Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur og driftsbygning fra Bjerland, Marnardal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

VEST-AGDER FYLKESKOMMUNE Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur og driftsbygning fra Bjerland, Marnardal kommune, Vest-Agder fylke, Norge af Claudia Baittinger NNU rapport nr. 9 2008

NNU Rapport 9 2008 2 Med ryggen mot fjellet - dendrokronologisk grunnkurve for sørlandsk eik - et samarbeidsprosjekt mellom Fylkeskonservatoren i Vest-Agder og Nationalmuseet København VEST AGDER Stabbur og driftsbygning fra Bjerland, Marnardal kommune, Vest-Agder fylke, Norge. Gnr/bnr: 97/6. Komm.nr: 1021 Ejer: Arnt Leidulf Bjerland Koordinater: 58 23 N / 7 29 E eller UTM33: X 60634.0; Y 6492201.0 Formål: Opbygning af grundkurve og datering. Indsendt af Fylkeskonservatoren i Vest-Agder. Indsamling af prøver er foretaget af bygningsvernkonsulent Helge Paulsen, Niels Bonde og Claudia Baittinger den 7. august 2007. Undersøgt af Claudia Baittinger og Niels Bonde. NNU j.nr. A8740 Fotos: Niels Bonde Kort: Nationalmuseet og www.visveg.no Bjerland

NNU Rapport 9 2008 3 I alt er 16 prøver af eg (Quercus sp.) undersøgt. Alle prøver er udtaget som boreprøver. Alle prøver er dateret. Stabbur (tømmer fra) 9 prøver, stammende fra 5 stykker tømmer (4 stabbe og 1 stolpe), er undersøgt. Antallet af årringe i de enkelte prøver varierer mellem 56 og 149. 4 tømmer (3 stabbe og 1 stolpe) c, 1 af dem har barkring (Waldkante). 3 5 1 2 5 N 4 3 Driftsbygning (tømmer fra) 7 prøver er undersøgt. 2 prøver fra bjælker i bygningens stalddel og 5 prøver fra bjælker i indkørslen til ladedelen (overetage). Antallet af årringe i de enkelte prøver af eg varierer mellem 41 og 96. Alle 7 tømmerstokke har splintved bevaret, ingen af dem har barkring (Waldkante).

NNU Rapport 9 2008 4 Der er beregnet 3 lokalitetskurver. N085m001 Lokalitetskurven er på 159 år og dækker perioden fra 1774 til 1932. Følgende trækurver indgår i lokalitetskurven: N0850059, N0851019, N0851029, N0851039, N0851049, N0851059, N0851069 og N0851079 N0851m02 Lokalitetskurven er på 77 år og dækker perioden fra 1854 til 1930. Følgende trækurver indgår i lokalitetskurven: N0851029, N0851039, N0851049, N0851059 og N0851069. N0850m02 Lokalitetskurven er på 129 år og dækker perioden fra 1615 til 1743. Følgende trækurver indgår i lokalitetskurven: N0850019, N0850039 og N0850049.

NNU Rapport 9 2008 5 Bjerland AD1500 AD1750 AD2000 stabbur N0850029 after Felled AD1614 N0850039 N0850049 Felled AD1743/4 winter N0850019 N0850059 Felled AD1924-7 driftsbygning, indgang N0851059 N0851069 N0851049 N0851039 N0851079 Felled ca. AD1934 driftsbygning, stald N0851019 Felled AD1871-83 N0851029 Felled AD1934-40 AD1500 AD1750 AD2000 Figur 1: Dateringsdiagram. Stabbur og driftsbygning (fjøs) fra Bjerland, Marnardal kommune. Indplacering af de daterede prøver på en tidsskala. (Den grå signatur angiver bevaret splintved.) Undersøgelsen af stabburet viser, at træerne, som prøverne stammer fra, er fældet til forskellige tidspunkter. Stabbe 2 (N0850029) er ældre end de øvrige stabber og træet, som prøven stammer fra, er fældet tidligst 1614. Stabbe 1 (N0850019) stammer fra et træ, som er fældet i vinterhalvåret 1743/44. Stabbe 3 (N0850039) og 4 (N0850049) har ikke barkkant, men hvis der korrigeres for manglende årringe i splintvedet, kan det beregnes, at træerne, som tømmeret stammer fra, er fældet på omkring samme tidspunkt som N0850019. Prøve 5 (N0850059) er udtaget af en stolpe, som stammer fra et træ, som er fældet ca. 1924-27. Stolpen er anbragt for at støtte bygningen (se tegning på side 16).

NNU Rapport 9 2008 6 Undersøgelsen af driftsbygningen viser, at træerne, som prøverne stammer fra, er fældet på forskellige tidspunkter. Prøve N0851019 er udtaget af en loftbjælke i bygningens stalddel. Korrigeres for manglende årringe i splintvedet, kan det beregnes, at træet, som tømmeret stammer fra, er fældet mellem 1871 og 1883. En anden loftbjælke fra stalddelen (N0851029) stammer fra et træ, som er fældet mellem 1934 og 1940. Denne datering korrelerer med resultatet af undersøgelsen af prøverne fra bjælkerne fra indgangen til ladedelen. Her viser undersøgelsen, at de anvendte tømmer stammer fra træer, som er fældet ca. 1934. Ejeren informerer, at der skete en udvidelse af bygningen i 1930 erne. Byggematerialet må være indsamlet i løbet af få år (sandsynligvis om vinteren), og det kan konstateres, at bygningen tidligst er opført i 1934/35. Sandsynligvis ikke meget senere, fordi vi går ud fra, at tømmeret, som traditionen bød sig, blev anvendt med det samme. Splintstatistik for egetræ: 15 [-8, +6] Ref.: Christensen, K. & Havemann, K. 1998: Dendrochronology of oak (Quercus sp.) in Norway. AmS-Varia 32, 59-60. Stavanger. Ved dateringen er der anvendt referencekurver af egetræ fra Nordeuropa (se tabel 1 på side 7).

NNU Rapport 9 2008 7 A8740 fjøs og stabbur fra Bjerland, Marnardal kommune synkroniseringer med referencekurver N085m001 N0850m02 N0851m02 start date AD1774 AD1615 AD1854 end date AD1932 AD1743 AD1930 grundkurver fra Danmark, Sverige, Tyskland og Norge: 9I456785 2x900001 SM000005 SM000012 DM100003 DM200001 N-all N-hist N-rec NM000011 NM000012 NM000013 NM000014 NM000015 Danmark Vest og Slesvig 828 timber Danmark, Sjælland, 227 timber Sverige, Skåne og Blekinge Sverige, Väster Götland Schleswig-Holstein Niedersachsen Küstenraum Agder kurver fra Agder, Danmark, Deutschland, Scotland, 218 timber Agder historiske prøver, 53 timber Agder recente træer, 86 timber A6900 Norge Øst, 6 lokaliteter A6900 Norge Syd, 8 lokaliteter A6900 Norge Vest, 10 lokaliteter A6900 Norge Øst, 14 lokaliteter A6900 Norge total, 24 lokaliteter 109BC til AD1986 AD830 til D1997 AD1274 til AD1974 AD1125 til AD1720 AD436 til AD1968 AD1082 til AD1972 AD1305 til AD2005 AD1479 til AD1964 AD1715 til AD2005 AD1709 til AD1987 AD1759 til AD1988 AD1759 til AD1989 AD1709 til AD1988 AD1709 til AD1989 4.02 5.05 2.54 2.66 1.55 0.62 4.12 4.94 3.02 \ 2.23 \ 1.38 3.08 0.83 0.37 4.21 --- 8.57 8.44 7.2 5.47 8.05 3.42 8.07 --- 7.09 6.22 1.65 5.33 6.85 \ 6.95 5.04 \ 2.87 7.27 1.65 6.74 7.81 1.65 6.19 lokalitetskurver fra Sørlandet: N053i005 N064M008 N0271m01 N0652i01 N021M001 N001M001 Vennesla, 7 timber Kvelland, 8 timber Bjorvatn, 4 timber 10 timber Hynnekleiv, 10 timber Rygge, 17 timber AD1479 til AD1698 AD1529 til AD1682 AD1493 til AD1716 AD1761 til AD1869 AD1759 til AD1986 AD1756 til AD1987 \ 6.29 \ \ 6.67 \ \ 6.3 \ 5.15 \ 2.19 7.97 \ 6.8 6.05 \ 5.16 Tabel 1: Synkroniseringsværdier (t-værdier) af lokalitetskurven med referencekurver. (\ = overlap < 15 years; --- t-værdier < 0.00) Trækurven N0850029 krydsdaterer med en t-værdi på 6.36 med lokalitetskurven N0860m01 fra Valand våningshus (A8741, 6 timber).

NNU Rapport 9 2008 8 Generelt om dendrokronologiske undersøgelser Rapporten omfatter alle undersøgte prøver (daterede og udaterede). Der gives en summarisk redegørelse, efterfulgt af en kort karakteristik af hver enkelt prøve. Ved daterede prøver oplyses den periode, som de bevarede årringe dækker, udtrykt ved de kalenderår, hvor den ældste og den yngste bevarede årring er dannet, samt fældningstidspunktet for træet, hvorfra prøven stammer. Hvis der er bark bevaret på prøven, eller hvis det er muligt, at fastslå om barkringen er bevaret, er det endvidere angivet, om træet er fældet om vinteren eller om sommeren. Barkringen er den sidst dannede årring i træets levetid og ligger umiddelbart under barken. Ved vinterfældning er barkringen færdigdannet, og træet må være fældet uden for vækstsæsonen, dvs. i oktober-april, mens sommerfældning angiver, at barkringen ikke er færdigdannet, og at træet er fældet i vækstsæsonen, maj-september. Datering? fældningstidspunkt - anvendelsestidspunkt En dendrokronologisk dateringsundersøgelse giver oplysning om i hvilke kalenderår de bevarede årringe i træstykkerne er dannet, samt hvornår træet, som de(n) undersøgte prøve(r) stammer fra, blev fældet. Alle undersøgelser viser, at under normale omstændigheder blev træet anvendt kort tid efter fældningen. Det er f.eks. muligt at sammenligne dendrokronologiske og kulturhistoriske (skriftlige kilder, inskriptioner o.l.) dateringer. En undersøgelse som Hamborg Universitet har udført på knap 200 malerier på paneler af egetræ, hvor kunstneren har signeret og dateret maleriet, viste, at der sjældent er gået mere end 5 år mellem fældningen af træet og fremstillingen af maleriet. Disse resultater understøttes af tilsvarende sammenligninger udført på tømmer fra bygninger i Danmark. Ofte viser det sig, at fældningsår er sammenfaldende med anvendelsesår.

NNU Rapport 9 2008 9 Spørgsmålet om lagring kan også besvares ud fra iagttagelser på de bevarede træstykker. Ved lagring af træ er det vigtigt at få fjernet bark og den yderste bløde del (splinten), som er udsat for insekt- og rådangreb. Findes der derfor bark og intakt splintved på jordgravede stolper o.l., tyder det på, at de ikke har ligget ret længe, før de blev anvendt. Endvidere vil der, som følge af skrumpning under tørringen, uvægerligt opstå radiale sprækker (tørkeridser) i nyfældet træ, hvis det lagres i længere tid. Når træet derefter graves ned, fyldes disse sprækker med jord, hvorved de bliver let genkendelige, når træet senere undersøges. Mangler de, er det tegn på, at tømmeret er nedgravet i "frisk" tilstand. En del formforandringer, som først kan være indtruffet efter træets forarbejdning, viser, at tømmeret er bearbejdet i saftfrisk tilstand. F.eks. det rombiske tørkesvind i tværsnittet ved kvarttømmer, som oprindelig var fremstillet retvinklet. Dette kan ofte iagttages ved tømmer i tagkonstruktioner. Træ og i særlig grad egetræ lader sig nemmest bearbejde med håndværktøj (økser, kiler mm) i frisk tilstand. Efter flere års udtørring bliver egetræ så hårdt, at der ofte må maskindrevet værktøj til for at skære det igennem. Gennem hele vor forhistorie var kiler, skovøksen, bredbilen, stødøksen og skarøksen tømrerens vigtigste arbejdsredskaber. Værktøjsspor fra disse redskaber viser tydeligt, at træet er bearbejdet kort tid efter fældningen. For fortidens håndværkere har det ikke været et spørgsmål om at bruge vellagret tømmer, man at få træ, som specielt var velegnet til den opgave, de stod over for. En datering af én enkelt prøve giver ikke en sikker datering af et helt bygningsværk (det være sig kirke, hus, borg, skib o.l.). Der kan være tale om genbrug, reparation etc. Har man derimod mange prøver fra den samme konstruktion, hvor den dendrokronologiske undersøgelse viser, at de har samme fældningstidspunkt, er der stor sandsynlighed for, at træerne er fældet ad hoc og anvendt med det samme. Endvidere er der mulighed for at tage hensyn til eventuelt genbrug af tømmer, reparationer, byggefaser og lignende.

NNU Rapport 9 2008 10 Beregning af fældningstidspunkt Muligheden for at opnå en præcis angivelse af fældningstidspunktet for egetræ afhænger af, om der er bark eller splintved bevaret på prøverne. Splintveddet findes lige under barken og omfatter træets sidstdannede årringe. Hvis der er bark eller barkkant tilstede, betyder det, at barkringen er bevaret, og fældningstidspunktet kan derfor angives præcist. Er kun en del af splintveddet bevaret på prøven, kan fældningstidspunktet beregnes med stor nøjagtighed, idet det manglende antal årringe i splintveddet kan beregnes i de fleste tilfælde. Kan overgangen mellem kerne- og splintved konstateres, er det muligt at angive et omtrentligt tidspunkt, hvor fældningstidspunktet vil ligge, selvom intet af splintveddet er bevaret. Endelig kan både splintveddet og en del af kerneveddet mangle. I dette tilfælde er det kun muligt at angive det tidligst mulige fældningstidspunkt. Til beregning af fældningstidspunktet anvendes en "splintstatistik" udarbejdet på grundlag af empiriske undersøgelser. Der foreligger oversigter for egetræ fra Irland, England, Vesttyskland og Polen. Resultaterne varierer, men generelt gælder det, at jo større egenalder et egetræ har, jo flere årringe findes der i splintveddet, samt at "modne" egetræer (100-200 årige), som har vokset i Irland og England gennemsnitligt indeholder flere årringe (ca. 30) i splintveddet end træer, som har vokset i Vesteuropa (ca. 25), og at antallet af splintårringe aftager jo længere østpå, træerne har vokset (13-19 i Polen). Publicering Med mindre andet er aftalt, kan resultatet frit anvendes med henvisning til denne rapport. Kontakt evt. laboratoriet for hjælp og yderlige oplysninger. Rapporten kan downloades (www.nnu.dk, under Dendrokronologi, Rapporter).

NNU Rapport 9 2008 11 Katalog 12 tømmer af eg, alle dateret. N0851019.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 1 Raw Ring-width QUSP data of 96 years length Dated AD1774 to AD1869 7 sapwood rings and no bark surface Average ring width 160.44 Sensitivity 0.18 Interpretation Felled AD1871-83 AD1774 133 99 248 243 197 205 182-158 228 226 182 189 181 213 221 208 263-260 230 227 201 214 234 190 179 164 60 AD1801 102 92 80 126 118 124 228 222 229 190-216 202 188 183 160 186 224 276 341 287-217 232 226 217 149 111 100 53 51 63-80 148 186 168 238 194 179 148 200 154-183 138 166 148 168 184 137 108 124 105 AD1851 97 99 95 127 136 91 101 127 123 137-95 79 91 62 64 67 48 42 37 N0851029.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 2 Raw Ring-width QUSP data of 77 years length Dated AD1854 to AD1930 11 sapwood rings and no bark surface Average ring width 170.96 Sensitivity 0.21 Interpretation Felled AD1934-40 AD1854 168 179 159 106 195 140 201-195 116 156 116 111 178 147 109 165 209-278 241 273 240 238 287 262 204 272 241-161 188 173 225 255 267 226 157 144 169-168 181 141 188 187 173 197 199 165 126 AD1901 138 121 129 118 164 143 144 152 178 168-190 160 171 142 147 147 162 179 189 162-74 155 71 89 171 155 164 82 92 131 - N0851039.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 3 Raw Ring-width QUSP data of 52 years length Dated AD1879 to AD1930 14 sapwood rings and no bark surface Average ring width 151.23 Sensitivity 0.16 Interpretation Felled AD1931-7 AD1879 141 211-122 133 147 174 160 135 129 112 103 123-123 119 101 130 125 104 171 114 132 135 AD1901 147 131 177 146 134 110 134 167 150 187-223 193 195 143 180 166 193 193 219 188-152 193 170 154 145 144 154 122 141 169 -

NNU Rapport 9 2008 12 N0851049.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 4 Raw Ring-width QUSP data of 47 years length Dated AD1884 to AD1930 15 sapwood rings and no bark surface Average ring width 137.55 Sensitivity 0.16 Interpretation Felled AD1931-6 AD1884 282 300 227 200 160 136 112-169 147 119 106 115 121 126 104 69 65 AD1901 72 66 135 145 127 132 119 129 129 179-198 200 185 131 147 147 127 225 188 134-131 150 112 92 116 100 75 69 71 76 - N0851059.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 5 Raw Ring-width QUSP data of 63 years length Dated AD1868 to AD1930 17 sapwood rings and no bark surface Average ring width 189.30 Sensitivity 0.15 Interpretation Felled AD1931-4 AD1868 148 125 192-197 228 247 277 289 227 220 228 262 270-198 237 280 347 345 322 336 305 335 300-372 354 251 214 266 276 311 207 188 179 AD1901 229 152 187 140 130 127 122 110 105 129-131 155 140 117 97 124 99 116 112 80-69 91 94 59 89 83 90 63 76 77 - N0851069.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 6 Raw Ring-width QUSP data of 48 years length Dated AD1883 to AD1930 12 sapwood rings and no bark surface Average ring width 207.40 Sensitivity 0.26 Interpretation Felled AD1931-9 AD1883 174 145 215 177 132 208 150 195-206 258 157 205 233 188 336 206 183 180 AD1901 153 149 288 153 189 114 186 277 240 205-233 180 171 134 142 168 239 249 260 229-145 300 171 174 217 312 254 225 250 400 - N0851079.d Title : A8740 Bjerland fjøs/driftsbygning 7 Raw Ring-width QUSP data of 41 years length Dated AD1892 to AD1932 10 sapwood rings and no bark surface Average ring width 224.80 Sensitivity 0.20 Interpretation Felled AD1933-43 AD1892 277 249 219 216 299 334 169 300 241 AD1901 316 283 256 209 200 249 174 124 124 142-196 233 227 211 197 265 275 285 217 285-229 361 333 173 203 170 184 159 152 212-153 116

NNU Rapport 9 2008 13 N0850019.d Title : A8740 Bjerland stabbur 1 Raw Ring-width QUSP data of 102 years length Dated AD1642 to AD1743 25 sapwood rings and winter bark surface Average ring width 140.72 Sensitivity 0.18 Interpretation Felled AD1743 winter AD1642 345 371 282 196 175 202 267 335 336 AD1651 343 206 189 271 208 147 124 162 200 177-145 108 169 82 109 116 91 159 197 145-175 165 146 107 98 120 139 109 149 97-124 146 142 148 102 99 97 99 77 66-92 97 88 104 103 69 92 122 142 140 AD1701 172 133 183 124 145 126 146 137 129 102-141 142 154 144 133 134 139 111 139 106-127 98 82 100 105 104 106 115 135 124-104 79 88 88 102 104 88 94 108 86-81 80 104 N0850029.d Title : A8740 Bjerland stabbur 2 Raw Ring-width QUSP data of 149 years length Dated AD1458 to AD1606 0 sapwood rings and no bark surface Average ring width 55.88 Sensitivity 0.17 Interpretation after Felled AD1614 AD1458 214 162 146-105 84 95 86 94 94 98 88 57 66-75 87 61 70 66 74 63 78 83 110-89 82 74 62 63 75 84 81 83 98-82 46 78 64 81 100 87 72 60 83 AD1501 80 36 55 36 51 53 72 43 47 60-52 47 48 56 86 65 53 60 44 42-28 35 36 30 31 35 38 39 29 31-35 29 35 31 37 27 25 32 44 39-36 45 42 36 56 27 36 33 33 35 AD1551 63 43 46 49 45 32 30 34 40 43-43 45 44 48 49 54 40 47 48 59-64 62 58 43 45 45 46 39 52 42-33 37 34 44 43 48 37 32 27 30-36 38 31 40 48 43 48 46 43 39 AD1601 46 40 49 54 54 77

NNU Rapport 9 2008 14 N0850039.d Title : A8740 Bjerland stabbur 3 radii c+d Raw Ring-width QUSP data of 99 years length Dated AD1637 to AD1735 19 sapwood rings and no bark surface Average ring width 98.94 Sensitivity 0.16 Interpretation Felled AD1736-7 AD1637 190 186 94 142-134 118 144 107 102 100 146 148 185 160 AD1651 193 106 152 127 149 140 129 160 162 180-164 124 140 150 115 94 76 116 141 125-92 85 88 81 66 72 105 84 100 82-79 88 105 109 76 86 77 77 81 67-76 69 86 87 71 58 67 83 86 82 AD1701 114 69 61 53 76 70 69 70 97 62-73 77 99 81 83 77 86 73 85 54-72 64 58 74 70 72 73 74 88 82-80 72 69 74 80 N0850049.d Title : A8740 Bjerland stabbur 4 Raw Ring-width QUSP data of 107 years length Dated AD1615 to AD1721 0 sapwood rings but h/s boundary present Average ring width 106.05 Sensitivity 0.17 Interpretation Felled AD1739-42 AD1615 49 121 110 72 86 79-102 124 103 87 94 87 100 110 118 90-80 94 68 59 59 36 42 75 62 75-78 80 72 75 85 98 99 113 131 113 AD1651 127 116 138 136 146 149 128 78 59 74-70 92 92 96 108 123 102 101 152 128-117 119 145 118 100 146 128 105 129 90-126 153 131 138 92 115 112 139 107 90-122 102 105 146 139 120 129 134 139 113 AD1701 123 111 89 100 88 96 112 103 75 93-88 159 138 121 101 106 131 121 141 103-158 N0850059.d Title : A8740 Bjerland stabbur 5 Raw Ring-width QUSP data of 54 years length Dated AD1870 to AD1923 17 sapwood rings and no bark surface Average ring width 142.30 Sensitivity 0.18 Interpretation Felled AD1924-7 AD1870 208-189 169 205 189 202 146 153 137 195 223-175 215 189 213 232 212 171 202 177 179-191 193 125 162 158 119 133 99 102 92 AD1901 105 86 119 122 123 93 107 130 118 132-108 89 101 72 60 84 100 118 173 110-50 62 67

NNU Rapport 9 2008 15 FELTRAPPORT BYGNINGSVERN FYLKESKONSERVATOREN I VEST-AGDER Dendrokronologisk objekt: Driftsbygning - Bjerland Fylke: Vest-Agder Kommune nr.: Marnardal Gnr/Bnr: 97/6 Prøvene tatt av: Helge Paulsen Dato for prøver: 7. august 2007 Prøvenr. Sted Rom Bark Yte bearb. A1 Fjøs X Bjelker i gulv etasjeskiller, 85cm fra stolpe mot sør. A2 Fjøs X Bjelker i gulv, etasjeskiller, 257cm fra murvegg mot sør. A3 Ute X Låvebro, 1. bjelke mot sør, 95cm fra veggsvill. A4 Ute X Låvebro, 3. bjelke mot sør, 132cm fra veggsvill. A5 Ute X Låvebro, 4. bjelke mot sør, 233cm fra veggsvill. A6 Ute X Låvebro, 1. bjelke mot vest, 66cm fra fundament. A7 Ute X Svill over fundament, 21cm fra ende mot nord. Stolpehus - Bjerland Dendrokronologisk objekt: Fylke: Vest-Agder Kommune nr.: Marnardal Gnr/Bnr: 97/6 Prøvene tatt av: Helge Paulsen Dato for prøver: 7. august 2007 Prøvenr. Sted Rom Bark Yte bearb. 1a Stabbe X Stabbe mot nord / øst (råte i marg) 1b X Stabbe mot nord / øst 2 X Stabbe mot sør / øst 3a X Stabbe mot sør / vest 3b X Stabbe mot sør / vest 4a X Stabbe mot nord / vest 4b X Stabbe mot nord / vest

NNU Rapport 9 2008 16 Tegninger: Helge Paulsen