Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande AXEL MÅNSSON EJENDOMME ApS Grarupvej 15 7330 Brande 12. januar 2016 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU-nr. 96.2350 Ikast-Brande Kommune giver hermed tilladelse til at indvinde grundvand til markvanding og gartneri fra boring DGU-nr. 96.2350. Der må makismalt indvindes 50.000 m 3 /år frem til den 1. oktober 2030, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Enhver ændring af boring, dens overbygning, formål og tilladelsens størrelse kræver en tilladelse fra kommunen. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: 9960 4000 Fax: 9960 3259 E-mail: derno@ikast-brande.dk Fakta om tilladelsen: Tilladelsens løbetid Denne tilladelse gælder indtil den 1. oktober 2030. Boringens DGU-nr. 96.2350 JupiterID 00184515 Sagsbehandler: Dennis Rosenblad Noe Direkte telefon: 99603357 Sags ID: 2013/10836 Maksimal indvinding 50.000 m 3 /år, med en maksimal ydelse på 80 m 3 /time. Boringens beliggenhed Brandevej 55b, 7361 Ejstrupholm (Se også kort bilag 2) UTM32 EUREF89 E:515523 N:6203207 Vilkår for tilladelsen 1. Boringen må aldrig erstattes af en ny boring heller ikke en såkaldt erstatningsboring uden at Ikast-Brande Kommune har givet tilladelse til det.
2. Omkring boringen skal der være et fredningsbælte med en radius på 5 meter 1. I fredningsbæltet må der ikke gødes, udbringes spildevandsslam, sprøjtes, fyldes marksprøjte eller opbevares ting der udgøre en trussel mod grundvandet. Der må desuden ikke være risiko for at biler, landbrugsmaskiner eller lignende kører på boringen. Begge dele kan fx sikres ved at afmærke fredningsbæltet fysisk. 3. Boringen og dens overbygning skal være indrettet og vedligeholdt efter reglerne for A-boringer i brøndborerbekendtgørelsen 2. Boringens overbygning skal kun beskytte boringen og dens pumpe- og elinstallationer. Der må ikke opbevares andre ting i/under overbygningen. 4. Der skal være let adgang til at tilse og vedligeholde boringen og dens overbygning. 5. Der skal være en vandmåler eller timetæller på boringen til at registrere de oppumpede vandmængder. Kommunen kan til enhver tid bestemme, at målemetoden skal ændres. De oppumpede vandmængder skal indberettes til Ikast-Brande Kommune hvert år inden den 1. februar. 6. Driften af anlægget må ikke genere naboer, og skal derfor overholde Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier 3. Disser er: Fra mandag til fredag fra 7.00 til 18.00 og lørdag fra 7.00 til 14.00 er grænsenværdien for støj 55 db. For mandag - fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14 22 og søn- og helligdag kl. 07 22 er grænseværdien 45 db. Alle dage kl. 22 07 er grænseværdien 40 db. 7. Der skal ikke laves målinger i nærliggende boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt, kan Ikast-Brande Kommune begrænse indvindingsmængden og/eller den maksimale ydelse 4. 8. Vandingsanlægget herunder jordledninger må ikke bruges til andet end rent vand fra indvindingsboringen. 1 9 stk. 4 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1260 af 28-10- 2013) og 24 i Lov om Miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26-06-2010). 2 Kap. 2 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1260 af 28-10-2013) 3 De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder m.v. er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder" 4 16, nr. 6 i Bekendtgørelse om vandindvinding (Nr. 1451 af 11-12-2007).
9. Hvis man ønsker at vande på flere arealer, end det der er givet tilladelse til, eller man ønsker at vande på andre arealer, skal man ansøge kommunen om tilladelse til dette. Hvis man ikke mere har de arealer til rådighed, som der er givet tilladelse til at vande, skal dette meddeles kommunen. Den tilladte vandmængde vil så blive reguleret ned i mængde proportionalt med forholdet mellem det nye areal og det tidligere areal. 10. Der skal hvert år foretages en forenklet boringskontrol af vandet 5. Analysen skal foretages af et akkrediteret analyselaboratorium og resultatet skal indsendes til kommune umiddelbart efter den er foretaget. 11. Hvis boringen tages ud af brug, skal den sløjfes af en brøndborer med A- eller B-bevis. Sløjfningen skal ske indenfor et år. Denne tilladelse erstatter tidligere tilladelser til indvinding af grundvand fra denne boring. Hvis vilkårene i denne tilladelse ikke bliver overholdt, kan Ikast-Brande Kommune trække tilladelsen tilbage uden erstatning 6. Andre ting, du skal være opmærksom på Hvis der skal lægges nye vandledninger i forbindelse med indvindingen, og disse skal gå langs eller på tværs af offentlig vej, så skal du have en gravetilladelse hos vejmyndigheden. For at undgå skader ved snerydning og græsslåning, må eventuelle hydranter med videre, som ligger inden for en afstand af 4 meter fra offentlig vej, ikke rage op over terræn. Der kan være tinglyst særlige regler på grunden langs veje. Spørg vejmyndigheden, hvis du er tvivl. Erstatningsregler Ejeren af boringen/anlægget har pligt til at udbetale erstatning, hvis der under anlæggets udførelse eller drift sker skade i bestående forhold (herunder beskyttet natur), som skyldes ændring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer 7. Hvis der ikke kan opnås forlig om eventuel erstatning, afgøres spørgsmålet af Taksationsmyndighederne 8. 5 8 stk.1 i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. (Bek nr. 292 af 26-03-2014) 6 34 i Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 1199 af 30-09-2013) 7 23 i Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 1199 af 30-09-2013) 8 Taksationskommissionen for Ringkøbing, c/o Retten i Herning, Nygade 1-3, 7400 Herning
Klagevejledning Hvis du vil klage over denne afgørelse, skal du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Sådan gør du: Gå på nmkn.dk. Under overskriften "Klageportalen" vælger du "link via borger.dk" (som privatperson) eller "link via virk.dk" (som virksomhed). Log herefter på med NemId og følg vejledningen på skærmen. Du skal indgive din klage på klageportalen inden 4 uger fra afsendelsen af dette brev. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle klagen. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du får pengene tilbage, hvis du får medhold i klagen. Hvis du har særlige grunde til ikke at klage via Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning om fritagelse til Ikast-Brande Kommune. Kommunen sender din ansøgning videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der afgør om du kan blive fritaget fra at bruge Klageportalen. Tilladelsen offentliggøres på kommunes hjemmeside. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Lovgrundlag Denne tilladelse er givet efter 20 i Lov om vandforsyning mv 9. Afgørelsen om ikke VVM pligt er truffet efter 3 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) 10. Spørgsmål Har du spørgsmål til denne tilladelse, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Dennis Rosenblad Noe 9 Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 1199 af 30-09-2013) 10 3 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (nr. 1654 af 27-12-2013)
Bilag: BILAG 1 - Redegørelse BILAG 2 - Kortudsnit Boringens placering Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling <dnikast-brandesager@dn.dk> Danmarks Sportsfiskerforbund <post@sportsfiskerforbundet.dk> Forbrugerrådet <fbr@fbr.dk> Embedslægeinstitutionen Midtjylland <senord@sst.dk>
BILAG 1 Redegørelse Alle beregninger i dette afsnit er gennemført i beslutningssystemet BEST, et værktøj til at beregne påvirkning af natur og vandløb ved indvindingsboringer. En rapport om boringens påvirkning af omgivelserne kan rekvireres hos Ikast-Brande Kommune. Sammenfattende vurdering Ikast-Brande Kommune vurderer ud fra nedenstående, at indvindingen af grundvand er miljømæssig forsvarlig, og at den ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet i nævneværdig grad. Der er ingen forhold, der taler for at begrænse tilladelsens løbetid. Tilladelsen gælder derfor i 15 år. Boringen Boringen, DGU-nr. 96.2350, er etableret i 2013 og er boret til 22 meters dybde. Boring har et filter fra 15,5 til 21,5 meter under terræn. Ud fra foto vurderes boringens stand til at være i orden. Boringen ligger ikke i et område med grundvandsinteresser i form af OSD, indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder eller hygiejne zoner. Nærliggende boringer Den nærmeste boring, DGU-nr. 96.1589, der indvinder fra samme magasin, ligger 170 meter sydøst for boringen. Beregninger i BEST viser, at boringen bliver påvirket med sænkning på 7 cm som konsekvens af indvindingen. Denne sænkning er så lille, at Ikast-Brande Kommune vurderer, at det ikke har nogen væsentlig betydning for muligheden for at indvinde vand fra boring DGU-nr. 96.1589, både hvad angår mængde og kvalitet. Alle øvrige boringer ligger længere væk, og vil derfor ikke blive væsentligt påvirket. Natur og vandløb Der er lavet en konsekvensberegning i beslutningsstøttesystemet BEST på hvordan denne indvinding påvirker omkringliggende beskyttet natur og beskyttede vandløb. I disse beregninger er medinddraget de akkumulerede effekter af denne og alle øvrige vandindvindinger der påvirker disse naturer og vandløb. Desuden er der lavet en faglig vurdering af de resultater BEST er fremkommet med. Dette sker ved at sammenligne resultaterne fra BEST med vurdering af geologien og magasinsammenhænge ud fra
Jupiter databasen, potentialekort for forskellige magasiner, topografiske kort, jordbundskort og andre GIS-kort. Den nærmeste beskyttede natur og vandløb ligger ca. 1 km nord for boringen. Resultatet af BEST beregningen og en faglig vurdering er, at ingen beskyttede naturområder og beskyttede vandløb bliver kritisk påvirket som konsekvens af indvindingen. Kommunen vurderer derfor at der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af beskyttet natur og vandløb11. Natura 2000 Det nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 3,7 km nordvest for boringen. Beregninger viser, at den store afstand mellem boring og Natura 2000-område betyder, at indvindingen ikke vil kunne påvirke Natura 2000- området. Det er dermed ikke nødvendigt at lave en nærmere vurdering af indvindingens konsekvenser for Natura 2000 området 12. Forureningskilder Der er ikke registreret jordforurening (V2) eller mulig jordforurening (V1) inden for en radius af 1 km. Det er derfor usandsynligt, at indvindingen vil kunne påvirke nogle registrerede forureninger eller deres mobilitet. VVM-screening Ovenfor har kommunen vurderet at indvindingen ikke vil have en væsentlig påvirkning af forureninger eller våd- og naturområder omkring boringen. Vurderingen har inddraget de relevante punkter i en VVM-screening. Vandet fra boringen oppumpes med en mobil pumpe, hvorfor det potentielt kan give anledning til støjgener. Boringsejers drift af den mobile pumpe må ikke foregå på en sådan måde, at det overtræder Miljøstyrelsen vejledende støjgrænser 13. Driften af anlægget må altså ikke give anledning til støjgener. Fra mandag til fredag fra 7.00 til 18.00 og lørdag fra 7.00 til 14.00 er grænsen 55 db. For mandag - fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14 22 og søn- og helligdag kl. 07 22 er grænseværdien 45 db. Alle dage kl. 22 07 er grænseværdien 40 db. 11 3 i Lov om Naturbeskyttelse (LBK nr. nr. 951 af 3. juli 2013) 12 7 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01-05-2007) 13 De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder m.v. er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder"
På baggrund af ovenstående vurderer Ikast-Brande Kommune, at indvindingen er ikke VVM-pligtig 14. BILAG 2 Kortudsnit Boringens placering 14 3 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (nr. 1654 af 27-12-2013)