Det Energipolitiske Udvalg 9-1 EPU alm. del Bilag 33 Offentligt NINI FELTET Platform Oliebrønd Lukket brønd Vandinjektor 168 NB-3 166 NINI-3 165 NB-1 NINI-5 NINI-5A Brøndspor 167 NINI-5B NB- Boret i 9 168 Nini B Norge Danmark 171 17 Nini feltafgrænsning 167 NA-6C 174 168 17 169 168 NA-4B 173 17 169 175 169 177 176 176 17 169 167 165 NA-7D Nini A 17 177 NA-5 NA-3B 176 171 173 165 166 NA-1 NA-8 NA-1 NA-9C NA-B 17 171 171 Nini feltet Top Palæogene reservoirer 175 Dybdekort i meter 177 178 1 km UDBYGNING OG INVESTERING Nini B Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 4,77 mia. kr. Nini A Cecilie 13 km Siri 9 km SCA 3 km SCB- SCB-1 7 km 1 5 Antal aktive brønde Injektionsbrønde Produktionsbrønde 1 5 9 16 Bilag B
FELT DATA Beliggenhed: Blok 565/1 og 14 Tilladelse: 4/95 Operatør: DONG E&P A/S Fundet år: I drift år: 3 Produktionsbrønde: 8 Vandinjek. brønde: 5 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION 6 m 45 km² 1.7 m Sandsten Eocæn/Paleocæn Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 3,71 mio. m³,7 mia. Nm³ Vand: 3,4 mio. m³ 1 Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ PR. 1.1.1 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, NINI FELTET Nini forekomsten er defineret ved en kombination af en strukturel og en stratigrafisk fælde i forbindelse med opskydning af en salthorst. Reservoiret udgøres af sand aflejret i Siri kanalen. Feltet omfatter flere mere eller mindre afgrænsede forekomster. PRODUKTIONSSTRATEGI Produktionsstrategien er baseret på trykvedligeholdelse ved injektion af vand. Gassen fra Nini feltet injiceres i Siri feltet. ANLÆG Nini (NA) og Nini Øst (NB) er udbygget som satellitter til Siri feltet og består at to ubemandede indvindingsplatforme, der begge har helidæk. Nini Øst platformen blev installeret i 9 og produktionen herfra blev påbegyndt i 1. Produktionen fra Nini Øst sendes ubehandlet gennem en 8 flerfaserørledning til Nini, hvorfra den samlede produktion fra både Nini Øst og Nini sendes videre til Siri platformen gennem en 14 flerfaserørledning. På Siri platformen behandles produktionen inden den eksporteres via tankskib. Injektionsvand og løftegas til Nini og Nini Øst leveres fra Siri via Nini platformen. Injektionsvandet transporteres i en 1 rørledning, mens løftegassen leveres gennem en 4 rørledning. Den gamle 1 vandinjektionsrørledning fra Siri (SCA) til Nini (NA) er erstattet af en ny i 9, hvor den samtidigt blev suppleret med forbindelse videre til Nini Øst (NB). 1 5 9 INJEKTION Akk. injektion pr. 1. januar 1 Vand: 4,1 mio. m³ Vand, mio. m³ 1 1 5 9 RESERVER Olie: 3,4 mio. m³, mia. Nm³ Produceret Reserver 3,7 mio. m 3 3,4 mio. m 3 3 til 1 Bilag B 17
9 km REGNAR FELTET Undervandsinstallation Oliebrønd Lukket brønd Forkastning 65 6 55 6 Regnar-3 55 Nils-1 56 Regnar Nils- 6 65 Regnar feltet Top Kalk Dybdekort i ft,5 1 km FD Dan FB FA FE E km Dan C UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser,7 mia. kr. FC FF 3 km A B D Antal aktive brønde Produktionsbrønde FG 13 km Regnar 1 Kraka 1995 5 9 18 Bilag B
FELT DATA Tidligere navn: Nils Beliggenhed: Blok 555/17 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1979 I drift år: 1993 Produktionsbrønde: 1 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION 45 m 34 km² 1.7 m Kalksten Øvre Kridt PR. 1.1.1 Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie:,93 mio. m³,6 mia. Nm³ Vand: 4,6 mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, REGNAR FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Reservoiret er stærkt opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Regnar produceres fra en lodret brønd placeret på toppen af strukturen. Olien fortrænges mod produktionsbrønden af indstrømmende vand fra den underliggende vandzone. Målet for indvindingen er at fortrænge og producere mest mulig af olien fra den tætte del af formationen. Regnar har ikke produceret siden 6 og er midlertidigt lukket på grund af udstyrsproblemer. ANLÆG Regnar feltet er udbygget som satellit til Dan feltet, og indvinding foregår fra en undervandsinstallation. Produktionen føres via en flerfaserørledning til Dan F for behandling og videretransport.,8,6 Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ Overvågning og kontrol af brøndinstallationen foregår ved fjernstyring fra Dan FC.,4, 1995 5 9 RESERVER Olie:, mio. m³, mia. Nm³ Produceret,9 mio. m 3 Reserver, mio. m 3 1993 til 1 Bilag B 19
66 ROAR FELTET Platform 68 Gasbrønd 67 Lukket brønd Roar feltafgrænsning Roar-3C Brøndspor 68 67 65 H-1X Tyra feltafgrænsning 68 Roar Roar-5XA 66 Roar-, A 67 68 71 69 Roar-1 Roar-7B 7 Roar feltet Top Kalk Dybdekort i ft 1 km AB Valdemar AA UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser,68 mia. kr. 19 km BA Roar 7 km Tyra Vest A D B E 11 km 3 km 3 km 3 km km F B C Tyra Øst A E D 11 km 6 4 Antal aktive brønde Produktionsbrønde C Tyra Sydøst 1996 5 9 13 Bilag B
FELT DATA Tidligere navn: Bent Beliggenhed: Blok 554/7 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1968 I drift år: 1996 Gasprod. brønde: 4 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION PR. 1.1.1 46 m 84 km².5 m Kalksten Danien og Øvre Kridt Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie:,57 mio. m³ 14,5 mia. Nm³ Vand: 5,5 mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, ROAR FELTET Strukturen er fremkommet ved en svag ophvælvning af kalklagene. Forekomsten består af en kondensatholdig gas. Reservoiret er kun opsprækket i mindre grad. PRODUKTIONSSTRATEGI Roar feltet produceres ved at lade gassen ekspandere. Tilrettelæggelse af produktionen fra Roar feltet er underlagt hensynet om optimeret produktion af flydende kulbrinter på Tyra feltet ved at maksimere aftrækket fra de øvrige gasfelter og derved minimere gasaftrækket fra Tyra. ANLÆG Roar er udbygget som satellit til Tyra feltet med en ubemandet indvindingsplatform af STAR typen uden helidæk. Produktionen sendes efter separation i en gas- og en væskefase i to rørledninger til Tyra Øst for behandling og ilandføring. Roar platformen forsynes med kemikalier gennem en rørledning fra Tyra Øst.,5, Olie, mio. m³ Gas, mia. Nm³ Vand, mio. m³ 1,5 1,,5 1996 5 9 RESERVER Olie:,1 mio. m³ 1,1 mia. Nm³ Produceret 14,5 mia. Nm 3 Reserver 1,1 mia. Nm 3 1996 til 1 Bilag B 131
ROLF FELTET Platform Tyskland Danmark Oliebrønd Lukket brønd Brøndspor 8 7 Rolf-6D 6 Rolf M. Rosa- Rolf-3 Rolf-6P Rolf-5 Rolf-4 Rolf-3A M. Rosa-1 M. Rosa Fl. 8 9 8 Rolf feltet Top Kalk Dybdekort i ft,5 1 km Rolf 17 km UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 1,16 mia. kr. Dagmar 6 Antal aktive brønde Gorm E Produktionsbrønde 9 km F B A C D C Skjold B 4 1 km 11 km A 1986 199 1995 5 9 13 Bilag B
FELT DATA Tidligere navn: Midt Rosa Beliggenhed: Blok 554/14 og 15 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1981 I drift år: 1986 Produktionsbrønde: Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION PR. 1.1.1 34 m km² 1.8 m Kalksten Danien, og Øvre Kridt Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 4,37 mio. m³,18 mia. Nm³ Vand: 6,57 mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, ROLF FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Reservoiret er stærkt opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Rolf produceres via to brønde placeret på toppen af strukturen. Olien fortrænges mod de producerende brønde af indstrømmende vand fra den underliggende vandzone. Den naturlige vandindstrømning fra vandzonen svarer til det volumen, som fjernes ved produktionen centralt på strukturen. ANLÆG Rolf feltet er udbygget som satellit til Gorm feltet med en ubemandet indvindingsplatform med helidæk. Produktionen føres ubehandlet til Gorm C platformen, hvor behandling af produktionen finder sted. Rolf feltet forsynes endvidere med elektricitet og løftegas fra Gorm. 1,,8 Olie, mio. m³ Vand, mio. m³,6,4, 199 1995 5 9 RESERVER Olie:,5 mio. m³, mia. Nm³ Produceret 4,4 mio. m 3 Reserver,5 mio. m 3 1986 til 1 Bilag B 133
SIRI FELTET Platform Undervandsinstallation Oliebrønd Gas- og vandinjektor Lukket brønd Brøndspor SCB- Siri feltafgrænsning SCB- SCB-1X SCA-5 SCA-4 Siri- SCA- 6 SCA-1 SCA-3C SCA-3A SCA-1B 6 6 SCA-1C 7 6 Siri-1 SCA SCA-5A Siri Nord Top Heimdal Sandsten SCA-8 Siri Central Top Heimdal Sandsten 3 4 Siri-4 SCA-6A Siri-5 SCA-7C 4 3 SCB-1 Stine segment Top Hermod Sandsten Siri-3 Siri-3A Stine segment 1 Top Hermod Sandsten SCA-11A Siri feltet Dybdekort i meter 1 km UDBYGNING OG INVESTERING Nini B Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 6,41 mia. kr. Cecilie 13 km Siri 9 km SCA Nini A 3 km SCB- SCB-1 7 km 1 Antal aktive brønde Injektionsbrønde Produktionsbrønde 1996 5 9 134 Bilag B
FELT DATA Beliggenhed: Blok 564/ Tilladelse: 6/95 Operatør: DONG E&P A/S Fundet år: 1995 I drift år: 1999 Produktionsbrønde: 6 (Siri Central) 1 (Stine segment 1) 1 (Stine segment ) Vand/gas injek.brønde: (Siri Central) 1 (Stine segment 1) 1 (Stine segment ) Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 11,31 mio. m³ 1,16 mia. Nm³ Vand: 3, mio. m³ 5 4 3 1 INJEKTION 6 m 63 km².6 m Sandsten Paleocæn Akk. injektion pr. 1. januar 1 1,5 mia. Nm³ Vand: 3,31 mio. m³ PR. 1.1.1 1996 5 9 5 4 3 Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ Vand, mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SIRI FELTET Siri forekomsten findes i en strukturel fælde, hvor sandsten af Paleocæn alder udgør reservoiret. Forekomsten indeholder olie med et relativt lavt indhold af gas. PRODUKTIONSSTRATEGI Der indvindes fra Siri Central samt fra de nærliggende forekomster, Stine segment 1 og. Indvindingen fra Siri Central er baseret på produktion af olie under trykvedligeholdelse ved hjælp af injektion af vand og gas. I Siri feltet injiceres desuden gas fra Cecilie og Nini felterne. Indvinding fra Stine segment 1 foregår med trykvedligeholdelse ved hjælp af vandinjektion. Indvinding fra Stine segment har frem til 6 foregået ved naturlig dræning, men i 6 er der påbegyndt vandinjektion. ANLÆG Siri og Stine segment (SCA) er udbygget med en kombineret brøndhoved-, behandlings- og beboelsesplatform. Behandlingsanlægget består af et separationsanlæg for produktionen samt et behandlingsanlæg for produktionsvandet. Desuden er der udstyr til samtidig injektion af gas og vand. Stine segment 1 (SCB) er udbygget som satellit til Siri platformen og består af to undervandsinstallationer med en produktionsbrønd og en injektionsbrønd. Produktionen fra SCB føres til SCA platformen for behandling. Injektionsvand og løftegas til satellitinstallationerne på SCB, Nini, Nini Øst og Cecilie leveres fra SCA platformen. Vandinjektionsrørledningen til Nini blev fornyet i 9 og suppleret med forbindelse videre til Nini Øst. Injektionsvandet til SCB leveres gennem en afgrening på denne rørledning. Den producerede olie føres til en lagertank på havbunden. Tanken har en kapacitet på 5. m³. Herfra eksporteres olien via en lastebøje til et tankskib. På Siri er der indkvartering til 6 personer. 1 1996 5 9 RESERVER Olie: 1,8 mio. m³, mia. Nm³ Produceret 11,3 mio. m 3 Reserver 1,8 mio. m 3 1999 til 1 Bilag B 135
SKJOLD FELTET Platform Oliebrønd Vandinjektor Skjold Flanke-1 Lukket brønd Brøndspor 65 Skjold-9F Skjold-3B Skjold-1 Skjold-5 Skjold-19 Skjold-5A Skjold-1A 6 Skjold-14 Skjold- Skjold-16 Halfdan feltafgrænsning Skjold feltafgrænsning Skjold-17C Skjold-4A Ruth-1 Skjold-13C Skjold-11A Skjold-8F Skjold-6 Skjold-3A Skjold-31 Skjold-4A Skjold-8 Skjold-1 Skjold-7B M. Rosa Fl. 6 55 Skjold- Skjold-15B Skjold-3G 65 Skjold 55 65 6 Skjold-A Skjold-3 Skjold-3A Skjold-18A Skjold-7B Skjold feltet Top Kalk Dybdekort i ft,5 1 km Rolf 17 km UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 5,78 mia. kr. Dagmar 3 Antal aktive brønde 9 km Gorm A B F C D E C Skjold B 1 Injektionsbrønde Produktionsbrønde 1 km 11 km A 1981 1985 199 1995 5 9 136 Bilag B
FELT DATA Tidligere navn: Ruth Beliggenhed: Blok 554/16 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1977 I drift år: 198 Produktionsbrønde: 19 Vandinjek.brønde: 9 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION 4 m 33 km² 1.6 m Kalksten Danien og Øvre Kridt Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 4,48 mio. m³ 3,46 mia. Nm³ Vand: 54,89 mio. m³ 8 6 Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ PR. 1.1.1 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SKJOLD FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Reservoiret er gennemsat af talrige, mindre forkastninger centralt på strukturen. På strukturens flanker er reservoiret mindre opsprækket. Reservoiret har vist usædvanligt gode produktionsegenskaber. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie fra Skjold foregår ved vedligeholdelse af reservoirtrykket ved injektion af vand. Olien produceres overvejende fra vandrette brønde på reservoirets flanker, hvor produktions- og injektionsbrønde ligger skiftevis i et radialt mønster. ANLÆG Skjold feltet er, som satellit til Gorm feltet, udstyret med to indvindingsplatforme Skjold A og B samt en beboelsesplatform Skjold C. Der er intet behandlingsanlæg på Skjold feltet. Produktionen sendes til Gorm F platformen for behandling. Gorm anlæggene forsyner Skjold med injektionsvand og løftegas. Reinjektion af produceret vand benyttes. På Skjold C er der indkvartering for 16 personer. 4 1985 199 1995 5 INJEKTION Akk. injektion pr. 1. januar 1 Vand: 17,47 mio. m³ 8 Vand, mio. m³ 6 4 1985 199 1995 5 RESERVER Olie: 7,6 mio. m³,4 mia. Nm³ Produceret 4,5 mio. m 3 Reserver 7,6 mio. m 3 198 til 1 Bilag B 137
SVEND FELTET Platform 11 Oliebrønd 8 Svend-3D 8 1 1 96 14 9 84 Svend-6X Lukket brønd Brøndspor Forkastning Svend-XA Svend-4 T-1 8 1 T-3 9 Svend Svend feltafgrænsning 88 9 8 T- (Otto-1) 9 1 1 1 Svend-1D Svend feltet Top Kalk 1 Dybdekort i ft 1 km UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 1,6 mia. kr. Svend 6 Antal aktive brønde Produktionsbrønde 4 138 Bilag B 1996 5 9
FELT DATA Tidligere navn: Nord Arne/Otto Beliggenhed: Blok 564/5 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1975 (Nord Arne) I drift år: 198 (Otto) Produktionsbrønde: 4 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION PR. 1.1.1 65 m 48 km².5 m Kalksten Danien og Øvre Kridt Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 6,77 mio. m³,78 mia. Nm³ Vand: 1,18 mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SVEND FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en todelt salthorst. Dette har forårsaget opsprækning af reservoirkalken og en større nord-sydgående forkastning, der opdeler feltet i en vestlig og en østlig blok. Derudover er den sydlige del af Svend feltet beliggende ca. 5 m dybere end den nordlige del. Reservoiret i den nordlige del har vist usædvanligt gode produktionsegenskaber. PRODUKTIONSSTRATEGI Olieproduktionen maksimeres ved naturlig dræning over oliens boblepunkt samtidig med, at brøndenes produktionstid maksimeres. ANLÆG Svend feltet er udbygget som satellit til Tyra feltet med en ubemandet indvindingsplatform uden helidæk. Produktionen sendes til Tyra Øst for behandling og ilandføring. Svend er tilsluttet 16 rørledningen fra Harald til Tyra Øst., Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ 1,5 1,,5 1996 5 9 RESERVER Olie: 1, mio. m³,1 mia. Nm³ Produceret 6,8 mio. m 3 Reserver 1 mio. m 3 1996 til 1 Bilag B 139
SYD ARNE FELTET Rigs-3C Rigs-3 Rigs-3B Syd Arne feltafgrænsning Platform Oliebrønd 3 95 9 Rigs-3A SA-14 SA- SA-6C 35 Vandinjektor SA-1 SA-3A 85 SA-4A SA-15C SA-1 Rigs-A,B Modi-1 Lukket brønd Brøndspor SA-16A SA-8 SA-5B Rigs- 3 SA-11 Rigs-1 Syd Arne 95 9 SA-1C 8 85 75 Katherine-1 95 3 SA-18 SA-19C Katherine-1A SA-7 I-1X SA-17 Katherine-1B SA-13 Syd Arne feltet 9 8 Top Kalk 3 59 SA-9 Baron- Dybdekort i meter 1 km UDBYGNING OG INVESTERING Syd Arne Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 11,4 mia. kr. Antal aktive brønde Injektionsbrønde Produktionsbrønde 1 1996 5 9 14 Bilag B
FELT DATA Beliggenhed: Blok 564/9 og 3 Tilladelse: 7/89 Operatør: Hess Denmark ApS Fundet år: 1969 I drift år: 1999 Produktionsbrønde: 1 Vandinjek.brønde: 7 PR. 1.1.1 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SYD ARNE FELTET Syd Arne strukturen er fremkommet ved en kraftig ophvælvning af kalklagene, hvilket har forårsaget opsprækning af kalken. Strukturen indeholder olie med et forholdsvist højt indhold af gas. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af kulbrinter foregår med trykstøtte ved injektion af vand. Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: 6 m 93 km².8 m Kalksten Danien og Øvre Kridt ANLÆG Feltet er udbygget med en kombineret brøndhoved-, behandlings- og beboelsesplatform. PRODUKTION Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie:,9 mio. m³ 4,9 mia. Nm³ Vand: 1,53 mio. m³ 6 5 4 3 Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ Procesanlægget består af et separationsanlæg for produktionen samt et behandlingsanlæg for gassen. Desuden er der installeret et behandlingsanlæg for injektionsvandet, inden det injiceres. En del af produktionsvandet injiceres, mens resten udledes til havet efter rensning. Den producerede olie føres til en lagertank på havbunden. Tanken har en kapacitet på ca. 87. m³. Olie eksporteres via tankskib. Gassen føres gennem en gasrørledning til Nybro på den jyske vestkyst. På Syd Arne er der indkvartering for 57 personer. 1 1996 5 9 INJEKTION Akk. injektion pr. 1. januar 1 4, mia. Nm³ Vand: 4,14 mio. m³ 6 5 Vand, mio. m³ 4 3 1 1996 5 9 RESERVER Olie: 1,5 mio. m³ 1,9 mia. Nm³ Produceret Reserver,1 mio. m 3 1,5 mio. m 3 1999 til 1 Bilag B 141
TYRA FELTET TEB-19D Platform 67 TWC-18B TWB-3A 65 Gasbrønd TWC-3 TWC-4 66 TWC -1 65 TEB-7A TEB-11 TWB-7 TEB-9 TWC-4A TWB-5 TEC-5A TEB-1A TEB-8 TEC-6 TWB-8 TWB-4 TEC- TEC-1 Tyra-E TEC-9 TWC-17 TEC-3A TEC-8 TEC-11 TEB-5 Tyra-W TEC-4B TEC-1A TWB-1 TWC-9 E-4X TWC-5 TWB- TEC - 1 TEC-7 TEB-6A TWC-6 TWC -8 TWC-7 TEB- TWB-3 TWC-13 TWC-1 TWC- TWC-B TEB-3A TWB-6 TWB-9B 64 TWB-1D TWB -1 TWC-1 TWB -11A TWC- 1A TEB TWC-14A -18B TWC-15D 64 TWC -11 E-3X TWC-16A TWC-3 TWC-C TWB-B TEB-4 64 TEB-17B 67 66 E-7X 65 65 TEB-13A TEB-16B Tyra feltafgrænsning Tyra Sydøst feltafgrænsning TEB-1 Oliebrønd med gas Gasinjektor Lukket brønd Brøndspor Forkastning TEB-14A TEB-1 TEB- TEB-15 68 TEB-4C Tyra feltet Top Kalk Dybdekort i ft 1 km AB Valdemar AA UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 31,73 mia. kr. 19 km BA Roar 7 km Tyra Vest A D B E 11 km 3 km 3 km 3 km km F B C Tyra Øst A E D 11 km 7 6 5 4 3 1 Antal aktive brønde Injektionsbrønde Prod/Injekt brønde Produktionsbrønde C Tyra Sydøst 1981 1985 199 1995 5 9 14 Bilag B
FELT DATA Tidligere navn: Cora Beliggenhed: Blok 554/11 og 1 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1968 I drift år: 1984 Gasprod. brønde: Olie/Gasprod. brønde: 8 Prod./Injek. brønde: 18 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 5,18 mio. m³ 86,6 mia. Nm³ Vand: 43,3 mio. m³ 5 4 3 1 INJEKTION RESERVER* 37-4 m 177 km². m Kalksten Danien og Øvre Kridt Akk. injektion pr. 1. januar 1 36,33 mia. Nm³ 5 4 3 1 Olie, mio. m³ Gas, mia. Nm³ Vand, mio. m³ Olie: 9,6 mio. m³ 5,1 mia. Nm³ PR. 1.1.1 1985 199 1995 5 Gas, mia. Nm³ 1985 199 1995 5 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, TYRA FELTET Strukturen er fremkommet ved en svag ophvælvning af kalklagene. Forekomsten består af kondensatholdig, fri gas med en tynd underliggende oliezone. Reservoiret er kun svagt opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Tyra feltet anvendes som svingproducent for gasproduktionen. Det vil sige, at gas fra andre felter kan injiceres i Tyra feltet i perioder med lavt gasforbrug og dermed lavt salg af gas, f.eks. om sommeren. Når efterspørgslen på gas stiger, produceres den injicerede gas igen fra Tyra feltet. Den injicerede tørre gas medvirker til at forsinke tryktabet i feltets gaskappe, hvorved olieindvindingen fra Tyra feltet optimeres. Anvendelsen af Tyra feltet som svingproducent støtter således, at forholdene for indvinding af kondensat og olie ikke forringes gennem en for tidlig sænkning af reservoirtrykket. En øget produktion af gas fra DUC s øvrige felter, herunder specielt gasfelterne Harald og Roar, optimerer derfor indvinding af flydende kulbrinter på Tyra. ANLÆG Tyra feltet er udbygget med to platformskomplekser, Tyra Vest (TW) og Tyra Øst (TE). Tyra Vest består af to indvindingsplatforme TWB og TWC, en behandlings- og indkvarteringsplatform TWA, en afbrændingsplatform TWD samt et bromodul placeret ved TWB og understøttet af et firbenet understel TWE. Procesanlægget på Tyra Vest anvendes til en forbehandling af olie- og kondensatproduktionen fra brøndene på Tyra Vest. Her er der endvidere installeret gasbehandlingsanlæg og anlæg til injektion og/eller eksport af gas samt behandlingsanlæg for produceret vand. På Tyra Vest modtages en del af gasproduktionen fra Halfdan og Valdemar. Tyra Øst består af to indvindingsplatforme TEB og TEC, en behandlings- og indkvarteringsplatform TEA, en afbrændingsplatform TED samt en stigrørsplatform TEE med et tilknyttet bromodul understøttet af en STAR søjlekonstruktion TEF. På Tyra Øst modtages produktion fra satellitfelterne Valdemar, Roar, Svend, Tyra Sydøst og Harald/Lulita, samt gasproduktionen fra Gorm, Dan og dele af Halfdan D. Tyra Øst procesanlægget omfatter anlæg til færdigbehandling af gas, olie/kondensat og vand. Produktionsvandet fra det samlede Tyra felt udledes til havet efter rensning. De to platformskomplekser på Tyra feltet er indbyrdes forbundet med rørledninger for at skabe den højest mulige fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Olie- og kondensatproduktionen fra Tyra feltet og tilhørende satellitfelter ilandføres via Gorm E. Størstedelen af gasproduktionen ilandføres fra TEE på Tyra Øst og resten eksporteres fra TWE på Tyra Vest til NOGAT ledningen. På Tyra Øst er der indkvartering til 96 personer, mens der på Tyra Vest er indkvartering til 8 personer. Produceret Reserver 57,5 mia. Nm 3 5,1 mia. Nm 3 1984 til 1 *) Figuren viser Tyra og Tyra SØ samlet. Bilag B 143
TYRA SYDØST FELTET E-1X Platform Oliebrønd E-4X Tyra E Tyra feltafgrænsning Tyra Sydøst feltafgrænsning Gasbrønd Lukket brønd Brøndspor Boret i 9 68 66 TSEA-5F TSEA-3D TSEA-7B 67 TSEA-6A E-7X E-5XB TSEA-5A E-6XA TSEA-1 TSEA-C TSEA-4G E-9XB TSEA-3B 67 TSEA-4 TSEA 68 E-8X Gorm feltafgrænsning 71 7 69 TSEA-3A Tyra Sydøst feltet Top Kalk Dybdekort i ft 1 km AB Valdemar AA UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser,3 mia. kr. 19 km BA 7 km Tyra Vest Roar 11 km 3 km 3 km km F B C Tyra Øst A E D 11 km 1 8 6 4 Antal aktive brønde Produktionsbrønde B E A D 3 km C Tyra Sydøst 1 5 9 144 Bilag B
FELT DATA Beliggenhed: Blok 554/1 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1991 I drift år: Olieprod. brønde: Gasprod. brønde: 5 Vanddybde: Feltafgrænsning: Reservoirdybde: Reservoirbjergart: Geologisk alder: PRODUKTION PR. 1.1.1 38 m 14 km².5 m Kalksten Danien og Øvre Kridt Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 3,65 mio. m³ 7,5 mia. Nm³ Vand: 4,11 mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, TYRA SYDØST FELTET Tyra Sydøst strukturen er fremkommet ved en svag ophvælvning af Øvre Kridt kalklagene. Strukturen er opdelt i to blokke adskilt af en NØ-SV gående forkastningszone. Strukturen er en del af den større ophvælvningszone, som også omfatter Roar, Tyra og dele af Halfdan feltet. Tyra Sydøst feltet indeholder fri gas med en underliggende oliezone i den sydøstlige del. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie og gas foregår med naturlig dræning. ANLÆG Tyra Sydøst feltet er udbygget som satellit til Tyra feltet med en ubemandet platform. Produktionen sendes efter separation i en gas- og en væskefase til Tyra Øst for behandling. 1,5 Olie, mio. m³ Gas, mia. Nm³ Vand, mio. m³ 1,,5 1 5 9 RESERVER* Olie: 9,6 mio. m³ 5,1 mia. Nm³ Produceret Reserver 57,5 mia. Nm 3 5,1 mia. Nm 3 1984 til 1 *) Figuren viser Tyra og Tyra SØ samlet. Bilag B 145
VAB-3A Valdemar-6 VAB-4C VAB-1E Valdemar feltafgrænsning VALDEMAR FELTET Platform 8 85 Oliebrønd Valdemar-8E Gasbrønd Lukket brønd 75 Valdemar-8E Valdemar-1 Valdemar-1 Brøndspor i Øvre Kridt Brøndspor i Nedre Kridt VAB-7 9 85 8 75 Valdemar-4 Valdemar- 7 VAB N. Jens 1, Valdemar-3P Valdemar-7D VAB-8 Valdemar-5D VAB-6 Valdemar-3A VBA Bo-1 8 75 Roar feltafgrænsning Bo-X 85 VBA-5 VBA-7 8 VBA-B VBA-4A 75 VBA-1D VBA-8XA VBA-3B Valdemar feltet Nedre Kridt Dybdekort i ft,5 1 km AB Valdemar AA UDBYGNING OG INVESTERING Akk. investeringer pr. 1. januar 1 9-priser 6,44 mia. kr. 19 km BA Roar 7 km Tyra Vest A D B E 11 km 3 km 3 km 3 km km F B C Tyra Øst A E D 11 km 18 16 14 1 1 8 6 4 Antal aktive brønde Produktionsbrønde C Tyra Sydøst 1991 1995 5 9 146 Bilag B
FELT DATA Tidligere navne: Bo/Nord Jens Beliggenhed: Blok 554/7 og 11 Tilladelse: Eneretsbevillingen Operatør: Mærsk Olie og Gas AS Fundet år: 1977 (Bo) 1985 (Nord Jens) I drift år: 1993 (Nord Jens) 7 (Bo) Olieprod. brønde: 17 Gasprod. brønde: PRODUKTION PR. 1.1.1 Vanddybde: 38 m Feltafgrænsning: 11 km² Reservoirdybde:. m (Øvre Kridt).6 m (Nedre Kridt) Reservoirbjergart: Kalksten Geologisk alder: Danien, Øvre og Nedre Kridt Akk. produktion pr. 1. januar 1 Olie: 7,1 mio. m³,91 mia. Nm³ Vand: 5,67 mio. m³ GEOLOGISK KARAKTERISTIK, VALDEMAR FELTET Valdemar feltet består af en nordlig beliggende del kaldet Nord Jens og en sydlig beliggende del kaldet Bo. Strukturerne er fremkommet ved ophvælvning af kalk lagene. Valdemar feltet består af flere adskilte forekomster. Der er påvist olie og gas i lag af Danien/Øvre Kridt alder, samt påvist betydelige oliemængder i kalkstenslag af Nedre Kridt alder. De meget lavpermeable lag i Nedre Kridt udviser meget vanskelige produktionsegenskaber i visse dele af Valdemar feltet, mens reservoirlagene i Bo områd et har vist sig, at have bedre produktionsegenskaber. Reservoirkvaliteten i de øvre kalkstensreser voirer er sammenlignelige med andre danske felter som Gorm og Tyra. Reservoirerne af både Øvre og Nedre Kridt alder er udbyggede i både Bo og Nord Jens områderne. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie foregår med naturlig dræning. Udviklingen af indvindingsteknikken med lange vandrette brønde med sandfyldte, kunstige sprækker har gjort det muligt at indvinde olie kommercielt fra Nedre Kridt. Desuden foregår der indvinding fra Danien/Øvre Kridt., 1,5 1, Olie, mio. m³ Vand, mio. m³ ANLÆG Nord Jens området i Valdemar feltet er udbygget som satellit til Tyra feltet med to broforbundne, ubemandede indvindingsplatforme, Valdemar AA og AB uden helidæk. På Valdemar AB platformen separeres produktionen. Væskeproduktionen sendes til Tyra Øst for behandling og ilandføring, mens gassen føres til Tyra Vest. Valdemar AA/ AB komplekset forsynes med kemikalier fra Tyra Øst og med elektricitet fra Tyra Vest.,5 1995 5 9 Bo området i Valdemar feltet er udbygget med en ubemandet indvindingsplatform, Valdemar BA uden helidæk. Produktionen herfra føres i en 16 flerfaserørledning til Tyra Øst via Roar. RESERVER Olie: 11,1 mio. m³ 5,9 mia. Nm³ Produceret 7 mio. m 3 Reserver 11,1 mio. m 3 1993 til 1 Bilag B 147
BILAG C BILAG C: PRODUCEREDE MÆNGDER, RESERVER OG BETINGEDE RESSOURCER PR. 1. JANUAR 1 OLIE, mio. m³ GAS, mia. Nm³ Produceret Ressourcer Nettoproduceret* Ressourcer Nettogas* Salgsgas* Lav Forv. Lav Forv. Forv. Reserver Reserver Igangværende og besluttet udbygning Igangværende og besluttet udbygning Adda -,1, Adda -,1, Alma -,,4 Alma -,4,7 Boje området -,9 1,4 Boje området -,4,8 1 Cecilie 1,,,4 Cecilie,1 - - - Dagmar 1, - - Dagmar, - - - Dan 98,8 7,1 15,3 Dan,4,8 1,5 Elly -,,4 Elly - 1,4 3,9 4 Gorm 58,,8 5, Gorm 7,3,3,5 Halfdan 46, 33,8 53, Halfdan 18,8 1,3 17,3 14 Harald 7,8,3,5 Harald,7 1,7 3, 3 Kraka 4,9,4 1, Kraka 1,4,1,3 Lulita,9, Lulita,6, Nini 3,7,3 3,4 Nini,3 - - - Regnar,9 - - Regnar,1 - - - Roar,6,1,1 Roar 14,5,9 1,1 1 Rolf 4,4,,5 Rolf, Siri 11,3 1,3 1,8 Siri,1 - - - Skjold 4,5 3, 7,6 Skjold 3,5,1,4 Svend 6,8,5 1, Svend,8,1,1 Syd Arne,1 9,1 1,5 Syd Arne 4,9 1,7 1,9 1 Tyra** 8,8, 9,6 Tyra** 57,5 9,1 5,1 Valdemar 7, 3,9 11,1 Valdemar,9, 5,9 5 Sandsynliggjort udbygning - 11 Sandsynliggjort udbygning - 8 16 14 Sum 347 146 Sum 156 79 64 Betingede ressourcer Betingede ressourcer Afventende udbygning - 6 13 Afventende udbygning - 3 7 4 Uafklaret udbygning - 1 4 Uafklaret udbygning - 5 9 7 Afvist udbygning - 5 11 Afvist udbygning - 3 1 1 Sum 48 Sum 6 1 Total 347 194 Total 156 15 85 Januar 9 331 Januar 9 148 17 *) Nettoproduktion: historisk produktion fratrukket injektion Nettogas: fremtidig produktion fratrukket injektion Salgsgas: fremtidig produktion fratrukket injektion samt forbrug til brændstof og flaring **) Tyra Sydøst inkluderet 148 Bilag C
BILAG D: ØKONOMISKE NØGLETAL Invest. i Driftsomk. Efterforsknings Råoliepris $-kurs Inflation Handelsbalance Statens feltudbygning for felter omk. US$/tønde kr./us$ pct. overskud indtægter mio.kr. mio.kr. mio.kr. ²) ³) mia.kr mio.kr. ⁵) ¹) ⁴) 197 15 9 3 3, 7, 6,7-3, - 1973 9 31 8 4,6 6,1 9,3-4, 1 1974 38 57 83 11,6 6,1 15,3-9, 1 1975 139 6 76 1,3 5,8 9,6-8,5 1976 37 7 118 1,9 6,1 9, -9,5 4 1977 64 85 114 14, 6, 11,1-1,4 5 1978 71 1 176 14,1 5,5 1, -9,5 1 1979 387 143 55,4 5,3 9,6-13,7 19 198 956 163 78 37,5 5,6 1,3-18,6 9 1981 1.651 3 1 37,4 7,1 11,7 -,1 36 198 3.884 534 57 34, 8,4 1,1 -,6 31 1983 3.554 544 566 3,5 9,1 6,9-17,8 41 1984 1.598 1.37 1.11 8, 1,4 6,3-18,3 564 1985 1.943 1.44 1.373 7, 1,6 4,7-17,6 1.19 1986 1.651 1.49 747 14,9 8,1 3,7-7,3 1.399 1987 93 1.38 664 18,3 6,8 4, -5,9 1.38 1988 98 1.413 44 14,8 6,7 4,5-3,7 568 1989 1.16 1.599 366 18, 7,3 4,8-3, 1.4 199 1.769 1.654 59 3,6 6,,6 -,7.89 1991.3 1.898 985, 6,4,4-1,9 1.889 199.335 1.86 983 19,3 6,,1 -,4 1.911 1993 3.37.47 44 16,8 6,5 1, -1,7 1.811 1994 3.84.113 151 15,6 6,4, -,5.53 1995 4.164 1.94 7 17, 5,6,1,3 1.98 1996 4.6.94 47 1,1 5,8,1,4.465 1997 3.76.14 515 18,9 6,6, 1,4 3.171 1998 5.381.37 46 1,8 6,7 1,8,9 3.15 1999 3.531.118 656 17,9 7,,5 3,5 3.63 3.113.813 67 8,5 8,1,9 14,9 8.695 1 4.5.756 973 4,4 8,3,4 1,6 9.634 5.475 3.1 1.36 4,9 7,9,4 14,5 1.137 3 7.386 3.5 789 8,8 6,6,1 15,3 9.55 4 5.14 3.89 34 38, 6, 1, 19,7 17.9 5 3.951 3.76 578 54,4 6, 1,8 4,8 4.163 6 5.7 4.744 6 65,1 5,9 1,9 31,5 31.499 7 6.54 4.19 547 7,5 5,4 1,7 8,3 7.885 8 5.879 5.4 8 97, 5,1 3,4 7,1 36.155 9* 7.5 4.556 1.45 61,6 5,4 1,3 14,6 4.588 Løbende priser 1) Inkl. transportomkostninger ) Brent råolie 3) Forbrugerpriser, kilde: Danmarks Statistik 4) Nettovaluta værdi - Overskud på handelsbalancen med olieprodukter og naturgas, kilde: Udenrigshandels statistik fra Danmarks Statistik 5) Investeringer er inkl. rørledning til NOGAT pipeline *) Skøn Bilag D 149
BILAG E: GÆLDENDE ØKONOMISKE VILKÅR Eneretsbevillingen pr. 1/1-4 Tilladelser meddelt før 1/1-4 Tilladelser meddelt efter 1/1-4 Selskabsskat 5 pct. 5 pct. 5 pct. Kan fradrages i grundlaget for kulbrinteskatten. Kan fradrages i grundlaget for kulbrinteskatten. Kan fradrages i grundlaget for kulbrinteskatten. Kulbrinteskat 5 pct. 7 pct. 5 pct. Fradrag på 5 pct. i 6 år (i alt 3 pct.) for investeringer. Fradrag på 5 pct. i 1 år (i alt 5 pct.) for investeringer. Fradrag på 5 pct. i 6 år (i alt 3 pct.) for investeringer. Overgangsregler for investeringer og uudnyttede underskud fra før 1. januar 4. Produktionsafgift Nej. runde tilladelser, betaler en produktionsafhængig afgift: Nej 1. td/dag Sats - 5 pct. 5-8 pct. - 16 pct. Fradragsberettiget i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget. Rørlednings-/ dispensationsafgift 5 pct. frem til 8. juli 1, herefter afskaffes afgiften. 5 pct. 5 pct. frem til 8. juli 1, herefter afskaffes afgiften. Rørlednings-/dispensationsafgiften kan modregnes i kulbrinteskatten og kan ikke fradrages i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget. Rørlednings-/dispensationsafgiften kan fradrages i grundlaget for produktionsafgift samt selskabsog kulbrinteskattegrundlaget. Rørlednings-/dispensationsafgiften kan modregnes i kulbrinteskatten og kan ikke fradrages i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget. Statsdeltagelse pct. fra og med 9. juli 1 pct. pct. 1.,. og 3. runde: Statsdeltagelse båret i efterforskningsfasen. I udbygnings- og produktionsfasen er den betalende andel afhængig af produktionens størrelse. 4. og 5. runde samt Åben Dør: Fuld betalende andel. Overskudsdeling Fra 1. januar 4 til 8. juli 1 betales pct. af den selskabsskattepligtige indkomst før skat og før nettorenteudgifter. Nej Nej 15 Bilag E
BILAG F: GEOLOGISK TIDSSØJLE Kronostratigrafi Efterforskningsmål Producerende olie og gasfelter, gaslagre, salt og geotermi mio. år,6 3 65 Kænozoikum Kvartær Neogen Palæogen Kridt Palæogene sandsten Danien og Øvre Kridt kalk Siri, Nini, Cecilie Dagmar, Dan, Gorm, Halfdan, Kraka, Regnar, Rolf, Skjold, Svend, Syd Arne, Tyra, Tyra SØ, Valdemar Halfdan NØ, Harald (Øst), Roar, Tyra, Tyra SØ, Valdemar 146 Nedre Kridt kalk og sandsten Valdemar Mesozoikum Jura Jurassiske sandsten Lulita Harald (Vest) Trias Triassiske sandsten Thisted (geotermi) Stenlille (gaslager) Magretheholm (geotermi) 51 99 Perm Zechstein karbonat Rotliegendes sandsten Dagmar Lille Torup (gaslager) Mariager (salt) Karbon 359 416 444 Palæozoikum Devon Silur Oliefelt Gasfelt Geotermisk varmeproduktion Ordovicium Gaslager 488 Alun Skifer Saltindvinding Geotermi-efterforskningsmål Kambrium Kulbrinte-efterforskningsmål 54 Bilag F 151
BILAG G1 58 57 56 55 3 Bilag G1: Dansk koncessionsområde - marts - marts 1 1 6 9 1 15 589 581 6 15' 576 577 578 3/7 DONG E&P A/S 579 Koncessionsansøgning fra Devon Energy Netherlands BV 571 5711 561 5611 563 553 564 554 565 555 566 Elko Energy A/S /5 556 567 557 568 1/9 Danica Jutland ApS 558 559 569 /9 Danica Jutland ApS /7 GMT Expl. Co. 551 5511 Schuepbach Energy LLC 561 Koncessionsansøgning fra Devon Energy Netherlands BV 551 5514 4/9 PGNiG 1/5 548 549 1/7 Geo-Center-Nord GmbH 541 5411 541 5513 5413 5414 1/8 Danica Resources ApS Koncessioner tildelt 196-8 Koncessioner tildelt i 9 Koncessionsansøgning i Åben Dør området 5515 5516 5415 5416 Åben Dør området 58 57 56 55 54
BILAG G Bilag Bilag G: G: Dansk koncessionsområde - marts - marts 1 1 Det vestlige område 5 4/95 DONG DONG 6/95 Koncessioner tildelt 1986-6 DONG 1/9 DONG DONG 16/98 7/86 Koncession tildelt i 9 A.P. Møller - Mærsk, 196 bevilling DONG 1/6 Freja DONG 5/98 4 1/6 DONG Svend Harald Mærsk 9/95 DONG 3/9 DONG 7/86 Mærsk 9/6 Altinex 7/6 DONG C.G. PA Resources Hess 11/6 7/89 4/98 56 ' Wintershall 4/6 /6 Hess Wintershall 5/6 4 Elly Det Sammenhængende Område (D.S.O.) Mærsk 8/6 Rolf D.S.O. 1/6 PA Resources 5 Wintershall 6/6 6 6 6 15' 56 3' 56 ' 55 3'
OMREGNINGSFAKTORER Referencetryk og -temperatur for de nævnte enheder: TEMP. TRYK Råolie m³ (st) 15ºC 11,35 kpa stb 6ºF 14,73 psia ii Naturgas m³ (st) 15ºC 11,35 kpa Nm³ ºC 11,35 kpa scf 6ºF 14,73 psia ii) Referencetrykket 14,73 psia benyttes blandt andet i Danmark og i enkelte stater i USA samt offshore USA. I oliebranchen benyttes jævnligt to typer enheder: SI enhederne, også kaldet de metriske enheder, og de såkaldte oil field units, der oprindelig kommer fra USA. For de metriske enheder findes internationalt fastlagte definitioner, mens der kan være traditionsbestemte forskelle på de oil field units, der anvendes i forskellige lande. For oil field units benyttes de forkortelser, som SPE (Society of Petroleum Engineers) anbefaler. Olie og naturgas angives i rumfang eller energiindhold. Da gassen og i nogen grad også olien kan presses sammen, varierer rumfanget af en bestemt mængde med tryk og temperatur. Rumfangsangivelser er derfor kun entydige, hvis tryk og temperatur oplyses. Sammensætningen og dermed brændværdien af råolie og naturgas varierer fra felt til felt. Sammensætningen af den danske råolie varierer lidt over tiden, og derfor er omregningsfaktorerne til ton (t) og gigajoule (GJ) tidsafhængige. Den nedre brændværdi er angivet. SI præfikserne m (milli), k (kilo), M (mega), G (giga), T (tera) og P (peta) står for henholdsvis 1 ³, 1³, 1⁶, 1⁹, 1¹² og 1¹⁵. I oil field units benyttes et lidt specielt præfiks: M (romertal 1.). Én million stock tank barrels skrives 1 MMstb og én milliard standard cubic feet skrives 1 MMMscf eller 1 Bscf (amerikansk billion). Nogle enheders forkortelser: kpa Kilopascal. Trykenhed, hvor 1 kpa = 1 bar. psia Pound per square inch absolute; pund per kvadrattomme, absolut målt. m³(st) Standardkubikmeter. Benyttes om naturgas og råolie ved en referencetilstand; her 15ºC og 11,35 kpa. Nm³ Normalkubikmeter. Benyttes om naturgas ved referencetilstanden ºC og 11,35 kpa. scf standard cubic feet; standardkubikfod. Benyttes om naturgas ved en referencetilstand; her 15ºC og 11,35 kpa. stb Stock tank barrel; tønde ved referencetilstanden 15ºC og 11,35 kpa. Benyttes om olie. bbl Blue barrel. I oliebranchens pionertid, hvor olien handledes i fysiske tønder, blev der hurtigt forskel på tøndernes størrelse. For at undgå forvirring malede Standard Oil deres tønder med et fastsat rumfang blå. kg mol kilogrammol; mængde af et stof, hvor massen i kg er lig med molekylvægten af stoffet. γ gamma; relativ vægtfylde i forhold til vand. Btu British Thermal Unit. Er ækvivalent med enhederne J (=Joule) og cal (=kalorie). t.o.e. ton olieækvivalent; enheden er internationalt defineret ved: 1 t.o.e.=1 Gcal. in inch; engelsk tomme. 1 inch=,54 cm. ft feet; engelsk fod. 1fod=1 in=,348 m. FRA TIL GANG MED Råolie m³ (st) stb 6,93 m³ (st) GJ 36,55 i m³ (st) t,86 i Naturgas Nm³ scf 37,396 Nm³ GJ,3946 i Nm³ t.o.e. 94,49 1 ⁶ i Nm³ kg mol,446158 m³ (st) scf 35,314 m³ (st) GJ,3741 i m³ (st) kg mol,493 Rummål m³ bbl 6,8981 m³ ft³ 35,31467 US gallon in³ 31* bbl US gallon 4* Energi t.o.e. GJ 41,868* GJ Btu 947817 cal J 4,1868* FRA TIL KONVERTERING Densitet ºAPI kg/m³ 141.364,33/(ºAPI+131,5) ºAPI γ 141,5/(ºAPI+131,5) *) Eksakt værdi. i) Gennemsnitsværdi for de danske felter. 154Omregningsfaktorer
Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation til energiforsyning og forbrug herunder med vedvarende energi og forsyningssikkerhed samt med indsatsen for at nedbringe CO-udslippet. Energistyrelsen har dermed ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til produktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og besparelser, forsknings- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi samt nationale CO-mål og indsats til begrænsning af udslippet af drivhusgasser. Energistyrelsen har også ansvaret for den nationale klimatilpasningsindsats. Derudover gennemfører Energistyrelsen analyser og vurderinger af udviklingen på klimaog energiområdet nationalt som internationalt og varetager danske politiske interesser på klima- og energiområdet i det internationale samarbejde. Energistyrelsen rådgiver ministeren om klima- og energispørgsmål og varetager administrationen af den danske lovgivning på områderne. Energistyrelsen Amaliegade 44 156 København K Telefon 33 9 67 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk Udgivet: juni 1 Oplag: 1.6 eksemplarer Forsidefoto: Øvrige fotos: Redaktør: Illustrationer og kort: Lejder ved stigrørene på Dan B anlægget (Energistyrelsen, GNC) Energistyrelsen, DONG Energy, Mærsk Olie og Gas AS, Hess Denmark ApS, Nord Stream og PGS Mette Søndergaard, Energistyrelsen Philippa Pedersen og Sarah Christiansen, Energistyrelsen Tryk: Scanprint AS Trykt på: Omslag: g, indhold: 13g Layout: Metaform og Energistyrelsen ISBN: 978-87-7844-836-1 ISSN: 97-675 Redaktionen blev afsluttet den 9. april 1. NORDISK MILJØMÆRKNING 541 6 Tryksag Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Rapporten inklusive figurer og tabeller findes også på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. ISBN www: 978-87-7844-837-8 ISSN www 1398-4349
I 1966 blev der for første gang fundet olie og naturgas i Danmark. Energistyrelsen har siden 1986 årligt udgivet rapporten Danmarks olie- og gasproduktion. Rapporten om 9 beskriver som de tidligere rapporter efterforsknings- og udbygningsaktiviteterne på dansk område og giver en gennemgang af produktionen. Rapporten beskriver også anden udnyttelse af den danske undergrund end olie- og gasindvinding, herunder geotermi og muligheden for fremtidig lagring af CO₂ (CCS). Rapporten indeholder desuden en beskrivelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved olie- og gasproduktionen samt miljø og klima. Herudover indeholder rapporten en opgørelse over de danske reserver af olie og gas samt et kapitel om kulbrinteproduktionens betydning for den danske økonomi. Rapporten kan rekvireres via Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk Energistyrelsen Amaliegade 44 156 København K Tlf 33 9 67 Fax 33 11 47 43 ens@ens.dk www.ens.dk CVR-nr: 59 77 87 14 ISBN: 978-87-7844-836-1