På sporet af the Big Five 10 dages spektakulær drømmerejse til et af de bedste safariområder i Sydafrika



Relaterede dokumenter
Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Luksussafari i Kruger

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Solen står op over den mægtige, åbne savanne, mens vi sætter os tilrette i den åbne jeep.

Tag på safari med børnene

Safari og badeferie i Kenya

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Sydafrika Safari. 8 dage fra kr v/2 personer

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Malariafri Familie Safari i Sydafrika

Vikingernes Ø 5 dages rundrejse i sagaernes land

MASAI MARAS BIG FIVE

På VINGERNE OVER NAMIBIA

BIG FIVE I SYDAFRIKA & BADEFERIE

Kruger parken & The Big Five Safari

BADEFERIE PÅ TRAVELLERS BEACH HOTEL

Tanzanias sydlige højdepunkter

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Nyd livet uden stress og jag på eksotiske Zanzibars enestående strande beskyttet af de farverige koralrev, men...

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Afrika. på første række. Nyati Cheetah Camp

Tanzanias hemmeligheder

Sydafrika for livsnydere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Safari i Tsavo & Amboseli og badeferie v. Kenya-kysten

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Afrika. på første række. Nyati Cheetah Camp

Tanzanias nordlige højdepunkter

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Det bedste af Kenya og Tanzania

Botswana camping adventure

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Rio til Kap Horn Chile, Argentina og Brasilien på 20 dage -oplev bl.a. Ildlandet, Patagonien, Iguazu

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Med Aalborg Zoo til Sydafrika 13 DAGE AFREJSE 18. MARTS

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

10 DAGES SAFARI PÅ BALULE RIVER CAMP

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Forlæng din ferie i Sydafrikas vinland

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

Tanzania s Ngorongoro højland og savanne Ni dages eksklusiv safari Arusha Tarangire Ngorongoro og Serengeti

Safari i Sydafrika 2020 hele verden i et land

Sydafrika. Sydafrika safari og Victoria Falls. Telefon

Here we come California. 22 dages rundrejse

Blixens Big Five Safari i Kenya

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Cheetah Camp. Privat eksklusiv camp på 500 m 2 direkte ud til Olifants River

Drømmerejsen. Dubai Abu Dhabi Qasr Al Sarab

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Mægtige Zambezi og Victoria Falls deluxe

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Uganda Fly-In Gorilla Trekking

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

SAFARI I SYDAFRIKA FOR IPA- MEDLEMMER

På denne vidunderlige safari til det klassiske ørkenprægede Namibia vil I opleve, hvorfor landet har ry for at...

Island. 9. til 13. september

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kenya deluxe flysafari - Samburu & Masai Mara

Naturfænomenet Victoria Falls, paradiset Chobe og imponerende Hwange

Med dyrepasser Paw Gosmer til Sydafrika. Afrejse 18. marts 2011

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Kenya Migration Safari 2016

EVENTYRLIGE TANZANIA SAFARI

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Forlæng med campingsafari i Chobe. Per person 2 dage fra kr v/2 pers.

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

På safari og vandring i Sydafrika Trekking Bureauet/Eventyrrejser i samarbejde med Lido Fitness Vejle

Jagt / Sigthseeing Limpopo Provins

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

8 dages cykelferie i Cuba

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Afrika. på første række. Nyati Safari Lodge

Julemarkeder i Harzen

Kruger Safari - til fods og i åbne safaribiler

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Oplev det bedste af Botswana på 1. klasse! Denne Luksussafari i Botswana er en såkaldt fly-in safari. Her flyver du mellem...

MASAI MARAS BIG FIVE OG MOMBASA BADEFERIE

Rocky Mountains på hesteryg

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Unik, intim safarioplevelse på Rukiya Safari Camp

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

BADEFERIE På BARRA LODGE ***

Specialrejse med fagbladet Folkeskolen FRIVILLIGT ARBEJDE I NATURSKØNNE MOZAMBIQUE, EFTERÅRSFERIEN 2014

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Transkript:

10 dages spektakulær drømmerejse til et af de bedste safariområder i Sydafrika Oplevelsesrejse med

2

På sporet af the Big Five 10 dages spektakulær drømmerejse med helpension til et af de bedste safariområder i Sydafrika Området er Malaria frit. Johannesburg - Pretoria - Mabula Private Game Reserve Solen er lige ved at stå op over den mægtige åbne savanne, og vi har sat os tilrette i vores åbne safarikøretøjer. Luften er bidende frisk, og den usammenlignelige duft af afrikansk bush stimulerer næseborene. Endnu en dag med fantastiske safarieventyr er begyndt!! I sand opdager-stil bevæger vi os igennem terrænet i de specielbyggede firhjulstrækkere, og lige som de første varmende solstråler lander på vores ansigter finder rangerne nogle helt friske løvespor. Nu kan det næsten ikke blive mere spændende!! På denne enestående safari-rejse til et af de allerbedste områder i Sydafrika er vi garanteret spænding og uforglemmelige dyre oplevelser. Vi bor i hjertet af det smukke Mabula reservat som byder på en næsten overvældende vildtbestand, mageløs natur, og en eksklusiv lodge bygget med alt den moderne komfort. DAG STED HOTEL/LODGE KLASSE NÆTTER TRANSPORT 1-1 København 2-2 Johannesburg - - - 2-3 Pretoria Protea Centurion **** 1 3-9 Mabula Mabula Game Lodge **** 6 9-9 Pretoria - - - 9-9 Johannesburg - - - 10-10 København - - - HØJDEPUNKTER: 2 daglige game drives i åbent safarikøretøj, bytur i Pretoria som inkluderer Voorkrekker Monument, Church Square, Union Buildings, Tematiske rejselederforedrag i løbet af opholdet på Mabula Game Lodge. PRISEN INKLUDERER: Fly t/r til Johannesburg inkl. alle skatter og afgifter 7 nætter på hotel som nævnt Rejseprogram og transport som nævnt, inkl. Alle entréer og udgifter 12 game drives i åbent Safarikøretøj Helpension Dansk rejseleder PRISEN INKLUDERER IKKE: Drikkevarer Frivillige drikkepenge Tilkøbsaktiviteter på lodgen Sygdomsafbestillingsforsikring Rejseforsikring Tilslutningsfly, men specialpris mulig Andet som ikke er specificeret i programmet FORLÆNGELSE/ ÆNDRINGER: Rejsen sælges som en hel pakke og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. DELTAGERANTAL: Denne rejse gennemføres ved min. 15 deltagere. BETALING & GARANTI Depositum på 20 % og restbeløb indbetales i henhold til bekræftelse. DaGama Travel er tilsluttet Rejsegarantifonden reg. nr. 1894 og Danmarks Rejsebureau Forening. TILMELDING: DaGama Travel - Ryesgade 5-2200 København N - Tlf.: +(45) 3638 0000 E-mail: info@dagama-travek.dk - Web: www.dagama.travel 3 Iberia via Madrid Iberia via Madrid PRISER Per person i delt dobbeltværelse Kr. 10.990,- Tillæg per person for eneværelse Kr. 2.590,- BOTS- WANA By Bus Fly Jeep Johannesburg Mabula Private Game Reserve Pretoria SYDAFRIKA AFREJSER 20. maj 2009 10. juni 2009 TEMPERATUR & NEDBØR Johannesburg Nedbør (mm) 40 35 30 25 20 15 10 5 Nattemperatur Dagtemperatur Nedbør JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC C 35 TILMELDING DaGama Travel Ryesgade 5, 2200 København N Tlf: +(45) 3638 0000 E-mail: info@dagama-travel.dk Web: www.dagama.travel Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 1894 Danmarks Rejsebureau Forening Forbehold for trykfejl / KJA Tekst opdateret 03.03.2009 - Pris beregnet 03.03.2009 30 25 20 15 10 5 0-5

DAG 1 KØBENHAVN Vi indleder denne enestående drømmerejse til Sydafrika med at stige ombord på det spanske luftfartselskab Iberias fly nummer IB3309 til Madrid med afgang kl. 15.55. Efter en transit i Madrids store lufthavn, hvor der findes et hav af restauranter og indkøbsmuligheder, fortsætter rejsen om bord på fly nummer IB- 6051tværs over det store afrikanske kontinent til Sydafrikas største by og økonomiske kraftcenter, Johannesburg. Der er i dag inkluderet måltid på flyet fra Madrid til Johannesburg DAG 2 JOHANNESBURG PRETORIA Når vores fly lander i Johannesburg omkring kl. 11.20 om formiddagen, og vi har passeret paskontrollen og tolden, bliver vi mødt af vores sydafrikanske repræsentant, som følger os til vores bus, og sørger for at alt det praktiske er på plads. Nu begynder vores safari for alvor! Eftersom de fleste af os nok er godt trætte ovenpå den lange tur, har vi valgt et meget let program i dag: transport til hovedstaden Pretoria, hvor vi bliver indkvarteret i et komfortabelt hotel i et område fyldt med butikker og restauranter. Johannesburg er centrum i Sydafrikas mindste med samtidig mest befolkede provins, Gauteng, som reelt set er en kæmpemæssig urban sammensmeltning af byerne Johannesburg, Pretoria og Vereeniging. Provinsen, som i dag huser op mod 10 millioner mennesker, er uden sammenligning det mest højtindustrialiserede område i Afrika. Guld forekomsten i undergrunden, på dette forholdsvist øde og højtliggende område, tiltrak fra slutningen af 1880-erne lykkeriddere fra hele det sydlige Afrika, og på ganske kort tid eksplodere befolkningstilvæksten. Denne historie afspejler sig i provinsens navn Gauteng, som er en omskrivning af et lokalt Sotho navn, som betyder det gyldne sted. Henvisningen til dette skinnende og kostbare metal findes også i Johannesburgs kælenavn Egoli, som på Zulu betyder den gyldne. På trods af at guldminernes rolle i provinsen har været dalende, har andre industrier taget over, og vi vil opleve området som store sammenfletninger af motorveje og moderne byggeri som sagtens kunne være at finde i en vilkårlig amerikansk storby. Vores hotel ligger i udkanten af Pretoria i et område som i 1964 blev grundlagt som et boligkvarter for middel- og overklassen under Apartheid-styret. For at hylde denne hårdt håndhævede adskillelsespolitik mellem racerne blev forstaden opkaldt Vervoerdburg, efter Apartheids chef-ideolog og daværende præsident Dr. Hendrick Vervoerd. Da Sydafrika fik sin første demokratisk valgte præsident, Nelson Mandela, i 1994, blev forstaden omdøbt til Centurion, og i dag fremstår området som et fredeligt boligkvarter med en del shopping centre og restauranter, samt en stor menneskeskabt sø hvor man ofte kan se lokale gå tur. Eftermiddagen er afsat til at slappe af på hotellet, eller gå på opdagelse i nærområdet. Der er i dag inkluderet morgenmad og middag DAG 3 PRETORIA MA- BULA PRIVATE GAME RESERVE Efter morgenmaden går vores rejse videre til Limpopo provinsen, hvor der venter os storslåede safarioplevelser i det fabelagtige Mabula reservat. Undervejs kan vi fra vores kom- Union Buildings er stedet hvor Nelson Mandela i 1994 blev taget i ed som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. 4

At opleve dyrenes konge på helt nært hold fra vores åbne safarikøretøjer, er uden tvivl en oplevelse som de fleste vil huske. fortable bus beundre landskabet, og lade tankerne gå tilbage til hvordan det måtte have været for de første europæiske bosættere som var kommet helt hertil med Oksekærrer fra Kap-provinsen 1200 km herfra. Deres vandring indlands fik vidtrækkende konsekvenser og var med til at forme Sydafrika som den nation den en i dag. Et fascinerende og gudesmukt land som bærer rundt på en dramatisk og omtumlet historie, der er præget af mange konflikter og identitetskampe. Hvem husker ikke fortællingerne fra Boerkrigene, eller beretninger fra studenteroprøret i Soweto i 1976? Disse historiske spændinger er bestemt medvirkende til at gøre Sydafrika til et af de mest fascinerende lande at opleve: store kontraster, ualmindelig broget befolkningssammensætning, og på trods af historiske skel en smuk og menneskelig vilje til forsoning og dyrkelsen af en fælles fremtid. Det område vi passerer i dag er Ndebele folkets traditionelle land. Ndebele folket er en del af de såkaldte Nguni folk som vandrede sydover fra det østlige centralafrika for ca. 3,5 årtusinder siden. Hvor en del af denne folkevandring fortsatte sydover til det indiske ocean og dannede det velkendte Zulu-folk, blev Ndebele-folket tilbage i enklaver på højlandet fra dagens Zimbabwe til området lige nord for det moderne Pretoria. Ndebele folket er primært kendt for deres farvestrålende dragter, de metalringe som kvinderne bærer om halsen, samt den meget karakteristiske bygningsstil med farvede facader i geometriske former. I dag lever de fleste Ndebele folk ikke På vores lækre lodge kan vi nyde alle de dejlige fællesfaciliteter. længere i traditionelle landsbyer, men i townships omkring de større byer sammen med afrikanere fra andre stammer. Lidt før vi ankommer til Mabula passerer vi den lille by Bela Bela, som tidligere var kendt som Warmbaths. Som navnet antyder, blev byen grundlagt som et kursted omkring en varm kilde der sprøjter over 20.000 liter vand ud i timen, ved en tempe- 5

ratur på 62 grader. Kilden er kendt for sin kurerende effekt på alverdens lidelser, og modtager hvert år næsten en million besøgende. Warmbaths blev i slutningen af halvfemserne omdøbt til Bela Bela som del af en større navneændringskampagne med henblik på at fremhæve de traditionelle afrikanske stednavne frem for de tidligere anvendte europæiske navne. Bela Bela er således et Sotho navn for Det kogende sted. Lidt før frokost er vi fremme ved Mabula Private Game Reserve hvor der venter os nogle fantastiske dage med storslåede safarioplevelser. Om eftermiddagen skal vi på vores første såkaldte game drive i åbne specialbyggede firhjulstrækkere. Game er den engelske betegnelse for vildt, og denne aktivitet kan derfor løst oversættes til Vildt Kørsel. Mere konkret består hvert køretøj af 9 passagerplader fordelt på rækker af 3. Bilerne er designet med henblik på at give safarideltagerne det allerbedste udsyn, og samtidig gøre det muligt at arbejde sig igennem det allermest ufremkommelige terræn. Firhjulskørslen er i sig selv en stor oplevelse, og man føler bestemt at man kommer helt tæt på dyrene. Opholdet i Mabula er tilrettelagt således at man under hele forløbet holder sig til den samme Ranger (vildt guide, sporer og chauffør). På denne måde vil han/hun kunne holde styr på hvilke dyr man har set, og hvilke der skal opspores. Da der er tale om autentiske safariomgivelser, og vilde dyr, er det ikke altid sikkert at man får alle dyr at se med det samme. Men da vi har hele 12 game drives i Mabula, er der stor sandsynlighed for at vi får alle de vigtige dyr at se, blandt andet de berømte Big Five: Løve, Leopard, Elefant, Næsehorn, og Bøffel. Der er i dag inkluderet helpension. DAG 4 MABULA Morgen og eftermiddgags game drive - rejselederforedrag Når man er på safari starter man dagen meget tidligt for at få de bedste dyre-oplevelser. Typisk mødes vi ved lodgens fællesområde omkring kl. 6.00, hvor vi kan nyde en kop friskbrygget kaffe og nogle tørkager før vi begiver os ud på morgenens safarioplevelser. Morgensafari kan være en frisk oplevelse, og det er vigtigt at iklæde sig noget varmt lag på lag tøj, som man kan tage af i takt med at solens stråler varmer den afrikanske slette op. Når vi er ombord i Safarikøretøjerne, vil de forskellige Ran- Med en tophastighed på ca 120 km i timen er geparden verdens hurtigste landpattedyr. 6

gere fordele det udforskede område mellem sig, således at man får en intim oplevelse af den afrikanske bush. Når det lykkedes en af bilerne at opspore noget interessant, underrettes de andre rangere via radio, således at de omkringkørende biler også får lejlighed til at nyde synet. Der er dog et strengt internt kodeks blandt Rangere, som går ud på at man sjældent er flere end en bil af gange ved dyrene. På denne måde er man med til at bevare den autentiske oplevelse, og man undgår at forstyrre dyrene unødigt. Mabula er et enestående safariområde, og erfaring viser at vi højest sandsynligt kommer til at se en masse vildt på hver eneste Game Drive. Alt fra Kuduantiloper og giraffer, til Impalaantiloper og løver. Efter ca. 3 timers spændende Game Drive vender vi tilbage vores lodge, hvor der venter os en overdådig morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære. På DaGama Travels safarirejser er det kutyme at rejselederen tilbyder forskellige foredrag der samler op på dagens oplevelser, og giver indblik i de forskellige dyrs adfærd, samt i Sydafrikas traditioner, historie og samfundsmæssige forhold. Dette kunne f.eks. være efter morgenmaden, eller på fællesterrassen inden eftermiddags-game drive. Om eftermiddagen, efter at have slappet af i lodgens smukke omgivelser, tager vi ud på endnu en Game Drive. Denne Game Drive vil typisk blive afbrudt af en såkaldt sundowner, hvor Rangeren stopper bilen i de smukke omgivelser, slår et bord op, og byder på diverse drikkevarer og Mabula Game Lodge byder på kulinariske oplevelser af høj klasse. Gnuer, også kaldet savannens klovn på grund af deres særre kropsbygning, ser man ofte bevæge sig i flok. 7

På Mabula føler man sig henkastet til en svunden tid med opdagelsesrejsende, eventyr og gin tonic omkring bålstedet. snacks. Intet slår oplevelsen af at se solen gå ned over savannen mens man nyder en kold Gin & Tonic og diskuterer dagens gode oplevelser. Det er Sydafrikansk safari i en nøddeskal! Efter mørkets frembrud er det andre dyr som typisk er aktive, og dem får vi mulighed for at opleve når vores ranger dygtigt kører på opdagelse med en kraftig spot i hånden. Her vil vi opdage alt fra harer til de små abelignende Bushbabies, og måske løver hvis vi er rigtig heldige. Middagen serveres på lodgen, hvor der også vil være mulighed for at samles rundt om et hyggeligt aftenbål. Der er i dag inkluderet helpension. DAG 5 MABULA Morgen og eftermiddgags game drive - mulighed for Bush Walk - rejselederforedrag. Vi har i dag ligeledes to Game Drives på programmet. Efterhånden som vi lærer området at kende, er der stor sandsynlighed for at vi får oplevet en del af de mægtige savannedyr. Den imponerende afrikanske elefant er om noget dyr et studie værd. Dette prægtige dyr, som man ikke kan undgå at blive fascineret af, er verdens største landpattedyr, og med en vægt på op imod 6 tons et prægtigt syn at opleve på nært hold. Elefanten lever i en social struktur baseret omkring matriarkale familietilhørsforhold. Hjørnestenen for elefantens sociale liv er modsat mange andre arter den dominerende hun, også kaldet matriarken. Det er omkring denne ældre og vise skikkelse at grupperingerne opstår. Grupperne består udelukkende af hunner og unger af begge køn. Når gruppens unge hanner bliver kønsmodne i en alder af 12 14 år, bliver de udstødt af gruppen, og må enten vandre alene over savannen eller i løse grupperinger bestående af andre unge hanner. De matriarkale grupper kan størrelsesmæssigt variere fra en håndfuld individer til over 25. Hvis man vil have flere oplevelser inden eftermiddagens game drive, kan man f.eks. melde sig på en så kaldt bush walk, hvor en af de erfarne Rangere tager os på opdagelse i 8 bushen til fods. Her gælder det om at være stille og opmærksom, og følge den vejledning som den skarpt bevæbnede Ranger kommer med. Selvom alle de sikkerhedsmæssige forholdsregler er taget er der bestemt en følelse af eventyr, når man til fods krydser en støvet sti, og helt tydeligt kan se friske løvespor: Man er på safari som i gamle dage!! Der er i dag inkluderet helpension DAG 6 MABULA Morgen og eftermiddgags game drive - mulighed for safari på hesteryg - rejselederforedrag Ud over en morgen- og eftermiddags game drive i det fabelagtige Mabula reservat, får vi igen i dag lejlighed til at høre rejselederen berette om nogle af de mange aspekter ved det sydafrikanske samfund. Derudover har de friske og eventyrlystne mulighed for at opleve bushen fra en anden vinkel: på hesteryg. Dette tilbud er, som bush walken i går, ikke inkluderet i programmet, og tilkøbes separat på lodgen. Ride-instruktørerne

som står for denne aktivitet er yderst kompetente og har godt kendskab til bushen. Vi navigerer således sikkert uden om de farligste af savannens vildt, men får alligevel mulighed for at beundre mange af de mere fredelige arter fra en helt anden vinkel. Det mest bemærkelsesværdige ved en safari på hesteryg, er den store stilhed. Ingen bilmotor, ingen snak fra gæsten på nabosædet, kun en selv, og den tidløse afrikanske savanne. Der er i dag inkluderet helpension DAG 7 MABULA Morgen og eftermiddgags game drive - slangefremvisning - rejselederforedrag Mellem vores morgen- og eftermiddags game drives, vil der på lodgen være mulighed for at opleve en fremvisning af områdets mange slangearter. Fremvisningen er opbygget pædagogisk, og vi får derigennem en god indsigt i hvorledes dette koldblodede dyr færdes i bushen. I aften vil der derudover være gjort noget ekstra ud af middagen, som vi indtager i det fri under den funklende afrikanske himmel. Der er i dag inkluderet helpension. Reservatet. Der er i dag inkluderet helpension DAG 9 MABULA PRIVATE GAME RESERVE PRETO- RIA - HJEMREJSE Bytur i Pretoria - Voorkrekker Monument - Chuch Square - Union Buildings - Shopping Vi starter dagen med vores sidste morgen game drive I Mabula Private Game Reserve. Efter morgenmad bliver vi kørt til porten af vores rangere og mødt af den bus som skal vise os rundt i Pretoria, og køre os videre til Johannesburg lufthavn. Pretoria, som er opkaldt efter pioneren Andries Pretorius, er Sydafrikas Dag 8 Mabula Morgen og eftermiddgags game drive - mulighed for Spabehandling - rejselederforedrag I dag er vi allerede oppe på vores tiende og ellevte game drives, og vi vil uden tvivl allerede have oplevet det meste af hvad dette fantastiske område har at byde på. Måske vil det give anledning til at køre mere målrettet mod de dyr som man gerne vil opleve igen? eller måske er der mere konsensus i bilen om at nyde den fantastiske natur, og blot se hvad som dukker op hen ad vejen? I mellem disse to game drives er der for eksempel mulighed for at benytte lodgens dejlige spa faciliteter, hvor man kan få foretaget alt fra hot stone terapi til aromaterapi massage, og Reiki behandling. Priserne er meget fordelagtige set i forhold til danske priser, og en af disse behandlinger er uden tvivl en fantastisk måde at afslutte sit ophold i Mabula Hos løverne er det de manke-løse hunner som står for jagten. 9

administrative hovedstad, og hovedsæde for udenlandske repræsentationer og den centrale administration. Cape Town er derimod landets legislative hovedstad, og huser parlamentet, og Bloemfontein har med højesteretten status af juridisk hovedstad. Vores bytur i Pretoria starter med Voortrekker monumentet, som blev bygget til ære for de pionerer af hollandsk afstamning som trodsede alverdens farer, på vej til det daværende Transvaal, hvor de grundlagde deres Sydafrikanske republik. Monumentet som står imponerende på en bakketop i Pretoria, er det største og mest omfattende i Sydafrika. Det tog hele 13 år at færdiggøre, og består af en overvældende symbolik og mange henvisninger til historiske begivenheder som var skæbnesvangre for tilblivelsen af den Afrikaans-dominerede Sydafrikanske Republik. Mest iscenesat er det legendariske slag ved Blood River (blodfloden), hvor 465 mænd, heriblandt den sagnomspundne Andries Pretorius, den 16. december 1838 lykkedes at forsvare deres lejr mod fremadstormende Zulukrigere. Ifølge historiske beretninger mistede over 3000 zuluer livet ved slaget, hvor kun 4 boere blev sårede. På monumentets smukke loft relief, som afbilder Sydafrika, er der en lille sprække på det sted som slaget ved Blood River fandt sted. Hvert år på den 16. December, præcis kl. 12, trænger der en lysstråle igennem loftsprækken, og oplyser den del af en freske hvor pionererne aflægger et løfte til Gud om at de vil bygge en kirke og oprette en årlig helligdag hvis de overlever Zulu-angrebet: Ons vir jou, Suid-Afrika Os for dig, Sydafrika. Denne helligdag er for mange afrikaans-talende sydafrikanere meget symbolsk og følelsesladet. Siden 1994, har man dog valgt at ændre helligdagens navn fra Day of the Vow (løftets dag), til Day of Reconciliation (forsoningens dag). Fra dette storslåede monument, fortsætter vi mod Pretorias Centrale Plads, Church Square, hvor gamle kolonibygninger, heriblandt det gamle parlament og den gamle domstol, smukt omkranser den lille plads som er domineret af en statue af Paul Kruger, Sydafrikas præsident fra 1883 til 1900. Efter en god frokost på en lokal restaurant fortsætter vi til den Imponerende Union Buildings som er hovedsæde for Sydafrikas centraladministration og landets præsident. Det var udenfor dette mægtige bygningsværk, at Nelson Mandela blev taget i ed som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident den 10. maj 1994. Man påbegyndte arbejdet på Union Buildings i 1910, da de to Afrikaans republikker, Transvaal og Orange Free State, blev slået sammen med de engelsk-dominerede Cape- og Natal kolonier, og den Sydafrikanske Union blev skabt. Det var dog først i 1913, at bygningerne stod færdige på et højdedrag med smuk udsigt over byen. Manden bag Bygningsværket, Sir Herbert Baker, valgte at designe to bygningsfløje for at symbolisere de to hovedsprog, engelsk og afrikaans. Rundt om bygningerne, som fremstår i rødlig sandsten, er der anlagt en mægtig have i terrasser, som er åben året ru ndt. Efter en spændende rundtur i Pretoria, slutter vi vores enestående ferie i Sydafrika med at blive sat af i Johannesburg lufthavn for hjemrejse. Der er i dag inkluderet helpension. På vores safari er det dygtige rangere som står for at give os de bedste oplevelser DAG 10 KØBENHAVN Efter en transit i Madrids internationale lufthavn flyver vi videre med fly nummer IB3304 til København hvor vi forventes at lande kl. 15.05. 10

Elefanter har en matriarkal samfundsstruktur hvor det er den ældste hun der leder flokken. Solnedgang over sletten. 11 FORBEHOLD & ÆNDRINGER Der tages forbehold for ændringer i programmet. DaGama Travel og vore lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travel s Almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

KONTAKTINFORMATION DaGama Travel Ryesgade 5. 2200 København N Tlf: +(45) 3638 0000 Fax: +(45) 3638 0020 E-mail: info@dagama-travel.dk Web: www.dagama.travel CVR-nr. 30128079 Rejsegarantifonden 1894 Danmarks Rejsebureau Forening