KILROY s Go beyond sightseeing -koncept tager afsæt i at opfylde alle disse dimensioner.



Relaterede dokumenter
BOXEN KAN ÆNDRES I HØJDEN, MEN VINKLERNE SKAL ALTID VÆRE DE SAMME 5 GRADE R GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE NEXT STOP BUDAPEST

28 NOV NORWEGIAN RUTE DY 3550 KØBENHAVN-BUDAPEST 09:00 10:50 01 DEC NORWEGIAN RUTE DY 3553 BUDAPEST-KØBENHAVN 20:00 11:50

NEXT STOP BUDAPEST GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE 102 GRADER BOXEN KAN ÆNDRES I HØJDEN, MEN VINKLERNE SKAL ALTID VÆRE DE SAMME 5 GRADER

Sommer tur til Budapest

Sommer tur til Budapest

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Egon Hotel Hamburg City

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kultur rejse til Budapest

Toscana - Flyv på busrejse

AFTERGLOBES GUIDE TIL

Toscana - Flyv på busrejse

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Budapest - Donaus Perle

Postillion Hotel Dordrecht

TURE & AKTIVITETER Med Skandinavisk talende guider. C o D a n T U R I S T O R T K O N

Sensom m er/e fterår i Prag,

Klubnyt efterår 2014.

ERHVERVSSTUDIETUR TIL BRATISLAVA 2016

Fototur til Budapest 2012 før Påske

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

BOXEN KAN ÆNDRES I HØJDEN, MEN VINKLERNE SKAL ALTID VÆRE DE SAMME 5 GRADE R GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE NEXT STOP MANCHESTER

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Træner rejser til Beijing oktober 2010

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

Aktiv i østlige Canada

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Danske Biografer planlægger en 6 dages tur til Dubai, og vi har hermed fornøjelsen at fremsende nærmere information samt tilmeldingsblanket.

Tag på safari med børnene

TAG MED PÅ TILSKUERREJSE TIL VM i PARIS AUGUST 2010

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

OREA Hotel Voronez II

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Sydholland - Valkenburg

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

5 dagstur med bus til Berlin

Postillion Hotel Haren-Groningen

Campanile Hotel Venlo Hyggelig by og shopping paradis nær den tyske grænse

På OREA Hotel Voronez I bor I centralt i Brno, tæt ved byens seværdigheder.

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Miniferie i Prag. Vi ses i Prag Byrundtur med lokal dansk guide. Prag bedste bryggeritur geritur og øltur. Bådtur på Moldau.

Flodkrydstogt på Donau

Mosel Tyskland Afrejse den 27. maj 2018

Kulturrejse til Beijing 22. september 1. oktober 2010

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Velkommen til Prag. HTS PRAHA 21 Jana Rúzicky 1155 Lejlighed PRAHA 4 Tjekkiet

Bornholm - Østersøens perle

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Netværks Avisen. Sommer program. Juni / Juli 2015 Blad. Nr. 6 &7

Balatonfüred Cup 2017

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

2.d Studietur Berlin mandag d. 9 marts - Fredag d. 13 marts

Toscana - Chiantivinens land

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

Opera Cruise med DFDS Seaways til Oslo

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Wien - den syngende og dansende storby

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Best Western Hotel Mannheim City Oplevelser i naturskønne omgivelser og blandt gamle middelalderlevn.

10 km løb i Koszalin 2009

AKTIONÆRTUR TIL SLOVAKIET

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Polens prægtige bjerge

AGO Park Hotel Hamburg Fantastisk storbyferie i havnebyen Hamburg.

Berlin. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Aalborg Airport Hotel

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Med 2a til New York. Den marts 2013 Signe Slot & Mimi Olsen Hvidovre Gymnasium

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Hotel Bursztynowy Palac

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Krakow - Polens førende kulturby

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Velkommen til Hotel Podewils!

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Flodkrydstogt - Sortehavet og den skønne blå Donau

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Velkommen til Hotel San Pietro!

Transkript:

INDLEDNING KILROY s Oplevelsespakker er hjælp til jer for at få det optimale ud af jeres oplevelser på stedet. På en lang række destinationer har vi samlet forslag til jer om, hvad I kan opleve på destinationen og også i området omkring destinationen, af såvel kulturel som faglig karakter. Udover dette indeholder pakkerne også praktiske oplysninger vedrørende offentlig transport, spisemuligheder, shoppingmuligheder og andet relevant, og sluttelig vigtige henvisninger til kontaktsteder (ambassader, turistkontorer o.l.). Med KILROY s Oplevelsespakker i hånden går I aldrig helt galt i byen! KILROY group travel er en del af KILROY travels koncernen, som er en international rejsekoncern, hvor ejerkredsen omfatter en række af de nordiske studenterorganisationer. KILROY travels har mange års erfaring med at arrangere rejser til unge og studerende, enten for grupper eller hvis du skal ud på egen hånd. Vi kan tilbyde dig de bedste priser og betingelser på markedet, og ikke mindst den nødvendige tryghed i afvikling af jeres rejse. Du er derfor i gode hænder, når du rejser med KILROY. Priser i Budapest and beyond er vejledende gruppepriser, og kan derfor variere efter gruppens størrelse. Priserne er senest opdateret juni 2007. Der tages forbehold for evt. trykfejl. 1

INDHOLDFORTEGNELSE Indledning... 1 Indhold..... 2 Go beyond sightseeing..... 3 Studiebesøg.... 3 Studiepakke..... 7 Budapest and beyond - Oplevelser i og udenfor byen 8 I byen..... 8 Udenfor byen.... 11 Transportmuligheder... 13 Time-Out..... 15 Kulturelle muligheder. 15 Spisesteder... 16 Shopping. 17 Aftenliv 28 Praktiske oplysninger..... 20 2

GO BEYOND SIGHTSEEING Formålet med en studietur har mange dimensioner: Først og fremmest er et fagligt højt udbytte af turen i relation til studieforløbet vigtigt, men mødet med fremmede kulturer og folkeslag, oplevelsen af stedets ånd og kulturelle seværdigheder samt socialt samvær for klassen/gruppen, er andre væsentlige forhold, som er med til at fuldende studieturen. KILROY s Go beyond sightseeing -koncept tager afsæt i at opfylde alle disse dimensioner. Gennem vores mangeårige erfaring på markedet samt et tæt samarbejde med en række gymnasielærere har vi udviklet et produkt, der sigter på at give jer en studierejse og en oplevelse, som byder på mere end blot sightseeing. Forslag til den faglige dimension finder I gennem dels vore mange forslag til studiebesøg på skoler, institutioner, virksomheder o.l. dels gennem vore studiepakke - læs mere om det senere - som vi har udviklet sammen med gymnasielærere som et planlægningsværktøj for de lærere og elever som skal på studietur. Har I lyst til noget helt tredje, så ring og forhør om mulighederne - vi kan klare det meste STUDIEBESØG / VIRKSOMHEDSBESØG / FOREDRAG Skolebesøg I Budapest er det muligt at arrangere besøg på f.eks. folkeskole, gymnasium, handelsskole eller teknisk skole. Hvis I er flere end 30 personer, bliver I nødt til at blive delt op i to grupper. Det er en rigtig god ide at forberede nogle spørgsmål hjemmefra. Pris pr. gruppe med engelsktalende guide: kr. 1.840,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 2.110,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- I har blandt andet mulighed for at besøge: Posta- és Bankforgalmi Szakközépiskola - Post og bankskole Arany János Gimnázium - Gymnasium Waldemar Langlet Általános Iskola - Folkeskole og mange andre. Rolling Stock Production and Maintenance Plant of the Hungarian Railways Beliggende lige nord for Budapest i Dunakeszi ligger Rolling Stock Production and Maintenance Plant of the Hungarian Railways, der vedligeholder og reparerer vogne og tog for den Ungarske jernbane, samt designer og producerer nye togvogne og reservedele. Pris pr. gruppe med engelsktalende guide: kr. 845,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 1.110,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- 3

Institutionsbesøg For grupper med faglig relevans indenfor det ungarske social- og sundhedssystem er der også mulighed for at besøge f.eks. et hospital eller et plejehjem for fysisk og psykisk handicappede eller måske et center for alkoholikere eller hjemløse. Pris pr. gruppe med engelsktalende guide: kr. 1.975,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 2.110,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- Børnebyen FÓT For grupper med faglig relevans kan vi arrangere et besøg i børnebyen Fôt, som ligger i en lille landsby ca. 30 km fra Budapest. Fót er det største børnehjem i Ungarn. Det er en statsejet børneby for forældreløse børn i alderen 2-18 år. Ved ankomsten til børnehjemmet får i et mindre foredrag inden I bliver vist rundt på området. Det er en god idé at medbringe en gave til børnehjemmet. Pris pr. gruppe med engelsktalende guide: kr. 1.840,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 2.110,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- Peto Institutet Det er for relevante skolegrupper muligt at booke et spændende studiebesøg på det verdenskendte Petö Institut. På Petö Instituttet behandles og rehabiliteres hovedsageligt ungarske og udenlandske børn i alderen 3-14 år, men også voksne behandles her bl.a. for Parkinsons syge. På instituttet arbejdes der igennem et system som kaldes conductive educational system. Det overordnede formål med træningen er, at den handicappede person med succes tilpasser sig sine omgivelser og miljø samt integrerer forskellige bevægemønstre/funktioner. Dette sker igennem en aktiv og hård læreproces med professionel vejledning fra conductor-lærerne, og forældrene samt anden nær familie inddrages i træningen i videst muligt omfang. En stor indsats igennem daglige rutiner er nødvendig, hvis behandlingen skal have nogen virkning. Besøget på Petö Instituttet varer ca. 2 timer og inkluderer en kort videofilmorientering om instituttets arbejde og metoder, samt en rundvisning på de forskellige afdelinger, hvor der er mulighed for at stille professionelle spørgsmål til arbejdet der foregår. Petö instituttet ligger på Buda siden, et stykke uden for centrum, men med gode forbindelser med offentlige transportmidler. Pris pr. person inkl. gebyr: kr. 230,- Engelsktalende guide: kr. 920,- Dansktalende guide: kr. 1.110,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.880,- Foredrag om sigøjnere i Ungarn Det er muligt, at arrangere et spændende og anderledes foredrag om sigøjnere. Foredraget vil blive afholdt af Organisationen for Etniske Minoriteter, og de vil bl.a. give et interessant indblik i den aktuelle situation for sigøjnerne og om den stadige diskrimination, der finder sted overfor denne befolkningsgruppe. 4

Pris pr. gruppe inkl. guide: kr. 1.840,- Den Danske Ambassade i Budapest Der kan arrangeres møde med personer fra Den Danske Ambassade i Budapest. I kan selv bestemme hvad foredraget skal omhandle. Husk at forberede en masse spørgsmål. Maks. 30 personer. Pris pr. gruppe: ca. kr. 5.010,- Népszabadság Avis Besøg Népszabadság Avis, som er det største dagblad i Budapest. I bliver vist rundt på avisen og ser hvad der sker på en almindelig dag. Bladet er i dag en socialdemokratisk avis. Det er sjovest at besøge avisen om eftermiddagen, da det er der det er hektisk inden avisen skal trykkes. Rundvisningen er på engelsk. Maks. 20 personer. Bus ikke nødvendigt. Pris pr. person: kr. 85,- Pris pr gruppe med engelsktalende guide: kr. 1.845,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 2.110,- Besøg i vinkælder Besøg vinkælderen Promontor, som har verdens længste kældersystem, ca. 20 km i alt. I kældergangene opbevares mange titusinde hektoliter ungarsk vin, og temperaturen ligger altid mellem 14-16 C uanset årstiden. I vises rundt i kælderens lange gange og får samtidig en geografisk og historisk gennemgang af grotternes baggrund samt informationer om selve fremstillingsprocessen. Turen afsluttes med vinsmagning, som er inkl. i prisen. Turen kan kombineres med evt. middag eller frokost. Vi anbefaler busleje til dette besøg. Pris pr. person: kr. 95,- Engelsktalende guide pr. gruppe: kr. 745,- Dansktalende guide pr. gruppe: kr. 1.015,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- Let middag med små kolde retter, pris pr. person: kr. 115,- Duna TV Besøg på TV-stationen Duna. Her bliver I introduceret til film- og TV-verdenen. I ser hvordan udstyr og teknikker bruges til at lave TV i studierne. Duna TV-station sender ungarsk fjernsyn, som vises i flere lande i Europa via Hot Bird Satellite. Besøget kan gennemføres med offentlig transport. Pris pr. person: kr. 90,- Pris pr. gruppe med engelsktalende guide: kr. 1.845,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 2.110,- 5

Mafilm Studios Lidt udenfor Budapest Ligger Fót Industrial Park. På et 1500 hektar stort område ligger to store filmstudier med flere forskellige flotte scener bygget til filmindustrien. Det mest fantastiske er en middelalderby, der blev bygget til filmen Hamlet, og som siden er blevet bevaret. Der er også en Gotisk Katedral, som ser så ægte ud at man skal røre den for at tro noget andet! I bliver introduceret til filmverden, hvordan man laver film, og hvad der sker backstage lige fra at bygge scenerne op til at udvælge kostumer. Det er nødvendigt med busleje til dette besøg. Pris pr. person: kr. 90,- Pris pr. gruppe med engelsktalende guide: kr. 750,- Pris pr. gruppe med dansktalende guide: kr. 1.015,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- Backstage på Operaen Få en rundvisning i den flotte opera i Budapest. Turen varer ca. 45 minutter. Dette bør være et "must", hvis man ikke skal ind og se en forestilling. I guides rundt af engelsktalende lokalguider, som nyder at vise operaen frem. Hvis I har brug for en dansktalende guide kan vi bestille en sådan til jer. Pris pr. person: kr. 85,- Pris pr. gruppe for engelsktalende guide: kr. 455,- Pris pr. gruppe for dansktalende guide: kr. 720,- 6

STUDIEPAKKE Studiepakkens fordele Udarbejdet AF undervisere TIL undervisere på gymnasialt niveau = Målrettet materiale til studieturen. (Udleveres dog gerne til andre uddannelsesinstitutioner). Udarbejdet med henblik på at optimere tiden ifm. planlægning af studierejsen. = Tidsbesparende værktøj for underviseren. Opgaverne er især velegnet til fagene: Dansk, historie, religion, oldtidskundskab, geografi, samfundsfag, billedkunst, filosofi og sprog. Råd og vejledning til planlægning FØR, UNDER og EFTER studierejsen. Studiepakkens indhold Forberedelse af rejsen til Budapest Litteraturliste: o Guides. o Speciallitteratur: Romerriget, Habsburgertiden, Kort tiden 1914/1920, Ungarn efter 1. Verdenskrig, Avisartikel om 1956. Forslag til program for studierejse til Budapest. o Fra 1. dag - 6. dag. Efterbehandling af studierejsen. Gamle Europæiske bybilleder/budapest. BUDAPEST AND BEYOND - OPLEVELSER I OG UDENFOR BYEN 7

Mødet med de fremmede kulturer og de kulturelle seværdigheder i og udenfor destinationen er den anden vigtige dimension og herefter finder du vore forslag til opfyldelse af disse behov. Har I lyst til noget helt tredje, så ring og hør om mulighederne. Vi klarer det meste... I BYEN Byrundtur - halvdags En halvdags byrundtur tager ca. 5 timer. Det er altid en god start på en studietur at tage på en byrundtur i bus. Man bliver hurtig fortrolig med storbyen, samt får set en masse allerede den første dag. I Budapest er det nødvendigt med en bus til byrundturen, da der er store afstande mellem de seværdigheder som man ser på turen. På halvdags byrundturen gøres stop ved Heltepladsen, slotsområdet med Fiskerbastionen og Mathias Kirken og Gellért Bjerget. Evt. entré er ikke inkluderet. Engelsktalende guide: kr. 745,- Dansktalende guide: kr. 1.015,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.865,- Busleje op til 48 personer: kr. 2.450,- Budapest vandreservoir I kombination med ovenstående byrundtur kan der arrangeres besøg på Gellért Bjergets vandreservoir. Byens millioner af kubikmeter vand er opbevaret i bjergsiden. Besøget er specielt interessant i disse tider, hvor alle er opmærksomme på miljøet og ændringerne af disse. Det er kun muligt at besøge vandreservoiret tirsdag og onsdag mellem 13.00 og 15.00. Det er ikke muligt kun at bestille besøg i vandreservoiret. Pris pr. person eksl. badning: kr. 45,- Pris pr. person inkl. Badning: kr. 125,- Matthias kirken Szentháromság tér Åbningstid: Mandag - fredag kl. 7.00-19.00, lørdag kl. 9.00-13.00 og søndag kl. 13.00-17.00. Denne flotte og kendte kirke blev grundlagt i det 13. århundrede og senere udvidet af kong Matthias Corvinus, hvis våbenskjold med ravnen er indsat i væggen i kirkens forhal. Kirken er ofte i brug til celebre bryllupper, og den har desuden dannet ramme om mange korkoncerter på grund af den gode akustik. Entré pr. person : ca. EUR 1 Caving Adventure Grotten Mátyáshegyi ligger på Buda-siden. Grotten er ikke tilgængelig for offentligheden, men vi har mulighed for at tilbyde jer en tur igennem den. Turen gennemføres med professionelle klatrer. I bliver inddelt i små hold af 5-10 personer, og begiver jer ind i den flotte grotte. Til turen får I udleveret hjelm og pandelampe, men I skal ikke tage jeres pæneste tøj på. Gode og skridsikre sko er et must. Turen rundt er på ca. 2 timer. Turen kan gennemføres med offentlig transport, men vi anbefaler klart busleje. Guide er nødvendig, da vi ikke kan garantere at klatreinstruktørene kan tale engelsk. Pris pr. person: kr. 180,- Engelsktalende guide: kr. 750,- Dansktalende guide: kr. 1.015,- 8

Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- Fiskerbastionen Szentháromság tér Fiskerbastionen der ligger på Budasiden, er de gamle bymure, som i 1901-05 blev fornyet med et neoromansk fæstningsanlæg med trapper og spidse tårne. Fiskerbastionen er opkaldt efter de Donau-fiskere, der forsvarede bastionen i middelalderen. Bastionen indrammer pladsen foran Matthias-kirken, hvor der står en rytterstatue af Stefan den Hellige. Fra bastionen har man desuden den bedst tænkelige udsigt over Donau med Margretheøen, broerne, Parlamentet og Skt. Stefan-basilikaen på Pest-siden. Entré pr. person: EUR 1 Pálvölgyi grotten Budapest er en af de få byer i verden, som har mere end 100 grotter. Under byen er der flere kilometer med dybe og spændende grotter. Størstedelen af grotterne ligger under Budabjergene. Den længste grotte i Budapest er Pálvölgyi stalactit grotten. Den er hele 12,4 km. lang, men så lang er turen ikke! Turen varer ca. 1 time. Der er mange trappetrin på turen, som fører jer vidt omkring i den flotte grotte. Turen kan gennemføres med offentlig transport, men vi anbefaler busleje. I prisen er inkluderet en engelsktalende guide. Pris pr. person: kr. 60,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.430,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.885,- Etnografisk Museum Kossuth Lajos tér 1-3 Åbningstid: Tirsdag - søndag 10.00-16.00 (fra 1/3-30/9 kl. 10.00-18.00). Etnografisk Museum har bl.a. en ungarsk afdeling med møbler, folkedragter, -kunst, -skikke, brudeudstyr samt redskaber fra landbrug, jagt og fiskeri. Desuden findes der samlinger fra Asien, Afrika og Australien samt en lille Grønlandssamling hjembragt af ungarske videnskabsmænd. Gratis entré med Budapest Card, ellers ca. 2-3 EURO pr. person. Skt. Stefan Basilikaen Szent István tér Skt. Stefan Basilika er den største Romersk Katolske kirke i Budapest, men vanskelig at få øje på, fordi den er omgivet af tæt bebyggelse. Kirken ses faktisk bedst fra Fiskerbastionen. Kirken er bygget i nyrenæssancestil med en imponerende kuppel (højde 96 m). Den blev indviet i 1905. I et sidekapel kan man se Stefan den Helliges mumificerede højre hånd, som opbevares i et kostbart relikvieskrin. Parlamentet 9

Kossuth Lajos tér Denne enorme nygotiske bygning, som blev opført i 1885-1904, er 268 m lang og har en næsten 100 m høj kuppel. Bygningen er tre-delt. I midten Kuppelsalen, til højre Kongressalen (det tidligere Overhus) og til venstre Parlamentssalen, hvor det nuværende ungarske parlament afholder dets møder. Man skal deltage i en rundvisning for at se parlamentsbygningen indvendig. Det kan ske at rundturen bliver aflyst, hvis der skal være officielle arrangementer. Szobor parken Se alle de gamle kommuniststatuer, som er samlet i denne park i udkanten af Budapest. Kan evt. kombineres med turen til Promontor (vinkælder-besøget). Pris pr. person: kr. 45,- Engelsktalende guide: kr. 455,- Dansktalende guide: kr. 720,- Busleje op til 18 personer: kr. 1.040,- Busleje op til 48 personer: kr. 1.375,- Nationalmuseet Mùzeum körùt 14-16 Åbningstid: Tirsdag - søndag 10.00-16.00 (fra 1/4-30/9 10.00-18.00). Museets samlinger omfatter det ungarske folks historie fra urtiden til rigets grundlæggelse i år 996. Desuden ses minder fra de senere århundreder, heriblandt frihedskampen 1848-49. Her kan man også se kronregalierne dvs. sceptret, rigsæblet, kroningssværdet og kroningskappen. Gratis entré med Budapest Card, ellers 2½ EURO pr. person. Cave Church XI. Gellérthegy Åbningstid: Dagligt mellem 08.00-21.00. Ved siden af Hotel Gellért på Budasiden ligger der en lille kirke inde i bjergvæggen. Kirken kan evt. ses i forbindelse med en gåtur på Budabjerget. Gratis adgang. UDENFOR BYEN Vinsmagning i barokbyen Eger Besøg den smukke barokby Eger, som ligger ca. 125 km nordøst for Budapest. Turen til Eger tager ca. 2 timer hver vej, men det er det hele værd! Se de flotte Barokbygninger og resterne fra tyrker tiden i 1600-tallet. I Eger får I en guidet tur rundt i den meget charmerende by, som oser af spændende historie og smukke bygninger. Området omkring Eger er et af de største områder med vindyrkning i Ungarn. Området er specielt kendt for vinen som bliver kaldt "tyreblod". I spiser frokost i den ældste vinkælder i byen. Frokosten er kombineret med vinsmagning Pris pr. person: kr. 155,- Engelsktalende guide: kr. 845,- Dansktalende guide: kr. 1.110,- 10

Busleje op til 18 personer: kr. 3.555,- Busleje op til 48 personer: kr. 4.680,- Donau-knæet Udflugten til Donauknæet er den mest populære udflugt for vores grupper. Turen er en kombination af kulturelle højdepunkter og et fantastisk landskab. Det er området fra grænsen til Slovakiet, langs Donau mellem kongebyerne Esztergom og Visegrád og ned til kunstnerbyen Szentendre, man kalder Donauknæet. Det er ét af Europas flotteste flodlandskaber indrammet af de skovklædte Visegrád- og Pilisbjerge. På turen kommer I først til Esztergom, som har Ungarns største kirke som den største attraktion. Esztergom var residensby for Géza og Stefan den Hellige. Udover domkirken er den gamle bydel, Viziváros, absolut meget seværdig. Derefter går turen til borgruinen Visegrád, hvor der er en imponerende udsigt ud over landskabet og Donau floden. Sidste stop på turen er Szentendre, som er en lille pittoresk kunstner- og museumsby ved Donau. Byen blev grundlagt i det 11. århundrede under navnet Szentendre (= Sanctus Andreas). I 1928 opdagede kunstnere byen og gjorde det til en kunstner-koloni. Dominerende i byen er den 3-kantede hovedplads, Fo tér, omgivet af charmerende og velholdte huse i barok- og parykstil, der lyser i muntre pastelfarver. Overalt er der mange boder og restauranter ved de brostensbelagte stræder - en virkelig hyggelig afslutning på turen. Pris pr. person (entréer): kr. 65,- Engelsktalende guide: kr. 840,- Dansktalende guide: kr. 1.110,- Busleje op til 18 personer: kr. 2.620,- Busleje op til 48 personer: kr. 3.450,- Pusztaen Pusztaen er søgt bevaret i nationalparker, hvor man kan få et indtryk af hvad pusztaen oprindeligt var, landskabeligt og kulturelt (hyrdelivets skikke og brugskunst). På denne tur kan I opleve lidt af dette. Første stop på turen er Kecskemét. I byen ligger bl.a. Det Danske Institut, og en del bygninger er opført i Jugendstil, bl.a. det berømte rådhus. Der bliver desuden mulighed for at gå lidt rundt på egen hånd. 11

Selve Pusztaen ligger lidt udenfor byen. I bliver kørt til gården "Köncsögpuszta". Derefter følger dagens højdepunkt, som er en hesteopvisning med flotte hesteshows. Rytterne styrer op til 8 heste ad gangen. Selve showet varer ca. 30 minutter. Herefter er der mulighed for en ridetur, samt en tur i hestevogn i omegnen. Derefter følger den egentlige frokost som består af ungarske specialiteter: "bryllups suppe", ungarsk gullasch med kartofler og grøntsager, hjemmebagt brød, dessert, kaffe, vand og vin. Pris pr. person: kr. 180,- Engelsktalende guide: kr. 840,- Dansktalende guide: kr. 1.105,- Busleje op til 18 personer: kr. 3.080,- Busleje op til 48 personer: kr. 4.055,- Balatonsøen Balatonsøen er med sine 598 km 2 en af Europas største søer. Denne tur er bedst fra maj til september måned. I ser bl.a. Tihany-halvøen, som er et af Balaton-områdets mest besøgte udflugtsmål pga. den fredede natur, og hvis vejret tillader det, er der mulighed for at bade lidt i den store sø. På turen besøges Boryvár slottet i Székesfehérvár, guided gåtur i Balatonfüred og Tihany hvor en lille færge tager jer til sydsiden. Der er desuden afsat tid til lidt shopping i en af byerne ved søen. Pris pr. person (entréer): kr. 80,- Engelsktalende guide: kr. 840,- Dansktalende guide: kr. 1.105,- Busleje op til 18 personer: kr. 3.555,- Busleje op til 48 personer: kr. 5.675,- 12

TRANSPORTMULIGHEDER Der findes flere forskellige måder at komme rundt i Budapest på. Af offentlige transportmuligheder findes både Metro, busser, sporvogne, trolleybusser, lokaltog, samt by- og vandbusser. Det er en god ide at købe et transportkort hjemme fra, da det bliver nemmere for jer når I skal benytte de offentlige transportmidler til at komme rundt i byen. I Budapest skal man f.eks. købe en ny metrobillet når man skifter linie på metroen eller skifter fra bus til metro. Med et transportkort kan I benytte alle offentlige transportmidler uden at skulle stå i kø for at købe en ny. Transportkort Transportkortet kan købes til henholdsvis 3 eller 7 dage. Med transportkortet kan I benytte alle offentlige transportmidler f.eks. metro, busser, sporvogn samt trolley. Kan bestilles hjemmefra og ligger så klar til jer ved ankomsten til hotellet. Kort til offentlig transport 1 dag: kr. 60,- Kort til offentlig transport i 3 dage: kr. 120,- Kort til offentlig transport i 7 dage: kr. 140,- Klippekort med 10 klip: kr. 65,- Klippekort med 20 klip: kr. 125,- Der bruges ét klip hver gang man stiger på. Budapestkort Budapestkortet giver jer rabatter på 60 museer, ubegrænset brug af offentlige transportmidler, rabat på restauranter og på badeanstalterne og meget andet. Kan bestilles hjemmefra og ligger så klar til jer ved ankomsten til hotellet. Budapestkort i 3 dage: kr. 220,- Metro Metroen kører hver dag mellem kl. 04.30-23.15. Der er 3 metrolinier i Budapest - en gul, en rød og en blå. De mødes under Deák tér, som ligger ved siden af busbanegården Erzsébet tér. Billetter kan købes på metrostationerne i automater eller ved billetluger, i tobaksforretninger og på en del hoteller. Bybusser Busserne i Budapest (208 linier) kører mellem kl. 05.00-23.00. Busser med sorte numre holder ved hvert stoppested, mens busser med røde numre kun holder ved hovedstationerne. Har bussen et rødt nummer og et E, kører den direkte fra endestation til endestation. Alle hovedruterne har natbusser. Sporvogne Sporvognene kører normalt mellem kl. 05.00-23.00, men der er enkelte natforbindelser. 13

En god sporvognslinie til sightseeing på egen hånd er nr. 2, som kører fra Jászai Mari tér ved Margrethe-broen mod Boráros tér ved Petofi broen. Sporvognen kører hele tiden langs Donau og giver et flot panorama - især om aftenen. Taxi Der er mange forskellige taxiselskaber i Budapest - også uautoriserede - og priserne varierer derfor meget. De autoriserede taxaer har alle gule nummerplader og et gult TAXA-skilt på toppen. En taxi kan standses på gaden, men det altid billigere at ringe efter en taxa. Følgende telefonnumre er pålidelige selskaber: City Taxi: (taler engelsk) Tlf. 211-11 11 Rádió Taxi: Tlf. 377-77 77 En taxa er autoriseret hvis der står et navn på et taxaselskab på siden af bilen. Check altid om de kører med taxameter, eller aftal en fast pris på forhånd. Bustransfer Bustransfer mellem lufthavnen og hotellet one-way, ved maks. 18 personer kr. 1.240,- Bustransfer mellem lufthavnen og hotellet one-way ved maks. 48 personer kr. 1.630,- Bustransfer mellem Banegården og hotellet one-way ved maks. 18 personer kr. 1.040,- Bustransfer mellem Banegården og hotellet one way ved maks. 48 personer kr. 1.370,- Hvis I er flere end 15 personer arrangerer vi en gratis ankomstguide til jer. Guiden er behjælpelig med informationer om veksling, evt. spisesteder etc. ved ankomsten. 14

TIME-OUT Oplevelsen af stedets ånd og den sociale dimension er den sidste vigtige dimension for en fuldendt studietur. Efter en lang dag med faglige og kulturelle oplevelser er det rart at kunne slappe af med god mad, god musik og underholdning i hinandens nærvær og få dagens indtryk bearbejdet. Herunder finder I vore forslag til hvordan I kan udnytte tiden. Der er naturligvis mange andre muligheder på det område og samtidig er det en stadig udvikling, så check altid de internet adresser som vi oplyser heri for de seneste aktuelle begivenheder og muligheder. KULTURELLE MULIGHEDER Udbuddet i Budapest er meget stort, hvad angår kulturelle begivenheder. Der er teater, musical, opera, jazz, koncerter og sportsbegivenheder. Der findes desværre ikke et program, så man kan se hvad der foregår eksempelvis 6 måneder frem, men cirka 1-2 måneder før afrejse kan vi med sikkerhed sige, hvilke spændende muligheder der er i netop den periode, hvor I er i Budapest/Ungarn. Opera Der er to operahuse i Budapest: Statsoperaen og Erkel-teatret, der begge har et bredt internationalt program. Begge operahuse opfører såvel opera som ballet. Statsoperaen har mere end 50 operaer på programmet. Begge huse tilstræber 2-3 premierer hver sæson. Pris pr. person fra: kr. 165,-. Sport Med hensyn til fodbold, så er der i den ungarske 1. division hele 5 klubber fra Budapest, hvilket bevirker, at der næsten altid vil være 1 kamp under jeres ophold i den ungarske hovedstad. Den mest kendte klub er nok Ferencváros, som ligeledes har de mest larmende fans. Det er billigt at gå fodbold i Ungarn. De store kampe såsom landskampe spilles på det store Népstadion ved Østbanegården. Pris pr. person fra: kr. 10-30,- Kurbad Benyt muligheden når I er i Budapest til at besøge det mest kendte kurbad Gellért-badet, som bliver benyttet flittigt af borgerne i Budapest. I Gellért-badet er der både indendørs- og udendørs swimmingpool. Thermalbadene indenfor er kønsopdelt. Åbent mandag - fredag 06.30-18.00, lørdag 06.00-17.00. Husk badetøj og håndklæde. Udover Gellért-badet, kan vi anbefale Széchenyi, Lukács, som er lidt billigere. Det kan anbefales efter en lang dag med masser af nye oplevelser i Budapest at tage i et af de udendørsbade hvor vandet et dejligt varmt Entré pr. person: ca. 13 EUR 15

Lukács Fürdö Lukács Fürdö er det mindst turistprægede af badene i Budapest og dermed og så et af de billigste. I Budapest er badet kendt som der hvor de kendte holder til. Der er en tagterrasse med en smuk udsigt over Rózsadomb (Rosenbjerget). Stedet er ikke så stort men har de obligatoriske udendørs- og indendørs swimmingpools og termalbade med varmt og koldt vand. Uden for indgangen til omklædningsrummene hænger der mindetavler over kendte og over personer, som har doneret en masse penge til stedet. Entré pr. person: ca. 5 EUR Széchenyi Fürdö Széchenyi Fürdö badet blev renoveret i 2001, og er idag meget flot. Badet er fra 1913 og er et af de største kurbade i Europa. Stedet har flere udendørs- og indendørs swimmingpool, termalbade, restauranter, massagerum, saunas osv. Széchenyi ligger er bygget i neo-barok stil og ligger midt i byen - i byparken. De udendørs bassiner er også åbent selv på rigtig kolde dage, og så er det skønt at svømme rundt i det varme vand! Hvis I opholder jer mindre end 3 timer i badet får I noget af beløbet refunderet ved udgangen bagefter, så gem billetten! Entré pr. person: ca. 8 EUR SPISESTEDER I Budapest findes mange spisesteder, og det er ikke muligt at beskrive dem alle. Prisniveauet omkring Váci Utca, langs med Donaufloden og i borgområdet er i den dyre ende af prisskalaen, mens det er billigere at spise på restauranterne i trekanten omkring Vámhaz körút - Kecskeméti utca - Belgrád rakpart. I dette område er der flere lokale restauranter. En gylden regel i Budapest: Hvis der står "restaurant" er det ofte rettet mod turister. Står der "Étterem" eller "Vendéglõ" er det for de lokale, og dermed også billigere! Restauranter Falafel, Paulay Ede út 53, Budapest VI Åbent på hverdage kl. 10.00-20.00 samt lørdag kl. 10.00-16.00. Her fås meget for pengene. Der er især salater, falafel samt stærke saucer på menukortet. Restauranten ligger tæt ved Statsoperaen. Fészek, Kertész utca 36, Budapest VII Åbent alle dage kl. 12.00-01.00. Det er ikke helt nemt at finde denne kunsterklub, hvor alle kan komme ind og få et godt måltid mad (entré kr. 4-5,- pr. person). Huset er elegant efter gammeldags begreb - restaurantens virkelige værdi er dog gårdhaven, som helt sikkert er en af Budapests flotteste og mere ukendte steder. Et lille tip er, at man ikke bør komme her, hvis man har travlt. Betjeningen er lidt langsom - til gengæld er maden helt i top. Sipos, Fo tér 6, Budapest III Åbent kl. 11.00-24.00. Stedet er meget besøgt, dels fordi der er sigøjnermusik, og dels fordi mange lokale spiser aftensmad her. Restauranten ligger ved et torv, hvilket giver en hyggelig stemning. Pris kr. 50-100,- pr. person. Szent Jupát, Retek utca 16, Budapest II Dette sted, der har åbent døgnet rundt, er meget populært blandt de lokale. Skt. Jupát er beliggende tæt på torvet Moszkva tér. Der serveres meget store portioner her. 16

Marxim, Kisrókus utca, Budapest II Åbent hverdage kl. 12.00-01.00, lørdag kl. 12.00-02.00 samt søndag kl. 18.00-01.00. Boksene adskilles af pigtråd. En dukke står i det hemmelige politis uniform, på væggene hænger der ting fra den svundne tid: Lenin, Marx, Engels m.fl. Lette retter samt pizzaer serveres i et yderst rimeligt prisleje. SHOPPING I begyndelsen var der bare Váci utca og Levi s, Adidas og McDonald's, men siden kom de alle. Alle de store kendte mærker etablerede sig et efter et i Budapest og i dag finder du det meste her. Priserne er fortsat lavere end i Danmark og udbudet er næsten lige så stort. Butikslivet er stort set som i Danmark - store centre i forstæderne konkurrerer med centrums mindre butikker. Men glem ikke det ungarske. Det er stadig værd at købe kunst, kunsthåndværk, håndlavede silkeslips, sko, musik på kassette og CD, vin, likører og pølser, paprika, hvidløgsranker samt billedskærerarbejde. Markedshal Det største og mest centralt beliggende marked er "covered market" (markedshallerne) "Nagyvásárcsarnok" som ligger på Vámház krt. midt i Budapest. Det er sjovt og spændende at gå rundt og se på alle de forskellige pølser, kød, fisk, vildt, krydderier, frugt, grøntsager og blomster som sælges her. Det er bedst at komme her om formiddagen. Loppemarked En anden mulighed er det meget store Ecseri-loppemarked som ligger lidt uden for Budapest på Nagy-körösi út 156 i Budapest XIX. (T-banestation: Ecseri, derefter bus 54 til den første gangbro over motorvej M5/E75). Markedet har ry for at være et af de bedste loppemarkeder i Østeuropa. Man kan købe alt fra almindelige markedsvarer til rigtige "lopper" som f.eks. nips fra Habsburg-tiden, fotos, postkort, den nyeste musik etc. Her er det bedst at komme lørdag morgen og formiddag, hvor folk kommer ind fra landet med deres varer. Husk at "prutte om priserne". En taxa koster ca. kr. 100,- men ankommer I til Budapest i jeres "egen bus" kan I bruge bussen til at køre derud. Stormagasiner Ungarn, og særligt Budapest brænder i "Plaza-feber". De sidste 5-6 år er der bygget stormagasiner side om side i hovedstaden. Ofte er det arkitektonisk interessante og moderne bygninger af glas, stål og granit. Man skal ikke være overrasket over at se vandfald på 10-15 meter, skøjtebaner, supermoderne biografer, bowlinghaller mv. Her er både fastfood, hyggelige restauranter og caféer. Priserne i "Plazaerne" er ofte højere end i de "almindelige" butikker på gaden, men absolut et besøg værd. Mammut I. og II, ligger lige ved siden af hinanden, nærmest metrostationen Moszkva tér langs den røde linie på Budasiden. Westend ligger ved Vestbanegården (nyugati pu) nærmest metrostationen Nyugati pu langs den blå linie på Pestsiden. Indkøbsgader Det er nemt at shoppe i Budapest. Det mere fancy område er centreret enten omkring Váci Utca - den ungarske version af strøget med mange kendte mærkevarebutikker. De lokale handler oftest langs med Rakóczi ut eller langs med Grand Boulevard (Nagykörút), hvor der er mange små og spændende butikker. 17

Generelle butiksåbningstider Generelle åbningstider er mellem 10.00-18.00 mandag - fredag, og 10.00-13.00 om lørdagen. Mange supermarkeder holder dog åbent længere. Åbningstider for mere specifikke butikker er: Stormagasiner: Fødevarebutikker: 10.00-18.00 mandag - fredag 09.00-13.00 lørdag. 07.00-19.00 mandag - fredag 07.00-14.00 lørdag. Søndag har enkelte stormagasiner åbent. AFTENLIV Aften- og nattelivet i Budapest er mindst lige så hektisk som i alle andre storbyer - den eneste forskel er at prisniveauet er meget lavere. Mængder af barer, diskoteker og jazzklubber holder åbent til langt ud på morgenen, og du finder altid noget som passer til din musiksmag. Diskoteker Listen over diskoteker er lang og ændres ofte. Søg evt. på internettet. Caféer Pladsen Liszt Ferenc tér er et populært sted for unge. Her er flere caféer både udendørs og indendørs. Et par populære in-steder er Incognito, Pesti Est og Mediterran. Et andet område som er populært blandt unge er caféerne langs med Ráday utca, tæt ved Kálvin tér metrostationen Jazz Der er mange gode spillesteder i Budapest. Der spilles alle former for jazz, lige fra Dixieland til Swing. Et af de førende steder er Jazz Café. Derudover findes der blandt andet Óbuda Jazz Klub, Crazy Café eller Merlin Jazz Club. Folkloreaften Afslut eventuelt jeres besøg i Budapest med en rigtig sigøjneraften. I får en hyggelig aften med sigøjner-orkester og ungarsk folkedans. Middagen er en 3-retters menu. I kan selv vælge om der skal være drikkevarer inkluderet eller ej. Pris pr. person eksl. drikkevarer: kr. 170,- Pris pr. person inkl. drikkevarer (aperitif, vin, mineralvand og kaffe): kr. 210,- Aftentur på Donau Nyd en 3- retters middag ombord på skibet, mens I sejler på Donau, og oplever Budapest fra søsiden. Middagen er indendørs, hvor I kan nyde udsigten over Budapest. Bagefter kan I gå op på dækket og nyde mørket sænke sig over Budapest. Byen er utrolig smukt oplyst om aftenen. Der er afgang kl. 19.30 og hjemkomst kl. 21.00. Drikkevarer er ikke inkluderet, men kan købes ombord. Pris pr. person ved 10-14 personer: kr. 350,- Pris pr. person ved 15-19 personer: kr. 280,- Pris pr. person ved 20-29 personer: kr. 235,- Pris pr. person ved over 30 personer: kr. 200,- 18

19

PRAKTISKE OPLYSNINGER Ambulance, politi, brandvæsen Hvis I får brug for en af de tjenester ringes: 107 for politi 104 for ambulance 105 for brandvæsen. Opkaldet er gratis. Politistation for udlændinge i tilfælde af tyveri af f.eks penge, kamera eller pas: Kecskeméti u. 6 Tlf. 317 0711 Hvis dit pas bliver stjålet skal du på politistationen for at få en politirapport, før du tager på ambassaden. Den ungarske ambassade i Danmark Den Ungarske Ambassade Strandvejen 170 2920 Charlottenlund Tlf.: 3963 1688 Åbningstider: Mandag - torsdag kl. 8.00-16.30 og fredag kl. 8.00-14.00. Den danske ambassade i Ungarn Den Danske Ambassade i Budapest Határör út 37 Budapest XII Tlf.: +36 1 48 79 000 Fax: +36 1 48 79 045 Åbningstider: Mandag - fredag kl. 9.00-16.00. Drikkepenge Der er ikke inkluderet drikkepenge på regninger. Det er normalt at give 10-15 % i drikkepenge på restauranter og til taxichauffører. På caféer runder man op til nærmeste hundrede. Glem heller ikke at give drikkepenge til hotellets personale for evt. serviceydelser. Drikkevand Det tilrådes at købe drikkevand på flaske, man kan dog sagtens børste tænder i vand fra hanen. Vand på flaske kan som regl købes på hotellet eller i supermarkeder/kiosker. Elektricitet I Ungarn anvendes 220V med almindelige tobenede stik. Rejseforsikring Ved forhold der dækkes af det gule sygesikringskort skal I kontakte The Danish Health Security på tlf: 7010 7510. Det vil sige rejser i Europa, hvor der vedrører egen sygdom og evt. følgende hjemtransport. 20

Ved forhold der dækkes af den tegnede forsikring hos Gouda Rejseforsikring skal I kontakte Goudas Emergency Center på tlf.: 3315 6060, der har døgnåbent. Husk, hvis du bliver bestjålet, skal du på politistationen for at få lavet en rapport. Hellig- og feriedage 1. januar Nytårsdag 15. marts Nationaldag Påskedag Påskedag 2. Påskedag 2. Påskedag 1. maj International arbejderdag Pinsedag Pinsedag 2. Pinsedag 2. pinsedag 20. august Skt. Stefansdag (nationaldag) 23. oktober Republikkens Dag, mindedag for opstanden i 1956 1. november Allehelgensdag 25. december 1. juledag 26. december 2. juledag Kreditkort De mere kendte internationale betalingskort kan benyttes stort set overalt i de lidt større butikker og på restauranter. Nyttige internetsider www.ungarn.dk www.talkingcities.co.uk/budapest www.fsz.bme.hu/hungary/budapest www.clickbudapest.com www.inyourpocket.com/hungary/budapest/en/ Telefonering Fra Danmark til Ungarn ringes 0036 + nr. Fra Ungarn til Danmark ringes 0045 + nr. Hvis man ønsker at ringe til Danmark under opholdet i Ungarn, tilrådes det at bruge telefonboksene, da det kan være dyrt at ringe fra hotellerne eller fra mobiltelefoner. Der findes telefonbokse til både mønter og kort. Turistinformation Der findes flere turistinformationscentre i Budapest. Her er adressen på det største: Tourinform Sütö u. 2, Budapest V (tæt på Deák tér). Tlf. 317 9800, åbent fra 08.00-20.00 mandag - lørdag. Det Ungarske Turistkontor Strandvejen 6 2100 København Ø 21

Tlf.: 3916 1350 Fax: 3916 1355 Åbent 09.00-12.00 og 12.30-14.30 mandag til torsdag samt fredag 09.00-12.00. Valuta Møntenheden er forint (ft.) eller internationalt HUF. Sedler: 200, 500, 1000, 2000, 5000, 10.000 og 20.000 ft. Mønter: 1, 2, 5, 10, 20, 50 og 100 ft. Kurs: 100 ft svarer til ca. dkr. 2,96 (pr. april 2004). Som udlænding må man ind- eller udføre maks. 300.000 forint. Det anbefales, at man ikke udfører forint. Købskurs hos bankerne i Danmark er meget dårlig. I kan både veksle jeres danske kroner og evt. Euros i Budapest. Visum Hvis der findes deltagere i gruppen, som ikke er danske statsborgere og/eller ikke har dansk pas henvises til: Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Tlf.: 3536 6600 Fax: 3536 4279 www.udlst.dk udlst@udlst.dk Åbningstider Posthuse har åbent mandag - fredag kl. 08.00-18.00, lørdag 08.00-13.00. På Keleti pu og Nyugati pu banegården har postkontoret åbent hver dag kl. 07.00-21.00. Banker har normalt åbent: Kommercielle banker mandag - torsdag 08.00-16.00, fredag 08.00-13.00. Apoteker har normalt åbent: Mandag - fredag kl. 08.00-18.00. 22