages kør-selv-ferie

USA's betagende vestkyst. 11-dages rundrejse

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Nationalparker i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Newyorkernes by 8-dages rundrejse

Route dages kør-selv-ferie

Roadtrip: New York, Niagara Falls & Washington D.C. 10-dages kør-selv-ferie

Truly Texas 9-dages kør-selv-ferie

Californien rundt i bil

Et eksotisk eventyr på Hawaii 20-dages rejse

Stjernestøv og nationalparker i det vestlige USA 17-dages rundrejse

DET VESTLIGE USA 21. maj 8. juni Billedet er fra Yosemite National Park

New England's Best 8-dages kør-selv-ferie

Western Highlights i USA

Grand Tour of the East 14-dages kør-selv-ferie

Colors of New England 11-dages rundrejse

Familieferie i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Great Lakes Drive 14 dages kør-selv-ferie

Grand Tour of Alaska 17-dages kør-selv-ferie

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Gone with the Wind 14-dages rundrejse

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Eastern Journey 9-dages rundrejse

Here we come California. 22 dages rundrejse

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod 13-dages kør-selv-ferie

Den store Amerika-rejse

Californien & Grand Canyon i autocamper

Grand Tour of Canyonlands 17 dages kør-selv-ferie

Andre motorcykelrejser: Wild West (USA) Canada & Yellowstone på motorcykel På motorcykel i Australien

Grand Tour of the West. Lad os gøre din rundrejse bedre.

Totem Peaks 16-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om USA. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Udflugter i New Zealand

Det Smukke Vesten. 16 dages grupperejse til det Vestlige USA med engelsktalende rejseleder. Kulturel Oplevelsesrejse med

USA & CANADA. Kør-selv-ferie Motorhome Golfferie Krydstogter. USA & Canada

Californien, Grand Canyon + Vegas 22 dage

Det bedste af USA's østkyst 11-dages rundrejse

Vestlige USA Sommertilbud

Det vestlige USA 08. til 22. september 2014.

Rejse i privatfly i USA

Andre motorcykelrejser: Canada & Yellowstone på motorcykel På motorcykel i Australien Western Highlights (USA)

Nostalgi i sydstaterne 13 dages rundrejse

ndhtxtfoto Studietur til Californien - NY LAVERE PRIS - lørdag 8. november til onsdag 19. november 2014 (begge dage inkl.) fra idé til virkelighed

Grand Tour of the West. Lad os gøre din rundrejse bedre

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Californien, Grand Canyon + Vegas 22 dage

USA's Wild West ,- 17 dage. Ring

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of The Real America 19-dages kør-selv-ferie

Den store Amerika-rejse. 25-dages rundrejse

Grand Tour of Eastern Canada 16-dages kør-selv-tur

Det bedste af Kakadu 2 dage

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Californien og sydvestlige USA på 30 dage

Storbyer & nationalparker i USA & Canada 16 dages kør-selv-ferie

San Francisco og Hawaii

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Studietur til Californien

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Route 66 i autocamper

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Californien og sydvestlige USA på 30 dage

Grand Tour of the West. Lad os gøre din rundrejse bedre

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Studietur l Californien, Nevada og Arizona 28. februar - 9. marts 2020

Top End Adventure 5-dages kør-selv-tur

Beskrivelse: Booking nummer er Alamo Prisen for din billeje er 2090 DKK ogden er bekræftet.

Nostalgi i sydstaterne. 13 dages rundrejse

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Kør det sidste stykke til Los Angeles for en enkelt overnatning inden autocamperen skal afleveres og flyet går hjemad.

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Highlights of the West

Los Angeles til Denver Autocamperrejse i perioden september 2012

Transkript:

Grand Tour of the West 21-dages kør-selv-ferie Vi har mange forslag til ture til de vestlige stater, men dette er vores bud på den ultimative kør-selv-tur til det vestlige USA, og den er baseret på vores egne oplevelser og erfaringer. I planlægningen har vi lagt vægt på, at der skal være god tid til oplevelserne. Du kommer til at bo i selve Grand Canyon National Park ikke kun én, men to nætter. Hotellerne er håndplukket, og vi har naturligvis boet på dem. Med 20 dage til rådighed er der tid til at bo samme sted i flere nætter og til at få endnu flere oplevelser i nationalparkerne. Highlights Mange flotte nationalparker Monument Valley i Navajo-reservatet Spillebyerne Las Vegas & Laughlin Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles Fængselsøen Alcatraz, hvor tidligere fanger fortæller En helikoptertur i Grand Canyon er et must Gigantiske træer i nationalparken Kings Canyon Death Valley, hvor naturen går til ekstremer Hearst Castle ved San Simeon San Francisco med Golden Gate Bridge Med sporvogn op ad de stejle bakker i San Francisco Nyd livet i badebyen Santa Monica

Dagsprogram Dag 1 San Francisco Ankomst til San Francisco med den storslåede beliggenhed ved Stillehavet. Fra næsten overalt i San Francisco er der udsigt til Golden Gate Bridge, der siden 1937 har været byens vartegn. Dag 2 San Francisco Fra San Francisco kan man se over til fængselsøen Alcatraz, hvor tidligere et af verdens bedst bevogtede fængsler lå. Da Alcatraz er en af de oplevelser, du ikke må glip af, har vi inkluderet en udflugt til øen, som passende kan være dagens første oplevelse. Du kan nyde eftermiddagen ved Fisherman s Wharf, hilse på søløverne ved Pier 39 og evt. besøge Aquarium of the Bay. Hop On Hop Off-bussen er en god løsning, hvis du vil til Golden Gate og Sausalito. en ide kunne også være at tage en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Linjen Powell-Hyde byder på de bedste udsigter, og i krydset Hyde St. og Lombard St. kan du stå af og fotografere verdens mest snoede vej, The Serpentine. Dag 3 San Francisco - Monterey Bilen hentes. Dagens rute følger Highway1 sydpå til Monterey, hvor forfatteren John Steinbeck fandt inspiration til flere af sine romaner, bl.a. Et mægtigt gilde, hvori gaden Cannery Row spiller en vigtig rolle. I dag er der gallerier, butikker og restauranter i de tidligere fiske- og konservesfabrikker, men den autentiske stemning kan stadig fornemmes. Husk at afsætte tid til en tur på 17-Mile Drive, som er kystvejen, der slynger sig gennem millionærernes paradis på den sydlige del af Monterey-halvøen. Da der er tale om en privat vej, opkræves der en afgift, men du skal vide, at man kan få beløbet refunderet, hvis man bruger mere end US$ 25 på en af restauranterne på strækningen. En ide kunne også være at tage til byen Salinas øst for Monterey, hvor John Steinbeck er født. Her kan du besøge National Steinbeck Center og bl.a. se en film om hans liv og høre den tale, han holdt, da han fik overrakt Nobelprisen i 1962. Dagens distance: 179 km Dag 4 Monterey Pismo Beach Kyststrækningen mellem Carmel og San Simeon er den mest dramatiske på Highway 1 og kaldes for Big Sur, og dramatikken understreges af de 29 broer, der går over køfter, der skærer sig ind i landskabet. Ved fyrtårnet ved Piedras Blancas kan du stoppe og se søelefanter og sæler, der hygger sig på stranden. Men det er en god ide at løsrive sig fra naturen og besøge Hearst Castle i nærheden af San Simeon. Aviskongen William Randolph Hearst realiserede en næsten ufattelig drøm, der var inspireret af tidligere tiders fyrster, og byggede det imponerende slot i 1920 erne og fyldte de 144 værelser med uvurderlige kunstskatte primært fra Europa. Slottet ligger på toppen af bjerget La Cuesta Encantada Den fortryllende bakke og her blev der holdt overdådige fester i de brølende 1920 ere for indflydelsesrige politikere og Hollywood-stjerner. Der findes forskellige guidede ture, og det er en god ide at bestille billet i forvejen, da slottet er en af USA s største seværdigheder. Dagens distance: 250 km 2

Dag 5 Pismo Beach Los Angeles Denne dag kan du nyde formiddagskaffen i den danske koloni Solvang, der blev grundlagt i 1911, og som er et stykke dansk udvandrerhistorie. Fortsæt til Santa Barbara, der absolut er en af perlerne på den californiske Stillehavskyst. De hvide huse i spansk stil med røde tegltage bliver flot rammet ind af bjergene og havet, og her er skyskrabere bandlyst. Mange Hollywood-berømtheder har valgt at have adresse i Santa Barbara, og det er helt forståeligt. På Californiens kyst ligger 21 missionsstationer, som spanierne byggede i 1700-tallet, og den, der ligger her i Santa Barbara, er en af de smukkeste og den eneste med to tårne. Gå heller ikke glip af byens stolthed retsbygningen, der er bygget i spansk-maurisk stil. Husk at tage turen op i det 26 m høje klokketårn til en flot udsigt over byen. Du vil opleve, at livet leves ved strandene i nærheden af Los Angeles, og det får du en forsmag på i Malibu og i Santa Monica, der er kystens mest mondæne badeby. Der overnattes tre nætter i Santa Monica, så der er god tid til at nyde stemingen, Third Street Promenade og den legendariske Santa Monica Pier. Molen er bygget i 1912, og her er en stemningsfuld atmosfære med lystfiskere og det lille tivoli, Pacific Park, og det er stedet, hvor man køber en is, kigger på mennesker og nyder solen. Der er dem, der siger, at Santa Monica har 300 dage med solskin om året! Dagens distance: 298 km Dag 6 Los Angeles Der er mange muligheder for at få et par spændende dage i The Big Orange, som Los Angeles også bliver kaldt. Brug dagen i Disneyland eller få et indblik i filmens verden i Universal Studios, der er Hollywoods største og ældste filmby. Men du kan også nyde dagen i Santa Monica, der er en af de mest mondæne badebyer på Stillehavskysten. Mange reklamer og film bliver optaget i området, og du kan være heldig at løbe ind i en kendt skuespiller eller instruktør, hvis du kigger forbi den berømte restaurant The Ivy by the Shore. Santa Monica var engang kendt som byen, hvor Route 66 sluttede, og hvor en ny tilværelse begyndte for dem, der i 1930 erne forlod det kriseramte landbrug i prærie staterne. Dag 7 Los Angeles I Santa Monica, vil du opleve, at stemningen fra tv-serien Baywatch findes i virkeligheden. Nyd strandlivet eller tag med Hop On Hop Off-bussen til Beverly Hills, Melrose Avenue og Hollywood Boulevard. Dag 8 Los Angeles Laughlin Turen går til Barstow og videre østpå med Interstate 40 til spillebyen Laughlin i Nevada. Tag en afstikker til Amboy og oplev Route 66-stemning i Roy s Cafe. Dagens distance: 448 km Dag 9 Laughlin Grand Canyon Ingen andre veje har spillet så vigtig en rolle i udviklingen af det moderne Amerika som Route 66. Men med anlæggelse af Interstate I-40 mistede Route 66 sin betydning, og kun få strækninger af den oprindelige Route 66 er bevaret, og det er f.eks. her i det nordlige Arizona, som dagens rute går igennem. I byerne Kingman, Seligman og Williams lever atmosfæren fra 1950 erne i bedste velgående. Dagens mål er Grand Canyon. De næste to nætter skal du bo på Yavapai Lodge West, der ligger i nationalparken, og de flotte naturoplevelser er inden for rækkevidde døgnet rundt. Det er en god ide her den første dag at besøge nationalparkens info-center og orientere sig om specielle aktiviteter og få inspiration til, hvordan du kan opleve området. Fra Canyon View Information Plaza kører der gratis busser med korte intervaller, og den røde rute går 13 km vestpå (er lukket for biler) til udsigtspunkterne på South Rim. Vi foreslår, at du enten denne dag eller den næste tager med hele turen til Hermits Rest og nyde solnedgangen herfra. Dagens distance: 328 km 3

Dag 10 Grand Canyon Grand Canyon er 30 km bred og 440 km lang og går gennem staterne Utah, Arizona og Nevada. 1,6 km nede løber Colorado River, der har skabt det spektakulære landskab. Det er ikke kun størrelsen, der imponerer, men også farvespillet, som kulminerer, når solen står op og går ned. Så denne dag skal du naturligvis stå tidligt og opleve sceneriet, og heldigvis bor du lige, hvor det hele sker næsten. Dag 11 Grand Canyon Bryce Canyon Ruten følger Grand Canyon til udsigtspunktet Desert View. Herfra er der en storslået udsigt over Grand Canyon, hvor den slår et knæk, og man ser tydeligt Colorado-floden langt nede og langt ude i horisonten, hvor den løber ind i Painted Desert i indianerreservatet. Udsigtstårnet ved Desert View er bygget i 1932 og er i øvrigt en rekonstruktion af de tårne, som pueblo-indianerne byggede i området. Fra toppen af tårnet får du en af nationalparkens bedste udsigter, og i souvenirshoppen i underetagen er det let af blive fristet af krukker, smykker og vævede ting, som navajo-indianerne har kreeret. Denne dag, kan du hvis du starter tidligt nå at køre gennem Navajo-reservatet til Monument Valley. Du kan også køre direkte via Page og Lake Powell til Bryce i det sydlige Utah med god tid til at nyde den flotte køretur gennem Red Canyon. Du skal bo de næste to nætter på Best Western Plus Ruby s Inn, der ligger ca. en mile fra indkørslen til Bryce Canyon National Park. Dagens distance: 462 km Dag 12 Bryce Canyon National Park En dag med naturoplevelser i Bryce Canyon National Park, hvor klippesøjler i de mest særprægede formationer de såkaldte hoodoos strækker sig mod himlen. Det specielle landskab er opstået ved erosion, og det overraskende farvespil spænder fra rødt og orange til hvidt. Da der er store højdeforskelle i nationalparken, vil du komme til at opleve forskellige klimazoner og variation i nationalparkens flora og fauna. Hver halve time vises der en flot film om nationalparken i besøgscenteret, og som er en god introduktion til dagens oplevelser. Bryce Canyon vender mod øst, og derfor er landskabet usædvanlig flot først på dagen, ikke mindst ved udsigtspunktet Sunrise Point. Når du ikke at komme tidligt op, gentager sceneriet sig senere på dagen ved Sunset Point. Det er tilladt at køre i bil gennem nationalparken, men du kan også tage med nationalparkens shuttlebus. Vælger du at køre selv, kan du komme til Rainbow Point, hvorfra der er en storslået udsigt over Colorado-plateauet, og på vejen til Rainbow Point kan du se den imponerende klippebro, Natural Bridge. Vil du vandre er der mange muligheder The Queens Trail er eksempel på en af de lette ruter, og følger du The Navajo Loop Trail får du en mageløs udsigt til den flotte hoodoo, der bliver kaldt Thors Hamme Dag 13 Bryce Canyon Las Vegas Denne dag får du også en stor naturoplevelse, og det bliver i Zion National Park, hvor Virgin River har skabt et farverigt landskab og modelleret sandstensbjergene. Mange af bjergene har fået religiøse navne som f.eks. Angels Landing og Cathedral Mountain, da det var mormoner, der først opdagede stedet. Dagen slutter i helt andre omgivelser nemlig i spillebyen Las Vegas. Dagens distance: 422 km Dag 14 Las Vegas Las Vegas er USAs hurtigst voksende storby, og det er ikke småpenge, der bliver brugt på at fastholde Las Vegas som verdens forlystelses- og spillehovedstad. En tur ned ad hovedgaden The Strip kan bestemt anbefales. Kasinoerne er åbne døgnet rundt, og det er helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer, også selv om du ikke er interesseret i at satse din formue. Du kan også vælge at køre en tur til Hoover Dam og få et indtryk af den største dæmning på den vestlige halvkugle 4

Dag 15 Las Vegas Death Valley Der bliver meget varmt i Death Valley, ja dødens dal er faktisk det varmeste sted i hele USA med temperaturer, der om sommeren nemt når op på 55 grader. Også landskabet går til ekstremer. F.eks. er det her i Death Valley, man finder det laveste punkt i USA, Badwater, der ligger 86 m under havets overflade. Mange stednavne inkluderer ord som ligkiste, helvede, djævel og begravelse, og det siger lidt om det uvenlige landskab. Du skal bo på Furnace Creek Ranch i Death Valley og får rig lejlighed til at opleve landskabet på nærmeste hold. Dagens distance: 234 km Dag 16 Death Valley Sequoia Der er tid til flere oplevelser i Death Valley, inden der køres til byen Three Rivers lige uden for Sequoia National Park. Dagens distance: 542 km Dag 17 Sequioa - Yosemite I Sequoia National Park kan du komme til at stå ansigt til ansigt med gigantiske træer. General Sherman er verdens største træ målt på volumen og står netop her i Giant Forest i Sequoia National Park. Træet er 31 m i omkreds og siges at være omkring 2100 år gammelt. Yosemite National Park går for at være en af de smukkeste i hele USA, og to dage her er ikke spor for meget. Der overnattes i El Portal ca. en halv times kørsel fra Yosemite Village. Dagens distance: 264 km Dag 18 Yosemite National Park En dag med naturoplevelser, og dem er der mange af i Yosemite National Park flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. Der er mange afmærkede vandrestier, som man kan begive sig ud på, men det er også muligt at leje cykler og komme længere omkring. En mulighed er også at tage med en af de gratis busser, der cirkler rundt i nationalparken. Dag 19 Yosemite San Francisco Der er tid til flere oplevelser i Yosemite, inden der køres til San Francisco. Dagens distance: 304 km Dag 20 San Francisco Bilen afleveres, og der er afrejse fra San Francisco. Dag 21 5 Ankomst til Danmark

Prisen inkluderer 18 dages leje af bil - "midsize" ved 2-3 personer eller "fullsize" ved 4 personer Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på kr. 0 19 overnatninger på specielt udvalgte hoteller Udflugt til fængselsøen Alcatraz Kørselsvejledning på dansk 6

Alt det praktiske Inden du rejser til USA Pas & visum Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/visa/howtoapply.html Husk, at passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Rejser. ESTA indrejsetilladelse til USA Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse! Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort. NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt. Anden vigtig information: Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum. Regler for indrejse med børn under 18 år Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd: I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so. Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer). Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten. 7

Bemærk også rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk. Vi tager forbehold for ændringer sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside. Toldregler For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin & vaccinationer Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen rundt i USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort. Lokale forhold Tidsforskel USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid. Om busrejsen Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen, og håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre beklædningsdele. 8

Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er flade, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid. Mobiltelefon & Internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter. Mad & drikke Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering. Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder continental breakfast, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade. Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske nationalretter. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt og meget i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner. Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt. Rygning Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde. Lokal skat I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet. 9

Anderledes mål Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag). Gode råd Hvad skal du medbringe Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Undlad at låse kufferten På rejsen til og fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne. Fakta Statsform: Federal Republik. Hovedstad: Washington D.C. Befolkning: 321 mio. indbyggere. Religion: 46% er protestanter, 20% katolikker, 2% jøder. Sprog: Engelsk. Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²). Højeste punkt: Denali 6,2 km. Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser. 10