Lagtingslov nr. 78 af 12. juni 1986 om brand m.v. Kapitel 1. Brandvæsenets organisation. Kapitel 2. Foranstaltninger i anledning af ildebrand eller uheld med farlige stoffer. Kapitel 3. Brandfarlige virksomheder m.m. Kapitel 4. Skorstensrensning. Kapitel 5. Brandsyn. Kapitel 6. Forskrifter. Kapitel 7. Straf og ikrafttræden. Kapitel 1. Brandvæsenets organisation. 1. Landets brandinspektion fører tilsyn med brandvæsenet. Tilsynet omfatter: 1. Brandvæsenets beredskab og materiel. 2. Udfærdigelse af brandvedtægt. 3. Brandvæsenets vandforsyning. 4. Brandvæsenets alarmeringsordning. 5. Uddannelse af brandvæsenets personale. Stk. 2. Landets brandinspektion varetager herudover de funktioner, der tillægges institutionen i loven eller i de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Stk. 3. Landsstyret kan henlægge yderligere opgaver til landets brandinspektion. Stk. 4. Landsstyret udnævner et brandråd med 5 medlemmer, der vælges for 4 år. 2 af medlemmerne vælges efter forslag fra kommunerne og 1 efter forslag fra politiet. Rådet er rådgivende for myndigheder og andre i spørgsmål vedrørende brandvæsenet. Landsstyret fastsætter i bekendtgørelse nærmere bestemmelser for brandrådet. 2. Brandinspektionens forvaltning henlægges under en landsinstitution efter landsstyrets nærmere afgørelse. Stk. 2. Afgørelse, der træffes af landets brandinspektion, kan indbringes for landsstyret. Stk. 3. Landsstyret kan uanset reglen i stk. 2 bestemme, at visse afgørelser, der træffes af landets brandinspektion, er endelige. 3. Det påhviler enhver kommune i overensstemmelse med reglerne i denne lov at opretholde et brandvæsen, som under hensyn til udstrækningen og arten af bebyggelsen i kommunen, karakteren af de i kommunen beliggende virksomheder, befolkningstæthed, vandforsyning m.v. er i stand til at yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde ved ildebrand samt yde en forsvarlig indsats ved uheld med farlige stoffer. Stk. 2. Landets brandinspektion kan helt eller delvis fritage en kommune for opretholdelse af et brandvæsen, såfremt kommunen ved aftale med et andet brandvæsen eller på anden måde tilvejebringer en forsvarlig ordning af rednings- og slukningsarbejdet i kommunen. Stk. 3. Landets brandinspektion kan bestemme, at kommuner indenfor et afgrænset område skal træffe aftale i henhold til stk. 2 med samme brandvæsen, såfremt de ikke selv ønsker at opretholde et brandvæsen. Stk. 4. Landets brandinspektion kan tillade, at flere kommuner opretter fælles brandvæsen. 4. By- eller bygderådet har den øverste ledelse af kommunens brandvæsen. Stk. 2. Landsstyret kan efter forhandling med vedkommende by- eller bygderåd bestemme, at der i kommunen skal oprettes en brandkommission. Stk. 3. I kommuner med brandkommission udøves ledelsen af brandvæsenet af brandkommissionen.
Stk. 4. Brandkommissionen består af 3 medlemmer udpeget af by- eller bygderådet, af brandinspektøren og af 1 medlem udpeget af landfogeden. Stk. 5. By- eller bygderådet udpeger brandkommissionens formand blandt de af by- eller bygderådet udpegede medlemmer. Formanden og mindst 1 af de af by- eller bygderåden udpegede medlemmer skal være medlemmer af by- eller bygderådet. Kapitel 2. Foranstaltninger i anledning af ildebrand eller uheld med farlige stoffer. 5. For hver kommune udfærdiges en brandvedtægt med de nærmere regler for: a) brandvæsenets organisation og tjenesteforhold, b) det brandmateriel og -udstyr, der skal forefindes og vedligeholdes for kommunens regning, c) det brandmateriel, som ejere af faste ejendomme skal anskaffe og vedligeholde, d) den for brandslukningen nødvendige vandforsyning, e) tilkaldelse af brandvæsenet. Stk. 2. By- eller bygderådet udfærdiger brandvedtægten. Brandvedtægten skal godkendes af Landets brandinspektion. Stk. 3. By- eller bygderådet offentliggør brandvedtægten. Stk. 4. Brandvedtægten skal optages til revision mindst hvert 5. år. 6. I hver kommune ansætter by- eller bygderådet en brandinspektør. Brandinspektøren kan være fælles for flere kommuner. Ansættelsen skal godkendes af Landets brandinspektion. Stk. 2. By- eller bygderådet kan ansætte en eller flere brandassistenter til hjælp for brandinspektøren efter samme regler som i stk. 1. Stk. 3. Brandinspektøren varetager den daglige ledelse af kommunens brandvæsen. Stk. 4. Landets brandinspektion kan udfærdige en instruks for brandinspektører og brandassistenter. 7. By- eller bygderådet fastsætter regler om antagelse af mandskab til brandvæsenet. 8. Landsstyret kan fastsætte bestemmelse om uddannelse af brandvæsenets personale. Kommunen afholder udgifterne til brandvæsenets uddannelse. 9. Landets brandinspektion kan fastsætte regler om øvelser for brandvæsenets personale. 10. Landets brandindspektion kan påbyde anvendelse af ensartede typer af brandmateriel og brandhaner samt fastsætte almindelige regler for udnyttelse af åbne vandforsyningssteder. 11. Det påhviler by- eller bygderådet at sørge for, at der i enhver tættere bebygget del af kommunen er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, og at der er den nødvendige vejadgang til denne. Stk. 2. Kommunen afholder udgifterne ved etablering og vedligeholdelse af brandhaner og åbne vandforsyningssteder. 12. For hver kommune skal der findes en plan for alarmering af brandvæsenet. Brandkommissionen i kommuner uden brandkommission by- eller bygderådet udarbejder alarmeringsplanen. Planen skal godkendes af Landets brandinspektion og landfogeden. Stk. 2. Telefonvæsenet skal bistå ved brandalarmeringen. Landsstyret kan efter forhandling med Telefonverk Føroya Løgtings fastsætte nærmere regler herom. 13. Såfremt en kommune ikke anskaffer og vedligeholder det nødvendige brandmateriel eller ikke ansætter det fornødne brandmandskab, eller såfremt den ikke sørger for fornøden vandforsyning eller alarmeringsordning, kan spørgsmålet indbringes for landsstyret. Stk. 2. Landsstyret kan for kommunens regning lade manglerne afhjælpe.
14. Enhver, der opdager ildebrand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for ildebrand, eller opdager uheld med farlige stoffer, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, alarmere brandvæsenet og søge at dæmpe ilden eller afværge faren. 20. Ved ildebrand eller ved uheld med farlige stoffer skal politiet i fornødent omfang foretage 15. Enhver har pligt til ved ildebrand at yde den hjælp, han formår. Stk. 2. Den, der er til stede ved en ildebrand, skal efter forlangende af den kommanderende på brandstedet deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Stk. 3. Den kommanderende på brandstedet kan kræve, at private slukningsmateriel, private stiger, slanger, beholdere og lignende, private transportmidler af enhver art samt traktorer og andre arbejdsredskaber stilles til rådighed for rednings- og slukningsarbejdet tillige med fornødent betjeningsmandskab. Stk. 4. Den, der i henhold til stk. 1-3 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet eller har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed for dette, har ret til erstatning af kommunen for tabt arbejdsfortjeneste og for afsavn af materiel. Han har endvidere ret til erstatning for den skade, materiellet har lidt under arbejdet. 16. Brandvæsenet har i tilfælde af ildebrand ret til, i det omfang rednings- og slukningsarbejdet nødvendiggør det, at skaffe sig adgang til privat grund, om fornødent ved gennembrydninger og bortskaffelse af hindringer. Stk. 2. Endvidere er brandvæsenet berettiget til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, når den kommanderende på brandstedet finder det nødvendigt for at standse ildens udbredelse. Ved nedrivning af bygninger skal der om muligt indhentes tilladelse fra landfogeden. Stk. 3. Den af brandvæsenet forvoldte skade betragtes som brandskade. Stk. 4. Brandvæsenet er i tilfælde af ildebrand berettiget til at benytte det vand, der findes i brønde, vandledninger og andre vandsteder. Der kan ikke kræves vederlag for brandvæsenets forbrug af vand til brandslukning m.v. Stk. 5. Stk. 1 og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse ved uheld med farlige stoffer. 17. Brandinspektøren eller i dennes fravær en af ham udpeget stedfortræder har kommandoen på brandstedet under rednings- og slukningsarbejdet. Stk. 2. I kommuner uden eget brandvæsen har lederen af det slukningspligtige brandvæsen kommandoen på brandstedet, medmindre den i henhold til brandvedtægten er tillagt brandinspektøren. 18. Den kommanderende på brandstedet skal i påtrængende tilfælde tilkalde assistance fra et andet brandvæsen, der i så fald skal møde med slukningsmateriel og mandskab, medmindre der er øjeblikkelig brug for mandskab og materiel andetsteds. Har brandinspektøren ikke kommandoen, kan tilkaldelse endvidere ske alene efter hans bestemmelse. Politiet kan efter forhandling med den kommanderende på brandstedet og brandinspektøren ligeledes tilkalde assistance. Stk. 2. Landets brandinspektion kan bestemme, at en kommune skal træffe aftale om assistance i henhold til foranstående bestemmelse. Stk. 3. Såfremt der ikke foreligger forudgående aftale om vederlagsspørgsmålet, skal de ved sådanne udrykninger forvoldte direkte udgifter, herunder skade på sprøjter eller andre brandredskaber, godtgøres af den kommune, til hvilken assistancen er forlangt. Eventuelle tvistigheder om betalingen afgøres af landsstyret. 19. Brandvæsenet skal ved ildebrand være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ildens opståen. Finder det mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes, og beviset så vidt muligt sikres.
afspærring, sørge for ordenens opretholdelse og træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige til varetagelse af den offentlige sikkerhed. Stk. 2. Enhver er pligtig til at overholde afspærringen samt efterkomme politiets eller brandvæsenets opfordring til at forlade det afspærrede terræn eller vejene til og fra brandstedet. Kapitel 3. Brandfarlige virksomheder m.m. 21. Oprettelse af virksomheder, hvori fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige eller særlig brændbare væsker, luftarter eller stoffer, kræver tilladelse fra Landets brandinspektion. Det samme gælder væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften. Stk. 2. Landets brandinspektion kan kræve, at der træffes sådanne foranstaltninger med hensyn til virksomhedens beliggenhed, indretning og benyttelse, som findes påkrævet for at formindske brandeller eksplosionsfare eller til sikring af forsvarlige muligheder for slukningsarbejde og redning af mennesker i tilfælde af brand. Det kan herunder pålægges virksomheden at anskaffe brand- og redningsmateriel og tilvejebringe vandforsyning til eget brug. 22. Landets brandinspektion kan bestemme, at der for ejendomme, hvor særlig brandfarlige forhold er til stede, eller hvor store værdier er udsat for ødelæggelser, skal træffes foranstaltninger til formindskelse af brandfaren eller til sikring af forsvarlige rednings- eller slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Sådanne bestemmelser kan endvidere træffes for kirker, teatre, hoteller, sygehuse, bygninger for undervisnings-, udtillings- eller forlystelsesformål samt i det hele taget bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles. Landets brandinspektion kan herunder påbyde anskaffelse af brandmateriel, indretning af vandforsyning, sikring af udgangsforholdene samt anlæggelse af adgangsveje for brandvæsenets køretøjer og af standpladser for dets stiger og sprøjter. Stk. 2. Landets brandinspektion kan bestemme, at der ved benyttelse af forsamlingshuse, teatre, cirkus og lignende skal etableres brandvagt, og at betaling herfor skal erlægges af arrangøren efter en af by- eller bygderådet fastsat takst. Kapitel 4. Skorstensrensning. 23. Landsstyret kan fastsætte regler om, hvor ofte skorstene og røgkanaler skal renses, hvorledes rensning skal foretages, hvem der skal foretage rensningen, og afgifterne herfor. Afgiften kan inddrives ved udpantning. Kapitel 5. Brandsyn. 24. Landsstyret kan fastsætte regler om, i hvilket omfang brandinspektøren skal foretage eftersyn af bygninger, hvori der er indrettet ildsted. Stk. 2. Landets brandinspektion skal med regelmæssige mellemrum foretage eftersyn af kirker, teatre, hoteller, sygehuse, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele taget bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles, samt af brandfarlige bygninger og oplag og af virksomheder, der falder ind under 21 og 22. Stk. 3. Findes der ved eftersynet en mangel, der bevirker særlig brandfare, kan den tilsynsførende forbyde den fortsatte benyttelse, indtil manglen er afhjulpet, og dette ved eftersyn konstateret. Stk. 4. Er manglen af mindre betydning, skal der gives pålæg om, at manglen skal afhjælpes inden en bestemt frist. Efter fristens udløb og senest ved næste syn skal det påses, om afhjælpning er sket. Stk. 5. De i medfør af denne paragraf givne forbud og pålæg skal skriftligt meddeles ejeren eller anden vedkommende.
Stk. 6. Den tilsynsførende fører protokol eller kartotek, hvori der for hver ejendom skal ske tilførsel om de foretagne syn, om der er konstateret mangler ved synene, hvilke forbud og pålæg der er givet, og om disse er efterkommet. Stk. 7. Undladelse af at efterkomme de i henhold til stk. 3 og 4 givne forbud og pålæg skal anmeldes til politiet. 28. Loven træder i kraft ved dens kundgørelse. Stk. 2. Samtidig ophæves lov af 28. januar 1856 angående brandvæsenet i Thorshavn på Færøerne som ændret ved kundgørelse nr. 21 af 22. marts 1974, kgl. anordning nr. 103 af 13. august 1886 indeholdende tillæg til lov angående brandvæsenet i Thorshavn på Færøerne af 28. januar 1856, som ændret ved kundgørelse nr. 21 af 22. marts 1974 og 7 og 8 i kgl. anordning nr. 84 af 16. juni 1882 om bygnings- og brandvæsenet i de færøske landkommuner. Kapitel 6. Forskrifter. 25. Landsstyret kan fastsætte regler om brugen af ild og lys, for opbevaring, transport og brug af letfængelige eller eksplosive, faste, flydende eller luftformige stoffer samt for indretning af virksomheder, hvor sådanne stoffer opbevares eller tilvirkes, for indretning og benyttelse af ildsteder og andre anlæg for varme, lys og kraft samt i øvrigt udfærdige sådanne bestemmelser, som findes fornødne til forebyggelse af brandfare og til sikring af forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Stk. 2. Landsstyret kan i nærmere bestemt omfang bemyndige Landets brandinspektion til at udstede detailforskrifter vedrørende de i stk. 1 omhandlede forhold. Landsstyret kan bestemme, at de af Statens brandinspektion i Danmark udfærdigede tekniske forskrifter helt eller delvist skal gælde her i landet. Disse detailforskrifter og tekniske forskrifter kundgøres ikke. Kapitel 7. Straf og ikrafttræden. 26. Med bøde straffes 1. den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre ildebrand, eller undlader at påse, at personer, der hører til hans husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og 2. den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre ildebrand, benytter sådanne anlæg, eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand. Stk. 2. På samme måde straffes undladelse af på forsvarlig måde at renholde ildsteder eller røgrør fra disse eller vedligeholde skorstene, ildsteder eller røgledninger. Stafansvaret for manglende renholdelse påhviler den, der som ejer eller bruger benytter de lokaler, hvori ildstedet er indrettet. Ejeren er ansvarlig for manglende vedligeholdelse. Det samme gælder brugeren, såfremt han ikke snarest muligt, efter at han er blevet bekendt med manglerne, har underrettet ejeren eller brandinspektøren herom. 27. Overtrædelse af 14, 15, stk. 1-3, 20, stk. 2, eller 21, straffes med bøde. Stk. 2. Den, som iøvrigt overtræder de i denne lov indeholdte eller i medfør af loven udstedte forskrifter, straffes med bøde. På samme måde straffes den, som tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 85 af 22. marts 1933 for Færøerne om opbevaring af brandfarlige væsker og Tórshavn byråds regulativ af 19. december 1983 for skorstensrensning i Tórshavn forbliver gældende, indtil de ændres eller ophæves ved bestemmelser udfærdiget i medfør af denne lov.