Fra sogneudflugten den 8. juni. Billund og Grene. Se mere på side 3. august september. Et gilde og en dans. (Fra præsteværelset) Se mere på side 11

Relaterede dokumenter
Malling Kirke og Sognegård

Friluftsgudstjeneste i Anlægget den 7. juni. Billund og Grene. august september. portræt af to foreninger i sognet. Se mere på side 3.

KIRKE SOGN GRENE SOGN. Hvad laver en præst (egentlig)? side 6. Fra præsteværelset: At blive som et barn side 10

KIRKE SOGN DECEMBER JANUAR GRENE SOGN. Præsentation af det nye menighedsråd side 4. Grene Kirke år side 9

Nyhedsbrev. august september oktober

Billund og Grene. juni juli. om at sidde i menighedsrådet. Se mere på side 7. (Fra præsteværelset) Se mere på side 11

Sommer, sol og salmesang ved friluftsgudstjenesten i Anlægget ved Byens Fest den 7. juni. Se mere på side 3. Billund og Grene.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKE SOGN JUNI JULI 2017 GRENE SOGN. Fra præsteværelset: Vores fælles hjem side 6. Billund Pigekantori side 8. Oplevelser med babysalmesang side 10

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

juli august september

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

KIRKE SOGN JUNI JULI 2017 GRENE SOGN. Fra præsteværelset: Vores fælles hjem side 6. Billund Pigekantori side 8. Oplevelser med babysalmesang side 10

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Høsttanker og nye begyndelser.

Esbjørn. Jytte Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

Billund Kirke i forårsomgivelser. Billund og Grene. juni juli. portræt af to foreninger i sognet. Se mere på side 3.

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 8

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

BREDSTRUP - PJEDSTED SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Lørdag den 23. februar Erling Andersen - eran@km.dk 1

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Nyt fra menighedsråd/præst

Nyt fra menighedsrådet

Fra friluftsgudstjenesten i anlægget. Billund og Grene. august september

S C T. M O R T E N S S O G N

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

Billund og Grene. december januar. Hvorfor får vi flæskesteg og rødvin til jul? portræt af to foreninger i sognet. Se mere på side 13.

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Friluftsgudstjeneste i anlægget. Se mere side 6. Billund og Grene. august september

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Billund og Grene. december januar

Fra friluftsgudstjenesten i Anlægget den 1. juni. Billund og Grene. august september

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Orø Kirkeblad Nr. 3 Juli - august årg.

Nørklere: Strik og gør en forskel Ønske- og rockgudstjeneste Nr. Herlev kirke skal være grøn Accessories

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Konfirmand i Mølholm kirke

Nyhedsbrev. August September Oktober

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

Billund og Grene. oktober november. Byrådspolitiker: For mig sætter troen livet i perspektiv!

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

kirkebladet for hvidovre sogn

Sædder Sogns Kirkeblad

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Årsberetning Dalum Kirke

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Afrikansk livsglæde med Pearl Children's Choir i Billund Kirke. Billund og Grene. juni juli

Bryndum og Vester Nebel kirker

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Velkommen til Indre Mission - Horsens

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Vejlby Sogns Kirkeblad

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn. Når Jonas Serner-Pedersen har ferie eller friweekend, passes sognet af sognepræst Leif Bak, Gimsing.

KIRKE SOGN OKTOBER NOVEMBER 2018 GRENE SOGN. Nyt fra formanden: Ny provst. Fra præsteværelset: Tanker fra en tandlægestol. side 7

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med.

September - Oktober - November 2018

Indre Mission i Grindsted Program foråret 2016

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

KIRKE SOGN FEBRUAR MARTS 2017 GRENE SOGN. Fra præsteværelset: Og Gud så, at det var godt side 6. Historisk causeri om Grene Kirke - uddrag side 7

Transkript:

Kirke sogn Fra sogneudflugten den 8. juni Billund og Grene Hvad laver en kirketjener? Se mere på side 3 Et gilde og en dans (Fra præsteværelset) Se mere på side 11 august september 2016

GRENE SOGN Hjemmeside: www.grenesogn.dk Billund Kirke: Kirkekontoret: Hans Jensens Vej 4, 7190 Billund. email: kirkekontor@grenesogn.dk tlf. 76 76 76 01, fax. 75 33 17 29. Kontortid: Tirsdag til fredag kl. 9 12.30 Torsdag tillige kl. 16 18. Mandag og lørdag lukket. Personale ved begge kirker: Kordegn: Gitte Jørgensen email: kordegn@grenesogn.dk Graver/kirketjener: Martin Ærbo Jakobsen, tlf. 75 33 15 18 email: graver@grenesogn.dk Gravermedhj./kirketjener: Dan Søgaard Jensen email: graver2@grenesogn.dk Gravermedhj./kirketjener: Anna Marie Vestergaard email: graver3@grenesogn.dk Sognepræst: Peter Fredensborg, Præstevang 1 A. email: phfr@km.dk, tlf. 75 33 10 44 Træffes bedst efter aftale. Træffes ikke fredag. Sognepræst Solvej Paabøl Andersen, Bøgeløkke 7, 6000 Kolding. email: spa@km.dk tlf. 40 19 90 22. Træffes bedst efter aftale. Træffes ikke mandag. Grene Kirke: Kirkegårdskontoret: Kirkevej 1, 7190 Billund. email: grenekirke@grenesogn.dk tlf. 75 33 15 18 Kirkebil: Billund Taxa tlf. 75 35 35 06 Søndage mellem kl. 8 og 9 Organist: Christine Toft Kristensen, kontor tlf. 76 76 76 03 email: organist@grenesogn.dk Organistassistent: Kristjan Piirimets, kontor tlf. 76 76 76 03. email: organist.assistent@grenesogn.dk Kirketjener: Mette Grønhøj Kristensen, tlf. 76 76 76 04 email: kirketjener@grenesogn.dk Menighedsrådsformand: Else Marie Madsen, Plougslundvej 149, email: formand@grenesogn.dk tlf. 75 33 18 22 Kirkeværge: Hans Olesen, Mølleparken 114, mobil: 30 45 21 81 email: kirkevaerge@grenesogn.dk Kirke og Sogn: Udgives af menighedsrådet ved følgende udvalg: Peter Fredensborg (ansvarshavende redaktør), Tove Kokkendorff, Laila Fasterholdt Busborg og Vagn Hansen. Stof til kirkebladet modtages indtil den 1. i månederne november, januar, marts, maj, juni og september. Opsætning og tryk: Graphic Care og ØkoTryk Forsidebillede af Vagn Hansen. Portrætfoto af biskoppen, s6: Gitte Volsmann TJEK... nyheder og opdateringer på vores hjemmeside www.grenesogn.dk Læserindlæg til kirkebladet modtages gerne på kirkekontoret eller på phfr@km.dk

I sognet Hvad laver en kirketjener? Af Mette G. Kristensen, kirketjener Jeg tror, en stilling som kirketjener er en af de slags stillinger, hvor det er svært at sætte få ord på, hvad den egentlig indebærer. Og endnu sværere at få det hele med Nu har jeg jo ikke været her så længe, og det første år oplevede jeg at blive spurgt: Vidste du godt, at kirketjeneren plejer at sørge for det, eller gøre sådan og sådan? Det gjorde jeg ikke altid, men heldigvis har mange omkring mig været gode til at fortælle, hvad de gerne ville have mig til at sørge for til de enkelte arrangementer, og det har været rart! Jeg har min daglige gang i Billund, og det er her mine ansvarsområder er. En detaljeret arbejdsbeskrivelse vil jeg spare jer for, men i grove træk kan min hverdag deles op i 1. den daglige rengøring og klargøring af både kirken, Åfløjens lokaler og kirkekontoret. Klargøring indebærer alt lige fra at skifte salmenumre til at sætte mere end 200 ekstra stole op til juleaften til at gøre lokaler klar til kor, babysalmesang mm til at holde styr på kirkeårets farver, som ses på messehagel og antependierne til at indstille hvor og hvornår, der skal være varme på og meget meget mere. 2. medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger både i Billund og Grene. På skift varetages denne funktion af graveren, to gravermedhjælpere og mig. Vi er som regel de første, der kommer og de sidste, der går, og i dette tidsrum klarer vi meget af det praktiske og så er det os, der ringer med klokkerne. 3. borddækning, kagebagning og kaffebrygning til foredrag mm, samt servering og den efterfølgende oprydning. Forplejning til minikonfirmander, babysalmesang, konfirmander, kirkens kor i forbindelse med koncerter og lignende og diverse møder. 4. pyntning af Billund Kirke til gudstjenester og kirkens højtider samt konfirmationer. Langt de fleste vælger, at deres kirkelige handlinger skal foregå i Grene, men det er min fornemmelse, at der begynder at blive flere og flere i Billund også det være sig både bryllupper og begravelser, og så har vi også haft en del guldbryllupsandagter. Det er bestemt en hyggelig udvikling, synes jeg. Ind til min yngste søn på 4 helt fangede ordet kirketjener, kaldte han mig kirketjen. Lidt spøjst, men faktisk synes jeg, det leder tankerne hen på det, jeg gerne vil være som kirketjener nemlig i kirkens tjeneste og i Guds tjeneste, så mit arbejde kan medvirke til, at Guds ord bliver forkyndt, og at det i det hele taget bare er rart at være her. 3

I sognet MINIKONFIRMAND I BILLUND KIRKE For børn i 3. klasse Første gang onsdag den 14. september kl. 14.30 16.00, i alt 9 gange Til minikonfirmandundervisning vil vi»» gå på opdagelse i Grene og Billund Kirker»» tale om gudstjenesten og dens elementer»» høre bibelhistorier»» tegne og male»» synge salmer og sange Syng dig glad syng i kor BILLUND KIRKES BØRNEKOR For piger i 3.5. klasse. Koret øver hver torsdag kl. 15.0015.45 i Billund Kirke, Åfløjen, Hans Jensens Vej 4. Koret, som er lønnet, synger ved gudstjenester, til koncerter og andre arrangementer. BILLUND KIRKES UNGDOMSKOR For piger i 6.10. klasse. Koret øver hver torsdag kl. 16.0017.00 i Billund Kirke, Åfløjen, Hans Jensens Vej 4. Koret, som er lønnet, synger ved gudstjenester, til koncerter og andre arrangementer. Der er optagelsesprøve til begge kor. Det koster ikke noget at gå til minikonfirmandundervisning Undervisningen varetages af Christine Toft Kristensen Tilmelding senest torsdag den 1. september (organist@grenesogn.dk) Forløbet afsluttes med en gudstjeneste med deltagelse af minikonfirmanderne søndag den 20. november kl. 10.30 i Billund Kirke Første gang efter sommerferien er torsdag den 18. august. Ved hjælp af fondsmidler modtager medlemmer af koret gratis sangundervisning i et samarbejde med Billund Kulturskole (obligatorisk stemmetræning i hold på ugentlig basis for medlemmer af børnekoret og obligatorisk solosangsundervisning på ugentlig basis for medlemmer af ungdomskoret). Mød op eller ring eller skriv til korleder Christine Toft Kristensen (26134739 / organist@grenesogn. dk) ved spørgsmål. Værd at vide om sang: sang styrker børns følelsesmæssige udvikling og fantasi sang stimulerer børns sproglige og motoriske udvikling sang skærper børns indlæringsevner sang styrker de sociale kompetencer Babysalmesang i Billund Kirke For ca. 29 måneder gamle babyer. Babysalmesang stimulerer barnets sansemotoriske, følelsesmæssige, sociale og sproglige udvikling. Babysalmesang indbyder til ro og nærvær i en musikalsk ramme med salmerne i centrum og skaber fortrolighed med kirkerummet. Vi mødes i kirken torsdage kl. 10.3011.15 med efterfølgende kaffe og the. I alt 8 gange. Første gang er torsdag den 25. august. Det koster ikke noget at deltage, men tilmelding er nødvendig og kan ske til Christine Toft Kristensen (organist@grenesogn. dk/26134739). Der er plads til 10 babyer på et hold. Børnesalmesang 25. august og 29. september For ca. 918 måneder gamle babyer. Vi mødes den sidste torsdag i hver måned (ikke december) kl. 17.15 i Billund Kirke. Efter vi har sunget sammen i kirken, mødes vi i Åfløjen, hvor vi spiser sammen. Her er begge forældre og søskende også velkomne. Tilmelding er nødvendig og kan ske til organist Christine Toft Kristensen (organist@grenesogn.dk) senest en uge før. Det koster kr. 40, per voksen og er gratis for børn at deltage. Der er plads til 10 børn på holdet og tilmelding sker fra gang til gang. 4

Sangaften i Billund Kirke Tirsdag den 27. september kl. 19.0020.00 er der sangaften i Menighedssalen i Billund Kirke. Her synger vi nye og gamle sange og salmer fra både højskolesangbogen og salmebogen. Organist Christine Toft Kristensen akkompagnerer på kirkens flygel. Sangaften fortsætter den sidste tirsdag i oktober og november. Alle er velkomne. Konfirmandstartsgudstjeneste Konfirmandsæsonen indledes med en gudstjeneste tirsdag den 30. august kl. 19.00 i Billund Kirke. Ud over kommende konfirmander og deres familier er alle andre også meget velkomne til at tage del i gudstjenesten. Efter gudstjenesten informerer præsterne om konfirmationsforberedelsen og div. praktiske ting, hvorefter konfirmanderne tilmelder sig ved hjælp af sedler, som uddeles på skolen før sommerferien. Selve konfirmationsforberedelsen begynder den følgende uge, altså den første uge i september. Tidspunkterne skulle gerne fremgå af skoleskemaerne. Præsterne Klokkespilskoncert Der er klokkespilskoncert fra Billund kirke søndag 18. september efter gudstjenesten, ca kl 11.40. Ved klokkespillet: Kristjan Piirimets Klokkespil 1. august 20. august 07.30 Den signede dag 12.00 Bethena waltz 17.30 Klokken slår 21. august 10. september 07.30 Nu rinder solen op 12.00 Lovsynger Herren 17.30 Allegretto K.Kummer 11. september 30. september 07.30 I østen stiger solen op 12.00 Septemberhimmel er så blå 17.30 Gå i fred, tjen Herren med glæde Menighedsrådsmøder: Tirsdag den 2. august kl. 19.00 Tirsdag den 6. september kl. 19.00 Indsamlede kollekter maj 2016 Folkekirkens Mission Folkekirkens Nødhjælp Religionspædagogisk Center 575, kr. 1.055, kr. 160, kr. Sogneudflugten den 8. juni til Fyn. 5

Menighedsvalg 2016 Hilsen fra biskoppen Af Elof Westergaaard, biskop 2016 er valgår. Der skal i år være valg til de ca. 1750 menighedsråd i Den danske Folkekirke. I Ribe Stift 181 menighedsråd. Jeg håber mange har lyst til at tage en periode til i deres lokale råd, og jeg vil samtidigt også gerne opfordre nye til at stille op til valget. Her er brug for alle gode kræfter, som vil deres lokale sognekirke. Menighedsrådsarbejdet er omfattende. Man er som menighedsrådsmedlem f.eks. med til at vælge ny præst og biskop. Man er i det hele taget med til at drage omsorg for ens kirke og kirkegård. Man udarbejder budgetter og regnskaber, og man er med til at tage hånd om de ansatte ved kirken. Jeg har i skrivende stund lige været afsted to dage på rundtur i stiftet, på konsulentrunde, og det er en fornøjelse og stor glæde at se, hvordan de mange menighedsråd tager ansvar for deres kirke og kirkelivet lokalt. Første gang en person træder ind i et menighedsråd, afgiver man menighedsrådsløftet. Dette smukke løfte samler alt, hvad dette hverv indebærer: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisklutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. I takt med at vores samfund er blevet mere kompliceret, har det også ændret arbejdet i menighedsrådene. Jeg hører ofte menighedsrådsmedlemmer beklage sig over, at arbejdet er blevet mere bureaukratisk, og at der er for lidt tid til det, man gerne vil: Virke for det lokale kirkeliv, kirkens liv og vækst. Alt for megen tid går med økonomi og arbejdsgiveransvar. Jeg skal ikke benægte, at det kan være tilfældet, men jeg ved også, at både på provsti og stiftsplan og i kirkeministeriet er alle meget optaget af, hvordan vi kan støtte og hjælpe menighedsrådene i deres virke. Fredsvalg i Grene Sogn? Af Kim Søndergaard, formand for valgbestyrelsen Det spørgsmål bliver i øjeblikket drøftet i menighedsrådet og i baglandet for de tre nuværende lister, som er repræsenteret i menighedsrådet. Ved det seneste valg i 2012 var der kun 5% af landets menighedsråd, der holdt afstemningsvalg Som nævnt i sidste nummer af kirkebladet, skal der være valg til landets menighedsråd i november i år. I Grene sogn har der altid været afstemningsvalg (kampvalg), når nye medlemmer skulle vælges til rådet. Mange mener, at det giver den største legitimitet at være valgt ved et regulært valg. Gennem de seneste valgperioder er der sket et stadigt fald i antallet af sogne, der holder afstemningsvalg. Ved det seneste valg i 2012 var der kun 5% af landets menighedsråd, der holdt afstemningsvalg. Lige nu ser det ud til, at der bliver endnu færre sogne, der vil benytte sig af denne valgform i 2016. Grundtvigsk Forum, Den Frie Folkekirkelige Liste, KFUM & KFUK og Indre Mission forsøger i øjeblikket at finde egnede kandidater, der har tid og lyst til at gøre en indsats i menighedsrådet de næste fire år. Vi må konstatere, at det er meget svært at finde et passende antal kandidater, der vil repræsentere de tre lister i forbindelse med det kommende valg. Hvis vi kun kan finde de 10 personer, som er det antal, der skal vælges til menighedsrådet i Grene Sogn samt nogle stedfortrædere, mener vi ikke, der er basis for at holde et afstemningsvalg. Intet er afgjort i skrivende stund. Men vi vil blot informere menigheden om, at det er de overvejelser, vi gør os lige nu. Samtidig kan vi oplyse, at det orienteringsmøde, der altid afholdes i forbindelse med, at der vælges et nyt menighedsråd, finder sted tirsdag den 13. september i Åfløjen i Billund Centret. Sæt allerede nu X i kalenderen. 6

Menighedsrådets arrangementer Andet halvår 2016 7

I EFTERÅRET 2016 INVITERER GRENE MENIGHEDSRÅD TIL FØLGENDE ARRANGEMENTER Torsdag den 25. august kl. 17 Børnesalmesang med efterfølgende spisning. Tilmelding til organist Christine Toft Kristensen er nødvendig. Tirsdag den 30. august kl. 19.00 Konfirmandstartsgudstjeneste i Billund Kirke Onsdag den 31. august kl. 19.00 Jazz i Trekanten Se program i lokale medier. Lørdag den 3. september kl. 16 Koncert i Billund Kirke. Ars Nova Tirsdag den 6. september kl. 17.00 Friluftsgudstjeneste ved Kærhuset ved sognepræst Peter Fredensborg Tirsdag den 13. september kl. 19.30 Orienteringsmøde i Åfløjen i forbindelse med det forestående menighedsrådsvalg Søndag den 18. september kl. 10.30 Familie og høstgudstjeneste i Billund Kirke ved sognepræst Solvej Paabøl Andersen Tirsdag den 20. september kl. 14.30 Sogneeftermiddag i Åfløjen. Ved tidligere sognepræst Kirsten Ditlevsen. B.S.Ingemann et underkendt geni Onsdag den 21. september kl. 19.30 Foredrag i Åfløjen. Kasper Bro Larsen Rembrandt som bibelfortolker

Tirsdag den 27. september kl. 1920 Sangaften i menighedssalen ved Christine Toft Kristensen Onsdag den 28. september kl. 19.30 Menighedsmøde i Åfløjen med tidl. sygehuspræst Preben Kok Folkekirken en ventet og velkommen forstyrrelse Torsdag den 29. september kl. 16.3018 Samtaledag i Åfløjen. I samarbejde med Grundtvigsk Forum. Torsdag den 29. september kl. 17 Børnesalmesang med efterfølgende spisning. Tilmelding til organist Christine Toft Kristensen er nødvendig. Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30 Orgelkoncert i Billund Kirke Søren Chr. Vestergaard Onsdag den 12. oktober Syng sammen på Billund Plejecenter Tirsdag den 25. oktober kl. 14.30 Sogneeftermiddag i Åfløjen. Vera Christensen Om tilblivelsen af Anker Fjord Hospice Tirsdag den 25. oktober kl. 1920 Sangaften i menighedssalen. Ved Christine Toft Kristensen Torsdag den 27. oktober kl. 17 Børnesalmesang med efterfølgende spisning. Tilmelding til organist Christine Toft Kristensen er nødvendig. Lørdag den 29. oktober kl. 18? Billundnatten. Aftengudstjeneste mm. Nærmere program følger. 9

Onsdag den 9. november kl. 19.30 Foredrag i Åfløjen. David Bugge: Forløsning under narkose Karen Blixen og kristendommen Søndag den 20. november kl. 10.30 Afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander i Billund Kirke ved sognepræst Solvej Paabøl Andersen Søndag den 20. november kl 1016 De kreative tøser i Billund Centret. Nærmere program følger. Tirsdag den 22. november kl. 14.30 Sogneeftermiddag. Adventshygge. Torsdag den 24. november kl. 17 Børnesalmesang med efterfølgende spisning. Tilmelding til organist Christine Toft Kristensen er nødvendig. Søndag den 27. november kl. 13.30 De 9 læsninger i Billund Kirke Tirsdag den 29. november kl.1920 Sangaften i menighedssalen. Ved Christine Toft Kristensen. Onsdag den 30. november kl. 19.30 Adventsfest i Åfløjen. Adventstaler: Helle Lindholt Pahus Oplæser: Bibliotekar, Birte Christensen Onsdag den 7. december kl. 19.30 Julekoncert i Billund Kirke Søndag den 18. december kl. 10 Festgudstjeneste: Grene Kirke 125 år. Festugeprogram under bearbejdning. 10

Fra præsteværelset Et gilde og en dans Af Peter Fredensborg Hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans! Sådan synger vi i den gamle, velkendte høstsang: Marken er mejet. Og det giver god mening. Det vidner denne lille vandrehistorie noget om: Det var sent efterår, og meget regn havde forsinket høsten. Ja, nogle steder var det ligefrem umuligt at høste. En dag under høsten skete det så, at sognets proprietær, en nøgtern ældre mand, blev spurgt: Har I fået det hele høstet? Hertil svarede han: Nej, vi mangler endnu nogle tønder land nede på engen. Hér får vi nok ikke det hele ind, og det gør heller ikke så meget! Men da hans søn hørte det svar, brød han hurtigt ind og sagde: Det var nu ikke derfor, vi såede. Sådan er det nemlig. Enhver landmand med respekt for sig selv sår i håb om et høstudbytte. I håb, ja. Det vil sige uden at have garanti for det. For håbet kan her ofte sættes på en hård prøve. Særligt når vejret er dårligt og i særdeleshed i lande med mange naturkatastrofer. Derfor er markens afgrøder og høstens udbytte slet ikke noget, vi skal tage let på. Heller ikke hos os i bysamfundet og i den velbjærgede del af verden. At få høsten sikkert i hus er ingen selvfølge, og netop derfor en stor kilde til glæde, når det lykkes. Og altså bestemt også et gilde og en dans værd. Enhver landmand med respekt for sig selv sår i håb om et høstudbytte Det er én af grundene til at vi stadig i vores kirker fejrer høsten. Det sker i form af en høstgudstjeneste, som kan have et lidt forskelligt præg alt afhængig af, om det foregår i byen eller på landet. I byen er det måske mest formet som en takkegudstjeneste for afgrøderne i haven, mens det på landet lugter mere af korn og traditionel høst. Men uanset om der er tale om landbosamfundets traditionelle høstgudstjeneste eller det gælder bysamfundets "grøntsagsgudstjeneste", så kan begge typer gudstjenester netop tolkes som en takkegudstjeneste for livet i videre forstand. Høsten minder os nemlig om et grundvilkår ved livet. På den ene side er høsten et højdepunkt. Vi glædes over forårets såtid og over sommerens væksttid og modningstid. Men samtidig erkender vi på den anden side også, at året herfra hurtigt går på hæld. Nu varer det ikke længe, før efterårets storme melder sin ankomst, og derefter vinterens kulde og død. På den måde lærer høsten os på én og samme tid noget om livets skrøbelighed og at hverken høsten eller livet er nogen selvfølge. Ja, netop såtid, væksttid og høst er en af de helt store påmindelser til os om, at livet ikke er en selvfølge. Også vi er på vej mod vores efterår og død. Dét er til gengæld netop en påmindelse, der kan føre den store erkendelse med sig, at vi ikke kan tage vores liv for givet vi kan kun få det givet. Ligesom høsten og det daglige brød. Sammen med troen, håbet og kærligheden. Men se, det er præcis derfor, der er den største grund til et gilde og en dans og en høstgudstjeneste eller to. Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet. N.F.S. Grundtvig 11

Menighedsrådet arrangerer Koncert med Henrik Gunde i Billund Kirke Onsdag den 31. august kl. 19.00 er der koncert med jazzpianist Henrik Gunde i Billund Kirke. Henrik Gunde er kendt som en af landets mest efterspurgte jazzpianister. Han turnerer flittigt med DR Big Band og med et utal af de dygtigste kunstnere fra ind og udland. I Billund Kirke giver han solokoncert med egne kompositioner og anden musik tilpasset kirkerummet. Koncerten er en del af festivalen JAZZ I TRE KANTEN. Der er fri entré til koncerten. Koncert med Ars Nova i Billund Kirke Ved koncerten i Billund Kirke lørdag den 3. september kl. 16.00 synger ARS NOVA et program med overskriften Crossing Borders, som præsenterer musik af komponister fra vore nærmeste nabolande (E. Grieg, D. Buxtehude og J. Brahms) med nære relationer til Danmark samt musik af danske komponister (V. Holmboe, N. W. Gade og C. Nielsen) med nære relationer til disse lande. ARS NOVA blev grundlagt i 1979 og har for længst etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler. Ensemblets chefdirigent og kunstneriske leder siden 2003 er den anerkendte engelske dirigent Paul Hillier. ARS NOVA har desuden arbejdet med bl.a. Bo Holten, Tamás Vetö (begge tidligere chefdirigenter), Andrew Lawrence King, Michael Bojesen og Søren Kinch Hansen (som alle har optrådt som gæstedirigenter). ARS NOVA har den lidt usædvanlige konstruktion, at det er sangerne, der ejer ensemblet og er den øverste beslutningsmyndighed. Gruppen deler således sammen med Paul Hillier den kunstneriske vision at være førende inden for ensemblesangens svære kunst. Ensemblet har specialiseret sig i fortolkning af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med en sound, som vækker opmærksomhed overalt i verden. ARS NOVA har indspillet en lang række CD er, der har vundet adskillige priser. Koncerten er en del af festivalen TREKANTOM RAADETS FESTUGE. Der er fri entré til koncerten. 12

Orienteringsmøde i forbindelse med det forestående menighedsrådsvalg afholdes tirsdag den 13. september kl. 19.30 i Åfløjen. Sogneeftermiddag Sæsonens første sogneeftermiddag finder sted tirsdag den 20. september kl. 14.30 i Åfløjen. Tidligere sognepræst Kirsten Ditlevsen, Saksild, vil fortælle om B.S. Ingemann et underkendt geni. Hun skriver om foredraget: Ingemann har altid stået skyggen af de største: på den ene side Grundtvig og Oehlenschläger og på den anden side H.C. Andersen og Kierkegaard. Hans liv er præget af Danmarkshistorien. Således er Københavns bombardement i 1807 en skelsættende begivenhed, der er med til at skabe hans sociale og nationale identitet dels som soldat dels som poet. De nationale ulykker og hans egne personlige sorger er med til at forme hans forfatterskab. Efter Norges løsrivelse fra Danmark og en udenlandsrejse påbegynder Ingemann sine historiske romaner om middelalderens konger: Valdemar den Store og Valdemar Sejr, der giver ham hans folkelige gennembrud. Undervejs skal vi også synge sange og salmer af Ingemann. Der vil være kaffe og hjemmebag til 25, kr., og kirkebilen kan bestilles. Alle er velkomne. Sæsonens øvrige datoer er: 25. oktober, hvor vi skal høre om Anker Fjord Hospice i Hvide Sande og 22. november med den traditionelle adventshygge. På udvalgets vegne Solvej Paabøl Andersen Foredrag om Rembrandt som bibelfortolker Onsdag den 21. september kl. 19.30 er der foredrag i Åfløjen ved Kasper Bro Larsen om Rembrandt som bibelfortolker. Rembrandt er kendt som en af kunsthistoriens store illustratorer af det bibelske univers. Men han er mere end det. I dette billedforedrag præsenterer Kasper Bro Larsen nogle af Rembrandts værker som egentlige bibelfortolkninger. Værkerne giver anledning til at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan vender og drejer Rembrandt de bibelske fortællinger? Hvad fascinerer ham i det bibelske univers? Og mere overordnet: Hvad er det, der karakteriserer billedkunsten som medium for bibelfortolkning? Kasper Bro Larsen er lektor i Ny Testamente på Aarhus Universitet og interesserer sig for Bibelens fortællinger i antik og moderne kontekst. I efteråret 2010 udgav han sammen med kolleger på Afdeling for Gammel og Ny Testamente i Århus bogen Rembrandt som bibelfortolker (Forlaget Aros, Frederiksberg). Menighedsmøde med tidligere sygehuspræst Preben Kok Onsdag den 28. september kl. 19.30 er der menighedsmøde i Åfløjen, hvor tidligere sygehuspræst Preben Kok holder foredrag over emnet "Folkekirken en ventet og velkommen forstyrrelse" Vores tid byder på store forandringer, som påvirker vores samfund og os mennesker. I dag er det der skete i går gammeldags fortid, og det der sker i morgen en fremtid, som vi ikke vidste var en mulighed. Der eksisterer ikke kun en sandhed. Alt er muligt og det kan af og til synes temmelig kaotisk. Vi overlades derfor til som mennesker at være tilstede i verden på en helt ny måde. Det betyder også, at Folkekirken kan få en betydning, som vi ikke har været vante til gennem mange år. Hvad nu hvis vi opfatter Folkekirken som den åndelige tankstation i vores moderne liv? Hvilken ressource er der i tro? Samtaledag om eksistens Torsdag den 29. september kl. 16.30 18.00 i Åfløjen. Formålet med samtaledagen er at få så mange som muligt til at tale med om et aktuelt og relevant emne. Her i sognet arrangeres samtaledagen i et samarbejde mellem Grene Menighedsråd og Grundtvigsk Forum Billund og alle er velkomne. Som sædvanligt vil samtalen foregå i mindre grupper og tage udgangspunkt i et kortsæt med forskellige udsagn, der kan inspirere til samtale og diskussion. Der vil blive serveret kaffe, the og lidt spiseligt til. Kom og vær med! 13

Det sker... Besøgstjeneste Røde Kors i Billund og Vorbasse Ønsker du en ven, der vil besøge dig regelmæssigt, eller ønsker du selv en at besøge, kontakt da lederen af besøgstjenesten. Annette Thuesen, Sønderhedevej 22, 6623 Vorbasse, tlf. 60 23 19 57 Telefonkæden Røde Kors i Billund og Vorbasse Er du alene og ønsker en daglig opringning, kontakt da lederen af telefonkæden. Inger VitvedJensen, Gl. Grenevej 1, 6623 Vorbasse, tlf.: 75 33 31 59 Billund Indre Mission Kontaktperson: Karen Arvad Jakobsen Mølleparken 102, tlf. 75 35 34 91 Møderne afholdes i Åfløjen ved Billund Kirke, Hans Jensens Vej 4, 7190 Billund. August 2016 Mandag den 8. kl. 14.30: eftermiddag m. missionær Bjarne Lindgren, Ringkøbing. Onsdag den 17. kl. 14.30: Bibelkreds Mandag den 29. kl. 19.30: Kredsmøde i Hejnsvig m. Henning Hansen, Give. September 2016 Mandag den 12. kl. 19.30: Aftenmøde m. missionær Arne Nørgaard, Kolding. Onsdag den 21. kl.14.30: Bibelkreds Alle er velkommen. Billund KFUM og KFUK: Voksenarbejde: Kontaktperson: Michael Tvermose, Vestervang 12, 7190 Billund, tlf. 75 33 23 85 Møderne holdes i Kærhuset, Kærhusvej 4. Familiearbejde: Kontaktperson: Lars Nielsen, Løvlundvej 8, 7190 Billund tlf. 24 65 88 23 Møderne holdes i Kærhuset, Kærhusvej 4 Billund Y s Men s Club Jytte Laursen, Mølleparken 138, 7190 Billund, tlf. 40 23 87 07 Ting til vort loppemarked modtages/afhentes løbende af Arne Søndergård, tlf. 75 33 12 96 Billund FDF Kontaktperson: Søren Strøm, Lillevang 19, 7190 Billund, tlf. 30 65 31 65 Mødested: Kærhuset, Kærhusvej 4. Grundtvigsk Forum Billund Kirke Skole Kultur Samfund Højskoledag på Ry Højskole lørdag den 5. november kl. 9.3015.00. Foredrag v/forstander Ole Toftdahl. Desuden rundvisning, sangtime, frokost og kaffe. Deltagerbetaling: 250 kr. afregnes ved ankomst. Program: se info ved kirkerne. Alle er velkomne. Tilmelding inden den 14. oktober til: Lone From tlf. 75331787 email: familienfrom@gmail.com Tove Kokkendorff tlf. 29891251 email: tovekokkendorff49@gmail.com Formand: Gitte Jørgensen, Sønderkær 185, 7190 Billund, tlf. 75 33 84 64. Løvlund Missionshus: Kontaktperson: Torben Møller, tlf. 20 30 81 27 / 51 80 75 88 August Fredag den 12. kl. 18.30: Grillaften September Mandag den 5. kl. 19.30: Mødeaften med Jens FischerNielsen Fredag den 23. kl. 19.30: Årsfest 14

Kirkens Korshær Sognekredsen: Anna Klemmensen, Sønderkær 421, 7190 Billund, tlf. 88 51 15 75 Genbrugsbutik, Søndermarksvej 206, tlf. 75 35 47 52 Kontaktperson: Karin S. Hansen, tlf. 20 99 21 23 Bibelkredsene August 2016 Onsdag den 10. august kl. 19.30 er der vejledningsmøde i præstegården, Præstevang 1A. Tekst: 13. søndag efter trinitatis: Matt 20,2028. I den efterfølgende uge er der bibelkreds i hjemmene: Med forbehold for fejl: 1. Åfløjen 3. Ruth Jensen 4. Vera & Søren Hansen 6. Boye Christensen 8. Rita & Jens Dahlmann 10. Karen & Knud Ærbo Jakobsen September 2016 Onsdag den 14. september kl. 19.30 er der vejledningsmøde i præstegården, Præstevang 1A. Tekst: 18. søndag efter trinitatis: Joh 15,111 I den efterfølgende uge er der bibelkreds i hjemmene: Med forbehold for fejl: 1. Åfløjen 3. Else & Ove Høegh 4. Anna & Johannes Klemmensen 6. Vagn Søgaard 8. Maria & Hans Erik Friis 10. Karen & Arne Thomsen A I Grene Sogn Døbte og fremstillede 1. maj 15. juni: 08.05.2016 Mathias Grønkjær Maul 15.05.2016 Caroline Rogozhka 22.05.2016 Malthe Baltzer Fløe Nørgaard 22.05.2016 Jonas Schmidt Busk 29.05.2016 Oliver Bøgh Schmidt 29.05.2016 Vigga Heldgaard Møller Nielsen Døde og begravede 1. maj 15. juni: 03.05.2016 Knud Aage Dybvad 06.05.2016 HansHenrik Kruse 12.06.2016 Daniel August Krentz 14.06.2016 Børge Mikkelsen Ovesen Viede og kirkeligt velsignede 1. maj 15. juni: 28.05.2016 Trine Heering Kjærgaard og Bo Kjærgaard 11.06.2016 Sussi Anette Flores Aabo Christensen og Kim Aabo Christensen 15

Gudstjenester August Billund Grene Indsamlinger Søn 7. 11. s. e. trin. 10.30 PF 9.00 PF Søn 14. 12. s. e. trin. 9.00 PF Kaffe 10.30 PF Søn 21. 13. s. e. trin. 10.30 PF 9.00 PF Søn 28. 14. s. e. trin. 9.00 SPA 10.30 SPA Tirs 30. 19.00 PF/SPA Konf.start September Søn 4. 15. s. e. trin. 10.30 PF 9.00 PF Tirs 6. 17.00 PF Kærhuset Søn 11. 16. s. e. trin. 9.00 PF 10.30 PF Høst Dansk Missionsråd Søn 18. 17. s. e. trin. 10.30 SPA Fam/Høst 9.00 PF Kaffe Blå Kors Søn 25. 18. s. e. trin. 9.00 SPA 10.30 SPA Oktober Søn 2. 19. s. e. trin. 10.30 SPA 9.00 SPA VK = Voksenkoret. RK = Rytmisk kor. BK/UK = Børne og Ungdomskoret. Kaffe = Kirkekaffe. Konf.start = Gudstjeneste med konfirmandindskrivning. Kærhuset = Friluftsgudstjeneste ved Kærhuset. Fam = Familiegudstjeneste. Gudstjenester på Billund Plejecenter: Torsdag den 4. august kl. 14.45 Peter Fredensborg, altergang Torsdag den 18. august kl. 14.45 Peter Fredensborg Torsdag den 1. september kl. 14.45 Solvej Paabøl Andersen, altergang Torsdag den 15. september kl. 14.45 Peter Fredensborg A