evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017
ANALYSE DANSKERNE KLAR TIL AT AFPRØVE DIGITALE FOLKE- TINGSVALG Valgaftener har ikke ændret sig meget med årene, men en ny rundspørge fra KMD Analyse viser, at danskerne er parate til at forandre valg i en mere digital retning. Borgerne er blandt andet klar til at afprøve folketingsvalg via internettet. Analysen viser dog samtidig, at det klassiske fremmødevalg, som vi har i dag, fortsat ses som en god demokratisk tradition. Er danskenes klar til at droppe papirvalget og overgå til afstemninger via internettet? Kan internetvalg styrke demokratiet, og er danskerne trygge ved at stemme digitalt? Svarene i en ny rundspørge fra KMD Analyse, der er foretaget blandt 1010 danskere, viser, at danskerne gerne vil forandre vores valg i en mere digital retning men også, at man ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig digital omlægning. DANSKERNE VIL GERNE PRØVE INTERNETVALG Borgerne har i årtier afgivet deres stemmer på samme måde, når der har været valg i Danmark. Vælgerne møder op fysisk på valgstederne og afgiver deres stemme med et kryds på de lange stemmesedler. En ny rundspørge fra KMD Analyse, viser dog, at forandringsparatheden er stor blandt borgerne, når det handler om at afprøve digital afstemning. 1 Undersøgelsen dækker folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlaments valg og folkeafstemninger.
65 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at de er helt enige eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet. Kun 10 pct. er uenige eller meget uenige i at afholde pilotforsøg. - Vi har tidligere set ønsker fra en række kommuner om at afprøve digitale valg. Vores analyse viser, at man fra borgernes side er klar til at prøve afstemning via internettet. Det bør give anledning til fornyede overvejelser om at sætte sådanne forsøg i søen, siger Morten Langager, kommunikationsdirektør i KMD og tidligere mangeårig politisk rådgiver på Christiansborg. STOR OPBAKNING TIL FRIT VALG Også når det handler om brevstemmer foregår processen i dag særdeles manuelt. Borgerne møder op på borgerservice og stemmer, hvorefter brevstemmen opbevares fysisk hos kommunen. Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne parate til at overgå til afstemning via internettet. 48 pct. er helt enige eller enige i en sådan beslutning. 22 pct. af vælgerne er uenige. I forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respondenterne i næsten tre lige store svargrupper. 33 pct. er meget enige eller enige i, at det nuværende fremmødevalg bør erstattes med stemmeafgivning via internettet. 29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er uenige. Hvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen markant. 59 pct. er meget enige eller enige i, at man skal have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er en dårlig idé. - Tallene viser, at afstemning via internettet appellerer til en stor gruppe af borgere. Samtidig ser vi, at der er en gruppe, der fortsat gerne vil beholde fremmødevalget såvel som vores nuværende brevstemmemulighed. Den brede opbakning bag det frie valg mellem begge stemmemuligheder viser som ved pilotforsøgene, at borgerne er klar til at introducere internetvalg i Danmark, siger Morten Langager. ET ØGET DEMOKRATI Spørger man ind til udsagn om demokrati, så tegner der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital stemmeafgivning kan spille en positiv rolle for demokratiet. Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan øge mulighederne for at stemme blandt handicappede og gangbesværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i det udsagn. 59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det vil øge mulighederne for at få flere folkeafstemninger. ET SIKKERT VALG Valg over internettet kan også give anledning til at vende sikkerhed som en faktor. 70 pct. af respondenterne angiver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over nettet, hvis det foregår via NemID login. Kun 13 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Om digitale valg vil give anledning til risiko for øget valgsvindel er mere blandet blandt de adspurgte. 28 pct. er meget enige eller enige i, at det vil øge risikoen. 27 pct. er hverken eller, mens 25 pct. ikke er enige eller meget uenige i udsagnet. 19 pct. er i tvivl. - I tider, hvor der diskuteres hacking, ransomware, phishing osv. kan det måske overraske lidt, hvor stor tiltroen er til sikre digitale valg. Det er sandsynligvis et udtryk for, at på trods af mange sager og historier om it-kriminelle, så er der en grundlæggende tillid til, at det offentlige i Danmark generelt er gode til at passe på vores personlige og fortrolige oplysninger, fortæller Morten Langager. EN POSITIV TRADITION Valgaftener har ikke ændret sig meget med årene og er forbundet med en særlig stemning, der trækker mange seer på de forskellige kanaler. I alt fulgte 3,3 millioner seere med på valgaftenen ved folketingsvalget i 2015, og 3,8 millioner fulgte med i 2011 2. KMD Analyse har spurgt danskerne om deres forhold til vagaftenen. 54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv tradition med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Et valg via internettet vil hurtigt kunne løfte sløret for valgets vindere og tabere, da optællingen vil kunne offentliggøres forholdsvis hurtigt, efter valgstederne lukker kl. 20.00. Lige under halvdelen mener, at spændingen er en del af den traditionelle valgaften. 45 pct. tilkendegiver, at valgaftenen er spændende at følge, fordi resultaterne ikke kommer lige med det samme. 23 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Cirka en tredjedel er indifferente. - En valgaften er mere end blot stemmeafgivelse og et landsresultat. Kultur og tradition betyder også noget for en stor gruppe borgere, og det skal man selvfølgelig have i baghovedet, når man tænker på at indføre nye teknologier, siger Morten Langager. 2 https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/faerre-seere-til-valgaftenen-end-i-2011
VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET 4 4 3 2 2 1 1 VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET 2 2 1 1 VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET 29% 2 1 1 1
DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDE PÅ ET VALGSTED 2 2 1 10 8 1 1 2 1 2 4 6 31 % 32 % 32 % 4 1 21 % 3 1 % 12 % 12 % Vores demokrati og folkestyre vil blive styrket, hvis vi i højere grad anvender stemmeafgivning via internettet. Stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen. Stemmeafgivning via internettet vil øge min lyst til at stemme. Stemmeafgivning via internettet vil øge mulighederne for flere folkeafstemninger. 3 % 1 % Stemmeafgivning via internettet vil øge handicappede og gangbesværede muligheder for at afgive deres stemme.
10 8 3 6 2 2 3 4 1 Jeg vil være tryg ved at afgive min stemme via internettet, hvis processen foregår via login med nemid. Stemmeafgivning via internettet vil øge risikoen for valgsvindel Jeg er bekymret for, at stemmeafgivning via internettet vil gøre det nemmere at påtvinge andre at stemme på bestemte kandidater mod deres vilje.
ANALYSE BRED VÆLGEROPBAKNING TIL DIGITALE VALG En ny rundspørge fra KMD Analyse viser, at danskerne gerne vil forandre valg i en mere digital retning, og borgerne er blandt andet klar til at afprøve valg til Folketinget via internettet. Analysen afdækker endvidere, at der bred enighed mellem de forskellige vælgere til partierne. Holdningerne til stemmeafgivning via internettet adskiller sig heller ikke markant, når man kigger på køn, alder og geografi. En ny rundspørge fra KMD Analyse, der er foretaget blandt 1010 danskere, viser, at danskerne gerne vil forandre valg i en mere digital retning. KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er ikke markante forskelle på respondenternes holdninger, når man inddeler efter partier men enkelte forskelligheder er der 3. - Det er værd at bemærke, at der ikke er de store forskelle på tværs af partiskel i forhold til danskerne holdning til øget brug af digitale valg. Enigheden er bred hele vejen rundt i folketingssalen blandt partiernes vælgere. Alle partier har et bagland, som gerne vil forny valget. Der er forskel mellem partierne på de enkelte spørgsmål, men der er ikke partier, der kan siges at have vælgere, der trækker i en særlig positiv eller negativ retning, fortæller Morten Langager, Kommunikationsdirektør i KMD og tidligere mangeårig politisk rådgiver på Christiansborg. 3 Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da tallene pr. parti nødvendigvis ikke imødekommer et repræsentativt udsnit af vælgerne for de enkelte parter. Kristendemokraterne er med i graferne, men antallet af respondenter er så lille, at de ikke er taget med i beskrivelse af data.
BREDT FLERTAL FOR PILOTFORSØG Overordnet set er 65 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning via internettet. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Radikale Venstre (74 pct.) fulgt af Venstre (71 pct.) og SF (73 pct.). Hos alle partierne er der flertal blandt de positive tilkendegivelser. Den laveste tilslutning kommer fra Dansk Folkeparti-respondenterne med 59 pct., der er enige eller meget enige. Overordnet set er kun 10 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning via internettet. De mest uenige er Det Konservative Folkeparti (20 pct.) fulgt af Enhedslisten (18 pct.) og Liberal Alliance (18 pct.). POSITIVE TILKENDEGIVELSER TIL DIGITALE BREVSTEM- MER Overordnet set er 48 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (57 pct.) fulgt af Venstre (55 pct.), Socialdemokratiet og Radikale Venstre (begge 52 pct.). Blandt samtlige partier er der overvægt af positive tilkendegivelser i forhold til de negative. Overordnet set er 22 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet. De mest uenige er Enhedslisten (34 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (32 pct.) samt Dansk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre (alle 26 pct.). FREMMØDEVALG DELER VANDENE Overordnet set er 33 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (50 pct.) fulgt af Venstre (36 pct.) og Socialdemokratiet (73 pct.). Også hos SF er der flere positive tilkendegivelser end negative. Overordnet set er 32 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet. De mest uenige er Enhedslisten (40 pct.) fulgt af Alternativet (39 pct.) og Dansk Folkeparti (18 pct.). Også hos Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er der flere negative opfattelser end positive. BRED OPBAKNING TIL FRIT VALG Overordnet set er 59 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Alternativet (66 pct.) fulgt af Socialdemokratiet (65 pct.) og Radikale Venstre (62 pct.). Det skal bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser. Overordnet set er 16 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted. De mest uenige er også her Alternativet (21 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (20 pct.) og Venstre og Liberal Alliance (19 pct.). SMÅ FORSKELLE PÅ KØN, ALDER OG GEOGRAFI KMD Analyse har også kigget på de demografiske variable køn, alder og geografi i forhold til holdningerne til pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed. Og der er kun små forskellige, der adskiller de forskellige grupper. - Vores analyse viser, at de umiddelbare demografiske variable køn, alder og geografi spiller en lille rolle, når det handler om holdninger til digitale valg. Man kunne måske have en mistanke om, at de ældste borgere ville være mest skeptiske, men sådan ser det ikke ud, når man kigger i tallene. Vi har da også set, at den ældre del af befolkningen på mange områder har taget digitale løsninger til sig. Dermed ikke sagt, at der er grupper, der ikke er digitale, for det er der selvfølgelig, forklarer Morten Langager. Generelt kan man pege på, at mændene er en anelse mere positive end kvinderne. Og kvinderne er en anelse mere i tvivl end mændene. I forhold til alder kan man generelt sige, at ydergrupperne (18-34 år samt 55-80 år) er lidt mindre positive end midtergruppen (35-54 år). Modsat gælder det selvfølgelig for midtergruppen, der er den mest positive gruppe på samtlige fire spørgsmål. De mest markante afvigelser fra totalbesvarelserne er spørgsmålet om pilotforsøg, hvor 65 pct. overordnet set er enige eller meget enige. Her har de unge 60 pct., og midtergruppen kan præstere 72 pct. På de fire spørgsmål er der også kun små forskelle mellem de fem geografiske regioner. Region Midtjylland ligger i alle fire spørgsmål en anelse over gennemsnittet i andelen af meget enige eller enige i udsagnene. De andre fire regioner skiftes lidt mellem at ligge under, på eller over gennemsnittet i andelen af enige/meget enige eller uenige/meget uenige.
VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Total 2 4 1 8% Socialdemokratiet 2 43 % 2 % Dansk Folkeparti 39% Venstre 2 4 1 Enhedslisten 2 42 % 8% Liberal Alliance 32 % 1 2 % Alternativet 2 1 8% Radikale Venstre 2 5 1 Socialistisk Folkeparti 3 3 12 % 3 % Det Konservative Folkeparti 2 3 1 12 % Kristendemokraterne 4 6 8 10 VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Total 2 1 Socialdemokratiet 2 Dansk Folkeparti 2 Venstre 2 31 % 1 Enhedslisten 21 % 21 % Liberal Alliance 3 Radikale Venstre 1 2 2 % Det Konservative Folkeparti Alternativet 31 % 1 23 % Socialistisk Folkeparti 2 2 12 % 2 Kristendemokraterne 12 % 4 6 8 10
VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Total 1 2 1 Socialdemokratiet 23 % Dansk Folkeparti 1 1 Venstre 1 21 % 2 1 Enhedslisten 1 2 21 % Liberal Alliance 32 % 2 % Alternativet 1 21 % Radikale Venstre 43 % 21 % Socialistisk Folkeparti 1 32 % 1 Det Konservative Folkeparti 12 % 2 12 % Kristendemokraterne 4 6 8 10 DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDE PÅ ET VALGSTED Total 2 Socialdemokratiet 31 % 3 1 Dansk Folkeparti 2 Venstre 2 2 Enhedslisten 3 23 % Liberal Alliance Alternativet Radikale Venstre 2 43 % 1 1 1 21 % 2 % Socialistisk Folkeparti 32 % 2 2 3 % 3 % Det Konservative Folkeparti 2 12 % Kristendemokraterne 10 4 6 8 10
OM ANALYSEN Rapporten bygger på en survey, som er gennemført online af KMD Analyse med deltagelse af 1.010 respondenter i alderen 18-80 år. Analysen er gennemført som online-survey gennem UserNeeds Danmarkspanel i perioden fra den 30 august til den 13. september 2016. Respondentgruppen har en ligelig fordeling mellem kønnene. 26 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 18-34 år. 35 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 35-54 år. 38 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 55-80 år. 30 pct. af respondenterne kommer fra Region Hovedstaden 14 pct. af respondenterne kommer fra Region Sjælland 21 pct. af respondenterne kommer fra Region Syddanmark 22 pct. af respondenterne kommer fra Region Midtjylland 10 pct. af respondenterne kommer fra Region Nordjylland UDDANNELSE Grundskole 8.-10. klasse (inkl. realskole) Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) 3 % Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. EUD, håndværksuddannelse, kontoruddannelse, butiksuddannelse) 2 Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse) Videregående uddannelse (2-4½ år) 3 Videregående uddannelse (5 år eller længere) 1 Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) 2 % Andet/ved ikke 2 % HVAD STEMTE RESPONDENTEN TIL SIDSTE FOLKETINGSVALG Socialdemokratiet 22,1 % Dansk Folkeparti 15, Venstre 16, Enhedslisten 8,3 % Liberal Alliance 4, Alternativet 3, Radikale Venstre 4,2 % Socialistisk Folkeparti 7,3 % Det Konservative Folkeparti 5, Kristendemokraterne 0,3 % Jeg stemte blankt 1, Jeg stemte ikke 2,2 % Jeg var ikke stemmeberettiget 2, Ved ikke 1, Jeg ønsker ikke at svare 5, Der er i udvælgelsen af respondenter ikke taget yderligere højde for demografiske variable.