Roskilde Kommune
Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsredegørelsen omfatter udelukkende ligestilling af kvinder og mænd. Formål Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Ligestillingsredegørelse 2015 på det kommunale og regionale område beskriver perioden 1. november 2013 til 31. oktober 2015. Opbygning af indberetningsskemaet Indberetningen indeholder i alt 20 spørgsmål, heraf 10 spørgsmål vedrørende personaleområdet og 10 spørgsmål vedrørende regionens kerneydelser (borgerrettede ydelser). Indenfor hvert af de 2 hovedområder er spørgsmålene opdelt i 3 kategorier: Politikker Handlinger Forventede resultater Derudover indeholder indberetningsskemaet et afsnit med tabeller med fakta om kønsfordelingen i kommunen og/eller regionen blandt henholdsvis ledere og personale fordelt på stillingskategorier. Data i disse tabeller er leveret af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Tallene er fra februar 2015, de senest tilgængelige tal, og er opgjort på årsværk. Til sidst i indberetningsskemaet er der afsat plads til, at kommunen og/eller regionen i fritekst mere uddybende kan beskrive arbejdet med ligestilling. Det kan fx være kommunens/regionens egen analyse af de sidste 2 års arbejde, eventuelle barrierer og/eller beskrivelse af, hvad der fremadrettet vil blive arbejdet med. 2
Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Ja, vi har målsætninger Nej, vi har ikke målsætninger Ja, vi har måltal Nej, vi har ikke måltal 2.a. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til medarbejdernes kønssammensætning: Der findes ikke en overodnet målsætning, men i stedet ses lokale målsætninger på området. I afdelingen Kultur og Idræt har de en målsætning og, at de er lige mange mænd og kvinder. I afdelingen sigtes efter at have en balanceret kønsfordeling blandt medarbejderne. Dette under skyldig hensynstagen til, at den bedst egnede ansættes. 2.b. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til ledernes kønssammensætning: 3
2.c. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til andre relevante områder end spørgsmål 2.a og 2.b: 4
Handlinger på personaleområdet 3. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering af personale? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 3.a. Beskriv venligst jeres initiativer til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering af personale: I både kvinde- og mandsdominerede fag ses et ønske om at rekruttere flere af det modsatte køn dette bliver dog aldrig på bekostning af, at det er den bedst egnede som får tilbudt jobbet. Nogle afdelinger arbejder med stillingsannoncer, således at de forsøger at nå ud til begge køn ved stillinger og faggrupper, som normalt er meget kønsspecifikke. 4. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til lederstillinger? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 5
4.a. Beskriv venligst jeres initiativer til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til lederstillinger: 5. Bruger I kønsopdelte data på personaleområdet for at få viden om kønsforskelle i forhold til løn, tillæg, sygefravær og orlovsordninger? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 5.a. Beskriv venligst eksempler på hvordan I bruger kønsopdelte data på personaleområdet: 6
6. Inddrager I kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 6.a. Beskriv venligst eksempler på hvordan I inddrager kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud: Mænd og kvinder kommer på kursus og efteruddannelse på lige fod. 7. Inddrager I kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af interne evalueringer og medarbejderundersøgelser? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 8. Formidler I information om ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet, fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignende? Det kan omhandle fordeling af mænds og kvinders brug af barselsorlov, oplevelse af sammenhængen mellem fritids- og arbejdsliv i kommunen m.m. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 8.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I formidler information om ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet: Nyhedsbreve (fx lederpost), dialogmøder og intranet anvendes, når der er relevant information at formidle. 7
8
Fakta på personaleområdet 9. Antal mænd og kvinder fordelt på stillingskategorier Ledere K (årsværk) M (årsværk) Total K (pct.) M (pct.) K (pct.) alle M (pct.) alle Topchefer 1 3 4 25 75 27 73 Chefer 12,01 13,01 25,01 48 52 46 54 Ledere 189,53 88,25 277,79 68 32 69 31 I alt 202,54 104,26 306,8 66 34 65 35 Note: Data er trukket (februar 2015) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor. Note: I tabellen over ledere skal kolonne 6 og 7 (angivet alle ), forstås som fordelingen af hhv. mænd og kvinder for alle kommuner.. Ansatte K (årsværk) M (årsværk) Total K (pct.) M (pct.) Akademikere 200,87 88,66 289,53 69 31 Lærere m.fl. 655,3 280 935,3 70 30 Kontor/EDB 403,72 98,86 502,59 80 20 Pædagoger 1210,24 342,27 1552,52 78 22 Sundhedspersonale 37,42 1,19 38,61 97 3 SOSU/plejepersonale 1802,09 201,48 2003,57 90 10 Øvrige 357,68 498,88 856,56 42 58 I alt 4667,32 1511,36 6178,68 76 24 Note: Data er trukket (februar 2015) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor. 9
Forventede resultater på personaleområdet 10. Hvilke resultater forventer I af jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet? Sæt op til tre krydser ved de primære forventede resultater. Flere talenter i spil Mere kvalitet i opgaveløsningen Bedre arbejdsmiljø Øget innovation Større effektivitet kommunen Et bredere rekrutteringsgrundlag Mere ligestilling Andet (angiv venligst hvad) Ingen resultater 10
Politikker for ligestilling i kerneydelser (borgerrettede ydelser) 11. Har I en politik og/eller målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd på nogle af de følgende områder? Sæt gerne flere kryds. Politik Målsætninger Hverken politik eller målsætninger Beskæftigelse og integration Børn og unge Uddannelse, herunder folkeskole Kultur, fritid og turisme Social Ældreområdet Teknik og miljø Administration og digitalisering 11
Handlinger for ligestilling i kerneydelser 12. Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? På den måde kan det identificeres, om særlige forhold gør sig gældende for henholdsvis kvinder og mænd, drenge og piger. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 12.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker kønsaspektet i forbindelse med analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser eller lignende. Generelt ses, at kønsaspektet indtænkes mere i de forskellige afdelinger end tidligere: På Kultur og Idrætsområdet sikres at få kønsopdelt data, når der evalueres på indsatser. På Skole og Klubområdet ses, at en skole fokuserer på køn ifbm. elevernes trivselsundersøgelse. En anden skole tager højde for ligestilling ifbm. grundskoleindberetningen. På samme område ses desuden, at køn medtænkes for at danne overblik over, i hvilken grad aktivitetstilbud når ud til begge køn, herunder ses at udvalgte kerneydelser kun er for piger. I Program for læringsledelse (også på Skole og Klubområdet) kan piger og drenges resultatskabelse identificeres. I Børn og Ungeafdelingen laves fx statistik over kriminalitetsudvikling, hvor der opdeles i drenge og piger. Herudover er der i Børn og Unge er der taget initiativ til også at sætte fokus på mænd med efterfødselsreaktioner. I afdelingen Arbejdsmarked har de et sportstilbud for borgere. Her viser det sig, at det primært tiltrækker drenge. Der arbejdes på at gøre tilbuddet attraktivt for piger også. 13. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer, fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 12
13.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af kommunikationsmaterialer. Overordnet ses, at det er vigtigt at nå en given målgruppen på tværs af alder, køn og etnicitet. Udtryk og platforme tilpasses hertil. Herunder ses også, at nogle ved valg af illustrationer i annoncer og flyers tænker i "minus køn" eller begge køn. I afdelingen Social og Integration ses, at en institution gør sig overvejelser ift. målrettede indsatser som kommunikeres på institutions hjemmeside. Der gøres overvejelser om målgrupper og formodning om hvordan kønsfordelingen kan se ud, således at dette afspejles i beskrivelser og aktiviteter. 14. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter i jeres kommune, fx i forbindelse med fordeling af tilskud og udmøntning af puljer? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 14.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker køn og ligestilling i forbindelse med fordeling af midler til aktiviteter i jeres kommune På et generelt plan ses, at der gøres overvejelser i forhold til køn, alder og generel udvikling, når vi planlægger vores aktiviteter; der skal lige muligheder for alle - men ikke nødvendigvis ens tilbud. Sundhed og Omsorg har deltaget i den internationale kampagne "Mænds Sundhedsuge", hvor de i år (2015) tog initiativ til en indsats for unge mænd. Herunder stiftedes JUMP-løbeklub, som er et tilbud for unge mænd. Trænerne er mænd. Sundhed og Omsorg vil herudover fortsætte med at deltage i Mænds Sundhedsuge. I 2015 har Sundhed og Omsorg desuden gennemført et smertehold kun for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, hvor underviserne var kvinder. 15. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14? Ja Nej 13
15.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtager overvejelser om køn og ligestilling på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14: På Skole og Klubområdet ses, at en skolebestyrelses principper vedr. klassedannelse foreskriver en så vidt mulig ligelig vurdering. På skoleområdet ses desuden, at der i undervisningssammenhæng laves initiativer for hhv. drenge og piger. Herunder ifbm. svømme- og idrætsundervisning. I afdelingen Dagtilbud ses, at pædagogisk arbejde tilrettelægges, så der tages højde for aktiviteter og venskaber mellem piger og drenge. I Social og Integration udarbejdes aktiviteter i samarbejde med borgere, og kan udmøntes i aktiviteter kun for mænd eller kun for kvinder. Social og Integration oplever ofte kønsspecifikke problematikker ift. fx relationsdannelse, hvor der tages hensyn til den specifikke borgers behov; i forhold til relationen mellem borger og medarbejder overvejes, om der er brug for en "mand" eller "kvinde" for at tilgodese borgernes behov for at spejle sig. 16. Gives medarbejdere og ledere indsigt i og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser, fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom? Ja Nej 14
Kønssammensætning i råd, nævn og udvalg 17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015. Navn Antal kvinder Antal mænd Roskilde Byråd 8 23 Økonomiudvalget 3 6 Plan- og Teknikudvalget 0 7 Skole- og Børneudvalget 2 5 Kultur- og Idrætsudvalget 2 5 Klima- og Miljøudvalget 1 6 Beskæftigelses- og Socialudvalget 2 5 Folkeoplysningsudvalget 4 7 Roskilde Kommunes Beskæftigelsesråd 5 7 Beredskabskommisionen 1 7 Ønsker du at anføre flere råd, nævn eller udvalg? Ja Nej 17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015. Navn Antal kvinder Antal mænd Udvalget for Værk, Erhverv og Globaliseirng 2 10 Integrationsrådet 4 8 Klimarådet 2 10 15
17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015. Navn Antal kvinder Antal mænd Beboerklagenævnet 1 3 Bevillingsnævnet 3 4 Børne og Ungeudvalget 3 2 Grundlisteudvalget 2 3 Handicaprådet 7 8 Valgbestyrelsen 2 3 Ældrerådet 7 6 Ønsker du at anføre flere råd, nævn eller udvalg? Ja Nej 17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015. Navn Antal kvinder Antal mænd Udvalget for folkeskolereformen 10 8 16
17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015. Navn Antal kvinder Antal mænd Ønsker du at anføre flere råd, nævn eller udvalg? Ja Nej 18. Har kommunalbestyrelsen besluttet at lade pladser være ubesatte i råd, nævn og udvalg i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015 i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 3? Ja Nej 17
Forventede resultater i forhold til kerneydelser 19. Hvilke resultater forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Sæt op til tre kryds ved de primære forventede resultater. Mere målrettede og borgernære kerneydelser Større brugertilfredshed Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne Øget innovation Øget effektivitet Et bedre oplyst beslutningsgrundlag Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne Andet Ingen resultater 18
Afslutning 20. Det er her muligt at tilføje en afsluttende fritekst på op til 5000 tegn. Ift. ligestilling på personaleområdet ses i Roskilde Kommune, at værdien af en balanceret kønsfordeling ikke undervurderes. En del afdelinger i Roskilde Kommune er præget af kvinde- eller mandefag og flere påpeger et ønske om at rekruttere flere af det modsatte køn dette bliver dog aldrig på bekostning af, at det er den bedst egnede som får tilbudt jobbet. I Sundhed og Omsorg ses fx, at mænd kun er sparsomt repræsenteret inden for pleje og omsorg. Det pointeres, at de er en meget attraktiv gruppe som i høj grad ses og anerkendes for deres arbejde. Og en leder under Dagtilbud angiver: I Dagplejen har vi ingen mænd ansat pt. Der har været ganske få mænd ansat i tidens løb. Når der har været mænd ansat, har vi forsøgt at inkludere dem bedst muligt. De har altid deltaget i kursusvirksomhed på lige for med de kvindelige dagplejere. Desuden etablerede vi en netværksgruppe for de mandlige dagplejere, hvor de kunne give hinanden sparring på det at være mand i en kvindedomineret verden. Opmærksomheden på ligestilling på personaleområdet er således til stede, men så længe der ikke ses udfordringer eller problemer med kønsfordelingen på personaleområdet, prioriteres afdelingernes ressourcer andetsteds. Alfa og omega er, at borgerne er tilfredse med de ydelser, de skal have leveret. I Roskilde Kommune opleves således et øget fokus på ligestilling i kerneydelser. Flere afdelinger i Roskilde Kommune påpeger ifbm. denne redegørelse, at det i arbejdet med kerneydelserne er vigtigt at arbejde med fokus på køn. Det er vigtigt at sikre, at tilbuddene både er tilstrækkelig brede, men også kan tilpasses en borgergruppes behov. --- Bemærkning til spg. 9: Egen opgørelse af kønsfordelingen på chefniveau viser, at K(årsværk) er 8, M(årsværk) er 10 og totalen er 18. Ligestillingsredegørelsen er indberettet af Roskilde Kommune 19