US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Fysik Navn på universitet i udlandet: University of Toronto Land: Canada Periode: Fra: 1. september 2010 Til: 22. december 2010 Udvekslingsprogram: Udvekslingsaftale Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg ville gerne opleve hvordan det var at læse på et udenlandsk universitet, forbedre mit engelsk og have rejseoplevelsen der følger med. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Godt tilfreds Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen. Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst Generelt synes jeg at vejledningen var god. De kunne måske godt have lidt bedre styr på TOEFL, da den kræves til mange af deres destinationer.
Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (fx afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Jeg søgte bolig gennem universitetet, og deres Center for International Experience hjalp med at få styr på studiekort og forsikringer, da jeg ankom. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Der var nogle forskellige rusuge (frosh week) aktiviteter både på det residence hvor jeg boede og hos deres Center for International Experience. Det vil sige at der var gåture rundt i byen og nogle introducerende foredrag til forskellige ting. Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. Generelt var jeg godt tilfreds. Deres Center for International Experience var meget hjælpsomme, når der var spørgsmål, mens sekretæren på instituttet var mindre villig til at hjælpe med at få styr på tilmelding af fag o.l. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Ja, på Chestnut Residence Hvis nej hvordan fandt du bolig? Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Et residence. Der var morgenmad, frokost og aftensmad og mulighed for madpakke. Desuden snacks hele dagen. Generelt var maden god, selv om det blev lidt ensformigt med tiden. Et lidt slidt fitness rum. Stor vaskekælder. Værelset blev gjort rent en gang om ugen, dog ikke meget grundigt. Forskellige læserum, som jeg ikke brugte så meget. Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Ca. 10 min på cykel. Ellers kunne man gå på ca. 20 min. Der var også metro, men det gjorde ikke gåturen ret meget kortere. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Rigtig godt tilfreds. Som skrevet ovenfor var maden god, og jeg boede på en gang med andre udvekslingsstuderende, som det var nemt at komme til at snakke med.
Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Godt tilfreds Kunne du få alle de fag du ønskede? Ja Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Kursus Quantum Field Theory I Meget højt Højt Normalt Lavt Meget lavt Advanced Statistical Mechanics Fluid Mechanics Quantum Mechanics Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Der var kun forelæsninger, og ingen tø-timer. I stedet var der meget omfangsrige afleveringer, som indgik med typisk 50% af den endelige karakter. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Højere på grund af afleveringerne Opnåede du merit for de fag du tog? Det tror jeg, men jeg har ikke fået det endeligt bekræftiget. Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Instituttet havde et fint bibliotek med et par computere, hvor man kunne tjekke mail. Det eneste minus var at det lukkede kl 17. Desuden var det et stort bibliotek for hele universitetet, hvor der også var mange computere og vist nok også læsesale, selv om jeg aldrig fandt frem til dem.
Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Husleje pr. måned Kroner 7500 incl. Kost og rengøring Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt 6000 1500 4000 Andre omkostninger i alt Hvilke? Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Ja, Knud Højgaards Fond, Oticon Fonden, Observator Mag. Scient. Julie Marie Vinter Hansens Rejselegat. Vedlæg en udtalelse fra en vejleder, underviser e.l. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? Som udvekslingsstuderende var der ikke ret mange muligheder, men jeg undersøgte det ikke nærmere. De studerende ved University of Toronto havde generelt noget instruktorarbejde, når de kom op på kandidaten. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Generelt var det spændende og udfordrende. Jeg havde min kæreste med, så på mange punkter var det ikke så stor en omvæltning som det kunne have været. Toronto giver et nyt perspektiv på indvandring på mange måder, og miljøet er generelt meget multikulturelt. Studierne tog mere tid end jeg havde forestillet mig, så tiden sparet på madlavning blev brugt på at læse. Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv Ja, der var forskellige ture til seværdigheder i nærheden. Desuden var der en del ture på vores gang, hvor der var mange udvekslingsstuderende med. Der var også et par middage men de lå dårligt i forhold til hvad jeg ellers lavede.
Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Det kræver altid lidt at komme i gang, men ellers synes jeg det var lettere end jeg havde frygtet. Jeg kom både til at snakke med et par stykker på instituttet og på mit residence. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Hvis man gjorde lidt for det var det let, især gennem deltagelse i forskellige sociale arrangementer. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv De har en del ord, som man ikke har hørt før svarende til rus, tutor og lignende. Desuden talte en af forelæserne med meget kraftig kinesisk accent, som det tog lidt tid at vænne sig til. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? Toronto er meget multikulturelt, især universitetet, og det var spændende at læse med folk fra forskellige steder. Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Rasmus Sloth Hansen E-mail: rslothhansen gmail com TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet! US AARH