Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Har desuden følgende arbejdsopgaver for Energistyrelsen: Indgår i Energistyrelsens Ekspertpanel Indgår i kursusudvalget for nye EM-konsulenter I udvalget til redigering af håndbog til energimærkning
Hvilke barrierer for beslutning om energirigtige renoveringer oplever en energikonsulent i sit daglige arbejde. - og hvorledes kan de fremførte barrierer overvindes. Der tages udgangspunkt i erfaringer opnået i forbindelse med energimærkning af bygninger. Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger ( Energimærkningsloven )
Typiske indsatsområder for besparelsesforslag ved energimærkning af bygninger: Klimaskærm Tekniske installationer El til bygningsdrift Vandforbrugende udstyr
Klimaskærm: Efterisolering af tagkonstruktion Hulmursisolering Udskiftning af vinduer og udv. døre Isolering af etageadskillelse over krybekælder Isolering af dæk over uopvarmet kælder Indvendig isolering af massive ydervægge Udvendig facadeisolering
Tekniske installationer: Konvertering af kedel - olie og gas Isolering af rør i uopvarmet kælder Isolering af rør i krybekælder Montering af automatik på varmeanlæg Konvertering til anden energiform Montering/installering af vedvarende energi
El til bygningsdrift: Udskiftning af hårde hvidevarer Udskiftning af cirkulationspumper Ændring af belysning Udskiftning af højtforbrugende apparater Ændring af adfærd for Stand bye
Barrierer ved forslag til energibesparende foranstaltninger for klimaskærm: Lukket bjælkelag mod tagrum og dårlige pladsforhold ved skråvægge Fugtproblemer og afskalninger i ydervæg ved hulmursisolering Tidligere isolerede ydervægge (skum) Forbud mod udskiftning af vinduer i bevaringsværdige bygninger Krav i lokalplan for udseende af vinduer og døre
Barrierer (klimaskærm), fortsat: Ved isolering af krybekælder er der ofte dårlige pladsforhold, og der er normalt monteret vand- og varmerør. Ved isolering af dæk over kælder bliver kælderen kold, der er for ringe loftshøjde, eller isolering vanskeliggøres af rør. Ved indvendig isolering af ydervægge kan der opstå fugt og råd - specielt i bindingsværkshuse og ved dårlige massive ydervægge. Desuden skal radiatorer rykkes ind, elinstallationer flyttes, og det stjæler plads. Udvendig facadeisolering kan ødelægge de arkitektoniske forhold
Barrierer ved forslag til energibesparende foranstaltninger for tekniske installationer: Ved konvertering af gammel kedel er der kun investering der kan være en barriere. Ellers god rentabilitet Isolering af rør i kælder gør kælderen kold Energibesparelsen ved montering af automatik er beskeden, og meget brugerafhængig. Har ikke den bredde interesse blandt husejere Vedvarende energi har et dårligt ry. Der mangler intensiv oplysning. De fleste former for vedvarende energi i eksist. bygninger skæmmer eller er vanskelige at etablere
Barrierer ved forslag til energibesparende foranstaltninger el til bygningsdrift : Udskiftning af hårde hvidevare sker oftest i forbindelse med renovering. Der er god oplysning om rentabilitet, og dermed ingen direkte barierer Udskiftning af pumper sker kun i forbindelse med renovering af vand- og varmeanlæg. Ingen barrierer Ændring af belysning kræver vilje fra bygningsejeren og brugerne. Energirigtig belysning er kedelig Udskiftning af højt forbrugende apparater kræver oplysning Ændring af adfærd for stand bye kræver oplysning om mulige besparelser
Barrierer ved beregning af rentable forslag til energibesparende foranstaltninger: I henhold til Bekendtgørelse nr. 1536 af 18. december 2006 om energimærkning af bygninger energimærkningsbekendtgørelsen, skal rentabiliteten udregnes således: Varierer Rentabilitet = værdi af årlig besparelse (kr.) x skønnet levetid skønnet investering (kr.) Konstant Rentabiliteten skal være > 1,33
Eksempel: En villa fra 1971 på 200 m 2 er i tagrum isoleret med 100 mm 2 mineraluld Forslag til efterisolering: Det anbefales at der udføres efterisolering af tagrum op til Bygningsreglementets krav ~ 300 mm 2 U nu = 0,36 W/m 2 K (Transmissionskoefficient) U efter = 0,13 W/m2K Energiforbrug nu: 200x0,36x(20-4)x227x24/1000 = 6.280 kwh/år Energiforbrug efter: 200x0,13x(20-4)x227x24/1000 = 2.260 kwh/år Besparelse: 6280 2260 = 4.020 kwh/år ~ 400 l olie (brutto)
Rentabilitetsberegning, (eksempel fortsat): Ved opvarmning med fjernvarme: Rentabilitet = 4020 x 0,60 x 20 200 x 230 = 0,96 < 1,33 (ikke rentabel) Ved opvarmning med olie: Rentabilitet = 4020 x 0,80 x 20 200 x 230 = 1,40 > 1,33 (rentabel) Ved opvarmning med el: Rentabilitet = 4020 x 1,75 x 20 200 x 230 = 3,05 > 1,33 (meget rentabel)
Hvorledes kan de fremførte barrierer overvindes? Bedre oplysning til bygningsejere i forbindelse med forslag i energimærkningen. Oplysning om gode forslag til energibespareende foranstaltninger til øvrige bygningsejere. Ændring af regler for rentabilitetsberegning. Der skal være en gulerod til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger.
Hvorledes kan de fremførte barrierer overvindes - fortsat? Bedre oplysning til bygningsejere i forbindelse med forslag i energimærkningen. Det er jo ikke en skid værd De forslag der gives ved vi jo godt i forvejen min nabo har fulgt forslag i energiplanen, men har ikke opnået de beregnede besparelser Det beregnede forbrug er alt for højt
Hvorledes kan de fremførte barrierer overvindes - fortsat? Oplysning om gode forslag til energibesparende foranstaltninger til øvrige bygningsejere. Oplysning via pressen og myndigheder om rentable forslag til energibesparelser Etablerede bygningsejere tænker ikke på energi Gulerod til gennemførelse af energibesparelser
Hvorledes kan de fremførte barrierer overvindes - fortsat? Gulerod til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger Ændring af energipriser ved kollektiv forsyning Forhøjelse af enhedspriser Nedsættelse af faste afgifter Ændring af ejendomsskatter til grønne afgifter Energimærkning af alle bygninger Karakterskala giver sats for grøn afgift for bygningen