Hvordan Thorsager-navnet opstår. Slægtsnavnet THORSAGER opstår som "kaldenavn", idet Laurits Lauritsen, der i midten af 1600- tallet var ejer af THORSZAGGER (senere "Store Thorsagergaard"), i den lille landsby Torsager i Viskum sogn, blev kaldt LAURITS "THORSAGER". Når han fik dette tilnavn, var det antageligt fordi, han for det første boede på THORSZAGGER, og for det andet fordi gården var den største efter Viskum Hovedgaard og ejeren derfor blev regnet for Storbonde. Laurits Lauritsen har åbenbart været glad for tilnavnet, for han lod sine børn døbe "THORSAGER". Det var 2 sønner og en datter. Den ene søn Niels Lauritsen Thorsager, der er født 1657, er den første med døbenavnet THORSAGER og er derfor den egentlige stamfader til Thorsager-slægten. Niels Lauritsen Thorsager får ca. 1682 fæste på den gård i Batum, hvor Bystævnet står, "Thorsagergaard" kaldet. Denne gård, der intetsteds i officielle papirer ses at have navnet Thorsagergaard, var i slægtens eje fra 1682 til 1939. (Når den altid er blevet kaldet Thorsagergaard, er det naturligvis fordi, den blev beboet af en Thorsager gennem ca. 250 år). Gården er således Thorsagerslægtens egentlige arnested, idet den første med døbenavnet Thorsager boede her, og det er herfra, at slægten breder sig til de omkringliggende egne f.eks. Vammen, Ingstrup, Viborg, Løvel, Låstrup, Vesbæk og Vinkelplet ved Søby/Skive, for blot at nævne de steder, hvor de fleste efterkommere endnu bor. "Stamfaderen", Niels Lauritsen Thorsager, er altså født på st. Thorsagergaard i Viskum, og om denne gård kan følgende fortælles: Store Thorsagergaard i Viskum sogn dukker op i historiske optegnelser i 1563 som THORSZ- AGGER og få år senere som TORSAGGER og sidst som STORE THORSAGERGAARD. (Gården er 1968 hvilehjem). Ca. i 1650 var ejeren Laurits Lauritsen - kaldet Laurits Thorsager. På nabogården LILLE THOR- SAGER var ejeren Christen Pedersen (Thorsager) - også kaldet Christen Bødker. Denne var gift med en søster til Laurits Lauritsen. Ca. 200 år senere omtales Thorsagergaardene i "Danske Gaarde" og her ses, at STORE THORS- AGERGAARD på det tidspunkt havde et tilliggende på 275 tdr., nemlig 80 tdr. ager, 30 tdr. eng og 160 tdr. skov. Der blev drevet 8-marksdrift og boniteten opgives til godt 4 tdr. hartkorn. Skoven var ansat i skyldværdi til 102 "Svins Olden". Der hørte 4 længer til gården og heraf var de 3 bindingsværk. Besætningen var 18 køer, 40 stk. ungkvæg og 2 tyre af rød race. Den gennemsnitlige mælkemængde af hver ko var 5850 pund. Dertil kom 6 heste og 4 plage og årligt produceredes 20 fedesvin. (store Thorsagergaard og Lille Thorsagergaard ligger i udkanten af skoven ved landsbyen Torsager ved landevejen mellem Vejrum og Løvskal (Den gamle Randers-landevej). Genealogen har ikke kunnet verificere ovenstående. Det tidligste han har kunnet finde om lokaliteten er nævnt i et af Kong Frederik den Anden under 29. juni 1577 til Christen Elkjær udstedt Forleningsbrev på en bolig, kaldet Thorsager, i Medelsom herred uden afgift. 1
Den 9. september 1578 foretager kongen og adelsmanden Niels Jonsen Viffert et magelæg, hvori indgår et boel, kaldet Torsager, i Medelsom herred, der overgår fra kronen til sidstnævnte. Men året efter opstår der en trætte mellem N. Jonsen Viffert og domkapitlet i Viborg, der nu klager til kongen og hævder, at boelet Thorsager ifølge deres breve og adkomster tilhører kapitlet, hvorfor kongen den 18. februar 1579 for Koldinghus giver embedsmændene på Hald len besked om at granske kapitlets adkomsters ægthed. Vi hører derefter ikke mere til denne sag. Derimod ses det, at kong Christian den IV under 14. juni 1631 skøder af det tidligere Mariager Klosters gods til Mogens Kaas til Støvringgaard en boel i Lee sogn, kaldet øster Thorsager, med skov til 2 svins olden. Det er åbenbart det senere "Lille Thorsagergaard". 24. juni 1647 foretager kongen et magelæg med Anders Bilde til Damsboe, der mod en række gårde afstår til kongeri bl.a. Vingegaards Hovedgaard og en herunder liggende gård kaldet Thorsager med 181 svins olden. Da man i 1682 udarbejder markbøger til brug ved ommatrikuleringen, blev St. Thorsager i Viskum sogn opmålt til 3,81 tdr. hartkorn og 26,3 tdr. land pløjejord. 2
Laurs Jacobsen Thorsager fæster af "Bjerregaard i Ingstrup under Viskum Hovedgaard, er født på Thorsagergaard i Batum i 1759 som søn af fæster Jacob Laursen Thorsager og dennes hustru Ane Christensdatter (Laue). Han døde 12.marts 1841 på "Bjerregaard. Den 12. juni 1759 førtes han til Daaben i Rødding Kirke. Niels Christensens Hustru fra Vorde By holdt ham over Daaben og nærværende som Faddere var fos-broderen Niels Thorsager fra Vejrum, Niels Jensen i Klaris, Niels Pedersen i Batum, Maren Christensdatter sst. og Anne Jensdatter fra Batumgaard. Laurs Jacobsen Thorsager, der er bror til Christen Jacobsen Thorsager, som fik fødegaarden Thorsagergaard i fæste, var gift 2 gange. Han blev gift 1. gang den 14.jan.1785 i Rødding kirke med enken i Bjerregaard Ane Andersdatter Hendes første mand Christen Jensen blev begravet 18.sønd.e. Trin. 1784, 41 år gl. Hun døde selv i Bjerregaard 1803. Der var ingen børn i dette ægteskab. Om "Bjerregaard i Ingstrup. Gården lå oprindelig inde i selve Ingstrup by og hørte 1688 under Viskum Hovedgaard" Den benævnes da som "Niels Jensens øde Gaard" i Ingstrup - 3 tdr.hartk.l skp" 2 fjdk.2 a1b. =- og var fæstegaard. I jordebog over Viskum Hovedgaards fæstegods, dat. 1717, opføres bl.a. andre: I fæstegaard - lu-els Sørensen - J tdr.l skp.2 fdk.2 alb" I samme jordebog for 1747: l fæstegaard Niels Andersen - J tdr. l skp. 2 fdk.2 alb. Disse gårde er identiske med Bjerregaard. Da Laurs Jacobsen i 1785 gifter sig med enken, bliver han fæster i gården, som siden da har været i samme slægtsgrens eje. Nuværende ejer: Jens Egon Jacobsen Thorsager. Trods indgående undersøgelser er det ikke lykkedes at fastslå, hvornår gården blev forflyttet til sin nuværende beliggenhed. Vi ved kun, at den lå der i 1869, da den blev overtaget af Laurits J:acobsen Thorsager (Den nuværende ejers bedstefar). Gården kan være flyttet allerede i 1790erne, da den almindelige udflytning af gårdene fandt sted, men visse ting tyder få, at det først er sket i 1869. Det viser sig nemlig, at gården i 1858 kun havde tre længer, at stuehuset lå i nord og stalden i øst, mens en brandforsikringsvurdering, foretaget i 1871 af de i 1869 opførte bygninger, fastslår, at stuehuset lå i vest, grundmuret og med stråtag, og at to nye længer var bygget med laden i nord. (altså hvor stuehuset lå i 1858). Laden af bindingsværk og stråtag (netop som det ses på et billede fra 1924). 3
Det kunne således tyde på, at vurderingen i 1858 er foretaget på dens gamle beliggenhed, og at udflytningen er sket i 1868-69, da det lyder lidt usandsynligt, at bygningernes beliggenhed ændres så radikalt på samme plads. Konklusionen må derfor blive, at gården er opbygget på sin nuværende plads i 1868-69 - samme år, som den bliver delt ved, at den nuværende nabogaard "Dybdalgaard udskilles. Samtidig med, at Laurits Jacobsen Thorsager i 1869 får Bjerregaard", får hans søster, der bliver gift med Jens Peder Laursen Dybdalgaard, som også stadig er i denne slægtsgrens eje. Nuværende ejer: Jens Peder Tronborg Laursen. Gården er i hvert fald bygget i 1869, som vist på føromtalte billede her i bogen fra 1924. Som nævnt deles gården i 1869 mellem Jacob Laursens 2 børn: Laurits, der får Bjerregaard" og Inger Marie Sophie, der får den udflyttede gård: "Dybdalgaard". Laurs Jacobsen Thorsager giftede sig 2.gang med Anne Sopfuie Mortensdatter af Clarisgaard Hun er født i 1773 og døde 1850. Hendes dødsindførsel er forgæves søgt i Rødding Kirkeborg. "Den 11.Sønd.e.Tr.1773 blev hun døbt i Rødding kirke. Christen Poulsens hustru fra Gaarsdal holdt hende over Daaben. Faddere var: Christen Nielsen af Ørum, Jens Møller i Ingstrup, Peder Jensen i Rødding, Maren Jensdatter af Batum og Christen Nielsens kone Else Nielsdatter af Ørum". (Om Laurs Jacobsens forældre og aner: se anerne for broderen Christian Jacobsen Thorsager og anetavlen). Laurs Jacobsen og Anne Sophie havde to børn: l. Jacob Laursen Thorsager, gmd. i Bjerregaard og 2. Morten Laursen Thorsager, gmd. og rokkedrejer i Vammen. Morten Nielsen (også kaldet Morten Klejtrup, fordi han er født i Klejtrup) er født i 1743 og døde 10.dec. 1825 i Clarisgaard, som han drev i mange år). "2.Pinsedag 1743 blev Niels Poulsens Barn af Klejtrup Morten kaldet fremstillet i Klejtrup Kirke af Knud Boesens Hustru Johanne Mortensdatter. Faddere var: Jens Bertelsen, Christen Mogensen, Knud Møller, Kirsten Mortensdatter og Johanne Nielsdatter, alle af Klejtrup. Den 2.november 1773 blev Morten Nielsen trolovet og den 2.sønd. i Advent samme aar viet i Rødding Kirke til Enken Ane Christensdatter af Clarisgaarde Forlovere var: Søren Andersen af V.Tjele og Laurits Hvam i Foulum. Ane Christensdatter var gift første gang med fæster Niels Jensen på Clarisgaard, der blev begravet den 15. maj 1771. 51 år gl. Hun er født ca. 1731 og døde på Clarisgaard den l. januar 1811 og blev begravet søndagen mellem Nytår og Helligtrekonger - ang. 80 år gl. Om hendes første giftermål har kirkebogen, at Niels Jensen fra Claris den 2. februar 1758 blev trolovet i sin kærestes broder, Laurits Christensens hus i Foulum. Forlovere var: Hans bror Peter Jensen i Klaris og hendes bror Christen Christensen i Lee. Brylluppet stod den 21. juni i Rødding kirke. 4
Clarisgaard i Ingstrup. Gården nævnes tidligst i Hald Lens jordebog fra 1524 og henhørte da til kongens ejendom og Hald Len. Senere - den 2. juni 1587 bliver den ved et magelægsskøde skødet fra kongen til Kristoffer Parsberg til Hviderup. I denne handel indgår foruden Clarisgaard en gård kaldet NØRGAARD i Rødding. (Døtrene herfra - Johanne og Ane Cathrine Michelsdatter var begge gift med Christen Thorsager på Thorsagergaard - forældre til Jacob, Michel, Jens og Rasmus Christensen Thorsager). Kristoffer Parsberg ejede desuden Sødal Hovedgaard i Pederstrup hvorunder nævnte slægtsgård blev henlagt. I den i Landsarkivet i Viborg beroende matrikel fra 1688 oplyses, at Clarisgaard ved matriculeringen 1664 blev sat til hartkorn 5 tdr. 6 skpr. 1. fjdkr. og l alb., medens den i 1688 beboedes af Laurs Jensen og sattes til hartkorn 3 tdr. og 2 fjdkr. Ejer: Jens Simonsen Dons. 1773 overtages gården af Morten Nielsen - også kaldet Morten Klejtrup, fordi han var søn af Niels Poulsen i Klejtrup. Han giftede sig med enken Ane Christensdatter af Clarisgaard og deres datter Anne Sophie Mortensdatter blev gift den 4. maj 1804 med enkemand Laurs Jacobsen Thorsager (1759-1841), far til Jacob og Morten Laursen Thorsager. Jacob Laursens dattersønner Jacob og Laurits Laursen købte gården i begyndelsen af 1900-tallet, men da søsteren Marie Magdalene Lauritsen den 20. november 1914 blev gift med Niels Nielsen Thestrup, deltes gården i Ny og Gl. Clarisgaard, hvorefter Jacob beholdt Ny og Niels Nielsen Thestrup fik Gl. Clarisgaard. Efter disse to overtog sønnen Jens Peder Thestrup Nielsen gården, som nu er på fremmede hænder. 5