DGK s almene brugsprøveregler

2017 DGK s almene brugsprøveregler Gældende fra 17.01.2017 KK

Indholdsfortegnelse Almene brugsprøveregler... 1 Brugsprøvernes formål og anvendelse... 3 Godkendelse og annoncering... 4 Prøveleder... 4 Adgangskrav og begrænsninger for prøvedeltagelse... 4 Tilmelding... 5 Gebyrer... 5 Muligheder for tilbagebetaling... 5 Ingen tilbagebetaling... 5 Forsikring og ansvar... 5 Deltagerantal... 5 Deltager- og publikumsadfærd... 5 Klagemuligheder... 6 Anvisning for dommer... 6 Championatsregler... 6 Drevprøver... 7 Prøveareal... 8 Adgangs- og kvalifikationskrav til afprøvning... 8 Særlige anvisninger... 8 Bedømmelsesregler... 8 Enkeltdiscipliner... 8 Omprøvning... 8 Præmiering og point... 8 Prøvens bedste hund... 8 Nordisk Mesterskab... 9 Anvisninger for prøveledere på drevprøver... 9 Vildtsporprøver... 10 Prøveareal... 11 Adgangs- og kvalifikationskrav til afprøvning... 11 0-regel... 11 Prøveafvikling... 11 Lodtrækning på prøvedagen... 11 Deltager- og publikumsadfærd... 11 Prøvens afvikling... 11 Bedømmelsesregler... 11 Enkeltdiscipliner... 12 Kassestartens bedømmelse... 12 Omprøvning... 12 Præmiering og point... 12 Prøvens bedste hunde... 12 Hæderspris... 13 Anvisning for prøveleder på vildtsporprøver... 13 Anvisninger for vildtsporlægning... 13 Kassestartens opbygning... 13 Færtsko... 14 Tilbagegang... 14 Sløjfe... 14 Bilag I... 15 Bilag II... 15 Bilag III... 16 Bilag IV... 16 2 Gældende fra 17. januar 2017

Brugsprøvernes formål og anvendelse Dansk Gravhundeklubs formålsparagraf lyder som følger: at værne og udbygge gravhundens status som jagthund at fremme interessen for opdræt af racerene gravhunde i forhold til standarden at arbejde for gravhundens udbredelse og anvendelse, blandt andet ved at fremme avl af mentalt, jagt- og eksteriørmæssigt gode og sunde hunde at arrangere jagtprøver og udstillinger. Som det fremgår, er de enkelte delmål med til at understøtte hinanden i bestræbelserne med at opnå det samlede mål. DGK's brugsprøveregler er således en direkte forlængelse af klubbens formål. Brugsprøvernes formål er at fastslå kvaliteten af den deltagende gravhunds evner og egnethed til jagt. Hensigten med at arrangere brugsprøver og DGK's brugsprøveregler er først og fremmest at have et redskab til vurdering af kvaliteten af de jagtlige egenskaber hos hunden. Dette kvalitetskendskab er afgørende i forhold til fremme af avlsarbejdet for at kunne værne og udbygge gravhundens status som jagthund, og fremme avlen af gode sunde gravhunde. Dernæst er det afgørende for DGK, at brugsprøvereglerne er udformet, så de kan danne rammen for en ansvarlig og etisk forsvarlig kvalitetsafprøvning af den enkelte hund. Endelig tjener DGK's brugsprøveregler sidst, men ikke mindst, som vejledning og anvisning for medlemmerne og de personer, der er autoriseret til at forestå prøverne, deres afholdelse og afvikling. Brugsprøvereglerne består af et afsnit om generelle regler, gældende for alle prøveformer og to afsnit med regler, der specifikt gælder for hver af de enkelte prøveformer: drev- og vildtsporprøver. DGK's brugsprøveregler er godkendt af Dansk Gravhundeklubs bestyrelse, den 17. januar 2017. og af Dansk Kennel Klub, den 17. januar 2017. Reglerne træder i kraft den 17. januar 2017 Gældende fra 17. januar 2017 3

Godkendelse og annoncering Autoriserede, officielle brugsprøver skal godkendes af DGK's bestyrelse samt DKK, og skal derefter, forud for prøven, annonceres i medlemsbladet "Gravhunden". Såfremt der kun kan deltage et maksimalt antal hunde, skal dette være meddelt ved prøvens annoncering, og prøvelederen forestår lodtrækning om ret til at starte blandt de hunde, for hvilke anmeldelsesblanket og prøvegebyr er rettidigt modtaget. Der skal så vidt muligt altid forefindes en reservehund, som indkaldes i de tilfælde, hvor en hund får forfald. Reservehunde skal være opført i kataloget. Hvis forholdene taler herfor, kan bestyrelsen meddele dispensation fra krav vedr. deltager- og dommerantal. Prøveleder Prøverne afholdes under ledelse af en prøveleder. Arbejdsudvalgene, under hvilke prøverne afvikles, indstiller forud for hver prøvesæson prøveledere til godkendelse hos DGK's bestyrelse. Prøveleder skal anføres i kataloget. Prøvelederen er klubbens ansvarlige, administrative repræsentant og har ansvaret for, at prøven afvikles forsvarligt og efter gældende regler. Prøvelederen er højeste myndighed på prøven og har den endelige afgørelse i alle spørgsmål bortset fra bedømmelse af hunden og i klagesager. Prøvelederen kan på prøven ikke selv fremføre hund. Skal officials ved brugsprøver have afprøvet hund på dagen, er det prøveleders ansvar, at det foregår på forsvarlig vis og i overensstemmelse med intentionerne i reglerne. Adgangskrav og begrænsninger for prøvedeltagelse Brugsprøverne er åbne for gravhunde, der er stambogsførte i DKK eller anden FCI-godkendt klub. Ejer og fører, der tilmelder en gravhund til brugsprøve, skal være medlem af DGK eller én af de tre andre nordiske gravhundeklubber. Danskejede hunde skal være stambogsført i DKK. Importerede hunde, der er under registrering i DKK, kan stilles til prøve, såfremt ejeren sammen med anmeldelsesblanketten indsender en bekræftelse fra DKK på, at hundens stamtavle er under importregistrering. I dette tilfælde er ejeren selv pligtig til at indhente bekræftelsen fra DKK. En hund er danskejet, når ejeren har ejerbevis og har bopæl i Danmark. Kun sygdomsfrie hunde, der er vaccineret mod hundesyge og parvovirus, kan deltage. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Førstegangsvaccinationer skal være foretaget senest 14 dage før brugsprøven. En positiv titermåling, der viser at hunden er beskyttet mod hundesyge og parvovirus, sidestilles med en vaccination. Dokumentation for vaccination/titermåling skal medbringes på brugsprøven. En hund, der formodes at være syg, kan af prøvelederen, eller dommeren nægtes start. Hunde, der mangler den ene eller begge testikler (kryptorchister) kan afprøves på DGK's brugsprøver, såfremt der inden prøvedagen på DKK's Hundeweb er registreret frivilligt avlsforbud på hunden. Deltagelse kan kun ske, såfremt hunden ikke optager plads for øvrige deltagere. Kastrerede hanhunde kan kun deltage på brugsprøver, såfremt der foreligger dyrlægeattest på, at hundens testikler er fjernet operativt i voksenalderen. Dvs., at der kræves dokumentation i form af DKK's dyrlægeattest for, at hunden har haft to normale testikler efter, at hunden er fyldt 6 måneder. Medicinsk kastrerede hanhunde må ikke deltage, så længe de er under påvirkning af behandlingen. Tæver med hvalpe under 8 uger, samt synligt drægtige tæver, kan ikke deltage på prøve. Løbske tæver kan deltage efter følgende regler: Tidligst muligt inden prøven, og under alle omstændigheder inden hunden føres ind på prøvearealet med tilhørende omgivelser, meddeler hundens ejer prøvelederen, hvis en anmeldt hund er kommet i løbetid. Løbske tæver skal holdes så langt væk fra prøvearealet, at de ikke generer andre hundes afprøvning. Prøvelederen skal anvise opholdssted for ejer og hund under prøven. Løbske tæver må først bringes ind på de dele af prøvearealet, hvor andre deltagende hunde forefindes, når samtlige andre hunde er afprøvet. Hunde, der er behandlet med stoffer, der neddæmper eller opildner temperament eller ydeevne (doping), kan ikke deltage. DKK's til enhver tid gældende dopingregler er gældende. Hunde, der møder for sent til en prøve, kan afvises af prøvelederen. Ingen ved prøven fungerende dommer kan anmelde hund, fremføre eller lade fremføre hund til afprøvning på en prøve, hvor han/hun selv dømmer. Dommerelev/-aspirant samt øvrige officials (inkl. husstanden) må ikke eje/anmelde/fremføre hund til bedømmelse i den prøve-del (hos den dommer), hvor de fungerer. Officials må gerne tilmelde og fremføre hund til afprøvning, men ved fremføring er det forbudt at bære tøj eller mærker, der indikerer, at man er official. Dommeres husstand eller nærmeste familie må gerne anmelde og fremføre hund til afprøvning i en prøvedel, som den pågældende dommer ikke dømmer den pågældende dag, forudsat at hunden ikke er registreret i den pågældende dommers navn. Ingen dommer må bedømme en hund, som vedkommende eller dennes husstand ejer eller har ejet inden for de sidste 6 måneder. Drevprøvedommere må på anerkendte drevprøver i Danmark, hvor de ikke selv fungerer som dommere, kun fremføre hunde til bedømmelse, som han/hun eller husstanden har opdrættet, eller som er ejet af ham/hende, husstanden eller nærmeste familie, eller som han/hun har dispositionsret over. I det sidste tilfælde skal en kopi af dispositionserklæringen medsendes, når hunden anmeldes til prøven. Endvidere skal dispositionserklæringen medbringes på selve prøven og til enhver tid fremvises på forlangende. Til nærmeste familie hører ægtefælle/fast samlever, børn, søskende, forældre samt personer, som er eller har været i forældres sted, bedsteforældre, oldeforældre, svigerforældre, svogre og svigerinder. Vildtsporprøvedommere må på anerkendte vildtsporprøver i Danmark, hvor de ikke selv fungerer som dommere, kun fremføre hunde til bedømmelse, som han/hun eller husstanden har opdrættet, eller som er ejet af ham/hende, husstanden eller nærmeste familie, eller som han/hun har dispositionsret over. I det sidste tilfælde skal en kopi af dispositionserklæringen medsendes, når hunden anmeldes til prøven. Endvidere skal dispositionserklæringen medbringes på selve prøven og til enhver tid fremvises på forlangende. Til nærmeste familie hører ægtefælle/fast samlever, børn, søskende, forældre samt 4 Gældende fra 17. januar 2017

personer, som er eller har været i forældres sted, bedsteforældre, oldeforældre, svigerforældre, svogre og svigerinder. Angående drevprøver gælder særligt En hund, der 2 gange har opnået 1. præmie i denne prøveform afholdt af DGK, skal for fortsat deltagelse, mindst have opnået præmieringen Very Good på FCI-anerkendt udstilling, efter hunden er fyldt 15 måneder. Angående vildtsporprøver gælder særligt En hund, der 2 gange har opnået 1. præmie på 1000 meter/40 timer afholdt af DGK, skal for fortsat deltagelse, mindst have opnået præmieringen Very Good på FCI-anerkendt udstilling, efter hunden er fyldt 15 måneder. Tilmelding Tilmelding sker på den af DGK godkendte anmeldelsesformular, eller anden af DGK godkendt tilmeldingsform. Tilmelding og prøvegebyr skal for at være gyldig være modtaget på anmeldelsesstedet inden anmeldelsesfristens udløb. Ved deltagelse på DGK's brugsprøver skal resultatbog for danskejede hunde medbringes. Hvis resultatbogen ikke medbringes på en brugsprøve, skal ejer hurtigst muligt indenfor 2 uger, få udfærdiget en resultatbog på sin hund. Hunden kan ikke stilles på en ny prøve, før forholdet om manglende resultatbog er bragt i orden. Gebyrer Prøvegebyr for deltagelse fastsættes af DGK's bestyrelse for ét år ad gangen, og offentliggøres i medlemsbladet "Gravhunden" nr. 6. Muligheder for tilbagebetaling Der ydes ingen erstatning ud over prøvegebyret. Hvis der til en prøve er maksimumsbegrænsning, betales prøvegebyret tilbage for de hunde, der ikke opnår deltagelse. For reservehunde, der ikke afprøves, tilbagebetales prøvegebyret. Ved en ikke offentliggjort dommerændring til en dommer, der tidligere har tildelt hunden to brugschampionatsgivende præmieringer, kan prøvegebyret tilbagebetales. Hvis en hund på grund af sygdom ikke kan deltage, kan tilbagebetaling af prøvegebyret kun finde sted, hvis det dokumenteres ved tilsendelse af dyrlægeattest, eller en dyrlægeregning. Dette er dog under forudsætning af at hundens id-nummer, samt lidelsens art fremgår af regningen. Dokumentation skal være fremsendt til prøvelederen senest 3 dage efter prøven er afholdt. Prøvegebyret for hunde, som ikke har kunnet afprøves forsvarligt, tilbagebetales, hvis den manglende afprøvning skyldes forhold ved prøvens tilrettelæggelse eller afvikling. I sådanne tilfælde skrives der intet i resultatbogen. I kataloget og på præmielisten skrives Afprøvningen annulleret. Hvis en prøve på grund af vejrlig, eller lignende ikke lader sig gennemføre fuldstændigt, skal prøven afbrydes. De resterende hunde, der ikke bliver afprøvet, tilbagetales prøvegebyret. Hunde som efter dommerens skøn er afprøvet forsvarligt præmieres - dog udpeges ikke en "Prøvens bedste hund". Eventuelle supplerende regler for annullering af afprøvning og tilbagebetaling findes i reglerne for den enkelte prøveform. Ingen tilbagebetaling For hunde, der er mødt for sent til en prøve og er afvist af prøvelederen, tilbagebetales prøvegebyret ikke. I tilfælde af at en anmeldt hund konstateres at være kryptorchid, hvor dette ikke er oplyst ved tilmeldingen, kan det indbetalte prøvegebyr ikke tilbagebetales. At en tæve kommer i løbetid i tidsrummet mellem anmeldelsen og prøven giver ikke ret til tilbagebetaling af prøvegebyret. For fremmødte hunde, der af prøvelederen eller dommeren, formodes at være syge og er nægtet start, tilbagebetales prøvegebyret ikke. Hvis fører får forfald, tilbagebetales prøvegebyret normalt ikke. DGK er generelt ikke forpligtet til at tilbagebetale indbetalt prøvegebyr, heller ikke på grund af force majeure. Hvis hunden inden prøven har opnået præmiering andet sted og ikke kan stille til afprøvning i den tilmeldte klasse, tilbagebetales prøvegebyret ikke. Forsikring og ansvar Enhver hund afprøves for ejerens regning og risiko. Uheld og ulykker af enhver art er DGK uvedkommende. Anmeldte hunde, der befinder sig på prøvearealet med tilhørende omgivelser, skal være omfattet af en dækkende, lovpligtig hundeansvarsforsikring. Hundeejeren er ansvarlig for ethvert uheld eller enhver skade, som hunden eventuelt måtte forvolde. Deltagerantal Drevprøver: minimum 4 hunde. Herover 4 hunde pr. dommer - ekskl. reservehunde. Vildtsporprøver: minimum 7 hunde. Herover 7 hunde pr. dommer - ekskl. reservehunde. Prøver, hvor der kun tilbydes 1000 meter/40 timer afprøvninger: minimum 5 hunde pr. dommer. Hvis forholdene taler herfor, kan DGK s bestyrelse meddele dispensation fra kravene vedr. deltagerantal. Deltager- og publikumsadfærd En brugsprøve skal afvikles med den ro og værdighed, som kræves og må således ikke forstyrres af støjende og anden distraherende adfærd fra publikum. Publikumstilkendegivelser må alene finde sted i forbindelse med oplæsning af kritikker, point og præmieringer. Under en prøves afholdelse skal publikum vise hensyn til den hund, der afprøves. Støjende og anden distraherende adfærd kan medføre bortvisning fra prøveområdet efter prøvelederens skøn. Publikum skal opholde sig på de anviste områder i passende afstand fra prøveområdet. På prøveområdet har enhver pligt til at efterkomme de henstillinger, som prøvelederen fremkommer med. Personer, som overtræder prøvereglementet og/eller ikke efterkommer prøvelederens henstillinger, kan bortvises fra prøveområdet. Afgørelse herom træffes af prøvelederen. Prøvelederen skal indberette hændelsen til DGK's bestyrelse, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal behandles yderligere. Afstraffelse og uværdig behandling af en hund er ikke tilladt og kan medføre fortabelse af præmiering samt bortvisning. Al utilbørlig kritik af en bedømmelse, nedsættende ytringer om en fungerende dommer, fjernelse af en afprøvet hund uden aftale med prøvelederen, mens prøven stadig pågår, usømmelig omgangstone eller anden overtrædelse af dette reglement kan medføre bortvisning fra prøven og eventuel fortabelse af retten til tildelt præmie. Afgørelse træffes af prøvelederen. Sker hændelsen under afprøvningen af hunden, skal afgørelse træffes i samråd med dommeren. Prøvelederen skal indberette hændelsen til DGK's bestyrelse, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som Gældende fra 17. januar 2017 5

afsluttet eller skal behandles yderligere. Klagemuligheder Klage over en prøves afvikling kan enten ske mundtligt på prøvedagen til prøvelederen, eller skriftligt inden 14 dage efter prøvens afholdelse til DGK's bestyrelse. For sent fremsatte klager vil ikke blive behandlet. Prøvelederen skal forsøge at udrede klagen på dagen. Lykkes dette ikke, skal klagen skriftligt af klageren indsendes til DGK's bestyrelse inden 14 dage. Skriftlige klager skal ledsages af et klagegebyr på kr. 500,-, som tilbagebetales til klageren, såfremt denne får medhold i sin klage. Klagen behandles af DGK's bestyrelse, som ved klagens behandling indhenter udtalelser fra relevante personer. Indklagede vil blive gjort bekendt med alle udtalelser, der belyser sagen, og vil få mulighed for en afsluttende kommentar. Efter endt klagebehandling træffer DGK's bestyrelse endelig afgørelse i sagen. Ved klager over bedømmelsen er dommerens bedømmelse inappellabel. Ved dommerens overtrædelse af DGK's brugsprøveregler kan DKK ændre dommerens afgørelse. Dette vil normalt være i form af, at prøveresultatet annulleres. Klager kan ikke indbringes for DGK's generalforsamling. Anvisning for dommer Dommeren er ansvarlig for, at den enkelte hund afprøves forsvarligt og præmieres efter gældende regler. Så længe hundene er til bedømmelse, er disse og deres førere underlagt dommeren og dennes afgørelser. Championatsregler Dansk brugschampionat drev DKBRCH(D) Tildeles den hund, der på anerkendt drevprøve i Danmark tre gange hos mindst to forskellige dommere opnår 1. præmie. De tre 1. præmier skal være opnået på mindst to slags vildt, hvoraf det ene skal være enten ræv eller hare. DGK anerkender kun prøveresultater opnået på prøver arrangeret af DGK. Hunden skal tillige have opnået mindst Excellent på FCI-anerkendt udstilling i anerkendt klasse efter, hunden er fyldt 15 måneder. Dansk brugschampionat spor DKBRCH(S) Tildeles den hund, der på 1000 meter/40 timer anerkendt vildtsporprøve i Danmark tre gange hos mindst to forskellige dommere har opnået 1. præmie. DGK anerkender kun prøveresultater opnået på prøver arrangeret af DGK. Hunden skal tillige have opnået mindst Excellent på FCI-anerkendt udstilling i anerkendt klasse efter, hunden er fyldt 15 måneder. Se endvidere de til enhver tid gældende regler for ligestillede prøver Fælles Nordiske regler for Brugschampionater. Dansk jagtchampionat DKJCH Tildeles den hund, der på prøver afholdt i Danmark har opnået 1. præmie på drevprøve, 1. præmie på gravprøve og 1. præmie på vildtsporprøve 600 meter/3 timer. Hunden skal tillige have opnået mindst Excellent på FCI-anerkendt udstilling i anerkendt klasse efter, hunden er fyldt 15 måneder. 6 Gældende fra 17. januar 2017

2017 DGK s drevprøveregler Gældende fra 17.01.2017 KK

Prøveareal Drevprøver skal arrangeres i skovterræn eller plantager, med et prøveareal på ca. 50 ha til rådighed pr. hund. Ved valg af prøveareal skal sikkerheden i forhold til trafikerede veje iagttages. Arealerne skal, i form af tilstrækkeligt med skovveje, stier m.m., være overskuelige for dommeren. Vildttætheden skal være under eller max normal vildtbestand. Adgangs- og kvalifikationskrav til afprøvning Der foretages lodtrækning ved for mange tilmeldte hunde. Prøvelederen forestår lodtrækning om retten til at starte blandt de hunde, for hvilke anmeldelsesblanket og prøvegebyr er rettidigt modtaget. I tilfælde af lodtrækning tages kryptorchister ud af puljen med deltagende hunde, før der trækkes lod. Særlige anvisninger Startende hunde på drevprøve skal bære halsbånd med navneskilt. En hund må aldrig slippes på rejst vildt. Der må under afprøvningen gøres brug af tekniske hjælpemidler, når formålet alene tjener til retningsbestemmelse af drevet/hunden. Under vanskelige vejr- og terrænforhold kan tekniske hjælpemidler undertiden bidrage til, at dommeren kan fastholde kontakten med drevet. De tekniske hjælpemidler må på ingen måde have indvirkning på bedømmelse af hundens evne/vilje til kontakt med fører i almindelighed. Benyttes et teknisk hjælpemiddel til kobling, skal dommeren forinden have bedømt hundens evne/vilje til kontakt, ellers vil det indvirke på bedømmelsen i disciplinen kontakt og lydighed. Tekniske hjælpemidler er pejl, walkie-talkie, mobiltelefoner, bil og GPS. Ved anvendelse af pejl og GPS er det hundeføreren der tolker informationerne og retningsbestemmer hunden. Halsindikator" på pejleudstyr må ikke bruges i bedømmelsen. Bedømmelsesregler Hunden skal selv opsøge og rejse vildtet, og hertil har den maksimalt 1 time. Dommeren kan, såfremt hunden ikke viser lyst eller energi til at søge og rejse vildt, beordre hunden koblet inden prøvetidens udløb. Enkeltdiscipliner Søg og rejsning - i denne disciplin gives maksimalt 15 point. Der skal i denne disciplin lægges vægt på søgets størrelse og hundens effektivitet under søget. Går hunden og nusser omkring føreren, og fjerner sig ikke mere end 20 30 meter fra føreren, kan gives 1 5 point. Har hunden et jævnt, stort søg, fjerner sig 50 100 meter fra føreren, gives 6 10 point, mens hunden med det helt store søg, dog i stadig kontakt med føreren, gives 11 15 point. Sikkerhed og udholdenhed - i denne disciplin gives maksimalt 15 point. Der skal i denne disciplin særligt lægges vægt på hundens evne til at udrede og fastholde en fod. Skifter hunden drev, ved at andet rejst vildt krydser første drev, er dette et minus, men fastholdes drevet på det først rejste vildt, er dette et plus. Klarer hunden et indviklet haredrev med sløjfer og afspring er det ligeledes et plus. Holdes et drev kun 15 25 minutter gives højst 5 point. Holdes et drev 25 35 minutter gives indtil 8 point. Holdes et drev 35 45 minutter gives indtil 10 point. Holdes et drev udover 45. minutter gives indtil 15 point. Tab som ikke overstiger 5 minutter fratrækkes ikke drevtiden. Kontakt og lydighed - i denne disciplin gives maksimalt 10 point. Denne disciplin skal ses i sammenhæng med disciplinen Søg og rejsning, der skal lægges vægt på, at hunden arbejder i kontakt med føreren, samt søger føreren efter drevets afbrydelse. En hund, der synes at jage på egen hånd uden kontakt med føreren og som meget uvilligt lader sig koble, kan højst gives 3 point. Kan hunden fløjtes eller kaldes af drev og derefter straks søger føreren, kan tillægges 1 2 point. Hals og stemmeføring - i denne disciplin gives maksimalt 10 point. Der skal lægges vægt på, at stemmen er hørbar og vedvarende, desuden ønskes gerne, at halsen er nuanceret, efter afstand fra vildtet, samt smuk og klangfuld. Væsentligst betydning skal tillægges hørbarheden. En pause i halsen under udredning af foden under f.eks. et haredrev må ikke regnes for tab. Ved for løs eller for hård hals gives højst 3 point. For den hørbare og vedvarende hals gives indtil 8 point. Er halsen dertil særdeles smuk og klangfuld kan gives 9 10 point. Helhedsindtryk - i denne disciplin gives maksimalt 20 point. Helhedsindtrykket skal være et udtryk for hundens evner i denne specielle prøveform, og må ikke være et gennemsnit af de foranstående enkeltdiscipliner. Følgende bedømmelsesgrundlag skal anvendes: En mindre velegnet hund kan højst gives 5 point. En nogenlunde god hund kan gives indtil 10 point. En god hund kan gives indtil 15 point. En fortrinlig hund kan gives indtil 20 point. Omprøvning Dommeren kan efter aftale med føreren omprøve en hund, såfremt hunden trods energiske forsøg ikke har rejst vildt og når de øvrige anmeldte hunde er færdigprøvede. Ved omprøvning er det omprøvningen, der er gældende prøve. Præmiering og point Hundens præmiering sker på grundlag af dens præstation på prøven, og præmiegraden udtrykkes i en samlet pointsum, der fremkommer ved sammenlægning af point opnået i de 5 discipliner. 3. præmie gives, såfremt hunden har opnået 30 39 point, samt har drevet mindst 15 minutter på samme stykke vildt. 2. præmie gives, såfremt hunden har opnået 40 49 point, samt har drevet mindst 30 minutter på samme stykke vildt. 1. præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 50 point, samt har drevet mindst 45 minutter på samme stykke vildt. Dommeren skal fastslå vildtarten, hvilket er en forudsætning for præmiering af et drev. Dommeren kan gøre brug af observatør eller terrænleder til hjælp ved afprøvningen. Dommeren har undertiden mulighed for at afgøre vildtarten på løst underlag f.eks. på sne eller sand. Sammen med præmiering og point gives en kortfattet skriftlig kritik af hund og førers præstation. Prøvens bedste hund Den hund med 1.præmie, der opnår flest point er prøvens bedste hund. I tilfælde af pointlighed blandt flere hunde, indplaceres prøvens bedste hund efter følgende retningslinier. Drev med hare sættes over drev med ræv eller klovbærende vildt. Ved fortsat pointlighed sættes drev med ræv over drev med klovbærende vildt. Ved fortsat pointlighed sættes flest point i Sikkerhed og udholdenhed over flest point i Helhedsindtryk. Ved fortsat pointlighed udvælges efter hals og stemmeføring. Ved fortsat pointlighed udvælger dommeren/dommerne prøvens bedste hund. 8 Gældende fra 17. januar 2017

Nordisk Mesterskab Udtagelsesregler for deltagere på Nordisk Mesterskab DREV Alle danskejede hunde, dog ikke kryptorchister, som i tidsrummet gældende fra hver vintersæsons afslutning og 24 måneder bagud har deltaget på minimum tre drevprøver i DGK-regi, tæller med i opgørelsen over de hunde, der kan opnå deltagelse på Nordisk Mesterskab DREV. Der stilles med 3 deltagere og 1 reserve fra hvert land. Alle præmieringer, som en hund har haft i den pågældende 24-månedersperiode, tæller med i den samlede opgørelse over den enkelte hund. Udregningen er som flg.: En 1. pr. = 6. point, en 2. pr. = 2 point, en 3. pr. = 1 point og et 0 = 0. point. Hundens samlede pointsum i den pågældende 24-månedersperiode divideres med det antal starter, hunden har haft. Summen, som udledes af dette, kaldes middelpoint (MDP/middeldrevpoint). MDP kan max. være 6,0 og min. 0,0. I tilfælde af lighed i MDP udvælges deltagerne efter flg. model. 1. Højeste pointgennemsnit i sikkerhed og udholdenhed på den enkelte hunds starter i den pågældende 24-månedersperiode. Totalsum sikkerhed og udholdenhed divideret med antal starter. 2. Ved fortsat lighed tages højeste pointgennemsnit i Helhedsindtryk på den enkelte hunds starter i den pågældende 24-månedersperiode. Totalsum helhedsindtryk divideret med antal starter. 3. Ved fortsat lighed tages højeste pointgennemsnit i hals og stemmeføring på den enkelte hunds starter i den pågældende 24-månedersperiode. Totalsum hals og stemmeføring divideret med antal starter. 4. Ved fortsat lighed tages højeste pointgennemsnit i kontakt og lydighed på den enkelte hunds starter i den pågældende 24-månedersperiode. Totalsum kontakt og lydighed divideret med antal starter. 5. Ved fortsat lighed tages højeste pointgennemsnit i søg og rejsning på den enkelte hunds starter i den pågældende 24-månedersperiode. Totalsum søg og rejsning divideret med antal starter. Eventuelle point givet ved 0-præmiering tælles ikke med i udregningen. Anvisninger for prøveledere på drevprøver Prøvelederen har ansvar for at: gøre sig bekendt med gældende regler forud for prøven. kontrollere, at ejer og fører er medlem af DGK eller én af de tre andre nordiske gravhundeklubber. kontrollere, at der er foretaget lodtrækning om deltagere, såfremt der er overtegning. de til prøven hørende pokaler og ærespræmier er til stede. der for hver hund er foretaget lodtrækning om startrækkefølge og eventuel skovpart. undersøge hanhundene for kryptorchisme. undersøge tæverne for løbskhed uden for prøvearealet. kontrollere hundenes ID-nr., vaccinationer og almene tilstand. Foretages ved indskrivning, men stikprøvekontrol i dagens løb kan også forekomme. kontrollere at hundene er berettiget til at deltage ifølge resultatbogen. sende dommere, observatører og prøvedeltagere til prøveområderne. oplyse deltagerne om klagereglerne. kontrollere pointsammentælling, indføre resultatet i resultatbogen og dommerlister samt indsende dommerlister og dommerkritikker til rette vedkommende. Ved senere konstaterede sammentællingsfejl er det pointgivningen i de enkelte discipliner, der er gældende frem for summen. Gældende fra 17. januar 2017 9

2017 DGK s vildtsporprøveregler Gældende fra 17.01.2017 KK

Prøveareal Vildtsporprøver skal arrangeres i skovterræn, plantager, eng eller markarealer (marken skal fremstå med tydelig beplantning, f.eks. stub eller lign.) med normal vildtbestand, dog kan eng eller markarealer maksimalt indgå med op til en ca. en 1/3 af sporlængden. Forholdene, som er nævnt under Anvisninger for vildtsporlægning, skal efterkommes. Det accepteres, at hunden går gennem tæt vegetation over kortere strækninger, dog skal det være muligt for dommer at kunne se hunden arbejde. Adgangs- og kvalifikationskrav til afprøvning Prøverne er inddelt i tre kategorier: 600 meter/3 timer, 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer. 600 meter/3 timer: Alle hunde, der opfylder de almindelige adgangskrav, kan deltage, dog ikke hunde, der tidligere har opnået 1. præmie ved en vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve afholdt i en af de øvrige nordiske specialklubber for gravhunde. 600 meter/20 timer: Hunden skal have opnået 1. præmie på 600 meter/3 timer ved vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve for at deltage på 600 meter/20 timer prøve. Hunde, der har opnået 1. præmie i 600 meter/20 timer ved vildtsporprøve eller anden sidestillet prøve afholdt i en af de øvrige nordiske specialklubber for gravhunde, kan ikke starte yderligere i kategorien. 1000 meter/40 timer: Hunden skal have opnået 1. præmie på 600 meter/20 timer ved vildtsporprøve afholdt af DGK eller anden sidestillet prøve. En hund, der 2 gange har opnået 1. præmie i denne prøveform, skal for fortsat deltagelse mindst have opnået Very good på FCI- anerkendt udstilling, efter hunden er fyldt 15 måneder. 0-regel En hund, der i kategorien 600 meter/3 timer ved en vildsporprøve afholdt af DGK, tre gange i træk opnår præmiegraden 0 (nul), udelukkes fra deltagelse i den pågældende prøveform i 12 måneder fra den dato, det tredje 0 (nul) i træk er opnået, med mindre lodtrækningsproceduren tillader deltagelse (se under punktet Prøveafvikling ). Dato for ikrafttræden af karantæneperiode er gældende, uanset om der opnås 0 (nul) inden for de 12 måneder. Når en hund har udstået sin karantæne på 12 måneder, har den igen mulighed for at deltage. Opnår hunden igen tre gange i træk præmieringsgraden 0 (nul) (også de i karantæneperioden evt. opnåede ), i kategorien 600 meter/3 timer, således at den seks gange i træk opnår præmiegraden 0 (nul), udelukkes den fra al videre deltagelse. Prøveafvikling Tilmelding til prøveformen, klov eller dråbe, er bindende. I tilfælde af, at en prøveformen ikke kan gennemføreres, er tilmeldingen ikke gældende for den aktuelle prøve. Hvis der er en ledig plads på den modsatte prøveform, er det muligt at ansøge prøvelederen om at deltage. Der foretages lodtrækning ved for mange tilmeldte hunde. Prøvelederen forestår lodtrækning om retten til at starte blandt de hunde, for hvilke anmeldelsesblanket og prøvegebyr er rettidigt modtaget. I tilfælde af lodtrækning tages i nævnte rækkefølge kryptorchister, hunde der tidligere har opnået 3 gange 1. præmie 1000 meter/40 timer uden endnu at have opnået den i forhold til brugschampionat fornødne udstillingsmerit ( excellent ), danske vildtsporchampions, og hunde der er faldet for 0-(nul) reglen ud af puljen med deltagende hunde, før der trækkes lod. Inden en prøves start kan prøvelederen forestå lodtrækning om startrækkefølge eller gruppeinddeling blandt de tilmeldte hunde, med tilbørligt hensyn til eventuelle dobbeltføringer. Sammen med kvitteringen modtager ejeren skriftlig meddelelse om mødested og mødetid. Der skal altid forefindes mindst ét 600 meter/3 timers-reservespor. Hvis der på en vildtsporprøve bliver brug for mere end ét reservespor, og dette ikke forefindes, betales prøvegebyret tilbage for hunde, som ikke har haft mulighed for at blive omprøvet. Der bør så vidt muligt på 600 meter/3 timer vildtspor altid forefindes en reservehund, som indkaldes i det tilfælde, hvor en hund får forfald. Prøven skal tilrettelægges således, at der bliver mindst muligt transport mellem sporene. Prøvelederen har ansvaret for, at sporlægger og hundefører står klar, når den foregående hund er færdig. Lodtrækning på prøvedagen Ved vildtsporprøver kan prøvelederen inddele de tilmeldte hunde i grupper. Hver gruppe får tildelt en mødetid, hvor der med tilbørligt hensyn til eventuelle dobbeltføringer foretages lodtrækning om sporene blandt gruppens hunde. Deltager- og publikumsadfærd Kun hundens fører, sporlægger, dommer og evt. elev eller aspirant har adgang til prøveområdet under en prøve. Dommeren kan med hundeførerens accept give andre end de nævnte adgang til prøveområdet. Al brug af GPS/mobiltelefon og videooptagelse til tracking under afprøvningen er kun tilladt for sporlægger og dommer. Overtrædelse af denne regel medfører bortvisning fra prøven. Prøvens afvikling Ved 600 meter/3 timer viser sporlæggeren dommeren og føreren anskudsstedet samt sporretningen. Ved 600/20 timer og 1000/40 timer anvises startkassen og tiden startes. (Se beskrivelse af kassestart nedenfor under beskrivelsen af enkeltdiscipliner ). Alle hunde skal føres i snor, også når de ikke prøves. Hunden skal under prøven anvende bredt, typisk sporhalsbånd eller sele og en mindst 6 meter og højst 10 meter lang rem/line, der under afprøvningen skal være udrullet i fuld længde. I svært fremkommeligt terræn må linen slippes over kortere afstande. Føreren må med lavmælt tiltale og anvisninger støtte og hjælpe hunden i dens arbejde og i særlige situationer løfte hunden over vanskeligt terræn. Afprøvningen af hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan på et hvilket som helst tidspunkt standses af dommeren. Sporlægger skal følge dommerens anvisninger og må ikke blande sig i prøvens afvikling. Samtale mellem dommer og sporlægger indskrænkes til det nødvendige og skal foregå lavmælt. Dommeren skal undgå unødig samtale med føreren. Bedømmelsesregler Generelt: Dommeren kan, uden at dette nødvendigvis trækker i præmiegrad, under afprøvningen af en hund på 600 meter/3 timer efter eget skøn kort henstille eller anvise føreren om sporsøgning, hvis der laves åbenlyse nybegynderfejl, der groft generer hunden i dens sporarbejde. Dommeren og andre må påse, at de ikke ved deres opførsel giver føreren oplysninger om sporet. De bør under sporarbejdet holde sig et stykke fra føreren, dog uden derved at miste overblikket. Går hunden af sporet, bør de følge med, for ikke ved deres forbliven på stedet at markere fejlen for føreren. Gældende fra 17. januar 2017 11

Hunden bør hovedsageligt arbejde i et roligt tempo, der giver et stille og smygende sporarbejde. Følger hunden sporet i dettes læside over en længere strækning, skal dommeren være opmærksom på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis hunden skærer et knæk. Ved tab bør hunden selvstændigt kunne genfinde sporet. Såfremt hunden går af sporet, griber dommeren først ind, når hunden har fjernet sig 35-50 meter fra sporet, eller hunden over en længere strækning eller tid ikke har haft direkte kontakt med sporet, hvorefter hund og fører kaldes tilbage og anvises sporet (så vidt muligt påvises blod). Sporretning anvises ikke. Dommerindgriben må kun ske to gange, og hunden trækkes hver gang en præmiegrad. Tredje gang standses afprøvningen. Søger hunden flere gange på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden over sporet, uden at tage det op eller markere det, er dette tegn på usikkerhed hos hunden. Hvis føreren på hundens opførsel mener at kunne konstatere, at den er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet, kan føreren føre hunden tilbage på sporet. Overdrevet førerindgreb regnes dog som et tegn på usikkerhed hos hunden. Såfremt hunden under sporarbejde med stor sandsynlighed går på frisk vildtfært og begynder at halse, trækker dette ikke fra, hvis føreren hurtigt formår at få hunden til at ophøre med halsgivningen, og den derefter genoptager sporarbejdet. Formår hunden ikke inden for en rimelig tid at genoptage sporarbejdet, anvises sporet. Hvis hunden på rimelig afstand passerer og ej markerer vildtdelen, skal dette ikke indvirke væsentligt på bedømmelsen. Ved bedømmelsen skal dommeren først og fremmest lægge vægt på hundens anlæg, sikkerhed og tempo, herunder om den har sporvilje og sporlyst, samt evne til at koncentrere sig og udvise selvstændighed og ro. Helhedsindtrykket vurderes og tempoet må ikke være hurtigere, end at dommeren kan følge med uden at skulle løbe. Hunden skal koncentrere sig om sporet og komme fremad. Umiddelbart efter afprøvningen giver dommeren en mundtlig kritik af hund og førers præstation samt præmieringsgrad. Ved prøvens afslutning gives kun kritik af almen interesse. Når føreren har forladt prøveområdet, bør dommeren give sporlæggeren en vurdering af det lagte spor. Enkeltdiscipliner Anlæg - i denne disciplin gives maksimalt 15 point. 0 point Ingen eller kun ganske ringe anlæg. 1-4 point Acceptable anlæg. Anlæg kan være svære at se i perioder. Har svært ved at udrede tab. 5-9 point Gode anlæg. Kommer fremad. Kan tabe noget af gejsten. Har flere tab, som den fortrinsvis klarer selv. 10-15 point Fortrinlige anlæg. Arbejder målbevidst og spornøje. Søger ihærdigt sporet ved tab, og kommer hurtigt videre. Sikkerhed - i denne disciplin gives maksimalt 25 point. 0-4 point Ingen eller kun ganske ringe sikkerhed. 5-9 point Acceptabel sikkerhed. Sporet krydses ofte, uden det markeres. Vildtdelen nås med max 2 indgreb fra dommeren. 10-14 point God sikkerhed. Tab registreres og klares hurtigt. Der ydes max 1 dommerindgreb. 15-25 point Fortrinlig sikkerhed. Kun mindre tab, som den klarer selv. (evt. tilbageføring fra frisk vildtfært). Tempo - i denne disciplin gives maksimalt 10 point. 0 point Ikke anvendeligt tempo. 1-3 point Acceptabelt tempo. Meget langsomt, eller hårdt trækkende. 4-6 point Godt tempo til eftersøgning. Kunne ønskes lidt hurtigere eller lidt langsommere. 7-10 point Fortrinligt tempo til eftersøgning Korrekt afpasset efter forholdene. Helhedsindtryk i denne disciplin gives maksimalt 25 point heri indgår også kassestartbedømmelsen. 0-4 point Utilstrækkelig præstation. Intet eller kun ganske lidt samarbejde med fører. Ville ikke kunne anvendes til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt. 5-9 point Acceptabel præstation Føreren trækker af og til hunden af sporet, men hunden søger for det meste tilbage på sporet. Vil ikke være tilstrækkelig for anvendelse til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt. 10-14 point En god præstation. Hund og fører er meget opmærksomme på signaler fra hinanden. Ville kunne anvendes til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt, har været uheldig under prøven. 15-25 point Fortrinlig præstation. Hund og fører arbejder som en sammensvejset enhed. Velegnet til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt. Kassestartens bedømmelse Må hjælpes i gang. Efter 10 minutter skal dommeren gribe ind og hjælpe hund og fører. Sporstart anvises til føreren. Der trækkes 1 præmiegrad. Mindre god start. Hund og fører finder ikke start, men finder sporets udgang af kassen. Starten markeres således ikke. Acceptabel start. Hund og fører har svært ved at finde starten, men udreder sporstart inden 10 minutter. God start. Hund og fører ringer i kassen og efter få minutter findes starten og sporet optages. Fortrinlig start. Hund og fører finder hurtig start og starter uden usikkerhed på sporet. Omprøvning Finder en dommer under afprøvningen af en hund det lagte spor for uacceptabelt eller kan afprøvningen af andre grunde ikke gennemføres på forsvarlig måde, er det dommerens ret at afbryde afprøvningen. Dommeren kan lade hunden afprøve på et reservespor. Ved omprøvning er det omprøvningen der er gældende prøve. Præmiering og point Hundens præmiering sker på grundlag af dens præstationer på prøven, og præmiegraden udtrykkes i en samlet pointsum, der fremkommer ved sammenlægning af point opnået i de opstillede fire enkeltdiscipliner. 3. præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 15 point, dog min. 5 point i sikkerhed. 2. præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 30 point, dog min. 10 point i sikkerhed. 1.præmie gives, såfremt hunden har opnået mindst 45 point, dog min. 15 point i sikkerhed. Ved 0 i én af disciplinerne, kan der ikke præmieres. Hvis hundefører kan se sporlæggers færden, (ved f.eks. sne) og hundefører fører hunden, kan der fratrækkes i præmiegraden. Sammen med præmiering og point gives en kortfattet skriftlig kritik af hund og førers præstation. Prøvens bedste hunde De hunde med 1. præmie, der opnår flest point, uanset om sporet er udlagt med klov eller dråbe, inden for den enkelte kategori, 12 Gældende fra 17. januar 2017

henholdsvis ved 600 meter/3 timer, 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer, er prøvens bedste hund. I tilfælde af pointlighed blandt flere hunde, inden for den enkelte kategori, indplaceres prøvens bedste hund efter følgende retningslinjer: Flest point i Sikkerhed sættes over flest point i Helhedsindtryk. Ved pointlighed er det prøvens ældste hund, som vinder. Hæderspris En hund med 1. præmie, der har vist en særlig god præstation, kan af dommeren tildeles en hæderspris (HP), hvilket dommeren begrunder på dagen. En hæderspris har ikke indflydelse på prøvens bedste hund. Anvisning for prøveleder på vildtsporprøver Prøvelederen har ansvar for at: Forud for prøven gøre sig bekendt med gældende regler. det for medlemmerne er bekendtgjort, om der tilbydes spor med dråbe og/eller med færtsko på prøven. kontrollere, at der er foretaget lodtrækning om deltagere, såfremt der er overtegning. kontrollere, at ejer er medlem af DGK eller én af de tre andre nordiske gravhundeklubber. de til prøven hørende pokaler og ærespræmier er til stede. alle sporlæggere er bekendte med kravene til de vildtspor, de skal lægge, og har foretaget omhyggelig rekognoscering, inden sporene lægges. Ved ankomst undersøge hanhunde for kryptorchisme. undersøge tæver for løbskhed uden for prøvearealet. kontrollere hundenes vaccinationer, almene tilstand og hundens ID-nr. der ikke i hundens resultatbog er anført resultater eller bedømmelser, som medfører, at hunden ikke er berettiget til at starte. Under prøven sende dommere, sporlæggere og deltagere til prøveområderne. umiddelbart før afprøvning undersøge hundens ID-nr. oplyse deltagerne om klagereglerne. bortskaffe klovene efter hver prøve. Inden prøvens afslutning kontrollere pointsammentælling, indføre resultatet i resultatbogen og dommerlister samt indsende dommerlister og dommerkritikker til rette vedkommende. Ved senere konstaterede sammentællingsfejl er det pointgivningen i de enkelte discipliner, der er gældende frem for summen. Anvisninger for vildtsporlægning Rekognoscering og afmærkning af de forskellige spor bør ske i god tid før prøven. Herunder tages hensyn til, at der på ethvert sted skal være mindst 100 meter mellem udlagte spor. Intet spor må krydse asfalteret vej. Sporet skal om muligt starte på en åben plads, ikke op ad et træ eller stub og det skal føre ind i varieret skovterræn. Før anskudsstedet placeres en seddel med oplysninger om sporets nummer og kategori. For 600 meter/3 timer afmærkes sporretningen ca. 15 meter ude ad sporet med en tydelig markering. Til alle spor, som udlægges med sprøjteflaske, bruges 250 milliliter blod. Til spor, som udlægges med færtsko, bruges 150 milliliter vildtblod. Kogsalt (NaCl; 1 spiseskefuld pr. liter blod) eller et calciumbindende stof (EDTA; 1 liter blod tilsættes ca. 4 gram EDTA opløst i ca. 5 milliliter vand) er tilladt som tilsætning for stabilisering. Det er tilladt at bruge blod, der er dybfrosset senest 12 timer efter opsamling. Der anvendes blod fra klovbærende vildt, dog kan der for 600 meter/3 timer anvendes okseblod. Ved samme prøvekategori anvendes blod fra samme dyreart og med samme tilsætning. For 600 meter/3 timer kan sporene afmærkes således, at afmærkningen ikke er synlig på større afstande. For øvrige klasser afmærkes kun sporets begyndelse med en startkasse. Øvrige markeringer foretages lavt anbragt på træer, stød m.v. således, at kun dommeren og sporlæggeren kan lokalisere disse bl.a. ud fra en sporbeskrivelse. Markeringer må ikke være så tydelige, at de kan være vejledende for hundeføreren. I alle klasser skal sporet være lagt således, at det danner 4 rette vinkler (kaldet knæk). Afstanden fra start og frem til første knæk, og ligeledes mellem de efterfølgende knæk, skal være mindst 50 meter. De 5 bens indbyrdes afstand må på intet sted være mindre end 100 meter. Sporet må gerne følge bakker og kurver i terrænet, der skal være 15 meter lige forløb frem mod knæk og 15 meter væk fra knæk. Alle knæk skal være 90 grader. For dråbeudlagt spor anvendes sprøjteflaske, hvor blodet tilstræbes ligeligt fordelt på sporet. De første 10 meter af sporet dog med mindre afstand. For 600 meter/3 timer dråbeudlagte spor gælder, at på en lige strækning af sporet laves et ophold i blodudlægningen på ca. 15 meter (kaldet afhop) (bilag I). For 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer dråbeudlagte spor, skal der i forbindelse med to af knækkene ske et afbrud i sporlægningen på ca. 10 meter (kaldet afhop). Afhoppet i forbindelse med de to knæk skal altid komme efter retningsændringen. På en lige strækning af sporet laves ligeledes et ophold i blodudlægningen på ca. 15 meter. (bilag II) For 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer spor udlagt med færtsko erstattes de ovenfor beskrevne afhop i knæk, med en tilbagegang og en sløjfe. (bilag III) Vanskeligheder i terrænet såsom bakker, kurver, grøfter og veksler bør udnyttes, dog således at dommeren hele tiden skal have overblik. Brombærkrat og brændenælder over længere strækninger bør undgås. Hele sporets opbygning skal i videst muligt omfang nærme sig praktisk eftersøgning. Ved afslutningen af sporet placeres en skjult seddel med spornummer, og der lægges en vildtdel af passende størrelse fra klovbærende vildt, der ikke må være indtørret eller rådden. Vildtdelen skal ligge direkte i sporets afslutning. Den må ikke være dækket af blade, skjult bag et træ eller næsten gravet ned. Sporlæggeren skal ved sporets afslutning fjerne sig enten vinkelret fra sporets retning eller fortsætte lige ud. Det udlagte spor må under ingen omstændigheder krydses. Sporlæggeren udfærdiger en lille skitse over sporet, som tydeligt viser start, startkasse, knæk, afhop eller tilbagegang, sløjfe og mål. Skitsen vises/gives til dommeren før starten af bedømmelsen. Til og fra sporene transporteres sprøjteflaske og færtskoene I en lukket pose. Kassestartens opbygning Kassen skal være på cirka 20 meter x 20 meter. Kassen behøver ikke at markeres med synlige markeringer, dog skal sporlægger præcist vide, hvor kassen ligger i terrænet. Gældende fra 17. januar 2017 13

Sporlægger må ikke kryds den linje, hvorigennem sporet går ud af kassen, hvis sporlægger vælger at markere kassens hjørner. Sporlæggeren har forud for sporlægningen bestemt det sted, hvor anskudsstedet i kassen skal placeres. Her fjernes eventuelle løse blade/ græs mv., hvorefter der trampes let på området, så blodet rammer en fast bund. Anskudsstedet markeres endvidere med en smule hår fra den vildtdel, der markerer sporets afslutning. Ud over dette markeres sporstarten ikke. Når blodet skal lægges, går sporlæggeren ind i kassen og direkte hen til anskudsstedet og påbegynder blodudlægningen. Blodudlægningen føres mindst 50 meter ud af kassen inden første knæk og må gerne følge områdets struktur med svage kurver. Der skal være udlagt minimum 5 meter med blod inde i startkassen fra startstedet til siden af startkassen krydses. Færtsko Blodet sprøjtes ud med sprøjteflaske på kloven, herudover dryppes lidt blod ved sporets start. Blodet tilføres kloven ligeligt fordelt på hele sporet, for ca. hver 50 meter tilføres der blod på kloven. Der skal anvendes klove og blod fra samme hjortevildtart. Et sæt klove må kun anvendes til maksimalt 4 spor på 1.000 meter eller 6 spor på 600 meter (det vil sige maksimum 4.000 meter pr. sæt klove). Færtsko tages på ved anskudsstedet og tages af igen ved sporets afslutning. Klov skal være monteret korrekt på færtsko. (bilag IV) Tilbagegang Sporlægger går frem ad sporet og vælger et udgangspunkt for tilbagegangen. Dommeren skal have gode oversigtsforhold over tilbagegangen. Fra udgangspunktet går sporlægger de 15-20 meter ud og tilbage (i alt cirka 30-40 meter) og fortsætter fra udgangspunktet vinkelret ud fra sporet, hvor elementet går over i det videre sporforløb. (bilag III) Sløjfe I enden på et lige stræk i forbindelse med knæk laver man en sløjfe med en diameter på cirka 10 meter. Der hvor sløjfen krydser sporet, man kom fra, skal der være 15 meter lige forløb, både før og efter sløjfen. Sløjfen tæller 30 meter af det totale antal meter af sporets længde. Sløjfen skal placeres på udvendig side af knæk. (bilag III) 600 m/3 timer 600 m/20 timer 600 m/20 timer 1000 m/40 timer 1000 m/40 timer Alder timer Mindst 3 Ca. 20 Ca. 20 Ca. 40 Ca. 40 Udlagt med Dråbe Dråbe Færtsko Dråbe Færtsko Indbyrdes minimumsafstand 100 m 100 m 100 m 100 m 100 m Blodmængde 250 ml 250 ml 150 ml 250 ml 150 ml Blodtype Klovbærende vildt eller okse Klovbærende vildt Klovbærende vildt Klovbærende vildt Klovbærende vildt Vinkelrette knæk 4 4 4 4 4 Afhop lige stykke ca.15 m Afhop ved knæk ca.10 m 1 1 0 1 0 0 2 0 2 0 Tilbagegang 0 0 1 0 1 Sløjfe 0 0 1 0 1 Startkasse mål Ingen 20m x 20m 20m x 20m 20m x 20m 20m x 20m 14 Gældende fra 17. januar 2017

Bilag I Bilag II Gældende fra 17. januar 2017 15

Bilag III Bilag IV 16 Gældende fra 17. januar 2017