Andelsselskabet Isenvad Vandværk Engtoften 13 7430 Ikast 15. december 2014 Isenvad Vandværk - Tilladelse til at indvinde grundvand til drikkevand Boringernes beliggenhed Matrikel nr. Engtoften 30, 7430 Ikast (Se bilag 2) 10 bl Grødde By, Ikast Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: 9960 4000 Fax: 9960 3259 E-mail: hehkr@ikast-brande.dk Boringernes DGU-nr. og 86.1033 (E: 512835, N: 6217161) koordinater 86.1505 (E: 512854, N: 6217163) 86.1588 (E: 512843, N: 6217161) JupiterID 98182 Formål Almen vandforsyning Maksimal indvinding 140.000 m 3 /år Sagsbehandler: Heidi Hinge Krogsgaard Direkte telefon: 9960 3353 Sags ID: 2014/01414 Anlægget Råvandspumper med en kapacitet på hhv. 17, 17 og 30 m 3 /time. Iltningsanlæg med kompressor. 2 separate trykfilteranlæg med en kapacitet på 29 m 3 /t hver. Hvert filteranlæg består af forfilter og efterfilter. Rentvandstank på 365 m 3 Udpumpningsanlægget består af 5 stk. pumper med en kapacitet på 15 m 3 /t hver. Begrænsende faktor Filtrene er den begrænsende produktionsfaktor, da de tilsammen kan behandle 58 m 3 /t. Maksimal ydelse På baggrund af filtrenes begrænsning, må den samlede indvinding fra de 3 bo-
ringer maksimalt være 58 m 3 /t. Den maksimale ydelse skal dog altid være så lav som overhovedet muligt og fordeles jævnt på de 3 boringer. Overvågning i omgivelserne Der skal ikke laves målinger i nærliggende boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt, kan Ikast-Brande Kommune kræve målinger i omgivelserne 1. Tidsfrist Denne tilladelse gælder indtil den 1. oktober 2044. Øvrige vilkår for tilladelsen Boringer 1. Boringerne må ikke erstattes af nye boringer heller ikke såkaldte erstatningsboringer uden at Ikast-Brande Kommune har givet tilladelse til det. 2. Omkring boringerne skal der være et fredningsbælte med en radius på 10 meter 2. I fredningsbæltet må der ikke gødes, sprøjtes eller opbevares ting. Fredningsbæltet kan ikke overholdes for DGU-nr. 86.1033, der ligger for tæt på vejen. 3. Boringerne og deres overbygninger skal være indrettet og vedligeholdt efter reglerne for A-boringer i brøndborerbekendtgørelsen 3. 4. Der må ikke være risiko for at biler, maskiner eller lignende kører på boringerne. 1 16, nr. 6 i Bekendtgørelse om vandindvinding (Nr. 1451 af 11-12-2007). 2 9 stk. 4 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1260 af 28-10- 2013) og 24 i Lov om Miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26-06-2010). 3 Kap. 2 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1260 af 28-10-2013)
5. Der skal være let adgang til at tilse og vedligeholde boringerne og deres overbygninger. 6. Boringernes overbygning skal kun beskytte boringerne og deres pumpe- og elinstallationer. Der må ikke opbevares andre ting i/under overbygningerne. 7. Boringernes DGU-numre skal være tydeligt afmærket på boringerne. 8. Pumperne i boringerne skal til enhver tid være dykpumper for at undgå støjgener. 9. Hvis en boring tages ud af brug, skal den sløjfes af en brøndborervirksomhed med A-bevis. Vandværksdrift 10. Vandværket skal til enhver tid sikre, at indvindingen sker så skånsomt som muligt. Det vil sige, at indvindingen fordeles jævnt mellem de 3 boringer og at der pumpes jævnt over hele døgnet med en lav ydelse. 11. Boringerne skal pejles 1 gang om måneden. Pejlingerne kan være manuelle eller med logger via SRO-anlægget. Resultaterne skal skrives ned og gemmes. Når staten eller Ikast-Brande Kommune får indført et system til on-line indberetning af pejlinger, skal vandværket indberette fremtidige målinger i dette system. 12. Driften af anlægget må ikke genere naboer. Indberetning af vandmængder 13. Mængden af oppumpet råvand skal måles med vandmåler inden rentvandstanken. Mængden af udpumpet rentvand skal måles med vandmåler ved afgang vandværk. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid bestemme, at målemetoden skal ændres. 14. De oppumpede mængder råvand, de udpumpede mængder rentvand, den forbrugte mængde skyllevand, den mængde vand, der er afregnet for hos forbrugerne og evt. den mængde vand, der er modtaget fra Ikast-Vandfosrsyning, skal indberettes til Ikast-Brande Kommune
hvert år inden den 1. februar. Vandkvalitet 15. Vandværket skal til enhver tid følge det lovpligtige kontrolprogram 4 samt følge eventuelle ekstraprogrammer, som er udarbejdet af Ikast- Brande Kommune. 16. Råvandet må gennemgå en almindelig filtrering på vandværket uden videregående vandbehandling. Der må tilsættes akdolit til filtermaterialet. 17. Når vandet forlader vandværket, og når det når forbrugerens taphane, skal det leve op til de til enhver tid gældende kvalitetskrav 5. Filterskyllevand og slam 18. Skyllevand skal ledes til nedsivning på egen grund efter bundfældning. Der er en nedsivningstilladelse fra 06-06-1989, som giver lov til at nedsive ca 1500 m 3 /år. 19. Skyllevandsslam skal bortskaffes til en modtager, som har tilladelse til at modtage skyllevandsslam. Andet 20. Vandværksbygningen, boringernes overbygninger og rentvandstanken skal være låst af. 21. Vandværket skal sikre, at forbrugerne har adgang til rent drikkevand, selvom hele eller dele af værket må lukke ned i en periode, hvis strømmen svigter eller der opstår andre uforudsete hændelser. Dette sikres i øjeblikket ved 2 nødforbindelser til Ikast Vandforsyning. 22. Prøvetagningssteder på ledningsnettet udvælges af analyselaboratoriet. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid ændre denne ordning. Hvis vilkårene i denne tilladelse ikke bliver overholdt, kan Ikast-Brande Kommune trække tilladelsen tilbage uden erstatning 6. 4 6, 7 og 8 i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Nr. 292 af 26-03-2014) 5 3 i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Nr. 292 af 26-03- 2014) 6 34 i Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 1199 af 30-09-2013)
Omkring boringerne er der et beskyttelsesområde på 300 m 7, som Ikast- Brande Kommune er opmærksom på ved planlægningsopgaver. Erstatningsregler Vandværket har pligt til at udbetale erstatning, hvis der under anlæggets udførelse eller drift sker skade i bestående forhold (herunder beskyttet natur), som skyldes ændring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer 8. Hvis der ikke kan opnås forlig om eventuel erstatning, afgøres spørgsmålet af Taksationsmyndighederne 9. Klagevejledning Det er muligt at klage over denne afgørelse. En eventuel klage skal sendes på mail eller med posten til Ikast-Brande Kommune. Kommunen sender herefter klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens øvrige dokumenter. Klagen skal være kommunen i hænde senest den 14-01-2015. Tilladelsen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside. Du vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Lovgrundlag Denne tilladelse er givet efter 20 i Lov om vandforsyning mv 10. Spørgsmål Har du spørgsmål til denne tilladelse, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Heidi Hinge Krogsgaard Bilag: BILAG 1 - Redegørelse BILAG 2 - Kortudsnit Boringernes placering 7 22 i Miljøbeskyttelsesloven (nr. 879 af 26-06-2010) 8 23 i Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 1199 af 30-09-2013) 9 Taksationskommissionen for Ringkøbing, c/o Retten i Herning, Nygade 1-3, 7400 Herning 10 Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 1199 af 30-09-2013)
Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling <dnikast-brandesager@dn.dk> Danmarks Sportsfiskerforbund <post@sportsfiskerforbundet.dk> Forbrugerrådet <fbr@fbr.dk> Embedslægeinstitutionen Midtjylland <senord@sst.dk> Christian Thellufsen, Naturstyrelsen <chcla@nst.dk> Naturstyrelsen <nst@nst.dk>
BILAG 1 Redegørelse Sammenfattende vurdering Ikast-Brande Kommune vurderer ud fra nedenstående, at indvindingen af grundvand er miljømæssig forsvarlig, og at den ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet i nævneværdig grad. Der er ingen forhold, der taler for at begrænse tilladelsens løbetid. Tilladelsen gælder derfor i 30 år. Vandværkets historie Ikast-Brande Kommune har kendskab til, at der mindst har været en tilladelse til at indvinde grundvand til drikkevand fra vandværket siden 1971. Tilladelsen har hidtil været på mellem 80.000 og 116.000 m 3 /år. I denne periode er der ikke observeret påvirkninger af det omgivende miljø, som kan henføres til vandværket. Geologi og landskab Isenvand Vandværks kildeplads og indvindingsopland ligger på en smeltevandslette. Terrænet er fladt og sandet. Vandværkets tre boringer er placeret med ca. 10 meters mellemrum. De er alle boret til og filtersat i nogenlunde samme dybde, og har næsten ens geologi. Følgende lag er truffet i DGU-nr. 86.1588. Lagserien er repræsentativ for de 2 andre boringer (forenklet lagserie): Smeltevandssand (0-12 m) Vekslende lag af glimmersand, -silt, -ler og brunkul (12-33 m) Kvartssand (33 39 m) Glimmerler (39-40 m) Glimmersand (40 50 m) Glimmerler (50 55 m) Glimmersand (55 64 m) Glimmerler (64 66 m) Sand (66 73 m filter) Glimmerler (73 73,5 m) Lagserien viser, at der ikke er ret meget lerdække over filtrene. Med de tynde og meget vekslende lerlag, er der heller ikke belæg for at tro, at lerlagene er sammenhængende. Grundvandet omkring vandværket er dermed ikke ret godt beskyttet.
Isenvad Vandværk indvinder fra Bastrup Sandet. Boring 86.1033 er filtersat fra 64 til 72 m u.t., boring 86.1505 fra 66 til 72 m u.t. og boring 86.1588 fra 67 til 73 m u.t. Omkring Isenvad har Bastrup Sandet en overordnet strømningsretning fra øst mod vest. Indvindingsoplandet for vandværkets boringer er dog svagt orienteret nordøst-sydvest som følge af en markant påvirkning fra Fjederholt Å. Grundvandet til de nuværende boringer dannes stort set i hele indvindingsoplandet. Transporttiden for vandpartiklerne er meget kort, det vil sige generelt under 50 år. Der er således tale om meget ungt vand 11. Dette harmonerer også med, at magasinet ikke er beskyttet af sammenhængende lerlag. Det meste af vandværkets opland er udpeget som nitratfølsomt (NFI). Kun den sydlige del af hygiejnezonen og den yderste spids af indvindingsoplandet er ikke NFI. Hele oplandet er udpeget som OSD. Arealanvendelse I hygiejnezonen (300 m) omkring de nuværende boringer er arealanvendelsen bymæssig bebyggelse. Længere ude i indvindingsoplandet, udgør anvendelsen landbrug og skov, mens der i den yderste del af oplandet ses et moseområde. Boringerne, der er i fin stand, ligger på vandværkets grund. Vandværket bruger hverken pesticider eller gødning, hvorfor boringerne er beskyttet i de helt nære omgivelser. Men beliggenheden inde i et parcelhusområde er ikke optimal, idet grundvandet er dårligt beskyttet, og naboerne kan bruge både gødning og pesticider. Den såkaldte 25-m zone omkring boringerne kan ikke anvendes, så længe der udelukkende er villaveje og -haver i zonen. Pumpestrategi, råvandskvalitet og vandbehandling Da grundvandet er dårligt beskyttet og arealanvendelsen kan være en trussel for grundvandet, er det nødvendigt med en forsigtig pumpestrategi, så der ikke trækkes terrænnært grundvand ned mod boringernes filtre. Det er således væsentligt, at vandværket altid pumper med så lille en ydelse som muligt. Til gengæld kan boringerne være i drift hele døgnet. På trods af arealanvendelsen og den dårlige beskyttelse af grundvandet, så indeholder råvandet ikke væsentlige problemstoffer. Der er ikke påvist pesticider eller nitrat, og sulfatindholdet er lavt (under 10 mg/l). Ligeledes er jernindholdet forholdsvist lavt (omkring 2,5 mg/l), hvilket nemt kan behandles i et almindeligt sandfilter. Indholdet af aggressiv kuldioxid ligger på mellem 5 og 15 mg/l, hvilket gør det nødvendigt, at tilsætte akdolit til filtermaterialet. 11 Indsatsplan for den nordlige del af Ikast-Brande Kommune
På baggrund af det forholdsvist problemfrie råvand, vurderer Ikast-Brande Kommune, at Isenvad Vandværk fortsat er i stand til at behandle råvandet til en tilfredsstillende drikkevandskvalitet med det eksisterende produktionsapparat. Nærliggende boringer Der er ingen nærliggende boringer med et væsentligt formål. De nærmeste boringer er havevandsboringer. Ikast-Brande Kommune vurderer, at den forøgede tilladelse til Isenvad Vandværk ikke vil påvirke de nærliggende boringer. Vandværket forventes ikke at indvinde væsentligt mere vand i de kommende år, end i de forgangne. Hvis det alligevel skulle vise sig, at der sker en påvirkning af nærliggende havevandsboringer, så vil dette ikke være en begrundelse for at nedsætte vandværkets indvindingstilladelse igen, da vandværksdrift er væsentligt vigtigere end havevanding. Natur og vandløb Syd for kildepladsen ligger Isen Bæk i en afstand på 400 meter. Langs med Isen Bæk ligger en række søer og nogle små moseområder. Vandværker har en konstant og ensartet indvinding over hele året samt fra år til år, modsat markvanderne. Da Isenvad Vandværk har indvundet vand siden 1971, må man formode, at der på nuværende tidspunkt er opstået en ligevægt mellem indvindingen og den natur, der eksisterer i dag. Selvom indvindingstilladelsen forhøjes fra 116.000 m 3 /år til 140.000 m 3 /år, vil vandværkets indvinding ikke ændre sig, da vandværket har overskredet deres gamle indvindingstilladelse gennem flere år. Derfor vil indvindingen ikke påvirke nærliggende beskyttede naturtyper og vandløb. Natura 2000 Det nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 2,5 km syd for boringen. Den store afstand mellem boring og Natura 2000-område betyder, at indvindingen ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området. Desuden ligger oplandet til vandværket mod nordøst. Det er dermed ikke nødvendigt at lave en nærmere vurdering af indvindingens konsekvenser for Natura 2000-området 12. Forureningskilder Der er registreret en mulig jordforurening (V1) inden for vandværkets opland. 230 m sydvest for kildepladsen ligger et autoværksted og tidligere en smedje. Der har været/er fyringsolietanke og opbevaring af spildolie. 12 7 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01-05-2007)
Der er endnu ikke foretaget nogen forureningsundersøgelse. Ikast-Brande Kommune vurderer, at det er usandsynligt, at indvindingen vil kunne påvirke mobiliteten af en mulig (mindre) olieforurening. Desuden tager vandværket løbende analyser for organiske mikroforureninger, der vil afsløre, om der sker forurening fra olieprodukter eller affedtningsmidler. Der er en kirkegård ca. 300 meter sydvest for kildepladsen. Ikast-Brande Kommune vurderer, at afstanden bevirker, at kirkegården ikke kan påvirke grundvandets kvalitet ved vandværket. VVM-screening Ovenfor har kommunen vurderet, at indvindingen ikke vil have en væsentlig påvirkning fra forureninger eller af våd- og naturområder omkring vandværkets boringer. Vurderingen har inddraget de relevante punkter i en VVM-screening. Ligeledes vurderer Ikast-Brande Kommune, at driften af anlægget ikke vil give anledning til støjgener, da boringerne er forsynet med dykpumper. På baggrund af ovenstående vurderer Ikast-Brande Kommune, at indvindingen er ikke VVM-pligtig 13. 13 3 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (nr. 1654 af 27-12-2013)
BILAG 2 Kortudsnit Boringens placering