År Dato Begivenhed 1061 Løgstør nævnes i forbindelse med Harald Hårderådes togt i Limfjorden. Snorre skriver bl.a.. Der den er breiest, heter det Lusbrei. (Løgstørbredning). Aarb.f. no.oldk. 1868, 313-333 1514 Omtales nogle huse på Løgsted Øre (Bogen om Hml. S 515) Grauers (el. Gregers) Hauing vederkindels brev på nogen hus på Løgstedør. Æ.da Archivreg II 332 1516 10. feb. Chr. 2. udsender brev om, at der kun må saltes sild i Aalborg og Løgstør. (Se f.eks. Holger Rasmussen, s.40) 1522 15. aug. Peder Lendrup fik livsbrev på Aggersund færgested. (Suhm, P.M. Nye samlinger til den danske historie. Bd 1, 1792, pg. 384 1523 Der indføres toldpligt i Løgstør. Antageligt af hensyn til sildesaltningen. Toldstedet blev senere nedlagt og først genoprettet 1841. 1527 16. aug. Tilskøder kongen mester Morten Krabbe et stykke jord 100 alen på hver led på Løgsted øre. (Fr. 1 s reg. 132) 1530 Fik kansler Claus Gørtz (Eggertsen?) brev på jord på Løgsted øer af Fr. 1 (reg. 256) 1530 10. juli Sælges en grund 100 alen i kvadrat østen op til Morten Krabbe (se år 1527). Fr. 1 reg. Bogen om Hml, 515). Er det den samme som i år 1527. 1542 Fik Niels Juul (Juel) til Astrup brev på jord på Løgsted øer af Christoffer Rosenkrantz. (Samme grund som solgtes 1o. juli 1530.Har tilhørt Claus Eggertsen. Æ da. Archivreg. II, 305. 1550 Tingsvidne af Løgsted øre birketing at ingen har brugt pulsvåd neden for Aggersborg grunde. Æ. da. Archivreg. III, 63. 1552 19. maj Bestemmes, at der ikke må saltes sild ovenfor Løgstør. Kanc. Brevbøger eller Hugo Matthiesen I, 157. 1558 9. dec. Slet herreds tingsted skal være sv. For Brårup. 1568 24. mar. Befaling til Erik Pedebusk om at udtage 150 bådsmænd til flåden i Løgstør og omliggende fiskelejer. Kanc. brevbøger 1598 3. juli Åben brev om forbud mod at beboerne på Løgstør driver handel. Kanc. brevbøger, bd. 11. 1603 24. juli Miss. Til Manderup Porsberg om at lægge tiloversblevet gods fra Sebber Kloster under Aalborghus, bl. a. 4 gadehuse i Løgstør. Kanc.brevbøger, 12, 70. 1610 Findes årligt i Hald Lens regnskaber afgifter for lægtning over Løgstør grunde. 1614 1. feb. Brev om at eftersøge bortrømte fra flåden, herunder 4 navngivne Løgstør borgere. Kanc. Brevbog 13. 663 1618 17. nov. Miss. Til lensmanden, at der er givet oberst Mogens Kaas ordre til at føre noget strandet tømmer ud af Grunden til Løgstør, når det bliver føre. Kanc. Brevbøger, 14. 491 og 688 1624 9. aug. Brev fra Anders Friis til Poul Jacobsen og frue på bl.a. 2 gårde ved Løgstør kaldet Wormstrup og Vester Ørbæk. (Viborgs stifts skifte og pantebog 1624-1637 1627 6. maj Miss. Om fire navngivne sandemænd i Løgstør birk, der har svoret falsk. Skal bøde og miste bevillingen. Kanc. brevb. 17,74 1630 De ældste bevarede tingbøger fra Løgstør birk. Trap 1637 24. jan. Afholdt møde om at afhjælpe hindringen ved Løgstør grunde, efter Chr. IV indkaldelse 2. nov.1636. Kanc. brevbøger 1637, s. 455f 1637 20. maj Nævnes i skøde fra Holger Bilde til Axel Juel (½ Bjørnsholm Hovedgård) nævnes 6 Løgstør borgere som giver afgifter til Bjørnsholm. Viborg Stifts skøde- og pantebøger 1624-37. 1645 13. feb. Fortegnelse over udtagne bådfolk, heraf 4 fra Løgstør. Kanc. brevb. 24, 227 0g 238 1647 Nyt møde om Løgstør grunde uden resultat (se 24. jan. 1637.
1651 6. juli Lægger kongen 6 af Vormstrups gårde delt i 24 parceller under Løgstør. Bogen Hml. 516 1671 24. aug. Kristoffer Lindenow får skøde på 80 huse, 1 stk. jord 0g 1 vejrmølle (må være hele byen). Kronen afhænder dog 4 gadehuse i 1675. 1673 1. jan. Konsumptionsskat indføres i Løgstør. 1675 17. aug. Afhænder kronen 4 huse til Johan Bonnierman. Kronens skøder II 436-37 1683 I markbogen nævnes 18 gårde, 35 huse med jord, desuden ca. 90 jordløse huse. Bogen om Himmerland 516 1687 15. nov. Aars herred lægges til Slet herred og Løgstør birk til én retskreds. Thulstrup Chr 1689 Rentekammeret resolverer at Nibe og Løgstør ikke er almindelige landsbyer, hvis beboere hører under adelige birker. C. Klitgaard: Nibe bys historie, s. 131 1690 26. apr. Et lægteselskab fra Løgstør får eneret på lægtning af skibe over Løgstør Grunde. Thulstrup Christensen gengiver en takst fra 1825. 1694 Ult. Maj beskriver søkortdirektør Jens Sørensen forholdene ved Løgstør grunde. 1717 27. dec. Køber herredsfoged Jens Toftebjerg, Hans Troelsen og Niels Thommesen ryttergodset Vormstrup (21 gårde + en snes huse med jord) for 646 rdl. 44 sk. Bogen om Hml, 516 1723 2. apr. Skøde til Anders Kierulf på Bjørnsholm på bl.a. 80 huse og en mølle. Kronens skøder IV, 448 1735 22. sep. Indberetning fra Aalborgs magistrat, bl.a. med klager over Løgstørs handel. Fra Hml. 1915-17, s. 482 1735 21. okt. Indberetning fra herredsfoged Jens Toftebjerg om byens og fiskeriets tilstand. Byen har slået sig på handels- og rederivirksomhed.. Fra Hml. 1736 Nibe fiskere afleverer en skrivelse til Limfjordskommissionen om Løgstør grundes skillelinie i fjorden. Holger Rasmussen: Limfjordsfiskeriet, s. 26 1747 3. okt. Ildebrand. 14 ejendomme brændte, mest store gårde. 1751 31.maj- 1.juni Ildebrand. Ca. 40 ejendomme brændte. Ca. halvdelen af byen, men i værdi 2/3. Brændt for 8.210 rdl. Reddet for 3.300 rdl. 1752 Løgstør søger om købstadsret, men det afslås efter udtalelse fra Aalborg 1759 Undersøgelser over Løgstør grunde af kommandør Dumreicher og overskipper Stavanger. Begtrup, Aalborg Amt, s. 259 1760 8. apr. Opmudring af Løgstør grunde begynder. Standser uden resultat 1771. Begtrup, Aalborg amt, s. 259 1768 8. feb. P.C. Thorup (Peder Kræmmer) underskriver sit testamente til fordel for byens fattige. 1771 P.C. Thorups legat til byens fattige 1774 6. jan. Kgl. Reskript, som tillader skoleholderen at holde gudstjeneste om vinteren for ældre og svagelige. Begtrup, s.377 1775 28-29. mar. En stærk storm skyller grundene 6-700 favne vestpå og skaffer et sejlløb på 6½ fod og derover. Begtrup, s. 262 1775 22. sep. Første lodsvejledning for Løgstør grunde offentliggjort i Jydske efterretninger. 1776 14. mar. Den første lods, ved Løgstør grunde konstitueres, nemlig Anders Fuur 1777 24. juli En skoleordning for Løgstør vedtages. 62 grundejere nævnes som bidragydere. 1777 20 aug. 1. officielle takst for lodseriet ved Løgstør 1782 Tingstedet flyttes officielt fra Hornbæk til Løgstør. De har været holdt i Løgstør fra 1747. 1785 Ny brand i Løgstør, dog af mindre omfang end 1747 og 1751 1785 Byens ældste bevarede brandvedtægt. 1785 21. sep. Ny ordning for bystyret. Byen inddeles i 4 roder, mod hidtil 8. Thulstrup Chr.
1786 7. apr. Bevilling til 3 markeder. 6-7. juni, 29.-30. sept. og 13.-14. okt. Thulstrup Chr. 1787 19. feb. 2 bevillinger til rebslagerbaner. 1 ved vestre strand (kanalmundingen). 1 uden for den blinde bom. 1799 Tredje bane langs bakken (nuv. P. Kræmmersgade) 1801 Ved folketællingen er meget få karle og næsten ingen piger anførte. Laurits Engelstofts rejseiagtagelser 1805. (jy. Saml. 3 rk. Bd. 6 1908-10 1806 I byen er 85 gårde og huse som er assurerede i købstædernes brandkasse for 32060 rdl. Folkemængden er af begge køn 350 mennesker. Der er 47 fattige. Begtrup, s. 377 og 379 og 379 1806 Til byen er 12 skibe, eet på 16 commercelæster og de øvrige derunder, alle fladbundede, undtaget det på 16 cl. Ved byen ere gode havne, hvor skibene kan ligge om vinteren. Begtrup, s. 378 1818 Den første bogførte taksation. 88 grundejere, bygningsværdi 65.800 rdl. En opgørelse 1786 viser 88 grundejere, men ingen værdi. 1820 Ca. de første havnebyggerier 1823 Ny skole færdis i Skolegade til afløsning for den gamle i Vægtergade fra ca. 1768. Her var skole til 1869-70. Midt i århundredet var der skole for drengene i Østerbrogade 17 mens pigerne blev i Skolegade. 1825 17. sep. Eneste opbevarede regulativ for lægteselskabet ved Løgstør grunde. 1828 De første gader brolægges. Hjortensgyde 1830. Fjordgade, Villes- og Larsesgyde 1863. 1829 18 bådelav med ca. 100 mand (fiskeri) 1832 Nyt sprøjtehus på Østerbrogade (nr. 9). Nedrevet 1900 1832 Bygges Løgstør Apotek, Torvegade 4. Indtil 1893 var det en filial af Nibe Apotek. 1833 Løgstør anføres som postekspedition (se 1/7 1845) 1833 10. aug. Forespørgsel fra generalpostdirektoratet om ordning af færgeforhold ved bl.a. Løgstør og Aggersund. Man vedtog at fremme overfarten ved Løgstør. (se også 2/9 1842) 1838 Dommergården bygges af herredsfoged Swanenskjold. Fra 1879-94 ejedes gården af boghandler Spliid. Derefter igen dommergård 1839 En kraftig storm ødelægger en del huse i Fjordgade og fjerner 1/3 af færgeholmen 1840 Ca. Dampskibet Hebe Aalborg-Thisted t/r anløb Løgstør begge veje med post og fragt. 1841 1. juni Toldkontoret oprettes, nedlagt 1973. Toldkontoret fra 1523 må for længst have været nedlagt og kun delvist erstattet med konsumptionen fra 1673 1841 24. dec. Møde om et tilbud om fuld købstadsret. Man mente eenstemmigt, at det ikke ville være en fordel. 1842 5. jan. Der underskrives en kommunalforfatning. Herefter styres byen af herredsfogeden og tre eligerede mænd. 1842 2. sep. Indberetter stiftamtmanden i Viborg, at der er kørt 3313½ td. Sten på dæmningen ved Aggersund. Rigsarkiv, færgesager, Hjørring Amt (se også 10/8-1833 1843 Limfjorden begynder sejlads Aalborg-Thisted t/r uge???? 1845 1. juli Der oprettes kgl. Postekspedition i Løgstør. Se bl.a. 1848 Tinghuset bygges. Sidefløje bygges til i 1919-20 1849 22. maj Skrivelse fra Viborg Stiftamt med forespørgsel om det bl.a. var muligt at passere Løgstør grunde til hest el. vogn. Landsarkivet. Fotokopi i lokalsamlingen 1851 1. nov. Leje af en bygning på hjørnet af Skole- og Rådhusgade til kirkesal. 1852 26. maj Arbejdet på Vesterhavnen begynder. Thulstrup 1852 Vesterhavnen bygges. Ansøgning om lån 26. juli 1851 Aalborg sparekasse. Tilladelse fra Indenrigsministeriet 12. sep. 1851 (blev ikke til noget). Ny ansøgning 23. okt, bev. 8. nov. Hos propr. Qvistgaard, Junget
1854 10. juli Kommunalbestyrelsen meddeler, at man har indrettet et hus til lasaret for kolerapatienter 1856 Præstegården flyttes til Løgstør og byen fik egne kirkebøger 1856 9. okt. Kontrakt underskrives om gravning af Frederik den syvendes kanal 1857 Bygges toldboden ved Vesterhavnen i 1. etage. Ca. 1920 sættes én etage på til embedsbolig. 1857 Bødkermester N.M. Piselhøj bygger den store ejendom på torvet, hvor der blev posthus, skole m.m. 1857 Stiftelsen Chr. Fischers Minde bygges. Stiftelse fra 1868. Privatbolig fra 1. jan. 1967 1857 Privat skole på 1. sal i bygningen på torvet. Leder: Grandjean 1861 15. jan. Løgstør velgørenhedsforening stiftes. 1861 17. jan Løgstør sømandsunderstøttelsesforening stiftes. 1861 13. juli Frederik den syvendes kanal indvies 1862 14. dec. Løgstør håndværkerforening stiftes. Den 1. ord. Generalforsamling var 5. jan. 1863. 1865 8. maj Telegrafforbindelse til Løgstør. Repr. Bonne bliver ansat som telegrafbestyrer. Den første station var på kvisten hos fabrikant Mathiasen. Blev flyttet til Rådhusgade 16. Bestyrer fra 1868 var H. Bloch 1865 25. maj Løgstør bys og omegns sparekasse stiftes. Se jub.skrift 1869 Kommunen køber bødker Pisselhøjs hus på torvet til skole. Her var skole til 1915. 1869 29. dec. Den nye kirkegård tages i brug. Den var skænket af købmand Michael Simonsen. Udvidet 1916 of 1957 (Trap) 1871 Den første postkasse bliver ophængt på købmand Simonsens gård mod Skolegade (Købmagergade) 1871 10. aug. Indsender Løgstør kommunalbestyrelse et forslag om anlæg af en dæmning med pontonbro fra Løgstør til Aggersborg. Rigsarkivet, færgesager, Hjørring Amt. 1875 Opsættes de første gadelygter i byen, 4 stk. Kort derefter 2 til. 1875 Der startes en privat betalingsskole i skolebygningen på torvet- Den første lærer var A. Philipsen. Skolen kom i fastere former fra 1886. Egen bygning fra 1889 1882 Begynder Løgstør Avis at udkomme. Samkøring med Fjerritslev Avis 1976, den 1/7 1883 19. nov. Løgstør handelsstandsforening stiftes. Der havde dog været en Løgstør handelsforening stiftet 12. maj 1875 1885 11. marts Ansøgning om at måtte bore tre brønde ved havnen 1889 1. apr. Realskolen kunne tage egne bygninger i brug i Fischersgade (nu 43-45- 47) I 1902 byggedes en ny realskole i Østergade 1891 Ad. Aistrup bygger bygningen på hjørnet af Østerbrogade og Torvegade 1891 Bomhuset nedrives 1891 Sparekassen for Løgstør by og Omegn bygges i Østerbrogade. Tilbygning 1966 1891 3. okt. Banken for Løgstør og omegn stiftes. Se jub.skrift 1893 14. juli Jernbanen til Hobro åbner for trafik 1893 22. okt. Løgstør kirke blev indviet 1893 Nyt sygehus bygges, som tages i brig nytår 93/94. Se jubilæumsskrift 1897 29. dec. Beddingen på havnen færdig. Det første skib var Hans Jeppesens Fortuna 1898 Indvies det kommunale vandværk 1899 Løgstør Andels Svineslagteri grundlægges. Udvidet 1925 og 1954. Nedlagt 1976 og erstattet af fiskefilletfabrikken Marina, som har udvidet meget. 1900 1. jan. Løgstør bliver købstad 1900 Skænker dr. Bergh kirken dens tårnur. Det siden1894 siddet i Holmens kirke.
1900 Håndværkerstiftelsen i Østergade opføres 1901 Sejlrenden over Løgstør grunde fuldføres. Gravet 1898-1901 1902 Gasværket anlægges. Nedlagt 1. dec. 1958 1902 Om sommeren opføres en ny realskole i Østergade. 1. aug. 1907 bliver den kommunal 1902 Teknisk skole i Blindebomsgade opføres. En overgang i 1960 erne brugt af kommuneskolen. I 1978 mindre bygningsændring (indgang) 1903 27. feb. Rofærgen over Aggersund erstattes af en dampfærge 1903 Schous stiftelse i Fjordgade oprettes. Villaen mod havnen bygget 1904, er senere solgt til privat (ca. 1973) 1904 Missionshuset i Østergade bygges 1906 Plantagen Christiansminde indvies opkaldt efter nylig afdøde Chr. 9. Pavillon ca. 1930. 1907 Axel Hou maler et alterbillede, som sparekasse skænker til kirken. 1907 1. aug. Den private realskole i Østergade bliver indlemmet i kommuneskolen 1908 13. maj Deklaration med tilladelse til at bygge fyret på havnen (forfyret) 1908 15. dec. Stiftelsen Springborgs Minde oprettes. Huset i Toldbodgade er opført ca. 1860 1913 22. juni Det sidste skib passerer Frederik den syvendes kanal 1914 Fløj B på kommuneskolen i Østergade bygges 1914 Kommunalt el-værk i Østergade. Nedlagt 1. okt. 1956 ved overgang til Himmerlands elforsyning 1915 Den tidligere skole på torvet bliver indrettet som alderdomshjem, Det var her indtil 1952 1917 Løgstør Jernstøberi får ny hovedbygning i Jernbanegade. Senere bankfilial. 1917 Posthuset i Jernbanegade bygges. Indviet 6. maj 1918 1918 Om efteråret indvies Skjoldborgs hus på bakken 1915 12. jan. Fik byen sin første folkevalgte borgmester bankdirektør T.A. Wermuth 1929 Banken for Løgstør og Omegn bygger ny bygning på Østerbrogade. Omog tilbygning 1966 1929 1. aug. Folkebibliotekets nye bygning i Fredensgade indvies. Stærk udvidet og ombygget 1976-77. Genindvielse 25. okt. 1977 1935 Den østligste af de to dæmninger, der spærrer kanalen erstattes med en træbro, så det er muligt af sejle igennem 1942 18. juni Aggersundbroen indvies 1944 Andelsbanken bygger Østerbrogade 1. Ombygning 1977 1951 Alderdomshjemmet bygges i anlægget. Udvides 1978-79-80 1952 Der bygges nyt apotek i Østerbrogade 23. Det gamle lå fra 1832 i Torvegade 1952 Det tidligere alderdomshjem på torvet indrettes til Røde Kors Plejehjem. Det var her til 1968 1953 Rejstes fiskernes mindesten over omkomne fiskere 1958 1.dec. Gasværket nedlægges. Bygningen udlejet til bådcenter. Nedrevet efter brand i slutningen af 1975 1964 1. okt. Limfjordsmuseet flytter ind i de første lokaler i kanalfogedboligen 1977 25. okt. Genindvies biblioteket i Fredensgade (se 1. aug. 1929)