LØBERENs Pandelampeguide Markedet bugner med pandelamper, lige fra små fikse typer til større og kraftigere lamper, der kan lyse et helt parcelhuskvarter op. Priserne svinger lige fra få hundrede kroner til flere tusinde. Men hvad er egentlig forskellen på de forskellige pandelamper? Hvor meget lyser de egentlig? Og hvor lang tid? Er de pengene værd? Vi har målt, vejet, fotograferet og testet vores store pandelampesortiment, så du nemmere kan overskue det og sammenligne data og lysstyrker. God fornøjelse! Betty RX9... 2 Wilma X6... 3 Piko X3... 4 Petzl Nao... 5 LED Lenser H7... 6 Petzl Tikka XP 2... 7 Petzl Tikka Plus 2... 8 Lystest alle lamper... 9 Specifikationer alle lamper... 10
Betty R X9 Betty er s absolutte topmodel. Den er lavet i aluminium med en lækker finish. Alle stik og samlinger er udført, så de fremstår vandtætte og slidstærke. Lampen bruger syv såkaldte Cree XP-G LED er (dioder) som giver et lysoutput på 3600 lumen. I pandelampe-terminologi er det RIGTIG meget lys. Her skal du ikke bekymre dig om, om du har lys nok til hverken løb eller cykling. Selvom lampen er en sværvægter hvad angår lysoutput, så er den absolut blandt fluevægterne hvad angår vægt. Selve lampen vejer kun 201 gram, batteriet 379 gram, alt i alt 580 gram. Dvs. at man kun løber rundt med 201 gram på hovedet, i en hovedsele der giver en suveræn komfort. Lampen bruger et 8,4 Ah Li-Ion Smart Core batteri, som giver op til 200 timers batterilevetid: (1:30 t ved 40 W (3600 lumen), 2:15 t ved 28 W (2600lumen), 5:00 t ved 12 W (1300 lumen), 30:00 t ved 2 W (250 lumen), 200:00 t ved 0,3 W (30 lumen)). Ladetid: 4,0 timer. Lampen har aktiv varmeregulering, angivelse af hvor mange volt, der er tilbage på batteriet via en lille lampe, batteriindikator på batteri og justerbare lysniveauer. Når batteriet er løbet tør for strøm, kan et reservebatteri aktiveres, som giver et par timers nødbelysning. Fjernbetjening medfølger til montering på cykelstyret. Monteringsbeslaget til fjernebetjeningen fås som ekstraudstyr. Lampen er vandafvisende og kan uden problemer bruges i regnvejr. Lampen leveres i en transportkasse, hvor du kan opbevare lampe, batteri, oplader og andet ekstraudstyr. Pris kr. 6.700,- Pris kr.: 6.700,- Lysstyrke: 3600 lumen Spredning: 26 grader Samlet vægt: 580 g Vægt, lampe: 201 g Vægt, batteri: 379 g Levetid: 1:30 t ved 40 W / 200:00 t ved 0,3 W Medfølger: Hovedsele, batteri med etui, opbevaringstaske, lader, forlænger kabel, batteriindikator, fjernbetjening, antifugtgel til stik. Andet tilbehør: Cykelstyrmontering (lampehoved), monteringsbeslag (fjernbetjening) hjelmbeslag, diverse batterier. Anbefales til: Løb, O-løb, cykling, trailrunning og Adventure Race. Nyt foto på vej Lysstyrke: Maks
Wilma X6 En alsidig pandelampe med suveræne lysegenskaber. Wilma X er en lampe som fungerer rigtig godt, både til cykling og løb. Den lave vægt på kun 370 g (inkl. batteri) kombineret med Pro hovedselen giver en ekstra god komfort og stabilitet på hovedet. Det gør lampen god at løbe med, også når der skal trænes hurtigt i skoven om aftenen. Lampen bruger fire Cree XP-G LED er (dioder), som giver et lysoutput på ikke mindre end 2400 lumen rigeligt til at kunne overskue svært terræn i mørke, også på cykel. Lampen har fem lysstyrker, som kan justeres manuelt efter behov. Lampen bruger et lille og let 5,6 Ah Li-Ion Smart Core batteri, som giver op til 40 timers batterilevetid (1:30 t ved 28 W (2400 lumen), 2:50 t ved 14 W (1400 Lumen), 5:45 t ved 7 W (850 lumen), 40:00 t ved 1 W (130 lumen)). Lampens lysstyrker kan manuelt justeres efter behov. På lampen og batteri sidder en lille indikator, der fortæller når batteriet er ved at være fladt og hvor meget lys, der er tilbage på batteriet efter brug. Ladetiden for batteriet er 4:00 timer med den hurtige lader, der medfølger. Lampen er vandafvisende og kan uden problemer bruges i regnvejr. Lampen leveres i en lækker transportkasse, hvori du kan opbevare lampe, batteri, oplader og andet ekstraudstyr. Pris kr. 3.800,- Pris kr.: 3.800,- Lysstyrke: 2400 lumen Spredning: 26 grader Samlet vægt: 370 g Vægt, lampe: 201 g Vægt, batteri: 169 g Levetid: 1:30 t ved 28 W / 40:00 t ved 1 W Medfølger: Hovedsele, batteri med etui, opbevaringstaske, lader, forlænger kabel, batteriindikator, antifugtgel til stik. Andet tilbehør: Cykelmontering, hjelmbeslag, diverse batterier. Anbefales til: Løb, O-løb, cykling, trailrunning og Adventure Race. Lysstyrke: Maks
Piko X3 Piko X er s hidtil mindste og letteste lampe til dato. Piko X er udstyret med to Cree XM-L LED er, der tilsammen giver et lysoutput på 900 lumen. Det kraftige lys gør pandelampen særdeles velegnet til løb i skoven eller fx mountainbiking. Lampen kan også anvendes i regnvejr. Som på s andre lamper, er finishen her helt i top med et lampehoved i aluminium, samt slidstærke og vandtætte samlinger og stik. Den lille lampe kan på mange punkter det samme som s dyreste lamper, såsom aktiv varmeregulering, programmering af lysstyrker og angivelse af hvor mange volt der er tilbage på batteriet via en lille lampe. Lampe og pandebånd vejer tilsammen 210 gram, hvilket i denne sammenhæng er virkelig lidt. Kombinationen af den lave vægt og det behagelige og fleksible pandebånd, giver en fremragende komfort. Lampen bruger et lille og let 2.5 Ah Li-Ion batteri, som giver op til 45 timers batterilevetid ved 0,4 W. Dette gør den særlig interessant for adventure racere og ultraløbere, der har behov for en let og kraftig lampe med en lang batterilevetid. Lampen har følgende lysstyrker: (1:40 t ved 13 W (900 lumen), 4:30 t ved 4 W (360 lumen), 45:00 t ved 0,4 W). Ladetiden for batteriet er 3 timer. Lampen leveres i en lækker transportkasse, hvor du kan opbevare lampe, batteri, oplader og andet ekstraudstyr. Montering til cykel og cykelhjelm kan tilkøbes. Pris kr. 2.400,- Pris kr.: 2.400,- Lysstyrke: 900 lumen Spredning: 22 grader Samlet vægt: 210 g Vægt, lampe: 85 g Vægt, batteri: 125 g Levetid: 1:40 t ved 13 W / 45 t ved 0,4 W Medfølger: Hovedsele, batteri med etui, opbevaringstaske, lader, forlænger kabel. Andet tilbehør: Cykelmontering, hjelmbeslag, diverse batterier. Anbefales til: Løb, O-løb, trailrunning og Adventure Race. Lysstyrke: Maks
Petzl Nao Nao er Petzls første pandelampe med den såkaldte Reactive Lighting-teknologi, der via en lyssensor, analyserer det omgivende lys, og tilpasser dermed lysstyrken til forholdene. Nao lyser kun det du har brug for og forlænger dermed batterilevetiden. En super smart og meget anvendelig teknologi, der virker utroligt godt i praksis. Ét er, at det forlænger batterilevetiden da lampen ikke bare kører for fuldt blus hele tiden, noget andet og mindst ligeså smart er, at hvis man fx løber med et kort i hånden, og kigger ned på kortet, så blænder lampen automatisk ned, så man ikke blændes af genskinnet. Derudover slipper du for selv, at skulle have fingrene op på lampehovedet og justere lysstyrken i takt med at lyset skifter i skoven. Du kan bare koncentrere dig om at løbe, så klar Nao lyset. Justeringen af lysstyrken sker hurtigt og glidende, så man næsten ikke bemærker skiftet. Løber man på et teknisk og knoldet sti, og vil være sikker på, at man har maksimalt lys hele tiden, så kan lysstyrken nemt låses fast ved en enkelt berøring på lampehovedets drejeknap. Nemt og hurtigt. Den inovative og justerbare Zephyr-hovedsele giver en suveræn og stabil pasform på hovedet, uden at det koster på vægten. Stropsystemet ser ved første øjekast lidt spinkelt ud, men fungerer overraskende godt. Og så vejer det minimalt og fylder næsten ingen ting i sammenfoldet tilstand. Nao kan via computeren programmeres med 4 forskellige lysprofiler, der hver kan indeholde 5 forskellige lysstyrker. På løbeturen skifter man mellem profilerne via en knap på siden af pandelampen. Naos batteri sidder i nakken på hovedselen, hvilket er med til at give den gode stabilitet på hovedet. Batteriet er et genopladeligt batteri, som oplades via et USB-stik. Er man på langtur og vil være sikker på at have batteri nok, kan man medbringe 2 stk. AAA-batterier, som nemt sættes i lampen som erstatning for de eksisterende. Pris: kr. 1.500,- Lysstyrke: 355 lumen Vægt: 187 g Levetid: 1:20 t/8:00 t Medfølger: Hovedsele, batteri og ekstra strop til hovedselen Anbefales til: Løb, O-løb, trailrunning, Ultraløb og Adventure Race Pris kr. 1.500,- Lysstyrke: maks
H7 H7 imponerer på flere områder, både hvad angår pris, lys, komfort og vægt. Der er her tale om en lampe der kan rigtig meget til få penge. Med sit lysoutput på 170 lumen lægger H7 markant afstand til lignende lamper af samme størrelse fra konkurrerende mærker. At den så samtidig er særdeles let og lækker på hovedet, gør den til en ideel løbemakker på de mørke vinteraftner. Med 170 lumen kan du uden tøven løbe, når det er allermest mørkt og endda lægge ruten forbi en mørk skov. Lampen kan bruges i regnvejr, men beskrives kun som stænktæt. Lyskeglen kan justeres i bredden fra langdistance til en bredere og mere cirkulær kegle. Lysstyrken kan tilmed justeres efter behov, på en pal på batteriboksen. Lygtehovedet kan justeres indenfor en vinkel af 90 grader. Lampen vejer 120 gram, har en brændetid på ca. 54 timer og bruger 3 stk. AAA batterier. Pris kr. 550,- Pris kr.: 550,- Lysstyrke: 170 lumen Samlet vægt: 120 g Levetid: 54 timer * Medfølger: Taske, 3 AAA batterier. Anbefales til: Løb og trailrunning. * Pandelampen har aftagende effekt. Dvs. på friske batterier er lysstyrken på den maksimale lumen. Men under brug vil effekten langsomt falde i takt med at batterierne bliver brugt op. Lysstyrke: lang Lysstyrke: kort
Tikka XP 2 Genial lille og særdeles let (88 g) pandelampe der giver et fint lys til løb på de mørke vinteraftner. Lampen bygger på en kraftig LED med et lysoutput på 80 lumen på fuld styrke, som lyser stien op 60 meter foran dig. Lysstyrken falder med tiden men størrelsen taget i betragtning, er dette en rigtig god pandelampe til dig, som ikke har brug for et meget kraftigt lys. XP 2 er også udstyret med en rød LED, der giver mulighed for at bruge lampen til fx kortlæsning om natten, hvor hvidt lys ødelægger natsynet. Der skiftes mellem den røde og hvide LED, ved at holde tænd-/slukknappen inden i 2 sekunder. Lampen er udstyret med et spjæld der kan skydes ned foran LED en, så lyset kan spredes mere på stien. Lysstyrken kan justeres efter behov med 3 forskellige indstillinger (max/økonomi/blink). På den måde kan der spares batteri når lysbehovet er mindre. Batterilevetiden er 80 timer på max, og 190 timer på økonomi. Lampen har en batteriindikator, der med en lille lampe fortæller når der er tid til batteriskift. Lampen kan vippes, så lyset rammer der hvor det er mest hensigtmæssigt. Lampen skal bruge 3 stk AAA batterier, som følger med. Lampen er kompatibel med lithium batterier, der er lettere og er bedre i koldt vejr. Lampen er IPX4 godkendt, hvilket vil sige at den er vandafvisende, og kan derfor godt bruges i regnvejr. Pris kr. 480,- Pris: kr. 480,- Lysstyrke: 80 lumen Vægt: 88 g Levetid: 80 timer, 190 timer på økonomi* Medfølger: 3 AAA batterier. Anbefales til: Løb, vandring. * Pandelampen har aftagende effekt. Dvs. på friske batterier er lysstyrken på den maksimale lumen. Men under brug vil effekten langsomt falde i takt med at batterierne bliver brugt op. Lysstyrke: med filter Lysstyrke: uden filter
Tikka Plus 2 Genial lille og særdeles let (83 g) pandelampe, der giver et fint lys til løb på de mørke vinteraftner. Lampen bygger på 4 små LED erer med et lysoutput på 70 lumen på fuld styrke, som lyser stien op 29 meter foran dig. Lysstyrken falder med tiden, men størrelsen taget i betragtning er dette en rigtig god pandelampe til dig, som ikke har brug for et meget kraftigt lys. Lysstyrken kan justeres efter behov med 3 forskellige indstillinger (max/økonomi/blink). På den måde kan der spares batteri, når lysbehovet er mindre. Batterilevetiden er 58 timer på max, og 165 timer på økonomi. Plus 2 er også udstyret med en rød LED, der giver mulighed for at bruge lampen til fx kortlæsning om natten, hvor hvidt lys ødelægger natsynet. Der skiftes mellem den røde og hvide LED, ved at holde tænd-/slukknappen inden i 2 sekunder. Lampen kan vippes, så lyset rammer der hvor det er mest hensigtmæssigt. Lampen skal bruge 3 stk AAA batterier, som følger med. Lampen er kompatibel med lithium batterier, der er lettere og er bedre i koldt vejr. Lampen er IPX4 godtkendt, hvilket vil sige at den er vandafvisende, og derfor godt kan bruges i regnvejr. Pris kr. 360,- Pris: kr. 360,- Lysstyrke: 70 lumen Vægt: 83 g Levetid: 58 timer/165 timer på økonomi* Medfølger: 3 AAA batterier. Anbefales til: Løb, vandring. * Pandelampen har aftagende effekt. Dvs. på friske batterier er lysstyrken på den maksimale lumen. Men under brug vil effekten langsomt falde i takt med at batterierne bliver brugt op. Lysstyrke: Maks
Lystest Model Betty RX9 Maks / Bred Nyt foto på vej Wilma X6 Piko X3 Petzl Nao LED LENSER H7 Petzl Tikka XP 2 nært lys langt lys Petzl Tikka Plus 2 uden filter med filter
Specifikationer Model Pris kr. Lumen Vægt Vægt lampe Vægt batteri Levetid ved maks effekt Levetid ved laveste effekt Betty RX9 Wilma X6 Piko X3 6.700,- 3600 580 g 201 g 379 g 1:30 t 200:0 t 3.800,- 2400 370 g 201 g 169 g 1:30 t 40:0 t 2.400,- 900 210 g 85 g 125 g 1:40 t 45:0 t Petzl Nao 1.500,- 355 187 g - - 1:20 t 8:0 t LED LENSER H7 Petzl Tikka XP 2 Petzl Tikka Plus 2 550,- 170 120 g - - 54:0 t* - 480,- 80 88 g - - 80:0 t* 160:0 t 360,- 70 83 g - - 58:0 t* 165:0 t * Pandelampen har aftagende effekt. Dvs. på friske batterier er lysstyrken på den maksimale lumen. Men under brug vil effekten langsomt falde i takt med at batterierne bliver brugt op.