Sikkerhed i laboratoriet Kemisk viden er baseret på eksperimenter og erfaring. Derfor er det eksperimentelle arbejde et særkende for kemiundervisningen. Det kan dog være farligt at arbejde i kemilaboratoriet, hvis du ikke færdes med omtanke og ikke overholder de nødvendige sikkerhedsforskrifter. En del kemikalier er ætsende eller sundhedsskadelige, mens andre er brandfarlige. Derfor skal du være bevidst om risiko og sikkerhed, når et eksperiment forberedes og udføres. God laboratoriepraksis er kendetegnet ved: - at du kender forsøgsgangen i det eksperiment, som du skal udføre - at du nøje følger forsøgsvejledningens anvisninger - at du holde arbejdspladsen ren og undgår spild - at du skærper opmærksomheden over for farlige operationer eller farlige stoffer - at du håndterer udstyr og kemikalier rigtigt - at du tager hensyn til de andre i lokalet - at du ved, hvordan affald og kemikalier fra forsøget bortskaffes - at du efterlader laboratoriepladsen ryddet og rengjort efter brug.
Selv om forsøgene er nøje forberedt, kan man ikke helt gardere sig imod, at fx et glas revner, eller at der spildes en smule ætsende stof på bordet. Derfor er det vigtigt at forstå, at alle i laboratoriet har et ansvar for at undgå ulykker. Sikkerhedsregler 1. Sikkerhedsbriller er den vigtigste beskyttelse ved eksperimentelt arbejde. De skal bæres ved forsøg med sundhedsskadelige, ætsende og giftige stoffer for at undgå stænk i øjnene. De benyttes også i forbindelse med kraftig opvarmning, destillationer mv. Øjets hornhinde og slimhinder er særligt følsomme over for ætsende væsker og dampe. Almindelige briller yder ikke så god beskyttelse, men accepteres som erstatning for sikkerhedsbriller. 2. laboratoriekittel bæres altid. Langt løsthængende hår bør sættes op, hvis der er risiko for brand. 3. Engangshandsker kan benyttes ved arbejde med ætsende og sundhedsskadelige kemikalier, men yder kun begrænset beskyttelse. Handskerne gennemtrænges af organiske opløsningsmidler og bør skiftes ofte. De fremstilles i forskellige materialer. 4. Udsugning (punktudsugning eller stinkskab) benyttes, når der er risiko for indånding af farlige dampe, aerosoler mv. I praksis anvendes udsugning ved arbejde med flygtige, brændbare og stærkt lugtende stoffer. 5. Afpipettering foregår med pipettebold eller pipettehjælper. Der må aldrig afpipetteres med munden. 6. Det er ikke tilladt at indtage mad og drikkevarer, tyggetyggegummi eller bide negle i laboratoriet. Opstår der uheld, kontakter du læreren med det samme.
Mærkning af farlige kemikalier Alle farlige kemikalier skal, så snart de sælges på det danske marked, være mærket med en dansksproget fareetiket. Kravene til mærkningen reguleres af Miljøministeriet. Fra 2009 blev de hidtil gældende mærkningsregler erstattet af et nyt internationalt system kaldet GHS, en forkortelse for Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals. GHS er udarbejdet af FN og er et resultat af en stor miljøkonference i Rio i 1992. Her vedtog man at arbejde hen imod et ensartet system til klassificering og mærkning af kemikalier. Målet var at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø samt at gøre den internationale handel og håndtering af kemikalier mere entydig og sikker. I EU besluttedes det, at man med det nye mærkningssystem ikke vil stilles dårligere end tidligere, og derfor er GHS blevet tilpasset europæiske forhold. Det tilpassede mærkningssystem i EU kaldes CLP-forordningen (CLP er en forkortelse for Classification, Labelling and Packaging). Mærkningsreglerne gælder for alle kemikalier, både de, der sælges til private, og de, der sælges til erhvervsmæssig brug. Farlige kemikalier, som bruges af private, kan fx være»rene«kemikalier som rensebenzin, eddikesyre, natriumhydroxid (kaustisk soda) og husholdningssprit. Men også dagligvarer som maskinopvaskemiddel skal mærkes. Etiketten skal indeholde oplysninger om produktet: hvad produktet består af, mængden af stof i beholderen samt leverandørens navn og adresse. Alt efter stoffets farlighed skal etiketten også forsynes med signal-ord, fare-piktogram og fare- og sikkerhedssætninger. Signalordet fortæller om den relative risiko ved at håndtere kemikaliet. Der findes to signalord:»fare«og»advarsel«. Fare anvendes for de mest farlige kemikalier. Et farepiktogram er et billede, som viser, hvilken fareklasse kemikaliet er placeret i. Der findes 9 forskellige fareklasser, jævnfør tabel 6. Faresætninger (risikoangivelser) fortæller om de risici, der er ved at arbejde med det pågældende stof. Faresætninger er anført med bogstavet H (for Hazard) efterfulgt af tre tal. Eksempelvis betyder H333:»Kan forårsage irritation af luftvejene«. I tabel C side 198 (i "Basiskemi C") ses en oversigt over H-sætningerne. Her ses også en række H- sætninger med tilføjelsen EU, fx EUH 209. Disse sætninger er faresætninger gældende specielt i EU og er eksempler på den udvidelse af GHS, som man har ønsket i Europa. Sikkerhedssætninger (sikkerhedsforskrifter) fortæller om de sikkerhedsforanstaltninger, man skal tage ved arbejde med det pågældende stof. Sikkerhedssætningerne udvælges under hensyntagen til faresætningerne og den måde, som kemikaliet skal anvendes på. Sikkerhedssætninger er anført med bogstavet P (for Precaution) efterfulgt af tre tal. P202 betyder fx:»anvend ikke produktet, før alle advarsler er læst og forstået.«for overskuelighedens skyld sættes der højst seks sikkerhedssætninger på en etiket, her udvælger man de mest relevante og dækkende sætninger. I tabel D side 200 (i "Basiskemi C") ses en oversigt over P-sætningerne.
Både H-sætninger og P-sætninger kan anføres som kombinationer af flere sætninger. I de tilfælde vil der stå et "+" mellem sætningerne. Et eksempel er P301 + P330 + P331, der betyder:»i TILFÆLDE AF INDTAGELSE: Skyl munden. Fremkald IKKE opkastning.«det skal bemærkes, at sikkerhedssætningen P102, der betyder»opbevares utilgængeligt for børn«, skal anføres på alle farlige stoffer og produkter, som sælges til privat brug. Figur 27 (nedenunder) viser et eksempel på en mærkat til ammoniumchlorid (salmiak). Ammoniumchlorid anvendes bl. a. som smagsgiver i salmiaklakrids.
Hvor farlige kan forskellige stoffer være? LD 50 for cyankalium (KCN) er ca 1/4 gram. Det er ikke ret meget. Men der findes stoffer, der er så giftige, at bare 1 milliontedel gram er dødelig dosis. Det gælder eksempelvis for det livsfarlige toxin (botulisme-toxin), som udskilles af pølseforgiftningsbakterien. (Du kan få mere information på Internettet: http://google.com "botulisme symptomer" Se fx artiklen på http://www.biosikring.dk/226/ ) Eksemplerne nedenunder er mere fredelige, men hvis du udsættes for dem dagligt gennem et langt arbejdsliv, kan de forvolde stor skade på dit helbred! Sept 2010. NW