MILJØ- OG TEKNIKFORVALTNINGEN PARK- OG VEJAFDELINGEN Kirkegårdskontoret VEDTÆGT for ODENSE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE
INDHOLDSFORTEGNELSE Administration side 3 Kirkegårdskontoret side 3 Kirkegårdene side 4 Gravsteder side 4 Gravstedsservitutter side 7 Kistebegravelser og urnenedsættelser side 7 Vedligeholdelse og anlæg af gravsteder side 8 Kirkegårdskapellet side 9 Krematoriet side 10 Særlige bestemmelser side 10 Side 2 af 11
Administration. 1. Bestyrelsen af kirkegårde og begravelsesvæsen i Odense er henlagt under Odense Kommune. Efter kommunesammenlægningen 1. april 1970 gælder dette for følgende kirkegårde: Assistenskirkegård, Fredens kirkegård, Korsløkke kirkegård, Risingskirkegård og Dalum kirkegård. De øvrige kirkegårde inden for Odense kommune administreres af de respektive menighedsråd under Stiftsøvrighedens tilsyn. 2. Den umiddelbare bestyrelse af de i 1 nævnte 5 kirkegårde er henlagt til Miljø- og Teknikforvaltningen. Kirkegårde og begravelsesvæsen er sammenlagt under Park- og Vejafdelingen, der ledes af Park- og vejchefen. Kirkegårdskontoret har adresse på det af byrådet fastsatte sted, Falen 40, 5000 Odense C. Kontorets åbningstider fastsættes af byrådet. Kirkegårdskontoret. 3. Enhver kistebegravelse, der skal foregå på en af de kommunale kirkegårde, såvel som enhver kremering, der skal foretages på Odense krematorium, skal anmeldes til kirkegårdskontoret. Anmeldelse om kistebegravelse eller højtidelighed i Kirkegårdskapellet skal ske til kirkegårdskontoret mindst 2 søgnedage, før handlingen skal foregå. Ved anmeldelse medbringes den af begravelsesmyndigheden påtegnede dødsanmeldelse med angivelse af, om der skal foretages kistebegravelse eller kremering. Højtideligheder i Kirkegårdskapellet kan holdes hver hele time: Hverdage kl. 8 til 14 Lørdage kl. 9 til 14 Søndage kl. 13 til 14 Alle dage også kl. 15 hvis kl. 13 og 14 er reserveret. Hverdage fra kl. 8 til kl. 15 skal der ikke betales for benyttelse af Kirkegårdskapellet. Lørdage, søn- og helligdage skal der betales for benyttelse af Kirkegårdskapellet i henhold til takstregulativet 6 Der skal betales for kremeringer i henhold til takstregulativet 5 Der skal betales for kistebegravelser og urnenedsættelser i henhold til takstregulativet 3 Kontoret giver underretning til de personer, der skal medvirke ved ligets ankomst i kapel samt ved kistebegravelsen, kremeringen eller urnenedsættelsen. Side 3 af 11
Der kan ikke foretages kistebegravelser eller urnenedsættelser samt holdes højtideligheder i Kirkegårdskapellet 1. juledag, 1. påskedag og 1. pinsedag 4. Kistebegravelse eller kremering skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Under ganske særlige forhold kan der dog med tilslutning fra embedslægen tillades forlængelse af denne frist. 5. Kontoret vejleder publikum i alle spørgsmål vedrørende kistebegravelse, kremering og urnenedsættelser. Kontoret modtager bestillinger på anlæg og vedligeholdelse af gravsteder i henhold til 27 Kirkegårdene 6. Kirkegårdene vedligeholdes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992, og bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992. Der må ikke anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt. Bestående plantning af skønhedsværdi for helheden eller fritstående træer må ikke fjernes uden kirkegårdskontorets tilladelse. 7. For opretholdelse af ro og orden på kirkegårdene gælder de af Miljø- og Teknikforvaltningen til enhver tid givne regler i Ordensbestemmelser for Odense kommunale kirkegårde, i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992, og bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992. Gravsteder 8. Kistegravsteder udlægges i en mindstestørrelse af 3,0 m 2. Kistegravsteder til børn under 2 år kan udlægges i områder, hvor gravstedets størrelse er 1,5 m 2. Urnegravsteder udlægges i en mindstestørrelse af 1,0 m 2 (med plads til 2 urner). 9. Side 4 af 11
Kistegrav eller urnegrav i normalstørrelse (d.v.s. kistegrav indtil 4 m 2 pr. gravplads og urnegrav indtil 1,5 m 2 ) anvises uden betaling i forbindelse med henholdsvis kistebegravelse og urnenedsættelse for en fredningsperiode (kistegrav 20 år, urnegrav 10 år). Når der anvises et kistegravsted til en afdød, skal der samtidig, hvis det ønskes, under samme betingelser udlægges en plads ved siden af til en ægtefælle, registreret partner eller samlever. Ønskes en kistebegravelse eller urnenedsættelse foretaget i anonym fællesplæne, anvises kun enkeltgrav, og fornyelse kan ikke finde sted. Ved erhvervelse/reservering af gravsteder i overstørrelse, og ved reservering af gravsteder og urnegravsteder i normalstørrelse, samt ved fornyelse af ret til kistegravsteder og urnegravsteder, kommer taksterne i takstregulativets 2 i anvendelse. Ved reservering af gravsteder uden servitut skal der årligt betales ½ vedligeholdelse. Kirkegårdskontoret anviser, hvor der kan erhverves gravsteder. Ved erhvervelse af gravsteder (undtagen grave i anonyme fællesplæner) skal der betales for fjernelse af gravminder, planter m.m. og retablering af gravstedsarealet i forbindelse med gravstedets sløjfning. Betalingen foretages i henhold til takstregulativet 7. 10. Er en person, hvis nærmeste efterladte er umyndige børn, som på grund af dødsfaldet midlertidig er uden værge, begravet i et gravsted, der erhverves i forbindelse med dødsfaldet, har børnenes nye værge - og børnene selv, hvis de forinden bliver myndige - ret til inden 1 år efter begravelsen at kræve, at gravstedsretten overføres til børnene. Den der har erhvervet gravstedsretten, har i så fald krav på at få godtgjort sine udgifter til gravstedets erhvervelse og anlæggelse. Disse regler gælder dog ikke, hvis børnene alle er over 15 år og har givet deres tilslutning til, at gravstedsretten blev tillagt erhververen. 11. Til kistebegravelse eller urnenedsættelse af udenbysboende erhverves brugsret til gravsteder efter samme regler som for indenbysboende. I henhold til takstregulativets 8 skal der betales en afgift for udenbysboende. Ved udenbysboende forstås enhver, der ikke er tilmeldt folkeregistret i Odense. Herfra undtages dog: børn under 18 år, hvis forældre er bosiddende i Odense, enker og enkemænd, hvis ægtefælle er begravet/nedsat på en af Odense kommunes kirkegårde som indenbysboende, personer, der har domicil i Odense Kommune. 12. Brugsretten til et kistegravsted skal ved kistebegravelser erhverves for mindst 20 år, og ved urnenedsættelser for mindst 10 år. Brugsretten til barnegrave og urnegrave skal erhverves for mindst 10 år. Brugsretten udløber den 31. december i det år gravstedet hjemfalder. Ved kistebegravelse eller urnenedsættelse i et tidligere erhvervet gravsted skal brugsretten forlænges, så fredningstiden i henhold til 19, på 20 eller 10 år overholdes. Side 5 af 11
13. I den enkelte gravplads kan der - bortset fra ganske særlige tilfælde - inden for en fredningsperiode kun kistebegraves liget af 1 person. Over en kiste kan der nedsættes indtil 4 urner, såfremt gravstedsretten enten er - eller i forbindelse med urnenedsættelsen bliver - sikret mindst 10 år frem i tiden. 14. Brugsretten til et gravsted kan erhverves i indtil 50 år, dog ikke længere end kirkegården består. Et gravsted kan ikke fornyes for mindre end 5 år ad gangen. Hvor flere gravpladser er sammenlagt, skal disse fornyes således, at brugsretten til dem udløber samtidig. Såfremt man ønsker at erhverve brugsret til et gravsted ud over den normale fredningsperiode i henhold til 12, må der samtidig betales for kirkegårdskontorets vedligeholdelse af gravstedet for hele perioden. 15. Ved fornyelse af et gravsted skal der betales de gældende takster. Det er de efterladte, der selv skal sørge for at gravstedet fornyes. Fornyes brugsretten til et gravsted ikke, er alt, hvad der er på gravstedet efter fornyelsesfristens udløb, kirkegårdens ejendom. Ved henvendelse til kirkegårdskontoret inden fornyelsesfristens udløb kan dog opnås tilladelse til at fjerne de på gravstedet anbragte mindesten, planter m.m. Træer over 2 meters højde må ikke fjernes uden kirkegårdskontorets tilladelse. Et gravsted, der ikke er fornyet senest den 31. december i det år det hjemfalder i henhold til 12, kan sløjfes straks. 16. Brugsretten til et gravsted kan ikke gøres til genstand for privat handel og kan ikke uden kirkegårdskontorets samtykke overdrages til andre. Ønskes gravstedet afstået inden fredningsperiodens udløb, skal samtlige efterladte skrive under på en afståelseserklæring. Er der ved erhvervelsen ikke betalt for rydning af gravstedet, skal der betales i henhold til takstregulativets 7. 17. Side 6 af 11
Murede over- eller underjordiske gravsteder må kun opføres med særlig tilladelse fra Miljøog Teknikforvaltningen, som også træffer bestemmelse vedrørende betalingen. Gravstedets indretning og benyttelse skal foregå efter bestemmelsen i Kirkeministeriets cirkulære af 1/12 1975. Cirkulære om begravelse og ligbrænding, afsnit V stk. 2. Gravstedsservitutter 18. Park- og vejchefen kan fastsætte særlige regler for visse gravsteders vedkommende for så vidt angår hækkene og disses vedligeholdelse, tilplantningens art og omfang, samt mindestenenes karakter, størrelse og placering. Af hensyn til helheden må disse regler nøje overholdes. Betaling for pålagte servitutter skal ske i forbindelse med erhvervelse eller fornyelse af sådanne gravsteder. Kistebegravelser og urnenedsættelser 19. Ethvert lig skal henligge urørt i en fredningstid af mindst 20 år (børn under 2 år dog kun 10 år), og enhver urne skal henstå urørt i en fredningstid af mindst 10 år. Kister af egetræ eller metal begraves i almindelig dybde. Gravpladsen kan herefter ikke mere anvendes til kistebegravelser. Når murede over- eller underjordiske gravkamre indrettes, skal brugsretten til gravstedet erhverves for 50 år, i henhold til bestemmelserne om vedligeholdelse i 14. 20. Alt arbejde med gravkastning og urnenedsættelser udføres udelukkende ved kirkegårdskontorets foranstaltning. En kiste skal altid nedsættes så dybt, at der er mindst 1 m jord over kisten. En urne skal altid nedsættes så dybt, at der er mindst 0,5 m jord over urnen. Urnenedsættelse i ekstraordinær dybde foretages ikke. 21. Udgravning af en grav i et sådant omfang, at kisten bæres ned i graven, kan kun finde sted i tilfælde, hvor udgravningen foregår uden at berøre andre gravsteder, og hvor det efter kirkegårdskontorets skøn i øvrigt må anses for forsvarligt. Betaling foretages i henhold til forbrugt tid og materialer. 22. Side 7 af 11
Ved kistebegravelse/urnenedsættelse i et gravsted, hvortil brugsretten i sin tid er erhvervet for bestandig, betales det samme som for erhvervelse af brugsret til en tilsvarende gravplads for den i det pågældende tilfælde krævede fredningsperiode. 23. Når nogen er ude af stand til at udrede de med en begravelse eller kremering forbundne udgifter, må henvendelse rettes til de sociale myndigheder. 24. Ansøgning om flytning af kister foretages ved Fyens Stiftsøvrighed. Ansøgning om flytning af urner foretages ved kirkegårdskontoret, der er bemyndiget til at træffe afgørelse herom, jf. 25, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992. 25. Park- og Vejafdelingen har intet ansvar for, at monumenter eller gravstedets plantning m.v. ødelægges eller beskadiges ved naturbegivenheder eller hærværk. Hvis det på grund af kistebegravelse eller urnenedsættelse i et gravsted er nødvendigt at flytte mindesten, gitter eller planter m.m., sker dette for de efterladtes regning og risiko. Genanlæg af et gravsted efter en kistebegravelse eller urnenedsættelse skal ske for de efterladtes regning. 26. Katafalkvogn stilles gratis til rådighed på de kommunale kirkegårde Vedligeholdelse og anlæg af gravsteder 27. Kirkegårdskontoret kan påtage sig vedligeholdelsen af gravsteder mod betaling for et år ad gangen, efter de af byrådet vedtagne takster. Kirkegårdskontoret kan ligeledes påtage sig vedligeholdelse af gravsteder for længere åremål mod betaling een gang for alle, efter de af byrådet fastsatte regler herfor. Kirkegårdskontoret kan udføre anlæg af gravsteder efter aftale med de efterladte. 28. Der skal foretages anmeldelse til kirkegårdskontoret hvis anlæg, vedligeholdelse eller stenhuggerarbejde foretages af andre end kirkegårdskontoret eller dem som har brugsretten til gravstedet. 29. Side 8 af 11
Der må ikke udføres arbejder på et gravsted, før det er afsat af kirkegårdskontoret. Hvis andet ikke er bestemt, må der foretages indhegning med levende planter, sten eller metal. Hvis andet ikke er bestemt, må der på gravstedet plantes såvel træ- som urteagtige planter, hvis højde ikke virker generende eller skæmmende på nabogravstederne og kirkegårdens udseende i almindelighed. Al beplantning skal holdes inden for gravstedets grænser.. 30. Mindesten og lignende må ikke anbringes på gravstedet før, arbejdet er anmeldt til kirkegårdskontoret, i henhold til 28. Er højden af mindestenen over 1,25 m, skal der etableres et fundament, der skal godkendes af kirkegårdskontoret. 31. Mindesten og lignende, der ved deres størrelse, form eller materiale vil virke skæmmende og dominerende, eller hvis indskrift må anses for upassende, må ikke anbringes på gravstederne. Intet gravsted må anlægges så det virker skæmmende på området. Kirkegårdskontoret kontrollerer at disse bestemmelser overholdes. 32. Hvis monument, indhegning eller andet forfalder, eller gravstedet på anden måde virker skæmmende på kirkegården, vil gravstedets ejer ved alm.og anbefalet brev eller ved skiltning på gravstedet, blive opfordret til at foretage istandsættelse. Tages en sådan opfordring ikke til følge, er Park- og Vejafdelingen i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992, og bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992, berettiget til at lade det forfaldne fjerne fra gravstedet, uden at brugsrettens indehavere kan kræve erstatning for det, der er fjernet. Kirkegårdskapellet 33. Følgende ydelser er gratis ved benyttelse af Kirkegårdskapellet: benyttelse af ligrum kistemodtagelse klokkeringning orgelspil korsang (2 stemmer) Side 9 af 11
i en 2 kandelabre pyntning med grønne planter belysning udbringning af kranse og buketter fra kapellet til gravsteder på Assistenskirkegården eller til kransepladsen, hvis gravstedet er placeret fællesplæne. Yderligere udsmykning af kapellet kan normalt ikke finde sted. På visse tidspunkter skal der, i henhold til 6 i takstregulativet, betales for benyttelse af Kirkegårdskapellet. Krematoriet 34. For kremering betales de i takstregulativet fastsatte beløb. I henhold til Amtets miljøgodkendelse af 31. januar 2000, må der kun kremeres kister, der opfylder den af Danske Krematoriers Landsforening udarbejdede kistedeklaration. Der må ikke kremeres zinkkister. Særlige bestemmelser 35. For det katolske trossamfund er udlagt særlige arealer på Assistenskirkegården. Ved erhvervelse af brugsret til gravsteder i disse jordstykker, og ved kistebegravelse samt urnenedsættelse heri, gælder de samme regler og takster som for tilsvarende ydelser på den øvrige del af kirkegården. For det islamiske trossamfund er der udlagt særlige arealer på Korsløkke- og Risingskirkegård. Ved erhvervelse af brugsret til gravsteder i disse arealer, og ved kistebegravelse samt urnenedsættelse heri, gælder de samme regler og takster som for tilsvarende ydelser på den øvrige del af kirkegården. Kirkegårdskontoret afgør rækkefølgen. 36. Miljø- og Teknikforvaltningens afgørelser i henhold til denne vedtægt kan indbringes for Kirkeministeriet. 37. Denne vedtægt erstatter, de af Byrådet og Kirkeministeriet, tidligere godkendte vedtægter. Side 10 af 11
Godkendt af Odense Byråd den 11. december 2002. P.b.v. Side 11 af 11